Indhold

Dette afsnit beskriver den momsmæssige behandling af formidlingsydelser. Se ML § 4, stk. 4.

Afsnittet indeholder:

Lovgrundlag
Regel
Reglens betydning
Formidling i eget navn og for fremmed regning
Spil
Rejsebureauvirksomhed
Elektronisk leverede ydelser og telefoniydelser via internettet
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Lovgrundlag

ML § 4, stk. 4, er affattet:

"Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren selv for at have modtaget og leveret den pågældende ydelse."

Momssystemdirektivets artikel 28 er affattet:

"Når en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning, optræder som formidler i forbindelse med en ydelse, anses han for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse."

Den engelske sprogversion af artikel 28 er affattet:

"Where a taxable person acting in his own name but on behalf of another person takes part in a supply of services, he shall be deemed to have received and supplied those services himself."

Den franske sprogversion af artikel 28 er affattet:

"Lorsqu'un assujetti, agissant en son nom propre mais pour le compte d'autrui, s'entremet dans une prestation de services, il est réputé avoir reçu et fourni personnellement les services en question."

I Momsforordningen er der ved Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013, artikel 1, nr. 1, litra c), med virkning fra 1. januar 2015 indsat en ny artikel 9a. Artikel 9a er affattet:

"1. Med henblik på anvendelsen af artikel 28 i direktiv 2006/112/EF formodes det, hvis elektronisk leverede ydelser leveres via et telenet, en grænseflade eller en portal som f.eks. en markedsplads for applikationer, at en afgiftspligtig person, som deltager i denne levering, handler i eget navn, men for udbyderen af disse ydelsers regning, medmindre denne udbyder udtrykkeligt er angivet som leverandør af denne afgiftspligtige person, og dette afspejles i de kontraktlige aftaler mellem parterne.

For at udbyderen af elektronisk leverede ydelser kan anses for at være udtrykkeligt angivet som leverandør af disse ydelser af den afgiftspligtige person, skal følgende betingelser være opfyldt:

a) Den faktura, som er udstedt eller stillet til rådighed af hver enkelt afgiftspligtig person, der deltager i leveringen af de elektronisk leverede ydelser, skal identificere sådanne ydelser og leverandøren heraf.

b) Den regning eller kvittering, der udstedes til eller stilles til rådighed for kunden, skal identificere de elektronisk leverede ydelser og leverandøren heraf.

En afgiftspligtig person, der i forbindelse med levering af elektronisk leverede ydelser godkender, at kunden afkræves betaling eller leveringen af ydelserne eller fastsætter de almindelige leveringsbetingelser, har i forbindelse med anvendelsen af dette stykke ikke lov til udtrykkeligt at angive en anden person som leverandør af de pågældende ydelser.

2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP), leveres via et telenet, en grænseflade eller en portal som f.eks. en markedsplads for applikationer og på samme betingelser som i det nævnte stykke.

3. Denne artikel finder ikke anvendelse på afgiftspligtige personer, der alene behandler betalinger i forbindelse med elektronisk leverede ydelser eller telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP), og som ikke deltager i leveringen af de pågældende elektronisk leverede ydelser eller telefoniydelser."

Bemærk

Bemærk, at det på baggrund af de forskellige sprogversioner af direktivet er SKAT's opfattelse, at "deltager i denne levering"/"deltager i leveringen" i forordningsbestemmelsen skal forstås som "optræder som formidler i forbindelse med leveringen".

Regel

Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren selv for at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Se ML § 4, stk. 4.

Reglens betydning

Det følger af ML § 4, stk. 4, at formidlingsvirksomheden anses for selv at foretage leverancen til aftageren af den formidlede ydelse. Samtidig anses formidlingsvirksomheden for selv at have aftaget den formidlede ydelse. Med andre ord anses formidleren for at have købt og solgt den formidlede ydelse. Se dommen i sag C-464/10, Konkursboet efter Tiercé Franco-Belge SA.

Formidleren kan i forbindelse med formidling i eget navn, men for fremmed regning, derfor ikke anses for at have leveret en formidlingsydelse til den person, for hvis regning formidleren handler i forbindelse med formidlingen (formidlingskunden). Se C-464/10, Tiercé Franco-Belge SA.

