Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A ApS ikke beskattes af de transaktioner som indgår i det nedenfor beskrevne børsintroduktionsprojekt, herunder:
   fondsudvidelsen i Moderselskabet
   salg af aktier i Moderselskabet
   nytegningen af aktier i Moderselskabet
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende.
   Kan Skatterådet bekræfte, at A ApS ikke beskattes, såfremt Y-Bank udnytter den tildelte køberet?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at A ApS ikke omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 3?

Svar

1. Ja.
2. Bortfalder.
3. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ApS er ejet af 4 personer bosiddende i x-land. A ApS har regnskabsår 1/7 til 30/6.

Pr. 30. juni 2009 ejer A ApS 79,99 pct. af aktierne i Moderselskabet i AB Koncernen i x-land. De øvrige aktier er ejet af de samme 4 personer, som ejer A ApS.

Følgende børsintroduktionsprojekt ønskes foretaget:

1. En fondsudvidelse i Moderselskabet. Udvidelsen foretages ved overførsel af en i Moderselskabets balance anført overkurs ved emission. Dette er gennemført.
2. Efter fondsudvidelsen sælger A ApS 40 pct. af aktierne i Moderselskabet til investorer.  Dette er også gennemført.
3. Samtidigt med salget vil A ApS nytegne aktier i Moderselskabet svarende til antallet af aktier solgt til investorer. Dette er også sket.

A ApS ender således med det samme antal aktier, som før salget af aktier, jf. punkt 2. Procentdelen af de aktier A ApS ejer i Moderselskabet bliver imidlertid mindre.

A ApS vil aldrig eje mindre end 10 pct. af kapitalen i Moderselskabet.

Y-Bank er Lead Manager i børsintroduktionsprojektet, men står alene for den tekniske del af projektet.

A ApS tildeler Y-bank en køberet til aktierne i Moderselskabet. Køberetten skal være udnyttet inden 30 dage fra salget af aktierne i Moderselskabet til investorer. Udnyttes optionen vil Y-bank betale den samme pris for aktierne som investorerne.

Da salget er gennemført, kan konstateres, at køberetten blev ikke aktualiseret.

Udkast til aftale om køberet er medsendt. Det endelige prospekt ligger på Moderselskabets hjemmeside, og såvel salg, nytegning og børsinstruduktion har fundet sted.

Moderselskabet har en fysisk lokalitet i x-land, hvorfra medarbejdere udfører arbejde i forbindelse med Moderselskabet's aktiebesiddelse.

A ApS ville ved direkte ejerskab eje mindre end 10 % af aktierne i det underliggende selskab. Moderselskabet ejer imidlertid mindre end 10 % af aktierne i Z.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Vedrørende spørgsmål 1

Det er af afgørende betydning at få afklaret, om A ApS beskattes ved udførelsen af transaktionerne i børsintroduktionsprojektet.

Ad. Fondsudvidelse.

En udvidelse af selskabets kapital ved overførsel af en i balancen anført overkurs ved emission medfører ingen værdiændring for selskabet.

Midlerne overføres blot til Moderselskabet's bundne kapital.

Det er vores opfattelse at A ApS ikke vil blive beskattet af fondsudvidelsen i Moderselskabet.

Ad. A ApS salg af aktier.

A ApS har bagudforskudt indkomstår, hvorfor indkomståret 2010 vedrører perioden 1/7 2009 til 30/6 2010. De nye aktiebeskatningsregler anvendes derfor på børsintroduktionsprojektet for A ApS.

Aktiebesiddelsen i Moderselskabet vil på intet tidspunkt være under 10 pct. og et salg af 40 pct. af aktierne i Moderselskabet medfører derfor ikke skattepligt for A ApS.

Det er derfor vores opfattelse, at A ApS ikke er skattepligtig af salget af aktier i Moderselskabet.

Ad. Udstedelse at nye aktier.

En nytegning af aktier i Moderselskabet vil ligeledes ikke være skattepligtig for A ApS.

