Parter

H1 A/S
(Jesper Baungaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Poul Henrik Pedersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren H1 A/S i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, har krav på ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. juni 2000 - 31. juli 2002 med heraf følgende ret til tilbagebetaling af for meget erlagt moms.

Sagsøgerens har nedlagt påstand om, at sagsøgte,Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren er berettiget til ekstraordinær genoptagelse i medfør af den førnævnte bestemmelse.

Sagsøgtes påstand har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 15. november 2006 afsagt kendelse om spørgsmålet. Det hedder i Landsskatterettens afgørelse bl.a.:

"...

Selskabet er en grossistvirksomhed indenfor tekstilbranchen. Selskabet har indtil foråret 2005 været tilmeldt eksportdelregistreringsordningen, .... Selskabet har i 2004 haft en omsætning på ca. 221 millioner kr.

Selskabet har den 22. september 2005 indsendt efterangivelse pålydende -3.576.515 kr. for perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2005.

Tilbagebetalingskravet kan opdeles i følgende perioder:

1. januar 2000 - 31. juli 2002	- 7.226.052 kr.
1. august 2003 - 30. juni 2005	3.649.537 kr.
I alt	- 3.576.515 kr.

Skattecentret har anerkendt ændring i afgiftstilsvaret for perioden 1. august 2002 til 30. juni 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Skattecentrets afgørelse

Anmodning om tilbagebetaling af 7.226.052 kr. vedrørende perioden 1. januar 2000 til 31. juni 2002, er ikke imødekommet, da der er indtrådt forældelse jf. skatteforvaltningslovens § 31.

...

Der kan endvidere ikke ske ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, da der ikke foreligger særlige omstændigheder. En fejl i bogholderiet, der kunne/burde være opdaget ved en intern kontrol eller revision af forretningsgangene i virksomheden må anses for et glemt fradrag, hvilket ikke giver grundlag for genoptagelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet er berettiget til en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden juni 2000 til 31. juli 2002, da der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Til støtte herfor er anført, at selskabet indbetalte månedsvis importmoms i forbindelse med indførelse af tekstilvarer fra Fjernøsten. Disse indbetalinger blev bogført på en separat konto i bogholderiet, og saldo på kontoen blev hver måned overført til modregning i nettomomstilsvaret. Ved en fejl i juni måned 2000 overførtes den kontant betalte impostmoms ikke til kontoen for indgående afgift hvorved selskabet afregnede 7.018.317 kr. for meget i momstilsvar. Fejlen blev rettet i juli måned 2000, men som konsekvens heraf glemte man importmomsen for juli måned 2000 svarende til 7.441.535 kr. Denne og andre fejl blev først opdaget primo september 2005.

...

Videre er det anført, at selskabet gennem mange år har været omsætnings- og indtjeningsmæssigt på tilbagegang, hvorfor der i 2000 blev fastlagt en ny strategi indeholdende bl.a.

-	Opstart af nyt marked i Spanien med selskabsetablering.
-	Outsourcing af lagerfunktion i til G1-terminalen.
-	Indledning af samarbejde med G2 ASA, Norge med senere salg af selskaberne H2 A/S og H3 A/S.
-	Efterfølgende spaltning af H3 A/S (H4 A/S).
-	Etablering af administrationsaftale med H2 A/S, H3 A/S og H4 A/S.
-	Divisionering af aktiviteterne i H5, herunder etablering af H6 A/S og H7 A/S.
-	Medarbejder udskiftning og ny opgavefordeling qua divisioneringen.

Uanset de mange tiltag ledelsen iværksatte, har det ikke medført de ønskede økonomiske resultater. Ved udgangen af 2004 var egenkapitalen reduceret til 11 millioner kr. og den negative tendens er fortsat i 2005. Det har derfor været nødvendigt at tilføre kapital fra Fonden HH på 65 millioner kr., hvorved den forventede egenkapital for 2005 udgør 45 millioner kr. Det er således åbenbart, at et tilbagebetalingskrav på 4.134.632 kr. er af væsentlig betydning.

Afslutningsvis er det anført, at det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret, da lovgivning og praksis støtter op om, at der foreligger særlige omstændigheder. Han har herved henvist til, at der foreligger en afgørelse fra Et skattecenter vedrørende selskabet H2 A/S, hvor der er tale om samme problemstilling, og hvor skattecentret tillader genoptagelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Af forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005 fremgår det, at skatteforvaltningslovens § 31 og § 32 er en videreførelse af skattestyrelsens § 35 B og § 35 C.

Skattestyrelseslovens § 35 B og 35 C blev indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love. Af § 6, stk. 4 fremgår:

"Den i § 1, nr. 3, nævnte affattelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C har virkning for anmodninger om genoptagelse eller godtgørelse, som er indgivet den 12. marts 2003 eller senere. Tilsvarende har bestemmelserne virkning for fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, som varsles over for den afgiftspligtige henholdsvis den den godtgørelsesberettigede den 12. marts 2003 eller senere, jf. dog stk. 5. Såfremt anvendelsen af lovens bestemmelser for en afgiftsperiode er til ugunst for den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede i forhold til hidtil gældende regler, kan bestemmelserne dog først finde anvendelse for afgiftstilsvar, hvor angivelsesperioden udløber den 1. juli 2000 eller senere, henholdsvis godtgørelse af afgift, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne være gjort gældende den 1. juli 2000 eller senere."

