Klagen skyldes, at anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen ikke er imødekommet.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteforvaltningen har ikke imødekommet anmodningen om

ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Landsskatteretten pålægger skattemyndigheden at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2001.  

Sagens oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2001 en butik, som klageren startede i indkomståret 1997. Bogføringen og regnskabet blev foretaget af et revisionsfirma. For indkomståret 1999 har klageren selvangivet et resultat af selvstændig virksomhed på 64.916 kr. For indkomståret 2000 har klageren selvangivet et resultat på 41.030 kr.

Klageren har ikke rettidigt indgivet selvangivelse og årsregnskab for indkomståret 2001. Kommunen har derfor i september 2002 foretaget en taksation af klagerens indkomst, hvor indkomsten forhøjes med 250.000 kr. 

Den 5. oktober 2005 har klageren indgivet selvangivelse og årsregnskab for indkomståret 2001 til kommunen. Årsregnskabet viser et resultat af selvstændig virksomhed på 21.136 kr. 

Ved skrivelse af 11. oktober 2005 har kommunen kvitteret for modtagelsen af selvangivelsen, herunder har kommunen oplyst, at man betragtede indgivelsen som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen.

Klageren har ved brev af 21. oktober 2005 via mail anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen med henvisning til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

Kommunen har ved afgørelse af 28. oktober 2005 givet afslag på anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2001.

Overfor Landsskatteretten har klageren fremlagt årsregnskab for indkomståret 2002, som viser et resultat på 276.498 kr. Klageren har i dette indkomstår frigjort sig for leasingforpligtelser på 80.742 kr. Endvidere er klagerens lokaleomkostninger faldet med 70.233 kr.   

Skatteforvaltningens afgørelse

Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse kan ikke imødekommes.

Den skønsmæssige ansættelse i 2001 kan ikke anses for åbenbart urimelig, idet den giver plads til et privatforbrug på ca. 127.000 kr., ligesom resultatet ligger inden for den beregnede omsætning.

Forholdene i øvrigt giver ikke anledning til at tillade ekstraordinær skatteansættelse. Der er her især henset til, at klageren før selvangivelsesfristen for 2001 gennem flere år må have haft kontakt til samme revisor, der kunne have varetaget udarbejdelse af regnskab og selvangivelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2001.

Klageren har på grund af sin søns svære sygdom og personlige forhold i øvrigt ikke været i stand til at indlevere regnskab og selvangivelse for indkomståret 2001. Som følge heraf er klagerens indkomst for 2001 blevet takseret.

I efteråret 1997 fik klageren og dennes samlever deres første søn. I samme periode forsøgte klageren at starte en butik op, og arbejdede således en stor del i butikken.

I slutningen af 1998 fik klagerens barn imidlertid konstateret kræft i leveren og dette resulterede i et længerevarende behandlingsforløb for barnet, der var indlagt i lange perioder på Rigshospitalet.

Barnets sygdom resulterede i en kraftig belastning af parforholdet i de efterfølgende 2 år og resulterede ligeledes i, at klagerens virksomhed gik meget dårligt.

Efter behandlingsforløbet på Rigshospitalet skulle klagerens barn modtage efterbehandling og gennemgå kontrolbesøg mv., hvilket tillige var en stor psykisk belastning for klageren og dennes samlever. Således skulle klagerens barn efterfølgende gennemgå behandling med kemoterapi, hvilket har bevirket, at klageren ikke har kunnet varetage driften af sin personlige virksomhed, ligesom klageren ikke har kunnet overskue at skulle indlevere selvangivelser og regnskaber for denne.

Klageren arbejder stadig i weekender og på skæve arbejdstider, mens dennes samlever nu arbejder på nedsat tid for at kunne passe deres barn.

I forbindelse med de efterfølgende følger af sygdommen og kemoterapibehandlingen har klagerens barn mistet en del af hørelsen og udviklet en mild form for ADHD, hvorfor han i dag går i specielskole.

Klagerens barns sygdom har således bevirket en voldsom belastning af klagerens personlige forhold ikke kun i den tid, hvor klagerens barn var indlagt på Rigshospitalet, men også i de efterfølgende år, hvor barnet modtog kemoterapibehandling og gennemgik de voldsomme følger af sygdommen og behandlingen.

