A ApS klager for indkomstårene 1998 og 1999 over, at den stedlige skattemyndighed ikke har godkendt fradrag for selvangivne reparations- og vedligeholdelsesarbejder samt over, at adgang til betalingskorrektion er nægtet.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskabs eneste aktivitet består i udlejning af et enfamilieshus til selskabets hovedaktionær samt til et andet af hovedaktionæren behersket selskab, B ApS.

B ApS udfører efter det oplyste administrationsydelser for det klagende selskab, hvilket består i betaling af terminsydelser, betaling til skorstensfejer, forsikring og ejendomsskat, opkrævning af husleje samt bogføring af indkøb på vedligeholdelseskontoen. Arbejdet udføres af selskabets hovedaktionær, der er ulønnet. Herudover udfører selskabet administrationsarbejde for en anden virksomhed med en indtægt på ca. 18.000 kr. årligt.

Der findes ingen skriftlig lejekontrakt vedrørende udlejningen til hovedaktionæren.

Selskabet har foretaget fradrag for vedligeholdelse og reparationer med 9.769 kr. for indkomståret 1998 og med 6.015 kr. for 1999.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er tale om bl.a. udgifter til fodpumpe, vinduespolering, lygtebom, frakkekroge, knagerækker, lysstofrør, avis, håndværktøj, haveredskaber, indendørsmaling og planter m.v. til haven.

Den stedlige skatteforvaltning har ved den påklagede afgørelse nægtet fradrag for selvangivne reparations- og vedligeholdelsesudgifter med 8.681 kr. for indkomståret 1998 og med 4.690 kr. for indkomståret 1999 under henvisning til statsskattelovens § 6 a.

Det er herved bemærket, at en del af udgifterne ikke kan have nogen sammenhæng med ejendommens vedligeholdelse, herunder f.eks. udgifter til fodpumpe og vinduespolering, mens andre udgifter har karakter af private udgifter.

Skatteforvaltningen har samtidig nægtet adgang til betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 4, under henvisning til, at der ikke er adgang hertil i de tilfælde, hvor et selskab har betalt en hovedaktionærs private udgifter, da der i disse tilfælde ikke er foretaget en transaktion i ligningslovens forstand.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om godkendelse af selvangivne fradrag.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at der indrømmes adgang til betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 4.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten gjort gældende, at de pågældende udgifter generelt vedrører selskabets/ejendommens drift, og at disse med rimelighed bør afholdes af udlejeren. Løbende udgifter er fordelt som hovedregel således, at udvendige foranstaltninger afholdes af selskabet og indvendige af lejerne.

Vedrørende vinduespudsningen er det anført, at der er tale om ovenlysvinduer, hvorfor der kun er adgang fra taget. Vedrørende anskaffelse af haveredskaber er det anført, at disse alene er anvendt til vedligeholdelse af haven. Hovedaktionæren ejer ikke anden fast ejendom og har således ingen personlig nytteværdi af disse ting. Avisabonnementet - hvoraf selskabet kun har betalt et halvt års abonnement - vedrører mere generelt selskabets interesser.

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten gjort gældende, at hovedaktionæren ved at påtage sig en betalingsforpligtelse kan undgå de sekundære justeringer af sin egen skatteansættelse.

Landsskatteretten skal udtale:

Retten er efter det oplyste enig med den stedlige skatteforvaltning i, at der er tale om, at selskabet har afholdt udgifter, der enten må karakteriseres som private eller som ikke vedrørende ejendommens vedligeholdelse, hvorfor der ikke er fradragsret efter statsskattelovens § 6 a. Udgifterne må i stedet anses som afholdt i kraft af hovedaktionærens bestemmende indflydelse på selskabet, hvorfor disse må anses som maskeret udlodning for hovedaktionæren.

Selskabets skatteansættelse stadfæstes således på dette punkt.

Med hensyn til spørgsmålet om betalingskorrektion skal retten bemærke, at den sekundære korrektion ikke er foretaget i det klagende selskab, hvorfor forhøjelsen af hovedaktionærens aktieindkomst allerede af denne grund ikke kan undgås ved at selskabet påtager sig en betalingsforpligtelse. Retten skal dog bemærke, at forholdet ikke er omfattet af ligningslovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1, da der ikke er tale om, at selskabet og hovedaktionæren ikke har anvendt priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, hvilket er en betingelse efter bestemmelsen.

Der kan således heller ikke gives medhold i den subsidiære påstand.