Efter SKATs opfattelse er formålet med reglen i ML § 4, stk. 4, at sidestille formidlere, der handler i eget navn, men for en andens regning, med afgiftspligtige personer, der handler i eget navn og for egen regning (dvs. benytter underleverandører). Se i denne retning Momsforordningens nye artikel 33a, der med med virkning fra 1. januar 2015 er indsat i Momsforordningen ved Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013, artikel 1, nr. 2, litra d), nr. iii). Efter den nye artikel 33a har levering af billetter til arrangementer inden for kultur mv. samme leveringssted, uanset om billetterne leveres af formidlere, der handler i eget navn, men for en andens regning, eller af afgiftspligtige personer, der handler i eget navn og for egen regning. Se evt. D.A.6.2.7.3 og D.A.6.2.8.10.

Hvis den underliggende ydelse er fritaget for moms, så vil formidlerens ydelse til aftageren af den formidlede ydelse som udgangspunkt også være momsfri. Se dommen i sag C-224/11, BGZ Leasing sp. z o.o. Reglen i ML § 4, stk. 4, har bl.a. betydning for virksomheder, der beskæftiger sig med at formidle sommerhusudlejning. Se evt. D.A.5.8.4.1.4.

Bedømmelsen af, om den formidlede ydelse er momsfri, skal ske selvstændigt/særskilt i hvert af de to led: 1. formidlingskunde-formidler. 2. formidler-aftager af den formidlede ydelse. Se den nedenfor og i D.A.5.8.8 beskrevne praksis om udlejning af ejerlejligheder i feriecentre eller den i D.A.17.4.2 beskrevne praksis om rejsebureauers formidling af sommerhuse. Se i samme retning dommen i sag C-224/11, BGZ Leasing sp. z o.o., præmis 62.

Se også Momsforordningens nye artikel 6b, der er indsat i momsforordningen med virkning fra 1. januar 2015 ved Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013, artikel 1, nr. 1, litra a). Efter den nye artikel 6b omfatter radio- og tv-spredningstjenester alene ydelser, der udbydes til offentligheden via et kommunikationsnet af en medietjenesteudbyder og henhører under dennes redaktionelle ansvar. Når en slutkunde aftager f.eks. adgangen til at se en tv-kanal direkte fra den medietjenesteudbyder, der har det redaktionelle ansvar for kanalens indhold, så er der tale om levering af en tv-spredningstjeneste. Forudsat, at betingelserne for at anse ydelsen for en tv-spredningstjeneste i øvrigt er opfyldt. Se evt. også D.A.6.2.6.12. Når slutkunden i stedet aftager adgangen til at se tv-kanalen fra en anden person, f.eks. et kabel tv-selskab eller et telefonselskab, der ikke er en medietjenesteudbyder med det redaktionelle ansvar for kanalens indhold, så er der i stedet tale om levering af en elektronisk leveret ydelse. Se Momsforordningens Bilag I, punkt 4, som ændret med virkning fra 1. januar 2015 ved Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013, artikel 1, nr. 3. Se evt. også D.A.6.2.8.12. Efter SKATs opfattelse har det ved denne sondring ikke betydning, om udbyderen af adgangen til at se tv-kanalen handler for egen regning eller andens regning. Sondringen kan i andre EU-lande have betydning for, hvilken momssats der skal anvendes.

Forudsætningen for at være omfattet af reglen er, at formidleren handler i eget navn, men for fremmed regning. Formidling, der sker i en andens navn og for en andens regning, er derimod som udgangspunkt omfattet af momspligten, uanset om den formidlede ydelse er momsfri.

Selvom salg af fast ejendom som hovedregel er momsfrit, se evt. D.A.5.9, så er formidling i en andens navn af salg af fast ejendom ikke momsfritaget.

Men eksempelvis findes der en selvstændig momsfritagelse for formidling i en andens navn af salg af værdipapirer, se evt. D.A.5.11.3 eller D.A.5.11.8.7.

Formidling i eget navn og for fremmed regning

En formidler handler i eget navn, når fx en lejer indgår en aftale med formidleren, således at formidleren - og ikke udlejeren - bliver forpligtet af aftalen overfor lejeren.

Afgørelsen af, om virksomheden handler i eget navn, foretages på baggrund af en samlet vurdering af alle relevante forhold vedrørende leveringen, herunder navnlig karakteren af virksomhedens kontraktlige forpligtelser overfor kunderne. Se EF-domstolens dom i sag C-200/04, Ist.

