Østre Landsrets kendelse af 1. maj 2003, 11 afdeling, B-897-03

Parter

Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen
(ka. v/advokat Boris Frederiksen)

mod

A
(advokat Poul Gunnar Jensen)

Afsagt af landsdommerne

M. Levy, Karsten Bo Knudsen og Anders Sejer Pedersen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

-----------

Frederiksværk Byrets kendelse af 25. februar 2003, FS 7-4457/2002

Denne sag vedrører spørgsmålet om et af rekvirenten, .... Kommune, hos skyldner, A, foretaget udlæg for et skyldigt skattekrav på 294.083,00 kr. skal stadfæstes under hensyn til at forældelsesfristen har været suspenderet, eller udlægget skal ophæves som følge af kravets forældelse.

Parternes påstande

Rekvirenten har påstået udlæg i ejendommen, matr.nr. 12 .... beliggende ...., foretaget den 28. november 2002, stadfæstet.

Skyldner har påstået udlægget ophævet.

Sagens omstændigheder

Skyldner udrejste af Danmark i sommeren 1992 til Kuala Lumpur i Malaysia efter en skilsmisse for at tage varigt ophold og etablere virksomhed i Malaysia, og efter at skyldners aktiver i Danmark var realiseret. I forbindelse med udrejsen meddelte skyldner .... Kommune, som var skyldners daværende bopælskommune, sin nye adresse i Malysia.

Ultimo 1992/ primo 1993 havde .... Kommune herefter via en fuldmægtig for skyldner, B, drøftelser vedrørende opgørelse af skyldners gæld. B mødte den 18. januar 1993 med fuldmagt fra skyldner og oplyste, at han sammen med ToldSkat .... forsøgte at udarbejde et regnskab for skyldner for 1992, hvorefter han ville rette henvendelse til Inkassokontoret, .....

I juli 1993 blev der foretaget forgæves udlæg hos skyldner for en el-regning.

Ved brev af 11. maj 1994 blev skyldner tilsagt til møde hos .... Kommune vedrørende forfaldne skatter for årene 1992-94, i alt 201.654 (herunder skønsmæssige ansættelser for årene 1993-94) samt dagbøder for manglende indgivelser af selvangivelse på 5.000 kr. .... Kommune, Centralforvaltningen, forespurgte ved brev af 10. august 1994 til skyldners søn, B, denne om skyldners adresse. Den 23. august 1994 henvendte skyldner sig telefonisk til Inkassoafdelingen i .... Kommune, som efterfølgende fremsendte tilsigelse til møde den 21. september 1994 og R 75 fra 1992 til skyldner. Inkassoafdelingen, .... Kommune, modtog den 11. oktober 1994 meddelelse fra skyldner om, at selvangivelse fra 1992 var på vej, og at skyldner var ophørt med skattepligt i Danmark i 1992. Brevets indhold var stilet til Told- og Skattestyrelsen, att. IJ.

I perioden fra den 24. marts 1992 til den 20. marts 1996 fremsendte .... Kommune efter det i sagen oplyste hvert år årsopgørelse og selvangivelse til den af skyldner opgivne adresse i Malaysia, uden at disse skrivelser skulle være kommet retur.

Den 20. juni 1996 fremsendte .... Kommune skyldners årsopgørelse for 1994. Denne kom retur den 8. juli 1996 med bemærkning om, at adressaten var ubekendt. Herefter fremtog .... Kommune, Inkassoafdelingen, skyldners sag gentagne gange i perioden 1995-2000, men under hensyn til at der ikke forelå nye oplysninger om skyldners adresse, blev sagen fremskrevet hver gang. Den 28. august 1997 kontaktedes JB uden held ifølge rekvirentens oplysninger.

Skyldner anmodede ved ansøgning i januar 1997 stilet til ToldSkat .... om eftergivelse af momsgæld m.v., og i den forbindelse oplyste skyldner sin daværende adresse. Ved skrivelse af 13. maj 1997 eftergav ToldSkat .... skyldner moms og afgifter på grund af hendes økonomiske stilling. Skrivelsen blev fremsendt til skyldners datters adresse i USA. Skyldner havde i sin ansøgning ikke anmodet om eftergivelse af personlig skat trods mulighed herfor.

Den 15. oktober oktober 2000 købte skyldner sommerbolig, .... Kommune, for ca. 2,3 millioner kr. med en udbetaling på næsten 780.000 kr.

Den 5. december 2000 anmodede Inkassoafdelingen i .... om eftersøgning af skyldner, og i den anledning blev der nedsat spærrekort på skyldner, som den 4. maj 2001 telefonisk kontaktede Inkassoafdelingen i .....

Skyldner blev efterfølgende tilsagt til udlægsforretning den 27. september 2001 men gav ikke møde efter sin daværende advokats anbefaling.

