Spørgsmål

Vil børsnoterede værdipapirer, som udlånes af danske pensionskasser, forsikringsselskaber og banker i henhold til vedlagte værdipapirlåneaftale, skattemæssigt skulle anses for udlån og ikke realisation?

Svar

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X udbyder værdipapirlåneordninger i en række lande og påtænker nu tillige at udbyde disse ordninger på det danske marked.

X´s værdipapirlåneordninger er baseret på en standardiseret aftale (herefter "Aftalen"), hvor långiver sælger en given post fastforrentede, børsnoterede værdipapirer til låntager til en aftalt kurs samtidig med at låntager påtager sig en forpligtelse til at levere værdipapirer af samme type og mængde til långiver ved aftalens udløb. Ejendomsretten til de lånte værdipapirer overgår til låntager.

Det er hensigten at udbyde ordningerne til danske pensionskasser, forsikringsselskaber og banker ("Danske Långivere"). Aftaler om værdipapirlån, der indgås med Danske Långivere, vil blive indgået på de vilkår, der fremgår af låneaftalen.

Låntagerne vil hovedsageligt være bosiddende i USA eller England, men kan også være bosiddende i de andre lande. Ingen låntager vil dog være bosiddende i Danmark.

De omhandlede værdipapirer omfatter værdipapirer udstedt af danske og udenlandske selskaber hjemmehørende i forskellige lande i og uden for Europa. De omhandlede værdipapirer omfatter endvidere værdipapirer udstedt af regeringer i andre lande.. Endelig kan der være tale om værdipapirer udstedt af visse overnationale organer såsom the International Bank for Reconstruction and Development.

Værdipapirerne vil være noteret på en fondsbørs indenfor EU eller EØS området eller på en fondsbørs, som er medlem af eller associeret med Fédération Internationale des Bourses de valeur.

De omhandlede værdipapirer giver et løbende afkast.

Indenfor de sidste par år har pensionskasser, forsikringsselskaber og banker i stigende omfang deltaget som långivere i ordninger med udlån af fastforrentede værdipapirer med henblik på at optimere deres afkast på sådanne værdipapirer. Dette vil tillige være formålet for de Danske Långivere.

Det øgede afkast, som Danske Långivere måtte opnå ved udlån af deres fastforrentede værdipapirer i henhold til Aftalen, vil indgå i de Danske Långiveres skattepligtige indkomst. De omhandlede værdipapirlån har således ikke karakter af et skattearrangement for de Danske Långivere.

Med hensyn til beskaffenheden af de værdipapirer der er omhandlet af aftalen, er det af rådgiver supplerende oplyst, at det vil være børsnoterede fastforrentede værdipapirer, hvor der i kraft af børsnoteringen vil være mulighed for låntager, at tilbagelevere tilsvarende værdipapirer. Da långiverne vil være danske institutionelle investorer vil de udlånte værdipapirer normalt bestå af sådanne fastforrentede værdipapirer. Der vil formentlig typisk være tale danske eller udenlandske statsobligationer og danske realkreditobligationer, men også andre typer af fastforrentede børsnoterede værdipapirer vil kunne komme på tale i det omfang sådanne værdipapirer indgår i de danske institutionelle investorers portefølje af værdipapirer.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Praksis vedrørende aktieudlån

I en bindende forhåndsbesked fra 1998, refereret i TfS 1999,408, har Ligningsrådet taget stilling til den skattemæssige behandling af aktieudlån.

Anmodningen om bindende forhåndsbesked var indgivet af Finansrådet og Børsmæglerforeningen som i fællesskab med Københavns Fondsbørs havde udarbejdet et sæt standardvilkår til brug ved aktieudlån ("Standardvilkår" eller "Standardvilkårene").

De pågældende organisationer forespurgte Ligningsrådet, hvorvidt aktier, som blev udlånt i henhold til Standardvilkårene skatteretligt skulle anse for udlån eller realisation.

Ifølge Standardvilkårene kunne låneperioden højst udgøre seks måneder.