Om formidleren handler for egen regning, afgøres ud fra en konkret vurdering af, om det er formidleren eller udlejeren, der bærer risikoen for transaktionen.

Spil

Eksempelvis kan det i forbindelse med formidling af spil for en spilleudbyders regning ved den konkrete vurdering af, om formidlingen sker i eget navn, udover kontraktforholdene være relevant at tage i betragtning,

om udøvelsen af formidlerens virksomhed kræver autorisation fra offentlige myndigheder,
om de af formidlerne udstedte spillekvitteringer nævner spilleudbyderens navn,
om det er spilleudbyderens forretningsbetinglser, der finder anvendelse overfor spillerne,
om spilforhandlernes forretninger ejes af spilleudbyderen,
om spilleforhandlingernes forretninger er forsynet med spilleudbyderens skilt,
og om spilforhandlerne tidligere har handlet efter fuldmagt fra udbyderen. Se C-464/10, Tiercé Franco-Belge SA.

Rejsebureauvirksomhed

Særligt i forbindelse med rejsebureauvirksomhed er der i en række tilfælde taget stilling til, hvorvidt rejsebureauet handlede i eget navn.

Af forhold/kriterier, som efter praksis kan tillægges vægt ved vurderingen, kan nævnes:

om virksomheden er mandatar (agent/befuldmægtigede) i forbindelse med de omhandlede transaktioner,
hvem, der udsteder faktura, og til hvem faktura udstedes,
til hvem betaling sker,
eventuelle agentforbehold,
foreligger der egne standardiserede forretningsbetingelser vedrørende købet, eller finder flyselskabets eller andre tjenesteyderes forretningsbetingelser i stedet anvendelse,
om agentforbeholdet er gyldigt overfor den rejsende?

Se D.A.17.4.1.

Elektronisk leverede ydelser og telefoniydelser via internettet

I Momsforordningen er der med med virkning fra 1. januar 2015 indsat en ny artikel 9a. Artikel 9a er indsat i Momsforordningen ved Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013, artikel 1, nr. 1, litra c).

Formodningensregel - Omfattede ydelser

Den nye artikel 9a indeholder en formodningsregel, der finder anvendelse i forbindelse med formidling af elektroniske leverede ydelser, der leveres via et telenet, en grænseflade eller en portal, som f.eks. en markedsplads for applikationer. Formodningsreglen finder ligeledes anvendelse på formidling af telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP), leveret via et telenet, en grænseflade eller en portal som f.eks. en markedsplads for applikationer. Se Momsforordningens artikel 9a, stk. 2.

Derimod finder artikel 9a ikke anvendelse på afgiftspligtige personer, der alene behandler betalinger i forbindelse med elektronisk leverede ydelser eller telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP), og som ikke optræder som formidler i forbindelse med leveringen af de pågældende elektronisk leverede ydelser eller telefoniydelser. Se Momsforordningens artikel 9a, stk. 3.

Formål og betydning

Medmindre formidleren kan afkræfte formodningen, anses formidleren for at formidle de pågældende ydelser i eget navn, men for udbyderen af disse ydelsers regning. Se Momsforordningens artikel 9a, stk. 1.. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det er muligt at identificere, hvem der, for så vidt angår moms, skal anses for leverandøren af de elektronisk leverede ydelser eller af telefoniydelserne. Se betragtning nr. 4 i præamblen til Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013.

Afkræftelse af formodningen

For at afkræfte formodningen skal formidleren udtrykkeligt angive denne udbyder som leverandør, og dette afspejles i de kontraktlige aftaler mellem parterne. Se Momsforordningens artikel 9a, stk. 1.

For at formidleren kan anses for udtrykkeligt at have angivet udbyderen som leverandør, skal følgende betingelser være opfyldt:

a) Den faktura, som er udstedt eller stillet til rådighed af hver enkelt formidler i forbindelse med leveringen af de elektronisk leverede ydelser, skal identificere ydelserne og leverandøren heraf.

b) Den regning eller kvittering, der udstedes til eller stilles til rådighed for kunden, skal identificere de elektronisk leverede ydelser og leverandøren heraf.

En formidler, der i forbindelse med levering af elektronisk leverede ydelser godkender, at kunden afkræves betaling, eller leveringen af ydelserne eller fastsætter de almindelige leveringsbetingelser, har i forbindelse med anvendelsen af artikel 9a, stk. 1, ikke lov til udtrykkeligt at angive en anden person som leverandør af de pågældende ydelser. Se Momsforordningens artikel 9a, stk. 1.

