Afgørelse fra skatteankenævn til forelæggelse for Skatterådet

Efter skatteforvaltningslovens § 10, stk. 4, kan medlemmer af et skatteankenævn, hvis de er uenige i en afgørelse, der er truffet af det pågældende skatteankenævn, kræve sine indvendinger mod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til Skatterådet.

Efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, kan Skatterådet efter indstilling fra SKAT ændre en åbenbart ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn.

Sagsfremstilling

Beskrivelse af de faktiske omstændigheder

A købte den 6. februar 2007 en landbrugsejendom af sin onkel, B. Salgsprisen var fastsat til 5,3 mio. kr. svarende til den offentlige vurdering af 1. oktober 2005 - den senest kendte offentlige vurdering forud for handlen.

Ifølge aftalen fordelte salgsprisen sig som følger:

• Jord: 3,15 mio. kr.
• Driftsbygninger: 0,65 mio. kr.
• Stuehus: 1,50 mio. kr.

Der blev i overdragelsesaftalen taget forbehold for, at myndighederne godkendte værdiansættelsen og den aftalte salgspris.

SKATs afgørelse

Skattecentret kunne ikke godkende værdiansættelsen af landbrugsejendommen. Skattecentret rettede henvendelse til vurderingsnævnet, for at få en udtalelse om værdien af ejendommen på overdragelsestidspunktet. Vurderingsmyndigheden besigtigede ejendommen og udtalte på den baggrund, at værdien på overdragelsestidspunktet passende kunne fastsættes til 6,5 mio. kr. fordelt som følger:

• Jord: 5,8218 mio. kr.
• Driftsbygninger: 0,25 mio. kr.
• Stuehus: 0,45 mio. kr.

Skattecentret fulgte vurderingsmyndighedens udtalelse og fastsatte i afgørelse af 17. august 2009 ejendommens værdi til 6,5 mio. kr. A blev som følge heraf indkomstbeskattet af en gave på 1,2 mio. kr.

SKAT lagde ved afgørelsen vægt på, at den aftalte overdragelsessum ikke kunne lægges til grund, da der ikke var handlet mellem uafhængige parter.

A påklagede Skattecentrets afgørelse til Skatteankenævnet med påstand om, at den aftalte overdragelsessum skulle respekteres. 

SKATs bindende svar

Samtidig med påklagen af SKATs afgørelse overvejede A og hans onkel at ophæve handlen med henvisning til forbeholdet i overdragelsesaftalen. Parterne anmodede i den forbindelse om bindende svar på spørgsmålene om dels hvorvidt handlen kunne ophæves, dels om SKAT ved en ny aftale om overdragelse af ejendommen ville kunne godkende en overdragelsessum på 5,3 mio. kr. og dels om fordelingen af overdragelsessummen på jord, driftsbygninger og stuehus.

SKAT afgav den 3. december 2009 et bindende svar, hvor det blev godkendt, at handlen kunne omgøres, og at overdragelsessummen nu, som følge af prisudviklingen på markedet for landbrugsejendomme kunne fastsættes til 5,3 mio. kr. SKAT godkendte endvidere, at fordelingen af overdragelsessummen kunne ske som følger:

• Jord: 4,0 mio. kr.
• Driftsbygninger: 0,3 mio. kr.
• Stuehus: 1,0 mio. kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet afgjorde A's klage den 26. marts 2010. Ved afgørelsen fandt Skatteankenævnet, at overdragelsessummen passende kunne fastsættes til 5,3 mio. kr., og overdragelsessummen blev fordelt på jord, driftsbygninger og stuehus i overensstemmelse med SKATs bindende svar af 3. december 2009. Afgørelsen bevirker, at der ikke udløses en gave til A.

Skatteankenævnets sekretariat har oplyst, at det forhold at parterne, ifølge det bindende svar af 3. december 2009, kunne omgøre handlen og efterfølgende gennemføre en ny handel, hvor overdragelsessummen kunne fastsættes til 5,3 mio. kr., var medvirkende til, at nævnet traf afgørelse om at ændre SKATs værdiansættelse.

4 medlemmer af skatteankenævnet var uenige i afgørelsen, og forlangte deres indvendinger tilført protokollen og en kopi af protokollatet indsendt til Skatterådet. Disse 4 medlemmer finder, at den af SKAT fastsatte overdragelsessum var korrekt fastsat på det oprindeligt aftalte overdragelsestidspunkt. Medlemmerne finder endvidere, at det er uden betydning, at ejendommen efterfølgende - 2 år senere - ville kunne handles til 5,3 mio. kr.

Et af de pågældende skatteankenævnsmedlemmer har endvidere anført, at en afgørelse ikke kan anses for at være åbenbart ulovlig, hvis den hviler på et skøn. Det må dog i den forbindelse være en forudsætning, at skønnet er begrundet og udøvet indenfor de rammer, som den konkrete situation afstikker. Medlemmet finder ikke, at det er tilfældet i den foreliggende sag, og er derfor af den opfattelse, at sagen med rette kan anses for at være åbenbart ulovlig, uanset at vurderingen af overdragelsessummen hviler på et skøn.

SKATs indstilling og begrundelse

Den disposition, der skal bedømmes, er A's  og B's aftale om overdragelsessum og fordeling heraf, i forbindelse med salg af ejendommen pr. 6. februar 2007.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, at parterne i en ejendomshandel skriftligt skal aftale, hvordan den aftalte overdragelsessum fordeler sig på grund, bygninger og ejerbolig. Det fremgår endvidere af samme lovs § 4, stk. 6, at den aftale overdragelsessum og fordeling er undergivet skattemyndighedernes prøvelse.

Tilsvarende bestemmelser findes i afskrivningslovens § 45, stk. 2, og stk. 3. Af forarbejderne til afskrivningslovens § 45, fremgår det, at hvor parterne i en handelssituation konkret har modstående interesser, kan parterne forvente, at den skatteansættende myndighed vil lægge den aftalte overdragelsessum samt fordelingen heraf til grund. Er parterne nærtstående eller uden konkret modstående interesser, kan myndigheden korrigere såvel den af parterne aftalte overdragelsessum som fordelingen heraf, såfremt den antages at være åbenbart forkert.

Forarbejderne til afskrivningsloven finder analog anvendelse på de pågældende bestemmelser i ejendomsavancebeskatningsloven.

Det fremgår af SKM2009.422.SKAT, at for at en afgørelse kan anses for at være åbenbart ulovlig, skal den være

• i utvivlsom modstrid med en lov eller bekendtgørelse, eller
• i utvivlsom modstrid med en fast domstolspraksis, eller
• i utvivlsom modstrid med fast praksis i Landsskatteretten, og denne praksis ikke er underkendt ved domstolene.

En afgørelse kan ikke anses for at være åbenbart ulovlig, hvis

• der er tvivl om lovligheden af afgørelsen, eller
• afgørelsen hviler på et skøn eller en bevismæssig vurdering.

SKAT finder, at afgørelser vedrørende fastsættelse af en overdragelsessum og fordelingen heraf er en afgørelse, der er baseret på et skøn.

SKAT finder på den baggrund ikke, at afgørelsen kan anses for at være åbenbart ulovlig.

SKAT skal på den baggrund indstille, at Skatterådet ikke ændrer skatteankenævnets afgørelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.