Parter

A
(Advokat Jens Petri)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Karina Kim Elgaard)

Afsagt af landsdommerne

Annette Dellgren, Lars E. Andersen og Jonas Tei (kst.)

Byretten har den 24. april 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 1-1226/2007).

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at hun flyttede til ...2, da hun havde familie her. Hun købte lejligheden ...1, da hun også havde familie og bekendte i .... Efter en hjerteoperation i 2001 kom hun ikke så ofte i lejligheden. Niecen skulle kun låne lejligheden i nogle få måneder, inden niecen fandt et sted at bo, men det endte med, at niecen boede i lejligheden indtil 1. september 2003. Niecen havde selv en seng med, men ikke andre møbler. Det kan godt passe, at der herefter gik 6 måneder, indtil køberen overtog lejligheden. Også i denne periode benyttede hun - A - lejligheden som fritidsbolig.

Parterne har gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ejerlejligheden har i hele ejertiden haft status som helårsbolig og ligger da også i tæt bymæssig bebyggelse. Der er således ikke umiddelbart tale om en sommerhusejendom eller lignende som anført i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Det lægges imidlertid til grund, at det er skattemyndighedernes praksis, at der efter sommerhusreglen kan opnås skattefrihed ved salg, hvis ejerlejligheden er anskaffet med henblik på anvendelse som fritidsbolig og har været anvendt som fritidsbolig i ejertiden.

Efter bevisførelsen kan det i hvert fald ikke lægges til grund, at ejerlejligheden har været anvendt som fritidsbolig i perioden fra 1. februar 2002 til 1. september 2003, hvor As niece boede i lejligheden. Det tiltrædes derfor, at avancen ved salget af ejerlejligheden ikke er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 27.160 kr., hvoraf 25.000 kr. udgør udgifterne til advokat og resten udgiften til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Appellanten, A, skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte, Skatteministeriet, med 27.160 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.