Se også

Se afsnit D.A.4.2.1 om overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg.
Se afsnit D.A.6.2.8.6 (leveringsstedet) og D.A.10.1.6 (momsfritagelse i forbindelse med visse internationale transaktioner) om de særlige regler, der i visse tilfælde gælder for formidling, der sker i en andens navn og for en andens regning.
Se afsnit D.A.17.4.1 om formidling af rejseydelser i eget navn (særordningen for rejsebureauer).

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-224/11, BGZ Leasing sp. z o.o.	Leasingtageren var under leasingperioden eneansvarlig i tilfælde af bl.a. beskadigelse, tab samt forringelse af værdien af den leasede vare, med undtagelse af den værdiforringelse, der skyldes almindelig brug af denne vare. BGZ Leasing krævede, at de varer, som selskabet leasede ud, var forsikret. BGZ Leasing tilbød sine kunder mulighed for at yde dem en forsikring. Hvis disse kunder ønskede at benytte sig af denne mulighed, tegnede BGZ Leasing den tilsvarende forsikring hos en forsikringsgiver og viderefakturerede de pågældende kunder prisen herfor. Domstolen fandt, at en ydelse i form af forsikring af en leaset vare og en ydelse i form af selve leasingen i princippet skal anses for særskilte og uafhængige ydelser i momsmæssig henseende. Det tilkom dog den forelæggende ret at afgøre, om de pågældende transaktioner, henset til hovedsagens konkrete omstændigheder, var så nært indbyrdes forbundet, at de skulle anses for at udgøre en enkelt transaktion, eller om de derimod udgjorde uafhængige ydelser. Givet at den forelæggende ret måtte finde, at der var tale om uafhængige ydelser, udtalte domstolen, at når en leasinggiver selv forsikrer den leasede vare og viderefakturerer leasingtageren de nøjagtige omkostninger ved forsikringen, udgør en sådan transaktion under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede en forsikringstransaktion i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a).	Om formidling i eget navn, men for andens regning, se præmisserne 63-68. Se også præmis 62, hvor domstolen om viderefaktureringen af prisen for forsikringen udtaler, at den omhandlede forsikringsydelse ikke kan momspålægges alene på grund af viderefaktureringen af omkostningerne ved den aftalte ordning. Den omstændighed, at leasinggiveren på sine kunders anmodning tegner en forsikring hos tredjemand og dernæst vælter det nøjagtige beløb, som er faktureret af denne tredjemand, over på sine kunder, kan ikke svække konklusion om momsfritagelse. Så længe den omhandlede forsikringsydelse forbliver uændret, udgør det viderefakturerede beløb nemlig vederlag for forsikringen. Transaktion skal derfor ikke momspålægges, idet den er fritaget i medfør af momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a).
C-520/10, Lebara Ltd.	Telefonioperatør udbød teletjenester til en distributør i form af telefonkort. Telefonkortene indeholdt alle nødvendige oplysninger til at foretage internationale telefonopkald ved hjælp af en infrastruktur, der var stillet til rådighed af operatøren. Telefonkortene blev af distributørerne videresolgt i eget navn og for egen regning til slutbrugere. Enten direkte eller gennem andre afgiftspligtige personer, såsom grossister og detailhandlere. Domstolen fandt, at telefonioperatøren leverede en teletjeneste mod vederlag til distributøren. Operatøren leverede derimod ikke en anden tjenesteydelse mod vederlag til slutbrugeren, når denne efter at have erhvervet telefonkortet udøver retten til at foretage telefonopkald ved at anvende de på kortet påførte oplysninger.	Bemærk, at i forbindelse med det konkrete markedsføringssystem havde telefonkortene en enkelt anvendelse. Kortene gjorde det kun muligt at foretage internationale telefonopkald til destinationer og i henhold til takster, der var fastsatte på forhånd. De gav således kun ret til én slags tjenesteydelser, hvis art og antal var fastsat på forhånd, og som kun var underlagt en enkelt momssats. Bemærk yderligere, at distributørerne videresolgte telefonkortene i eget navn og for egen regning. Sammenhold med SKM2013.598.SR og SKM2013.607.SR