Det er efter vores opfattelse først ved et senere salg af aktier eller modtagelse af udbytter, at der eventuelt sker beskatning. En senere beskatning vil ikke være tilfældet i den givne situation, som følge af et ejerskab på over 10 pct.

På baggrund af overstående er det vores opfattelse, at A ApS ikke beskattes ved en gennemførsel af børsintroduktionsprojektet.

Nærmere om det stillede spørgsmål 2

Såfremt køberetten udnyttes af Y-bank bliver aktierne anset for solgt på tidspunktet for udnyttelsen af køberetten.

A ApS beskattes imidlertid ikke af, at Y-bank udnytter køberetten. Det skyldes, at A ApS ikke beskattes af salget af aktierne i Moderselskabet.

Argumenterne herfor er beskrevet under spørgsmål 1, nr. 2.

Nærmere om det stillede spørgsmål 3

Det er af afgørende betydning at få afklaret, om Moderselskabet bliver omfattet af værnsreglen for mellemholdingselskab, som trådte i kraft ved vedtagelsen af Skattereformen 2009.

Skattereformen

Som følge af ændringerne af aktieavancebeskatningsreglerne for selskaber er der indført en værnsregel, der skal forhindre at flere aktionærer med mindre end 10 pct. ejerandel samler deres aktiebesiddelser i fælles holdingselskaber for at opnå skattefrihed for udbytter og avancer.

Selvom A ApS ved direkte ejerskab vil eje mindre end 10 pct. af aktierne i Moderselskabets underliggende selskaber ejer Moderselskabet selv mindre end 10 pct. i disse selskaber.

Efter vores opfattelse vil værnsreglen herefter ikke træde i kraft, da Moderselskabet ejer mindre end 10 pct. af aktierne og derfor hvis skattepligtig efter interne danske regler beskattes af udbytter og aktieavancer fra disse selskaber.

Værnsreglen må have til formål at ramme den situation, hvor moderselskabet direkte ejer mindre end 10 pct. af datterselskabets underliggende selskaber, men hvor datterselskabet ejer mere end 10 pct. i disse selskaber. For kun i disse tilfælde kan der opnås skattefrihed.

Herudover har Moderselskabet en fysisk lokalitet i x-land, hvorfra medarbejdere udfører arbejde med selskabets aktiebesiddelse. Moderselskabet udøver derfor reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

Sidst men ikke mindst er det påtænkt, at aktierne i Moderselskabet skal optages til handel på et reguleret marked.

Efter vores opfattelse er A ApS derfor ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 3 (mellemholdingselskaber).

Værnsreglen har til formål at forhindre, at aktionærer med mindre end 10 pct. ejerandel samler deres aktiebesiddelser i fælles holdingselskaber for at opnå skattefrihed. Der opnås ikke skattefrihed i den beskrevne situation.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. spørgsmål 1

Der spørges om der vil ske beskatning i A ApS i forbindelse med gennemførelse af transaktionerne i børsintroduktionen.

Lovregler

Aktieavancebeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010), definere datterselskabsaktier i § 4 A:

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, i tilfælde, hvor

1. moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B,
2. moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og
3. mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og
4. aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Stk. 4. Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.

Koncernselskabsaktier defineres i § 4 B, som:

Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

Stk. 2. Koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af det ejende koncernselskabs (moderselskabets) selskabsaktionærer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, i tilfælde som nævnt i § 4 A, stk. 3, nr. 1-3.

Stk. 3. Koncernselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.

Ifølge § 8 medregnes gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Praksis

Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier, der uden vederlag tildeles et selskabs aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse i selskabet.

Fondsaktier udstedes f.eks. når der i et selskab er opsamlet meget betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere rimeligt forhold mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af midlerne fra reserve-fondskonti til aktiekapitalkontoen. Der tilgår ikke aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue inklusive reserverne. Derfor vil hele aktiekapitalens kursværdi være den samme før og efter udvidelsen.

