Klagen skyldes, at ToldSkat selskabsrevisionen har nægtet fradrag for efterfølgende pris- og avance reduktioner, jf. statsskattelovens § 4 for indkomståret 2002.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2002:

ToldSkat Selskabsrevisionen har nægtet fradrag for prisreduktion 2.000.495 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen

Sagens oplysninger

A A/S' er et forsyningspligtselskab, hvis aktivitet består af salg af markeds-el til forsyningspligtkunder. Selskabet er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Energiklagenævnet har ved afgørelse af 11. marts 2005 stadfæstet en tidligere afgørelse fra Energitilsynet, hvorefter A A/S pålægges at foretage en prisnedsættelse i 2003 og/eller 2004 til udligning af krævet prisregulering for 2002.

Afgørelsen indebærer, at selskabets faktisk realiserede resultat før skat på 3.975.638 kr. kræves reduceret med 2.000.495 kr. til 1.975.143 kr.

ToldSkat Selskabsrevisionens afgørelse

ToldSkat selskabsrevisionen finder, at selskabet har erhvervet endelig ret til de til kunderne fakturerede beløb. Dette begrundes navnlig med, at beløb, der er opkrævet for meget, ikke skal tilbagebetales til de oprindelige forbrugere i forhold til deres forbrug, men til de aktuelle forbrugere på tidspunktet for prisnedsættelsen.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at selskabets indkomster nedsættes med 2.000.495 kr., idet selskabet ikke kan siges at have erhvervet endelig ret til de for meget opkrævede beløb. Selskabets repræsentant ønsker at Energiklagenævnets afgørelse skal påvirke indkomstansættelsen for 2002. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at det er gældende praksis hos skattemyndighederne, at selskabet ikke har erhvervet endelig ret til de for meget opkrævede beløb.

Det er fremført, at det nu - i modsætning til tidligere - er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at overdækning skal indtægtsføres i det år, den konstateres (reguleringsåret), og ikke i det/de år hvor den tilbageføres via prisnedsættelser til forbrugerne. Det er således Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at den skattemæssige behandling skal afvige fra den regnskabsmæssige og dette begrundes med, at tilbagebetalingen ikke sker til præcis de forbrugere, som bidrog til overdækningen, og i forhold til deres forbrug.

Skattemyndighederne har tidligere været enige med energisektoren om, at der ikke skulle ske beskatning af overdækning, der tilbagebetales, jf. høringssvar til bilag 626, Det Energipolitiske Udvalg, Alm. del.

ToldSkat Selskabsrevisionen finder det af helt afgørende betydning for den skattemæssige behandling hos forsyningsselskaber, at tilbagebetalingen af overdækningen ikke krone for krone sker til de forbrugere, som har bidraget til etablering af overdækningen.

Skattemyndighederne har herved overdimensioneret problemstillingen lidt. Såvel forbrugsmasse som den enkelte forbrugers aftagemønstre er nok om ikke statisk, så nogenlunde stabilt.

Det der er relevant, er, at overdækning skal tilbageføres som ovenfor beskrevet, idet de aktuelle forbrugere - sådan virker pris og avancereguleringen - har et retskrav på prisnedsættelse. Dette er uomtvisteligt en udgifts-/omsætningsreduktion for selskabet, hvorfor det skattemæssigt skal gives afdrag i overdækningsåret.

Det tilføjes, at forbrugersammensætningen (modtagerne sammenholdt med afgiverne), jo ikke bliver mere "rigtig" af, at fradrages flyttes fra overdækningsåret til udbetalingsåret.

Energitilsynet har (stadfæstet af Energiklagenævnet) pålagt A A/S at fralægge sig 2.000.495 kr. som selskabet har opkrævet for meget i 2002. Afgørelsen indebærer, at tilbagebetaling skal ske til konkrete, aktuelle forbrugere. På samme måde som der tillades genoptagelse vedrørende f.eks. en senere konstateret momsregulering, bør der i den foreliggende sag tillades genoptagelse vedrørende 2002 for den pålagte prisnedsættelse. Udgifts-/omsætningsreduktionen har stor lighed med bonushensættelse, dvs. indtægtsreduktioner.

Det kan ikke efter selskabets opfattelse tillægges betydning, at der ikke er 100 % sammenfald mellem modtagerne i 2005 og afgiverne i 2002.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 betragtes selskabets samlede årsindtægter som skattepligtig indkomst. Indtægter skal medregnes i indkomstopgørelsen, på tidspunktet for den endelige retserhvervelse.

Selskabet har ved udgangen af indkomståret 2002 et retskrav på betaling fra selskabets kunder svarende til Energitilsynets forud godkendte priser, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 2 og betalingernes størrelse kan endeligt opgøres på dette tidspunkt.

Energitilsynet kan efterfølgende regulere selskabets priser, jf. elforsyningslovens § 72, og har til brug herfor udstedt vejledning af 23. oktober 2000. At Energitilsynet efter indkomstårets udløb, kan forpligtige selskabet til at sænke elprisen i efterfølgende perioder til de kunder, selskabet har på dette tidspunkt, ændrer ikke, at selskabet har et endeligt retskrav på betaling fra kunderne allerede ved udløbet af indkomståret 2002.

Eventuel efterfølgende regulering efter pålæg fra Energitilsynet vedrører således indkomsten i efterfølgende indkomstår og nedsættelse af priser til kunderne i efterfølgende indkomstår. Den påberåbte praksis omkring momsregulering og bonushensættelse er derfor ikke sammenlignelig.

Dagældende Told- og Skattestyrelses bemærkninger ved høring i forbindelse med udsendelse af bekendtgørelse til erstatning af bilag nr. 290 af 10. maj 2000 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder kan heller ikke føre til et andet resultat og der findes ikke at være en praksis hos skattemyndighederne, der medfører, at selskabet ikke har erhvervet endelig ret til de for meget opkrævede beløb.

Det er ikke dokumenteret, at selskabet ved udgangen af indkomståret har været forpligtiget til at afholde nærmere specificerede udgifter til selskabets kunder forårsaget af Energitilsynets kontrol af selskabets priser og avancer.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.