Indhold

Afsnittet beskriver, reglerne for beskatning af fri datakommunikationsforbindelse, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Afsnittet indeholder:

• Beskatning/skattefrihed af datakommunikationsforbindelse
• Betingelse om adgang til arbejdsgiverens netværk
• Rådighed en del af året
• Ikke modregning af private regninger i husstanden
• Fri telefon og datakommunikation
• Flere arbejdsgivere
• Flere goder fra forskellige arbejdsgivere
• Videregivelse af rabat
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Se også

• C.A.5.2.5.2 Hvad er en datakommunikationsforbindelse?
• C.A.5.2.1 Baggrund for reglerne
• C.A.5.2.2 Personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.3 Telefon
• C.A.5.2.4 Computer
• C.A.5.2.5 Datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.6 Fælles regler om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.7 Hvad arbejdsgiveren skal gøre

Beskatning/skattefrihed af datakommunikationsforbindelse

Stiller arbejdsgiveren en datakommunikationsforbindelse - eksempelvis en internetforbindelse - til rådighed for en medarbejder til privat brug, bliver medarbejderen ikke beskattet, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Se LL § 16, stk. 1 og 12, 3. pkt.  Det er en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. At der indgås aftale om lønomlægning med helt eller delvis kompensation af arbejdsgiveren for rådigheden heraf, medfører ikke at der skal ske beskatning, idet der ikke gælder en formodningsregel ved lønomlægning ved fri datakommunikationsforbindelse, se SKM2012.719.SR.

Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen som af fri telefon.

Det vil sige, at medarbejderen bliver beskattet af 2.700 kr. årligt i 2016 (2.600 kr. årligt i 2015). Beløbet reguleres efter PSL § 20.

Værdien af fri datakommunikationsforbindelse, er arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst. Se KSL bek § 18, nr. 48 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 3.

Der gælder en rabat for ægtefæller, sådan at det skattepligtige beløb reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes af fri telefon. Det er en bl.a. en betingelse for nedsættelse, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af fri telefon udgør 3.500 kr. i 2016 (3.500 kr. i 2015) Se nærmere om ægtefællerabatten i afsnit C.A.5.2.3.1 om reglen for beskatning af fri telefon.

Betingelse om adgang til arbejdsgiverens netværk

En arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse - eksempelvis en internetforbindelse - beskattes ikke, hvis arbejdstageren via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk.

Det er en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Det svarer til de regler, der gjaldt på området før indførelsen af multimediebeskatningen. Se ligningsvejledningen, almindelig del 2009-2, afsnit A.B.1.9.13.

Adgang til arbejdsgiverens netværk er ligesom dengang ikke ensbetydende med, at arbejdstageren i enhver henseende skal have adgang til præcis de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen. Der kan således ikke opstilles krav om, at fx en bankassistent også hjemmefra skal have adgang til kundernes konti mv. Men det er ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen, at arbejdstageren kan komme ind på virksomhedens hjemmeside eller bare har adgang til at læse eller afsende mails, se sin kalender etc. Det afgørende er, at arbejdstageren har adgang til funktioner/dokumenter således, at man med mening kan tale om en arbejdsplads.

Adgang til arbejdsgiverens netværk skal forstås i bred forstand. Adgang kan således også ske via en web-løsning, som arbejdsgiveren har købt sig adgang til. Se SKM2012.488.SR, hvor Skatterådet bekræftede at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skulle beskattes af fri internetforbindelse, selvom adgangen til funktionerne og dokumenterne ikke længere skete via en direkte opkobling til kommunen, men via en webløsning som kommunen havde købt sig adgang til. 

Hvis en medarbejder med arbejdsgiverbetalt internetforbindelse ikke har adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen som af fri telefon. Arbejdstageren beskattes dermed af et beløb på 2.700 kr. årligt i 2016 (2.600 kr. årligt i 2015).

Har arbejdstageren både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse, beskattes arbejdstageren af i alt 2.700 kr. årligt i 2016 (2.600 kr. årligt i 2015).

Rådighed en del af året

Har en medarbejder kun privat rådighed over en datakommunikationsforbindelse en del af året, skal medarbejderen kun beskattes af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, vedkommende har privat rådighed over goderne.

Ikke modregning af private regninger i husstanden.

En medarbejder kan ikke modregne eventuelle private regninger til datakommunikationsforbindelse fra husstanden (inklusive ægtefælle/samlever og børns udgifter) i den skattepligtige værdi af fri datakommunikationsforbindelse.

En arbejdstager kan heller ikke fratrække eventuelle betalinger til arbejdsgiveren mv. for rådigheden over en datakommunikationsforbindelse. Se SKM2012.208.SR i afsnit C.A.5.2.3.1. 

Fri telefon og datakommunikation

Har en medarbejder privat rådighed over både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse sker der en samlet beskatning. En arbejdstager, der har privat rådighed over både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse er således skattepligtig af 2.700 kr. årligt i 2016 (2.600 kr. årligt i 2015).

Har arbejdstageren kun privat rådighed over ét af goderne - eksempelvis en fri datakommunikationsforbindelse uden adgang til arbejdsgiverens netværk - bliver vedkommende også skattepligtig af 2.700 kr. årligt i 2016 (2.600 kr. årligt i 2015).

Flere af hvert gode

Det er en forudsætning for beskatningen efter reglerne om fri datakommunikation, at goderne er stillet til rådighed for privat benyttelse for medarbejderen.

Medarbejderens private rådighed over datakommunikation omfatter, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende goderne, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller goderne til rådighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn, venner mv.´s private benyttelse. Arbejdsgiverens betaling af sådanne goder, som stilles til direkte rådighed for øvrige personer i husstanden eller vennekredsen, bliver derfor skattepligtige for medarbejderen udover den ansattes skattepligt af datakommunikationsforbindelse.