Af dagældende momslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 12. juni 1999 fremgår det af § 57, stk. 2:

"For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 10 mio.kr. årligt, er afgiftsmåneden kaldendermåneden. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest en måned og 10 dage efter angivelsesperiodens udløb."

Angivelsesfristen for perioden 1. juni 2000 til 30. juni 2000 var således 10. august 2000, hvorfor angivelsesperioden udløb den 1. juli 2000. Forældelsesloven af 1908 finder dermed ikke anvendelse.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår bl.a., at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan således finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen vil videre kunne finde anvendelse, hvor der er begået fejl af told- og skatteforvaltningen, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen medfører en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra en tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Retten finder ikke, at der efter det oplyste foreligger sådanne omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det forhold, at et andet skattecenter måtte have imødekommet en anmodning om genoptagelse i en lignende situation for et andet selskab, kan ikke føre til et andet resultat.

Skattecentrets afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Efterfølgende opgørelser har vist, at sagsøgeren vedrørende perioden 1. januar 2000 - 31. juli 2002 har et momstilgodehavende på 5.000.622 kr., hvis genoptagelse tillades. Afgiftstilsvaret for perioden for 1. august 2003 - 30. juni 2005 er senere korrigeret til 558.117 kr.

Selskabet har gennem de senere år oplevet en kraftig tilbagegang. Udviklingen kan ved hjælp af nøgletal illustreres således:

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2002, at årets overskud på 108 millioner kr. skyldtes avance ved salg af kapitalandele i dattervirksomheder i alt 123 millioner. Selskabet har i dag negativ egenkapital.

Et andet skattecenter har den 23. marts 2006 truffet afgørelse vedrørende genoptagelse af afgiftsopgørelsen vedrørende sagsøgerens tidligere datterselskab H2 A/S. Skattecenteret gav H2 A/S tilladelse til genoptagelse, idet Skattecenteret henviste til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4, eller skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Skattecenteret lagde vægt på, "at fejlen ikke kan bebrejdes virksomheden, da denne skyldes manglende kommunikation fra et andet tidligere revisionsfirma, og at reguleringsbeløbet har en væsentlig betydning for virksomheden". Det fremgår afslutningsvist, at reguleringsbeløbet 553.306 kr. ville blive betalt i løbet af nogle dage.