Som følge af disse forhold har klageren ikke kunnet varetage driften af sin personligt drevne virksomhed, hvilket har bevirket en indtægtsmæssig nedgang i denne. Videre har klageren ikke haft mulighed for at selvangive sit regnskab for 2001, ligesom dette ikke har været muligt for de efterfølgende indkomstår, hvilket klageren dog er i gang med at udarbejde og indlevere nu.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan der ske genoptagelse efter anmodning, når der foreligger "særlige omstændigheder". Denne betingelse er identisk med samme betingelse i dagældende skattestyrelseslovs § 35 stk. 1, nr. 8.

Klageren fremlægger sit årsregnskab for 2001 og udvidet selvangivelse for 2001. Derudover fremlægges skatteopgørelsen for 2001. Disse er udarbejdet af klagerens revisor og giver et samlet og korrekt billede af klagerens indkomstforhold i 2001.

Det fremgår heraf, at klageren har haft et resultat af selvstændig virksomhed før finansielle poster i det pågældende indkomstår på 81.932 kr. Den skønsmæssige ansættelse på 250.000 kr. er således i kraftig uoverensstemmende med de faktiske forhold og klagerens indtjening for indkomståret 2001. Desuden har den skønsmæssige ansættelse ikke medført en skatteansættelse, der er i samme størrelsesorden som de forudgående indkomstår. Således ligger den skønsmæssige indtjening i 2001 4 til 6 gange højere, end indkomsten for 1999 og 2000, som skattemyndighederne var vidende om ved taksationen af klageren.

Det fremgår ikke umiddelbart, på hvilket grundlag skattemyndighederne har skønnet, at klagerens indkomst for 2001 skulle være så markant højere end indkomsten for de forudgående år. Klageren havde endvidere ikke personlige ressourcer til at drive sin virksomhed.

Det må på denne baggrund konstateres, at indkomstansættelsen for 2001 i væsentlig grad adskiller sig fra de indkomstforhold, der har gjort sig gældende i de indkomstår, der ligger forud og efterfølgende og også adskiller sig ganske kraftigt fra de faktiske forhold, der er illustreret ved klagerens regnskabsmateriale.

Det vil således være urimeligt at opretholde skatteansættelsen, hvilket taler for at der skal ske en genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2001.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal der som udgangspunkt reageres inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige kommer til kundskab om de forhold der begrunder fravigelsen i § 26.

Klageren har imidlertid ikke haft det personlige overskud til at reagere på den skønsmæssige ansættelse, hvilket skyldes de ovenfor nævnte forhold. Dette bevirker imidlertid ikke, at klageren ikke har adgang til at få ekstraordinært genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2001.

Der er tale om en konkret vurdering, der skal tage udgangspunkt i de forhold der netop begrunder, at skatteyderen ikke har haft mulighed for at indsende den pågældende selvangivelse.

I nærværende sag foreligger der så undskyldelige omstændigheder og menneskeligt tragiske begivenheder, at der efter en konkret vurdering er mulighed for i henhold til bestemmelsen at ekstraordinært genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2001.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2 (nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2) at en skattepligtig, der ønsker af få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 5. oktober 2005 fremsendt anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2001. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i dagældende skattestyrelseslovs § 34 stk. 2, om ordinær skatteansættelse.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, som har følgende ordlyd:  

"Skatteministeren giver efter anmodning fra den skattepligtige tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder." 

Ifølge bemærkningerne til loven er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholdeansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Efter en konkret vurdering af klagerens forhold foreligger der sådanne særlige omstændigheder, der efter dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Det anses for sandsynliggjort, at den foretagne taksation af klagerens indkomst har medført en åbenbar urimelig skatteansættelse, når der henses til de foregående og det efterfølgende års selvangivne overskud af virksomhed. Når der yderligere lægges vægt på klagerens personlige forhold, er der grundlag for at imødekomme klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Landsskatteretten pålægger herefter skattemyndigheden at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2001.