Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. juni 2016) --- |
SKM2017.61.LSR | Spørgsmål om skattepligtig værdi af personalegode (26. januar 2017) |
SKM2016.337.BR | Beskatning - fiktiv jagtleje - rådighed til nærstående (10. august 2016) |
|
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning, når medarbejderne får eller køber varer eller tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet.
Den ansatte skal derfor kun beskattes, hvis denne køber varer mv. til en pris, der ligger under arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at producere varen inklusive afgifter. Se LL § 16, stk. 3, 2. pkt. Ved arbejdsgivers omkostninger forstås det, som det i gennemsnit koster arbejdsgiver at fremstille varen. Dvs. arbejdsgivers salgspris kun reduceret med arbejdsgivers avance.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
SKAT
|
SKM2012.491.SR |
Køkken- og serveringspersonale kunne få måltider skattefrit ved betaling af kostprisen. Se LL § 16, stk. 3, 2. pkt. Skatterådet lagde vægt på, at der var fremlagt et detaljeret regnskab over beregningen af kostprisen, hvor der indgik både direkte og indirekte omkostninger.
|
|
SKM2011.614.SR |
Rabat på adgang til de kommunale svømmehaller for kommunes ansatte oversteg arbejdsgivers avance på godet, da svømmehallerne havde et driftsbudget på 4,5 mio. kr., hvoraf kun 500.000 kr. var finansieret af entreindtægter. Rabatten var derfor ikke omfattet af reglen i LL § 16, stk. 3, 2. pkt. |
|
SKM2011.556.SR |
Personale kunne skattefrit modtage mad og drikke fra forretningens eget sortiment, hvis betalingen dækkede de samlede omkostninger ved fremstillingen af maden. En betaling på 20 kr. var ikke tilstrækkelig, da fremstillingsprisen var mellem 26,00 og 28,75 kr. (inkl. moms). |
|
SKM2011.418.SR |
X-tv-programpakker betalt af A A/S for visse medarbejdere var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterde personalegoder. Dette gjalt også andre tv-programpakker betalt af A A/S, medielicens samt en kombination af X-tv-programpakker og øvrige programpakker.
Skatterådet bekræftede, at rabatreglen i LL § 16, stk. 3. 2. pkt. kunne anvendes for A A/S' tv-programpakker, da udbyder og arbejdsgiver var samme juridiske enhed.
|
Afgørelsen er fra før indførelsen af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. (Lov nr. 554, af 1. juni 2011). |
SKM2011.387.SR |
Et internet tv-abonnement stillet til rådighed for medarbejdere, var ikke et arbejdsredskab. Skatterådet fandt imidlertid, at internet tv-abonnementet ud fra en konkret vurdering kunne anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed til brug for medarbejdernes arbejde og dermed omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Mht. værdiansættelsen kunne tv- internetabonnementet værdiansættes til arbejdsgivers kostpris, da abonnementet var udbudt af arbejdsgiveren.
|
Afgørelsen er fra før indførelsen af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. (Lov nr. 554, af 1. juni 2011). |
SKM2006.186.SR
|
En grossist holdt kurser for sine kunders ansatte. Kursisterne havde mulighed for at optjene point, som kunne udbetales i form af varer fra grossistens varesortiment til dennes salgspris. Kursisterne kunne uden beskatning købe tilsvarende varer hos deres arbejdsgiver med en rabat svarende til arbejdsgivers avanceefter LL § 16, stk. 3, 2. pkt. SKAT fastslog derfor, at varernes skattepligtige værdi skulle ansættes på samme måde, som hvis de ansatte havde købt varerne gennem deres arbejdsgiver, dvs. efter LL § 16, stk. 3, 2. pkt.
|
|