Ligningsrådet fandt i overensstemmelse med skattemyndighedernes indstilling, at et aktieudlån i henhold til Standardvilkårene var at betragte som lån og ikke realisation.

Det fremgår af sagen, at skattemyndighedernes ved deres indstilling (hvorefter aktieudlån på de givne vilkår skulle behandles som udlån og ikke realisation), lagde afgørende vægt på, at Standardvilkårene alene vedrørte børsnoterede aktier således at der var sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier. Desuden blev bemærket, at der, når de lånte aktier ikke kunne leveres tilbage, ifølge Standardvilkårene ville indtræde suspension, indtil levering var mulig. Suspension ville være at sidestille med et nyt låneforhold eller forlængelse af løbetiden. Det bemærkedes, at forholdet ville være at anse for realisation på udlånstidspunktet, såfremt levering blev opgivet.

I en bindende forhåndsbesked fra 2002, refereret i TfS 2004.152, bekræftede Ligningsrådet, at aktier, der lånes ud i henhold til to internationalt anerkendte rammeaftaler for aktieudlån, omtalt som henholdsvis OSLA-aftalen og ISLA-aftalen, kunne ligestilles med udlån i henhold til Standardvilkårene, som Ligningsrådet havde stilling til i TfS 1999.408.

Ligningsrådet fandt, at aktieudlån baseret på OSLA-aftalen og ISLA-aftalen kunne ligestilles med udlån baseret på Standardvilkårene, selvom der var visse forskelle mellem de nævnte aftalesæt. Ligningsrådet opstillede dog som betingelse for en ligestilling med Standardvilkårene, at låneaftalen omfattede børsnoterede aktier, og at udlånets løbetid var tidsmæssigt begrænset.

Ligningsrådet bekræftede ved samme afgørelse, at også udenlandske aktier kunne indgå i en aktieudlånsordning uden at aktierne skulle anses for afstået. Det afgørende var ifølge Ligningsrådet, at de omfattede aktier var børsnoterede, sådan at der var en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier. Dette betød ifølge Ligningsrådet, at aktier noteret på en fondsbørs indenfor EU eller EØS området eller på en fondsbørs, der er medlem eller associeret med Fédération Internationale des Bourses de valeur, kunne indgå i aktielån på lige fod med aktier noteret på Københavns fondsbørs.

Aftalen

Finansrådet og Børsmæglerforeningen har i februar 2002 udbudt et nyt sæt standardvilkår for lån af aktier ("De Nye Standardvilkår").

Mens Standardvilkårene var begrænset til at gælde for aktier noteret på Københavns Fondsbørs omfatter De Nye Standardvilkår alle aktier, som er noteret på en fondsbørs indenfor EU eller EØS området eller på en fondsbørs, som er medlem af eller associeret med Fédération Internationale des Bourses de Valeur.

Det fremgår af vilkår 1.2 i såvel Standardvilkårene som i De Nye Standardvilkår, at parterne kan supplere eller fravige standardvilkårene ved særskilt aftale.

Det er min opfattelse, at værdipapirudlån, der er baseret på Aftalen, i lighed med aktieudlån der er baseret på OSLA-aftalen eller ISLA-aftalen skal behandles som et ikke-skattepligtigt udlån i henhold til Ligningsrådet afgørelse refereret i TfS 1999.408.

Det bemærkes herved, at det vederlag, der skal betales i henhold til Aftalen er baseret på de samme principper, som OSLA og ISLA aftalerne bygger på, og vilkårene i Aftalen vedrørende långivers genkøb ved misligholdelse i hovedtræk svarer til vilkårene i OSLA og ISLA aftalerne.

Det er afgørende for den danske skattemæssige kvalifikation af udlån i henhold til Aftalen, at udlånet er begrænset til børsnoterede værdipapirer og at løbetiden ikke overstiger seks måneder.

Det følger af vilkårene i Aftalen, at aftalen kun omfatter udlån af børsnoterede værdipapirer, og at løbetiden højst kan udgøre seks måneder.