Der har herefter været korrespondance mellem rekvirenten og skyldner ved dennes advokat.

På rekvirentens forespørgsel meddelte .... Kommune ved jurist KH ved brev af 8. august 2002 blandt andet følgende til skyldners advokat:

"...

Med henvisning til korrespondancen mellem dig og DK må vi erkende, at spørgsmålet om hvorvidt kravene på personlig skat er forældet eller suspenderet er usikkert i denne sag.

Vi vil derfor indstille til .... Kommune, at de ikke går videre med sagen, og at kravet afskrives.

Kopi af dette brev er sendt til .... Kommune.".

Efter korrespondance mellem rekvirenten og skyldners advokat blev der den 28. november 2002 foretaget udlæg i skyldners faste ejendom, matr. nr. 12 ...., hvilket udlæg skyldners advokat har indbragt til forelæggelse for fogedretten.

Forklaringer

Skyldner har forklaret, at hun i 1992 ved udrejse til Malaysia meddelte sin nye adresse til .... Kommune. I forbindelse med adresseændring til ATP fik skyldner oplyst, at hun skulle registreres som udvandret i Folkeregistret. Skyldner fik blandt andet af politiet at vide, at hun ikke skulle opgive sin nye adresse til Folkeregistret, idet der alene skulle stå, at hun var udvandret. Skyldner var tilmeldt Den danske Ambassade i Malaysia under sit ophold i Malaysia. Hun boede på den første adresse indtil ca. marts 1994, hvor hun måtte fraflytte lejemålet af økonomiske årsager. Hun meddelte også denne nye adresse til Den danske Ambassade i Malaysia. Hun flyttede tilbage til den oprindelige adresse vistnok i 1995. Skyldner var ofte meget syg i denne periode. Skyldner fik to gange lavet pas på Den danske Ambassade i Malaysia. I december 1996 flyttede skyldner til England. Skyldner var bekendt med personalet på Den danske Ambassade i Malaysia. Hun havde blandt andre en god veninde der, som var bekendt med skyldners adresse i England. Skyldner havde ikke efterfølgende forbindelse til sin tidligere kontaktperson, JB, som vistnok senere fik kræft. Skyldner har formentlig modtaget årsopgørelser, og hvis hun har fået skrivelser, som krævede svar, har hun nok besvaret henvendelserne, men hun husker ikke de nærmere detaljer.

I efteråret 1995/ muligvis foråret 1996 tog skyldner kontakt til ToldSkat, ...., med henblik på at få eftergivet sin gæld. ToldSkat var meget hjælpsomme med henblik på behandlingen af sagen, og skyldner deltog i flere møder, men behandlingen af hendes sag trak ud over en lang periode. Skyldner havde tabt alt i forbindelse med opstart af virksomhed i Malaysia vedrørende salg af know-how inden for tekstiler, idet hun blev snydt af en forretningspart, og derfor havde skyldner ikke indtægt i Malaysia. Skyldner fik af ToldSkat eftergivet sin momsgæld vedrørende tiden inden hendes udrejse. Hun har ikke haft en klar opfattelse af, at der var tale om to selvstændige myndigheder, ligesom skyldner ikke har haft klarhed over skattekravets størrelse.

I 1993 mødte skyldner C, som hun snart skal giftes med. Han har sørget for, at skyldner har kunnet komme til England, hvor skyldner har en søn. Skyldner har også en datter i USA.

Den ejendom, som rekvirenten har foretaget udlæg i, er købt for Cs penge. Oprindeligt blev ejendommen søgt erhvervet i Cs navn, men det var ikke muligt. Skyldner har i det væsentlige levet af økonomisk støtte fra dr C siden 1993.

Parternes argumenter

Rekvirenten har til støtte for sin påstand om udlæggets stadfæstelse anført, at uanset fordringen er omfattet af den 5-årige forældelse, er denne forældelse suspenderet, idet skyldners egne forhold har gjort inddrivelse umulig. Det forhold, at skyldner rettede henvendelse til ToldSkat i 1996/97 vedrørende en eftergivelse af momsgæld m.v., har ikke haft betydning for skyldners skattekrav, idet .... Kommune og ToldSkat .... ikke er identiske kreditorer. Skyldner er selv ansvarlig for, at myndighederne bliver gjort bekendt med skyldners nye opholdsadresser, og da hun ikke har meddelt .... Kommune sine nye adresser i henholdsvis Malaysia og England, har forældelsen været suspenderet fra det tidspunkt i 1996, hvor skyldners årsopgørelse kom retur. Skyldner rettede først henvendelse til rekvirenten, efter at hun var sat på spærrekort. Forældelsen har derfor været suspenderet i perioden fra den 8. juli 1996 til den 4. maj 2001, hvor skyldner rettede henvendelse til rekvirenten på baggrund af det nedsatte spærrekort. Det er ikke noget krav om, at kommunerne skal bruge ToldSkat, Sønderborgs centrale enhed vedrørende udlandsdanskere.