Der er desuden grænser for omfanget af internetforbindelser, som den enkelte medarbejder kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to datakommunikationsforbindelser til rådighed for privat benyttelse. Det kan være, at der rådes over flere boliger, at den ene forbindelse har en begrænset anvendelsesmulighed osv.

Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles yderligere datakommunikationsforbindelser til privat rådighed, eller goderne er stillet direkte til rådighed for andre i husstanden beskattes udgifterne vedrørende sådanne yderligere forbindelser efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1.

Se nærmere i afsnit C.A.5.2.6.1 om flere af hvert gode, hvor praksis også er beskrevet.

Flere goder fra forskellige arbejdsgivere

Den skattepligtige værdi af fri telefon og datakommunikationsforbindelse på 2.700 kr. årligt i 2016 (2.600 kr. årligt i 2015) gælder for en eller flere arbejdsgivere mv.

Det betyder, at arbejdstagere bliver beskattet ens af telefon og internetforbindelse til privat rådighed, uanset om det er en eller flere forskellige arbejdsgivere, der stiller goderne til privat rådighed for den ansatte. En medarbejder, der får stillet en telefon til privat rådighed af en arbejdsgiver og en internetforbindelse til privat rådighed af en anden arbejdsgiver, bliver alt i alt skattepligtig af 2.700 kr. årligt i 2016 (2.600 kr. årligt i 2015).

Får en person stillet fri telefon og datakommunikationsforbindelse til rådighed af forskellige arbejdsgivere, og derfor kun skal beskattes samlet af 2.700 kr. årligt i 2016 (2.600 kr. årligt i 2015), skal begge arbejdsgivere hver især indeholde A-skat og AM-bidrag og indberette til SKAT. Det skyldes, at arbejdsgiverne ikke har de fornødne oplysninger om en ansats anden arbejdsgivere. Derfor vil den ansatte i løbet af indkomståret blive foreløbigt beskattet af det fulde beløb. SKAT sikrer i forbindelse med årsopgørelsen, at medarbejderen kun bliver beskattet én gang. Medarbejderen kan se mere om dette under de personlige oplysninger i Skattemappen i forbindelse med årsopgørelsen.

Videregivelse af rabat

Køber en medarbejder en datakommunikationsforbindelse gennem sin arbejdsgiver og derved kan få forbindelsen billigere ved mængderabat og selv dækker alle udgifter med beskattede midler, er det ikke omfattet af beskatningen, forudsat at betalingen sker med beskattede midler, og det ikke er arbejdsgiveren, men arbejdstageren, der ejer godet.

Skatterådet har udtalt om en situation, hvor arbejdsgiveren formidlede et fordelagtigt mobilabonnement, at arbejdsgiveren ikke kunne siges at stille en telefon til rådighed. Medarbejderne skulle derfor som udgangspunkt ikke beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Se SKM2010.310.SR.

Er der imidlertid tale om, at medarbejderne kan få telefonabonnementet billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne selv har tegnet abonnement hos teleudbyderen og er med til at finansiere en del af det billige abonnement ved at betale en højere pris for abonnementet, ville medarbejderen blive omfattet af beskatningen efter de dagældende regler om multimediebeskatning, da arbejdsgiveren derved stiller et gode til rådighed. Se samme SKM2010.310.SR.

Se også

• C.A.5.1.2 "Værdiansættelse af personalegoder herunder rabat" under "Rabat" om videregivelse af rabat som et personalegode.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
SKAT
SKM2014.9.SR	Skatterådet bekræftede, at arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse var skattefri, når medarbejderne i tilstrækkeligt omfang af hensyn til arbejdet, havde adgang til de samme funktioner og dokumenter mv. som tidligere, nu blot via en portal placeret på en server hos arbejdsgiveren. Ikke beskatning. Dette var ligeledes tilfældet, hvor medarbejderne kunne tilgå arbejdspladsens netværk/dokumenter via en såkaldt g-on eller nøgle/klient. Ikke beskatning. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte at arbejdsgiverbetalt datakommunikations-forbindelse var skattefri, når medarbejderne alene havde adgang til deres arbejdsmail- og kalendere, samt praksis der var indscannet og downloadet på en Ipad/tablet. Beskatning.
SKM2012.719.SR	Skatterådet bekræftede, at en bredbåndsforbindelse kunne stilles skattefrit til rådighed for medarbejderen, når der var adgang til stort set de samme funktioner som på arbejdspladsen, uagtet at der samtidig blev indgået aftale om lønomlægning med helt eller delvis kompensation af arbejdsgiver for rådigheden heraf, idet der ikke gjaldt en formodningsregel ved lønomlægning ved fri datakommunikationsforbindelse. Ikke beskatning.
SKM2012.488.SR	Skatterådet bekræftede, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne i en kommune ikke skulle beskattes af fri internetforbindelse, selvom adgangen til funktionerne og dokumenterne ikke længere skete via en direkte opkobling til kommunen, men via en webløsning som kommunen havde købt sig adgang til. Ikke beskatning.
SKM2010.310.SR	Arbejdsgiveren formidlede et fordelagtigt mobilabonnement, og arbejdsgiveren stillede ikke et gode til rådighed. Ikke beskatning. Kan medarbejderne imidlertid få telefonabonnement billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne selv har tegnet abonnement hos teleudbyderen og er med til at finansiere en del af det billige abonnement ved at betale en højere pris for abonnementet, vil medarbejderen skulle beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Beskatning.	Afgørelsen afspejler de generelle regler for personalegoder. Se afsnit C.A.5.1.2 Værdiansættelse af personalegoder.