| C-426/12 | Sagen drejede sig om fortolkning af artikel 2, stk. 4, litra b, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, som ændret ved Rådets direktiv 2004/74/EF af 29. april 2004. Artikel 2, stk. 4, litra b, skal fortolkes således, at den omstændighed, at der anvendes dels kul som brændsel i sukkerfremstillingsprocessen, dels kuldioxid frembragt ved forbrændingen af energiproduktet med henblik på at fremstille kunstgødning, ikke udgør "dobbelt anvendelse" som omhandlet i denne bestemmelse. Derimod udgør den omstændighed, at der anvendes dels kul som brændsel i sukkerfremstillingsprocessen, dels kuldioxid frembragt ved forbrændingen af energiproduktet med henblik på samme fremstillingsproces, en sådan "dobbelt anvendelse", såfremt det kan lægges til grund, at sukkerfremstillingsprocessen ikke kan gennemføres uden anvendelsen af den kuldioxid, der er frembragt ved forbrændingen af kul. En medlemsstat har ret til i sin nationale lovgivning at tillægge begrebet "dobbelt anvendelse" en mere restriktiv betydning end den, der tillægges det i artikel 2, stk. 4, litra b, andet led, i direktiv 2003/96, som ændret ved direktiv 2004/74, for at afgiftspålægge de energiprodukter, der er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde. | |
| SKM2017.49.LSR | Landsskatteretten fandt, at et selskabs ovnproces var en mineralogisk proces, og at de anvendte materialer gennem opvarmning i ovnen måtte anses at forandre indre fysisk struktur i henhold til gasafgiftslovens § 10 d, stk. 4, 2. pkt. Selskabet fik herefter medhold i, at godtgørelse af gasafgift ikke skulle nedsættes efter gasafgiftslovens § 10 a. | |