Der henvises til Ligningsvejledningen 2010-1, afsnit S.G.2.1.2

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev reglerne for selskabers beskatning af gevinst og tab på aktier væsentligt ændret.

De nye regler har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. § 22, stk. 2, i lov nr. 525 af 12. juni 2009. De nye regler har dog ikke virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009, hvilket har betydning for selskaber med forskudt regnskabsår, jf. samme lovbestemmelse.

Selskabers gevinster eller tab på datterselskabsaktier medregnes fremover ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (medmindre der er tale om næringsaktier), jf. aktieavancebeskatningsloven §§ 4 A og 8. Ved datterselskabsaktier forstås normalt aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet.

Selskabers gevinster eller tab på koncernselskabsaktier medregnes fremover ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (medmindre der er tale om næringsaktier), jf. aktieavancebeskatningsloven §§ 4 B og 8. Ved koncernselskabsaktier forstås normalt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås endvidere aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

Der henvises til Ligningsvejledningen 2010-1 afsnit S.G.4.

Selskabet eller foreningen m.v. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.

Hvor det i lovgivningen anføres, at regler skal have virkning for eller fra og med et givet indkomstår, skal reglerne anvendes for selskaber m.v. med forskudt regnskabsår for den regnskabsperiode, der træder i stedet for det pågældende kalenderår. Således vil et indkomstår, der i lovgivningen betegnes f.eks. som indkomståret 2000, som det tidligste ved et bagudforskudt indkomstår omfatte perioden 2. april 1999 til 1. april 2000 og som det seneste ved et fremadforskudt indkomstår perioden 1. april 2000 til 31. marts 2001.

Der henvises til Ligningsvejledningen 2010-1 afsnit S.B.1.1.

Begrundelse

Der spørges om Skatterådet kan bekræfte, at A ApS ikke beskattes af de transaktioner som indgår i det nedenfor beskrevne børsintroduktionsprojekt.

A ApS har regnskabsår 1. juli til 30. juni. Regnskabsåret er bagudforskudt, og perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 dækker således indkomståret 2010.

Som første led i børsintroduktionen er der sket udstedelse af fondsaktier i AB Moderselskabet. A ApS opnår ikke nogen indtægter ved denne transaktion, da ejerandelen af værdierne i AB Koncernen er uændret. Allerede derfor vil ikke ske beskatning hos A ApS af transaktionen.

A ApS er personligt ejet, og således det øverste selskab i koncernen.

Da A ApS ejer 79,99 % af AB Koncernen, er der tale om datterselskabsaktier. Salg af datterselskabsaktier er skattefri, jf. aktieavancebeskatningsloven § 8. Salget af aktierne i AB Koncernen kan derfor ske skattefrit.

Nytegning af aktier sker til samme kurs, som er opnået ved det offentlige salg af aktier. Der er oplyst om nytegningen og kursen i salgsprospektet. Det er herefter SKATs opfattelse, at der ikke er tilfaldet A ApS nogen merværdi ved nytegningen og nytegningen medfører derfor ikke skattepligtig.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Ja.

Ad. spørgsmål 2

Der spørges om der ikke vil ske beskatning af A ApS, såfremt Y-bank udnytter den tildelte køberet.

Da køberetten ikke blev aktuel, anses spørgsmålet for bortfaldet.

Ad. spørgsmål 3

Der spørges om det kan bekræftes, at A ApS ikke bliver omfattet af værnsreglen i aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 3, dvs. om der "ses igennem" AB Koncernen i forhold til Z.

Aktieavancebeskatningsloven § 4A omhandler datterselskabsaktier, dvs. hvor ejerandelen er over 10 %.

I den situation, hvor AB Koncernen ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen, er der således ikke tale om datterselskabsaktier, og aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 3 finder derfor ikke anvendelse.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kunne tiltræde SKATs indstillinger og begrundelser.