Det fremgår af sagen, at der er tale om sæsonarbejdere fra EØS-landene, som beskæftiges inden for gartneri og frugtavl. Opholdet i Danmark varer typisk 3 - 4 uger, men nogle blive dog i landet op til 6 måneder.

Told- og Skattestyrelsen kunne vejledende udtale følgende:

Der foreligger fuld skattepligt, såfremt en person har bopæl eller opholder sig her i landet mindst 6 måneder i sammenhæng. Det betyder, at den pågældende bliver beskattet af sin fulde indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller ej.

Såfremt personen hverken har bopæl eller ophold i 6 sammenhængende måneder i Danmark, vil der alene være tale om begrænset skattepligt. Det vil sige, at man bliver beskattet af løn mv. for arbejde udført her i landet. Fradrag kan alene foretages for udgifter, som relaterer sig til indtægter omfattet af den begrænsede skattepligt. Der skal ligeledes indsendes en særlig "Selvangivelse for begrænset skattepligtige".

En lønmodtager - herunder også en sæsonarbejder - som har merudgifter til kost, småfornødenheder og logi på en rejse, kan tage fradrag i sin skattepligtige indkomst for disse udgifter enten med standardsatserne for kost- og logigodtgørelse eller med de dokumenterede beløb.

Skattemæssigt anses en lønmodtager for at være på rejse, når den pågældende på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen.

Det skattemæssige rejsebegreb forudsætter således for det første, at den pågældende sæsonarbejder (lønmodtager) har udgifter til en sædvanlig bolig i hjemlandet og er så langt hjemmefra, at det er nødvendigt at sove i nærheden af arbejdsstedet i stedet for i eget hjem.

Om de omhandlede sæsonarbejdere har udgifter til en bolig i deres hjemland, må afgøres konkret af den kommunale skattemyndighed på baggrund af dokumentation fra hver enkelt sæsonarbejder. Tilsvarende er det også en konkret, ligningsmæssig afgørelse for hver enkelt sæsonarbejder, om afstanden mellem den sædvanlige bopæl i hjemlandet og det midlertidige arbejdssted i Danmark er så lang, at det ikke er muligt at overnatte på bopælen.

Rejsebegrebet forudsætter for det andet, at der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted. Der er hverken i ligningsloven eller i retspraksis fastsat en tidsmæssig grænse for, hvad der forstås ved et "midlertidigt arbejdssted". Om den pågældende sæsonarbejder arbejder på et midlertidigt arbejdssted, må derfor også afgøres konkret af den kommunale skattemyndighed. Normalt vil et arbejdssted, som en person arbejder på i en periode på under 12 måneder, blive anset for et midlertidigt arbejdssted.

Fradrag for udokumenterede rejseudgifter til kost, småfornødenheder og logi med standardsatserne (godtgørelsessatserne) kan kun tages ved rejser af en varighed på mindst 1 døgn. Fradraget kan tages i de første 12 måneder, hvorfor sæsonarbejdere, som anses for at være på rejse, normalt vil være berettiget hertil. Herefter kan der kun tages fradrag for dokumenterede udgifter, hvis arbejdsstedet fortsat kan anses for midlertidigt.

Told- og Skattestyrelsen har udgivet en pjece om rejsereglerne: "Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, reglerne pr. 1. januar 2001". Denne pjece, der også beskriver reglerne om fradrag for rejseudgifter til kost, småfornødenheder og logi, kan fra slutningen af april 2001 fås hos told- og skatteregionerne, de kommunale skatteforvaltninger og på mange biblioteker. Pjecen har siden marts 2001 kunne læses på ToldSkat’s hjemmeside på internettet - www.toldskat.dk - under "Borgere, Vejledninger og pjecer".

Sæsonarbejdere kan tage fradrag for deres udgifter til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget beregnes med en af Ligningsrådet fastsat km-sats for afstanden ved bilkørsel ad den normale transportvej, jf. bestemmelsen i ligningslovens § 9 C. Befordringsfradraget forudsætter, at sæsonarbejderen inden afrejsen fra bopælen i hjemlandet har en arbejdsaftale med en konkret arbejdsgiver.

Hvorledes den enkelte sæsonarbejder skal opgøre sit befordringsfradrag, herunder hvad der kan anses for den normale transportvej for den pågældende, afgøres af den kommunale skattemyndighed.

Det er den lokale told- og skatteregion som træffer afgørelse i 1. instans i spørgsmål om bidragsfritagelse henholdsvis bortfald af bidragspligten. Det fremfår af lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 3, eller 4. Afgørelsen kan inden for 3 måneder påklages til Landsskatteretten.

Regionerne har pligt til at høre Den Sociale Sikringsstyrelse, inden der træffes afgørelse i sager, hvor der er tale om lønnet beskæftigelse i EØS-landene samt lande, hvormed Danmark har indgået bilaterale mellemfolkelige socialsikringsaftaler

Efter EF-forordning 1408/71, artikel 14, stk. 2, litra b, vil en lønmodtager, der arbejder i to eller flere EØS-lande, som udgangspunkt være omfattet af lovgivningen om social sikring i sit bopælsland, såfremt vedkommende udfører en del af sit arbejde i bopælslandet.