C-464/10, Konkursboet efter Tiercé Franco-Belge SA	Hvis en erhvervsdrivende i eget navn, men for en anden virksomheds regning, formidler modtagelse af væddemål, der var omfattet af fritagelsen i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra f) (ML § 13, stk. 1, nr. 12), skal den anden virksomhed i medfør af direktivets artikel 6, stk. 4, anses for til formidleren at have leveret en ydelse vedrørende væddemål, der er omfattet af fritagelsen. Formidleren anses dernæst for selv at have leveret ydelsen til kunden (spilleren).	Om spilfritagelsen, se evt. D.A.5.12.
Sag C-200/04, Internationale Sprach- und Studienreisen GmbH (ISt)	Sagen vedrørte et erhvervsdrivende selskab, der tilbød ydelser, som fx high school-programmer og collegeprogrammer, som bestod i organisering af sprogrejser og studier i udlandet. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt IST handler i eget navn, udtalte domstolen, at det følger af retspraksis, at det tilkommer den nationale ret, der behandler en tvist vedrørende anvendelsen af 6. momsdirektivs artikel 26 om særordningen for rejsebureauer, at undersøge, om denne betingelse er opfyldt. I den forbindelse skal den nationale ret tage alle oplysningerne i sagen i betragtning, især karakteren af den pågældende erhvervsdrivendes kontraktlige forpligtelser over for sine kunder.
Landsretsdomme
SKM2010.405.VLR	Slutrengøring af udlejede sommerhuse er en selvstændig momspligtig ydelse og ikke en del af den momsfritagne udlejning af det pågældende sommerhus, når lejeren selv kan vælge at foretage slutrengøringen og lejeren overlader rengøringen til tredjemand. Ikke momsfri udlejningsydelse.
SKM2007.406.ØLR	Et bookingbureau formidlede modeller til filmproducenter mv. Kontrakterne blev indgået direkte mellem kunden og modellen. Betalingen blev opkrævet af bureauet, og udbetalt til modellen, idet der bl.a. blev tilbageholdt et honorar til bureauet. Bureauet blev anset for momspligtig af dette honorar. Efter kontraktforholdet blev bureauet ikke anset for at handle i eget navn og for en andens regning, og forholdet var derfor ikke omfattet af ML § 4, stk. 4.
Byretsdomme
SKM2015.174.BR	►En dansk virksomheds salg af telekort til danske kunder var momspligtigt, jf. ML § 4, stk. 1. Telekortene blev anset for såkaldte singlefunktionelle telekort og blev solgt i eget navn og for egen regning. Der var ikke tale om levering af formidlingsydelser. ◄
Landsskatteretskendelser
SKM2006.232.LSR	En virksomheds leverancer af el, vand, varme, og telefon i forbindelse med formidling af udleje af sommerhuse blev anset for en integreret del af udlejningsvirksomheden, og avancer vedrørende leverancerne var derfor omfattet af fritagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 8. Momsfri udlejningsydelse.
SKM2005.363.LSR	Et erhvervsrejsebureaus aktivitet med formidling og salg af flybilletter var momspligtig, da selskabet handler for fremmed regning og i en andens navn. Hverken momsfrit som personbefordring eller rejsebureauvirksomhed.	Bemærk, at momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed blev ophævet 1. januar 2011.
SKAT
SKM2015.420.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne anses for formidler af tatoveringsdesignerens ydelser i eget navn og for tatoveringsdesignerens regning. Det var derimod Skatterådets vurdering, at spørger formidlede ydelserne for egen regning, idet den økonomiske risiko blev båret af spørger og ikke af tatoveringsdesigneren.
SKM2013.607.SR	Spørger (en virksomhed i et andet EU-land) foretog en momspligtig leverance af teleydelser direkte til forbrugerne i Danmark. Teleydelserne blev leveret i eget navn til forbrugerne. Dette uanset om optankning af mobilkontoen blev solgt til forbrugerne direkte af et dansk koncernforbundet selskab eller via spørgers distributører i Danmark. Kortet/kreditkoden kunne også anvendes til køb af ydelser fra eksterne leverandører. Først på det tidspunkt, hvor forbrugeren anvendte kortet/kreditkoden, kunne det afgøres, hvilken leverance der var tale om.	Om den generelle behandling af telekort, se evt. D.A.5.11.6.2 og D.A.7.2.5
