Klagen skyldes, at A er anset for skattepligtig af hele fortjenesten ved salg af anparter i B K/S.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 1999 og 2000 - Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af hele fortjenesten ved salg af anpart i B K/S på hhv. 157.103 kr. og 136.881 kr., selvangivet med hhv. 141.393 kr. og 123.994 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren har siden 1992 været kommanditist i B K/S.

Selskabets aktiviteter bestod i at eje og udleje fly, samt at drive administrationsvirksomhed for C A/S og hertil associerede selskaber.

Ved udgangen af indkomståret 1998 ejede klageren efter det oplyste 7  % af kommanditselskabet. Ejerandelen var ved udgangen af indkomståret 1999 nedbragt til 4,5 %, mens den ved udgangen af indkomståret 2000 var nedbragt til 2,5 %. Klageren afstod efter det oplyste sin sidste anpart i kommanditselskabet i 2001.

Ifølge bilag til selvangivelsen for indkomståret 1999, er der opgjort en fortjeneste ved salg af flyandel på 157.103 kr. Klageren har herefter fratrukket en andel på 10 % af fortjenesten svarende til 15.710 kr., hvorefter fortjenesten er opgjort til 141.393 kr.

Ifølge bilag til selvangivelsen for indkomståret 2000, er der opgjort en fortjeneste ved salg af K/S andel på 136.881 kr. Klageren har herefter fratrukket en andel på 10 % af fortjenesten svarende til 13.688 kr., hvorefter fortjenesten er opgjort til 123.193 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af hele fortjenesten ved successivt salg af anparter i B K/S.

Skatteankenævnet har anset indkomståret 2001 for værende ophørsåret. Ophørsåret for virksomheden var hverken 1999 eller 2000, da klageren ved udgangen af 2000 stadig ejede en anpart i kommanditselskabet B K/S.

Afskrivningslovens § 9, stk. 4, kan ikke bringes i anvendelse for 1999 og 2000, og klageren skal derfor medregne hele fortjenesten ved salg af anparter i kommanditselskabet.

Skatteankenævnet har anført, at ophørsåret ikke kan være både 1999, 2000 og 2001, og i den forbindelse lagt vægt på ordlyden af afskrivningslovens § 9, stk. 1 og 4.

Skatteankenævnet har anført, at der ved passiv deltagelse i driften af én virksomhed ikke kan være tale om successiv afhændelse, hvorfor der ikke kan være tale om partielt virksomhedsophør.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren efter afskrivningslovens § 9, stk. 4 alene skal medregne 90 % af den opgjorte avance ved salg af anpart i B K/S.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten henvist til definitionen af ophørsåret i afskrivningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt.

Repræsentanten har anført, at virksomheden er solgt successivt, idet klageren har solgt anparter i kommanditselskabet i 1999 og 2000, og har afstået den sidste anpart i 2001. Der er ikke tale om afståelse af driftsmidler.

Repræsentanten har videre anført, at der i praksis ikke er noget krav om, at en virksomhed skal sælges samlet i ét indkomstår.

Begrebet partiel afståelse er anerkendt i praksis. Der er i den forbindelse henvist til afgørelser refereret i Revision & Regnskab 1972,11 og Meddelelser fra Landsskatteretten 1976, 146.

Repræsentanten har desuden under henvisning til Ligningsvejledningen 2005, afsnit E.I.3.1 anført, at medejendomsret til hvert interessentskab, kommanditselskab mv. skal anses for én afgrænset virksomhed, når anparterne er erhvervet efter 12. maj 1989.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter afskrivningslovens § 9, stk. 1, skal fortjeneste eller tab på driftsmidler eller skibe medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører.

Ved ophørsåret forstås det år, hvori virksomheden sælges, afhændes, afstås eller i øvrigt ophører.

Efter afskrivningslovens § 9, stk. 4, medregnes fortjeneste eller tab, når virksomhedens indehaver er en person, kun med 90 % ved indkomstopgørelsen for ophørsåret.

Efter afskrivningslovens § 5, stk. 1, skal driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed.

Ved afståelse af en kommanditanpart og ved kommanditselskabets afståelse af aktiver skal kommanditisten opgøre skattemæssig avance efter skattelovgivningens almindelige regler for afståelse af de pågældende aktiver, idet kommanditisten skattemæssigt anses for at have afstået ideelle anparter i kommanditselskabets aktiver og eventuelle passiver, jf. Ligningsvejledning 2000, afsnit E.F.2.3.

Anparterne må anses som én virksomhed, jf. Ligningsvejledning 2000, afsnit E.I.3.1.1.

Landsskatteretten anså i en afgørelse offentliggjort i Meddelelser fra Landsskatteretten 1976, 146 salget af en halvpart i en fiskekutter som salg af en del af en virksomhed. Nærværende sag kan ikke sidestilles med Landsskatterettens afgørelse fra 1976, idet klageren i nærværende sag ikke har deltaget aktivt i driften af kommanditselskabet.

Klagerens virksomhed må således anses som passiv besiddelse af anparter i B K/S, og denne virksomhed ophørte ikke i indkomståret 1999 eller i indkomståret 2000.

Landsskatteretten finder, at indkomståret 2001 må anses for værende ophørsåret, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt. Salgssummer fra salg af anparter skal reguleres over den afskrivningsberettigede saldoværdi, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2., 2. pkt.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.