Forklaringer

NM har forklaret, at han blev ansat hos sagsøgeren i 2001 - 2002. Han er i dag sagsøgerens økonomichef. I 2005 ville han prøve at rydde lidt op efter de mange omvæltninger, der var sket siden 2000. Der var udskiftet medarbejdere og ledere, og planer var ændret. En af de store ændringer havde været, at forskellige aktiviteter var lagt ud i selvstændige selskaber. Denne uddivisionering trak virkelig tænder ud hos sagsøgerens økonomi funktion, idet der blev tale om et enormt antal interne faktureringer. Uddivisioneringen blev lukket igen, og idag koncentrerer sagsøgeren sig om at holde fokus på de bedste produkter. Ved udgangen af 2006 havde sagsøgeren en negativ egenkapital på 4,5 million kr. Det er nødvendigt for sagsøgeren med en meget stram likviditetsstyring. Det momstilgodehavende på 5 million kr., som denne sag drejer sig om, har enorm betydning for virksomheden. Virksomheden har fået henstand med, at betale de 558.117 kr. vedrørende perioden 1. august 2002 - 30. juni 2005. I 2000 var det sådan, at importmomsen blev betalt kontant i forbindelse med varernes import. Beløbet kunne kræves tilbage, men på den måde, at det indgik i den almindelige momsopgørelse den følgende måned som indgående moms. Idag er metoden anderledes, idet importmomsen angives både som en udgående og som en indgående moms. Det er ikke muligt længere, at lave fejl som den sagsøgeren begik i 2000. På daværende tidspunkt benyttede sagsøgeren R1 som revisor. Efter vidnets opfattelse har der været noget galt med det arbejde, som R1 udførte for selskabet. Da vidnet i begyndelsen af 2005 foretog en nærmere undersøgelse af sagsøgerens momsopgørelser opdagede han, at sagsøgeren havde 9 million kr. tilgode ifølge momsafregningskontoen. Det beløb havde stået der i flere år. Vidnet begyndte så en nærmere undersøgelse og gravede flere år tilbage måned for måned. Efter vidnets opfattelse burde R1 have opdaget fejlen i forbindelse med sin revision. Det er også en fejl, at R1 ikke informerede sagsøgeren om den 3 årige forældelsesfrist. Blandt andet på grund af divisioneringen blev der hos sagsøgeren ført mange momskonti, og det var summen af alle disse konti, der viste et beløb på 9 million kr. i sagsøgerens favør.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at afgiftstilsvaret for perioden kan genoptages ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Anvendelsen af denne bestemmelse må forudsætte en fejl hos den afgiftspligtige i et eller andet omfang. Man kan altså ikke afvise en genoptagelse alene med henvisning til, at det er den afgiftspligtige, som har begået fejl. Man må ind og se nærmere på fejlens karakter. I den omhandlede periode blev der hos sagsøgeren foretaget betydelige ændringer i de hidtidige rutiner og kontroller, hvilket var medvirkende til at der opstod fejl. Der er tale om en fejl, som ikke blev opdaget af sagsøgerens daværende revisor. Der er tale om et væsentligt beløb for sagsøgeren, som idag har en negativ egenkapital på 4,5 million kr. En manglende adgang til genoptagelse vil derfor få alvorlige konsekvenser for sagsøgeren herunder for sagsøgerens 100 medarbejdere. Det vil i øvrigt under de foreliggende omstændigheder være urimeligt at opretholde ansættelsen. Der er ikke tale om en situation, hvor den afgiftspligtige har glemt et fradrag, men hvor den afgiftspligtige under de særlige regler om importmoms har lavet en fejl i sin momsangivelse, der beklageligvis hverken blev opdaget internt eller ved den eksterne revision. Der forligger en administrativ praksis, der tillader genoptagelse i en situation, som den foreliggende. Dette fremgår af den afgørelse, der blev truffet af et andet skattecenter. I denne afgørelse blev der netop lagt vægt på, at der var sket en kommunikationsfejl mellem selskabet og revisoren. Dette blev anset som en særlig omstændighed, der kunne begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Det må også tillægges betydning, at der i nærværende sag er mulighed for, at få sagsforholdet fuldt oplyst, og at der således forligger et grundlag for at efterprøve sagsøgerens opgørelse.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ikke forligger de særlige omstændigheder, som er en betingelse for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Den ordinære genoptagelsesfrist er jf. skatteforvaltningslovens § 31, 3 år efter angivelsesperiodens udløb, og denne frist gælder begge veje. Hvis denne frist skal udvides skal der jf. skatteforvaltningslovens § 32, foreligge ekstraordinære omstændigheder. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 må, når den ses i sammenhæng med skatteforvaltningslovens § 31 og placeringen i § 32, anses for en nødventil. Det kan af forarbejderne til bestemmelsen udledes, at der skal ganske meget til, før der ekstraordinært kan ske genoptagelse. For det første skal det være decideret urimeligt, at opretholde ansættelsen, og for det andet må det ikke udelukkende skyldes fejl begået af den pågældende, at den oprindelige ansættelse har været forkert. De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være udefrakommende begivenheder, og det er den afgiftspligtige, som skal dokumentere, at betingelserne er opfyldte. Sagsøgeren glemte importmomsen for juli måned 2000, i alt 7.441.575 kr. og det er denne fejl, som sagsøgeren ønsker rettet med sin henvendelse til myndighederne den 14. september 2005. Det er uheldigt for sagsøgeren, at skattemyndighederne kun delvis kunne tage sagsøgerens efterangivelse for perioden juni 2000 - 2005 under behandling, og at myndighedernes opdeling betød, at sagsøgeren for den sidste del af perioden måtte efterbetale et beløb. I bemærkningerne til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4, som uden ændringer blev afløst af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, henvises til den parallelle regel vedrørende skatteansættelser i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at ekstraordinær genoptagelse kan ske under særlige omstændigheder, der "ikke kan bebrejdes den skattepligtige", og at bestemmelsen ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag. Etter forarbejderne til lovbestemmelsen er det således klart, at et glemt fradrag ikke kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Denne fortolkning af lovbestemmelsen er også blevet fulgt af retspraksis, jf. Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2007.44.VLR. Det bestrides, at der foreligger en administrativ praksis, der tillader genoptagelse i en situation som den foreliggende. Sagsøgeren har kun påberåbt sig en enkeltstående afgørelse, og det er ikke dokumenteret, at denne afgørelse overhovedet vedrører en situation, som ligner den foreliggende.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at sagsøgeren ved en fejl glemte importmomsen på 7.441.535 kr. for juli måned 2000, og at det er denne fejl, der ønskes rettet i forbindelse med en ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Efter denne bestemmelse kan afgiftstilsvaret ændres efter udløbet af den ordinære frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen videreførte skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4, som svarede til skattestyrelselseslovens § 35, stk. 1, nr .8 vedrørende ændring af skatteansættelsen. Efter bemærkningerne til lovforslaget vedrørende sidstnævnte bestemmelse giver bestemmelsen ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 må efter forarbejderne til lov bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse hermed. Et glemt fradrag kan herefter ikke betragtes som en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at der foreligger en fast administrativ praksis for at tillade genoptagelse i et tilfælde som det foreliggende. Sagsøgtes frifindelsespåstand må herefter tages til følge.

Sagsøgeren skal i sagsomkostninger betale sagsøgte 50.821 kr., der indeholder moms. Beløbet skal dække sagsøgtes udgifter til advokat og materialesamling. Retten har lagt vægt på sagens omfang, værdi og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet fritindes.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren H1 A/S inden 14 dage 50.821 kr. til sagsøgte.