SKM2013.598.SR	Spørger blev anset for - i andens navn - at foretage formidlingsydelser af leverancer af teleydelser. Spørger solgte produkterne i andens navn og blev derfor ikke anset for at have købt produkterne af Y. Salgsprisen på teleydelsen var fastlagt af teleselskabet. Formidleren fik en fast pct.-del af denne salgspris som vederlag for formidlingen. Formidleren kunne dog vælge at opkræve et mindre beløb af kunden end den salgspris, som teleselskabet havde fastlagt.
SKM2013.17.SR	Apple blev betragte som formidler af ydelsen ved salg af In-App-Purchases til apps via iTunes, hvorved Apple i medfør af momslovens § 4, stk. 4, blev anset for selv at have modtaget og leveret ydelsen. Den momsmæssige behandling af spørger skulle derfor vurderes som om, at spørger havde leveret ydelserne til Apple.
SKM2011.354.SR	Skatterådet fandt, at spørger, der sælger værdikuponer over internettet, som giver ret til køb af en vare eller ydelse fra eksterne selvstændige leverandører, handler i leverandørens navn og for leverandørens regning. Sørger modtager betalingen fra kunderne, men videreafregner beløbet med fradrag af 30 % til leverandørerne. Skatterådet fandt, at det er de eksterne leverandører og ikke spørger, der er momspligtig af betalingen fra kunderne, idet betalingen er vederlag for leverandørernes varer eller ydelser til kunderne. Skatterådet bekræftede, at spørger er momspligtig af de 30 % af vederlaget, som leverandører betaler til spørger, idet beløbet må anses for at være vederlag for ydelser i form af reklame mv. som spørger leverer til de eksterne leverandører. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at spørger har fradrag for indkøb til den momspligtige virksomhed.
SKM2008.777.SR	En formidlers (receptionen i et feriecenter) udlejning af selvstændigt matrikulerede ferielejligheder, der ejes af enkeltpersoner, er omfattet af ML § 4, stk. 4, hvor formidlingsprovisionen stilles momsmæssigt som den underliggende ydelse, som er momsfritaget udlejning af fast ejendom. Momsfri udlejning.
SKM2008.363.SR	Spørger, der er en ejerforening, leverer en feriecenterydelse, der momsmæssigt skal behandles som én momspligtig ydelse. Ydelsen anses for en momspligtig hotellignende ydelse, og anses således efter sit indhold af delleverancer som en anden ydelse end "ren" udlejning af fast ejendom. Bestemmelsen i ML § 4, stk. 4, om formidling i eget navn og fremmed regning, som bl.a. bruges i branchen for udlejning af sommerhuse, kan ikke anvendes i denne situation, hvor den ydelse, som spørger leverer, i den grad afviger fra den ydelse, ejer/udlejer af ejerlejligheden leverer. Ikke momsfri udlejning.
SKM2008.284.SKAT	SKAT udtaler, at mellemhandlere af flerfunktionelle telefonkort som udgangspunkt må anses for at formidle telefonkort i teleselskabernes navn, og ikke i eget navn. Formidlingsydelsen er derfor momspligtig. Ikke momsfri formidlingsydelse.	I meddelsen har SKAT har fastsat en overgangsordning for den tekniske gennemførelse af Skatterådets bindende svar (SKM2007.294.SR) om teleselskabernes modtagelse af forudbetaling for flerfunktionelle telekort.
SKM2008.1.SR	En feriecenterydelse skal momsmæssigt behandles som én momspligtig hotellignende ydelse. Bestemmelsen i ML § 4, stk. 4, om formidling i eget navn og fremmed regning, som bl.a. anvendes i branchen for udlejning af sommerhuse, kan ikke anvendes i denne situation, hvor den ydelse, som spørger leverer, i den grad afviger fra den ydelse, ejer/udlejer af ejerlejligheden leverer. Ikke momsfri udlejning.
SKM2006.395.SKAT	Formidling af personbefordring i andres navn og for andres regning anses ikke længere for momsfri.	Se også SKM2005.363.LSR og SKM2010.228.SKAT
TfS1997, 422TSS	De aktiviteter i form af bl.a. at forestå nøgleudlevering, foretage lejerskiftekontrol, foretage afhjælpningsservice over for lejerne mv., som en række selvstændige servicecentre mod provisionsaflønning udfører for en virksomhed, der driver virksomhed med udlejningsformidling af danske sommerhuse, er ikke aktiviteter, som formidles i eget navn. Servicecentrene skal derfor betale moms af de provisioner de modtager som betaling for de leverede ydelser.