Rekvirenten har endeligt henvist til Østre Landsrets utrykte kendelse af 24. januar 2002.

Skyldner har til støtte for sin påstand om udlæggets ophævelse anført, at hun ikke ved sin udrejse til udlandet har været forpligtet til at meddele myndighederne sin nye adresse, idet der ikke består nogen selvstændig forpligtelse hertil. Skyldner har imidlertid oplyst sin nye adresse i Malaysia til blandt andet .... Kommune, Inkassokontoret, ligesom ambassaden i Malaysia løbende har været bekendt med skyldners adresse. Skyldner oplyste endvidere sin nye adresse til ToldSkat .... i forbindelse med sin ansøgning om momseftergivelse m.v.

Rekvirenten har en selvstændig undersøgelsespligt, jf. herved afgørelserne Ufr. 1982.872 og Ufr. 1990.650 VL., som rekvirenten ikke har opfyldt. Da rekvirenten er opkrævningsmyndighed for skattekrav, må det være rekvirentens risiko, at der ikke har været nogen udveksling disse skattemyndigheder imellem, ligesom det må være rekvirentens risiko, at denne kun har søgt skyldners adresse i Folkeregistret men ikke eksempelvist har henvendt sig til Den danske Ambassade i Malaysia. Endelig er der oprettet en central enhed vedrørende skatterestancer for danskere bosiddende i udlandet hos Told & Skat, Sønderborg, som rekvirenten kunne have benyttet med henblik på at få oplyst skyldners adresse.

Skyldner har været uvidende om eksistensen af ubetalte skattekrav, og hvis skyldner havde været bekendt hermed, ville hun have medtaget disse krav i sin anmodning om eftergivelse af moms m.v.

Fogedrettens bemærkninger

Skyldner oplyste .... Kommune, Inkassokontoret, om sin nye opholdsadresse i Malaysia på det tidspunkt, da hun udvandrede. Efter skyldners forklaring har Den danske Ambassade i Malaysia løbende været bekendt med skyldners opholdsadresser, i al fald i Malaysia, ligesom personale på denne ambassade var bekendt med skyldners senere adresse i England. .... Kommune blev i januar 1993 orienteret om, at skyldner ved sin fuldmægtig JB havde forhandlinger med ToldSkat ..... Endvidere medførte .... Kommunes henvendelse til skyldners søn i august 1994, at skyldner kort herefter henvendte sig til .... Kommune, Inkassokontoret. Skyldner ansøgte i 1997 om eftergivelse af momskrav m.v. over for ToldSkat ...., i hvilken forbindelse denne region efter det i sagen oplyste blev bekendt med skyldners daværende adresse.

Det lægges til grund, at .... Kommune modtog skrivelse af 20. juni 1996 til skyldner retur i juli 1996 med meddelelse om, at adressaten var ubekendt, hvorefter kommunen i august 1997 rettede en forgæves henvendelse til skyldners tidligere fuldmægtig. Fogedretten finder imidlertid på baggrund af ovennævnte oplysninger, at forældelsen ikke kan antages at have været suspenderet i henhold til 1908-forældelseslovens § 3, idet rekvirentens uvidenhed om skyldners opholdssted ikke kan karakteriseres som værende utilregnelig. Da skattekravene herefter er forældede

b e s t e m m e s

Pantefogedens udlæg af 28. november 2002 i skyldners faste ejendom matr. nr. 12 ...., beliggende ...., ophæves.

Rekvirenten, .... Kommune, betaler inden 14 dage i sagsomkostninger til skyldner, A, 6.500 kr. + moms.

-----------

Østre Landsrets kendelse af 1. maj 2003, 11 afdeling, B-897-03

Landsretten lægger til grund, at .... Kommunes skatteforvaltning på baggrund af indkæredes egne oplysninger var bekendt med indkæredes adresse i Malaysia, indtil denne ændredes i 1996, og at skatteforvaltningen efter dette tidspunkt ikke udover en forgæves henvendelse til indkæredes tidligere repræsentant foretog sig noget for at fremskaffe oplysninger om indkæredes opholdssted. Det lægges endvidere til grund, at .... Kommune i 1993 var blevet orienteret om, at indkærede havde en verserende sag hos ToldSkat ..... Endelig lægges det til grund at ToldSkat .... i forbindelse med denne sag i 1997 blev bekendt med indkæredes daværende adresse. Landsretten finder det på dette grundlag ikke godtgjort, at .... Kommunes uvidenhed om indkæredes opholdssted har været utilregnelig, jf. forældelsesloven af 1908 § 3, og forældelsesfristen har således ikke været suspenderet. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.

T h i   b e s t e m m e s

Fogedrettens kendelse stadfæstes.