Baseret på ovenstående er det min opfattelse, at et udlån af værdipapirer, som er baseret på Aftalen, skal behandles som en værdipapirlåneordning i skattemæssig henseende.

Fastforrentede værdipapirer

Aftalen omfatter udlån af andre værdipapirer end aktier.

Der er imidlertid tale om børsnoterede værdipapirer, og der er således sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende værdipapirer, således at levering af samme type værdipapirer ved låneaftalens udløb er mulig.

Der er endvidere tale om fastforrentede værdipapirer, som giver et løbende afkast i form af renter. Det forhold, at der er tale om renter i stedet for aktieudbytte bør efter min opfattelse ikke føre til at udlån af de pågældende værdipapirer bedømmes anderledes end udlån af aktier. Udbyttet på udlånte aktier kendes som hovedregel af parterne på aftaletidspunktet, hvilket vil sige at afkastet på transaktionen kendes af parterne på aftaletidspunktet på samme måde som afkastet på udlånte fastforrentede værdipapirer kendes på aftaletidspunktet. Ligeledes gælder, at der kan ske kursudsving på begge former for værdipapirer.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at værdipapirlåneordninger, der er baseret på Aftalen, i lighed med de aktieudlånsordninger, som er omtalt ovenfor, skattemæssigt skal anses for udlån og ikke afståelse af værdipapirer.

SKATs indstilling og begrundelse

Den omhandlede ordning hviler på en standardaftale, aftalen. Vilkårene i aftalen vedrørende långivers genkøb ved misligholdelse svarer i det væsentlige til vilkårene i OSLA og ISLA aftalerne.

Aftalerne "Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lenders Agreement (OSLA) og "International Securities Lenders Association"" (ISLA), fandt Ligningsrådet efter sammenligning af de to aftaler med standardvilkårene for aktielån, var "lån til eje" af aktier, jfr SKM2002.402.LR. Afgørelsen lægger vægt på, at betingelsen for at overdragelsen af aktier kunne være " lån til eje" forelå ved, at "der udlånes børsnoterede aktier og at udlånets løbetid begrænses tidsmæssigt."

Udlån i henhold til Aftalen opfylder i det væsentlige samme betingelser som fremgår af afgørelsen SKM2002.402.LR. De anførte betingelser må anses at være:

• Aftalen omhandler børsnoterede værdipapirer, der omsættes på, en anerkendt børs.
• Udlånet kan opsiges på anfordring og løbetiden er tidsbegrænset og kan højst udgøre 6 mdr., jfr. Aftalens section 5, h.
• Udlånte værdipapirer eller værdipapirer af samme art skal tilbageleveres.

Aftalen følger i det væsentlige samme vilkår som nævnte OSLA- og ISLA aftalerne.

I det omhandlede tilfælde omfatter aftalen værdipapirer og ikke aktier. Låntageren skal imidlertid tilbagelevere samme antal og type værdipapirer (genus).Denne forpligtelse er mulig for låntager at opfylde, da det er oplyst, at der tale om børsnoterede obligationer og lignende værdipapirer. Reglerne om udlån af værdipapirer må skatteretligt sidestilles med regler eller praksis om udlån af aktier. Jfr princippet i Landsskatterettens afgørelse om salgs- og tilbagekøbsforretninger (REPO-forretninger) jfr. TfS 1995.48 LSR., og endvidere til støtte herfor anføres i Kommenterede Kursgevinstlov, 2.udgave, side 74 af Jan Børjesson, m.fl., at under opfyldelsen af ovenanførte vilkår, vil udlån af obligationer og lignende værdipapirer kunne ske i overensstemmelse med den skatteretlige praksis, der findes for aktieudlån.

I følge ovenanførte oplysninger vedrører det påtænkte udlån fastforrentede børsnoterede værdipapirer, typisk realkreditobligationer, hvorfor der i lighed medbørsnoterede aktier under opfyldelse af ovenanførte betingelser kan foretages udlån uden, at der foreligger afståelse.

SKAT indstiller at der svares Ja til det stillede spørgsmål.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.