Indhold
Dette afsnit handler om momsfritagelse for formidling i eget navn efter ML § 4. stk. 4, herunder momsfritagelse for elektricitet, vand, varme og telefon som foretages som led i formidling af udlejning i eget navn.
Afsnittet indeholder:
- Regel
 
- Formidling af udlejning af sommerhuse i eget navn
 
- Servicecentre ikke anset for at handle i eget navn
 
- Leverancer af elektricitet, vand, varme og telefon, som foretages som led i formidling i eget navn
 
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
 
Regel
Formidleren af momsfritaget udlejning er ikke momspligtig af selve formidlingsydelsen, når formidlingen sker i eget navn og for ejerens regning. Se ML § 4, stk. 4.
Formidling af udlejning af sommerhuse i eget navn
Formidling i eget navn som omhandlet i ML § 4, stk. 4, af udleje af sommerhuse, er fritaget som udlejning af fast ejendom. Se ML § 13, stk. 1, nr. 8 og SKM2007.592.SR.
Servicecentre ikke anset for at handle i eget navn
De aktiviteter, som en række selvstændige servicecentre mod provisionsaflønning udfører for et selskab, der driver virksomhed med udlejningsformidling af danske sommerhuse, er omfattet af afgiftspligten efter ML § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.
Sådanne servicecentre er ikke omfattet af ML § 4, stk. 4, idet servicecentrene ved levering af de omhandlede ydelser ikke handler i eget navn som formidler af en ydelse, der er momsfri efterML § 13, stk. 1, nr. 8.
Se TfS1997, 422.TSS.
Leverancer af elektricitet, vand, varme og telefon, som foretages som led i formidling i eget navn
Leverancer af elektricitet, vand, varme og telefon, som bliver foretaget som led i formidling i eget navn efter ML § 4, stk. 4, er omfattet af momsfritagelsen for udleje af fast ejendom. Se den beskrevne praksisændring nedenfor.
Tidligere var leverancer af elektricitet, vand, varme og telefon, som blev foretaget som led i formidling af udleje af sommerhuse i eget navn efter ML § 4, stk. 4, momspligtige. Se TfS1997, 422.TSS.
Praksis ifølge TfS1997, 422.TSS bliver dog ændret ved SKM2006.232.LSR. Herefter er leverancer af telefon (telefonforbrug) i forbindelse med sommerhusudlejning en naturlig og integreret del af leverancen med udleje af en fast ejendom. ML § 13, stk. 1, nr. 8 er således ikke anset for udtømmende i forhold til de tilknyttede leverancer, som bliver foretaget i forbindelse med udlejning af fast ejendom.
Herefter er i det hele leverancer af elektricitet, vand, varme og telefon, som bliver foretaget som led i formidling efter ML § 4, stk. 4, af udleje af sommerhuse, omfattet af momsfritagelsen for udleje af fast ejendom. Se genoptagelsesmeddelelse SKM2006.740.SKAT.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
 
| 
 Afgørelse 
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse 
 | 
 Afgørelsen i stikord 
 | 
 Yderligere kommentarer 
 | 
| 
 Landsskatteretskendelser 
 | 
| 
 SKM2006.232.LSR 
 | 
 Leverancer af telefon (telefonforbrug) i forbindelse med sommerhusudlejning anses som en naturlig og integreret del af leverancen med udleje af en fast ejendom. ML § 13, stk. 1, nr. 8 kan ikke anses som udtømmende i forhold til de tilknyttede leverancer, som foretages i forbindelse med udlejning af fast ejendom. I den forbindelse henvises til Styrelsens afgørelse offentliggjort i TfS1996,128TSS. 
 | 
   
 | 
| 
 SKAT 
 | 
| 
 SKM2007.592.SR 
 | 
 Formidling i eget navn som omhandlet i ML § 4, stk. 4, af udleje af sommerhuse, er fritaget som udlejning af fast ejendom. Se ML § 13, stk. 1, nr. 8. Se SKM2007.592.SR. 
 | 
   
 | 
| 
 SKM2006.740.SKAT 
 | 
 Landsskatterettens kendelse i SKM2006.232.LSR ændrer praksis og herefter er leverancer af elektricitet, vand, varme og telefon, som foretages som led i formidling i henhold til ML § 4, stk. 4, af udleje af sommerhuse, omfattet af momsfritagelsen for udleje af fast ejendom. 
 | 
   
 | 
| 
 TfS1997, 422TSS 
 | 
 De aktiviteter, som en række selvstændige servicecentre mod provisionsaflønning udfører for et selskab, der driver virksomhed med udlejningsformidling af danske sommerhuse, er omfattet af afgiftspligten efter ML § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. 
De pågældende servicecentre er efter styrelsens opfattelse ikke omfattet af ML § 4, stk. 4, idet servicecentrene ved levering af de omhandlede ydelser ikke handler i eget navn som formidler af en ydelse, der er momsfri efter ML § 13, stk. 1, nr. 8. 
 | 
  |