Indhold

I dette afsnit beskrives de overordnede principper om subjektiv skattepligt for investeringsselskaber, som defineret i ABL § 19, de forskellige former for investeringsforeninger og de nye danske SIKAV'er og værdipapirfonde.

Afsnittet indeholder:

• Hovedprincipperne om investeringsselskabers, investeringsforeningers og SIKAV'ers subjektive skattepligt
• Overblik over investeringsselskabers, investeringsforeningers og SIKAV'ers subjektive skattepligt
• Love der indeholder relevante definitioner
• Vurdering af om det er et selvstændigt skattesubjekt
• Overblik over værdipapirfondes skattepligt
• Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik
• Historikskemaer.

Se også

Se afsnit C.D.1.1.10.2 - C.D.1.1.10.13, der omhandler investeringsselskaber, de forskellige investeringsforeningstyper, SIKAV'er og værdipapirfonde.

Bemærk 

Ved lov nr. 557 af 18. juni 2012 blev der åbnet mulighed for i Danmark at stifte to nye former for UCITS. Den ene form, de såkaldte SIKAV'er er selskaber. De nye UCITS kan stiftes i Danmark fra den 1. juli 2012. 

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev LL § 16 C ændret, så de nye SICAV'er også kan blive omfattet af LL § 16 C. Samtidigt blev der indført en enklere beskatning af de investeringsforeninger og SIKAV'er, som omfattes af LL § 16 C, og en del af de skattemæssige begreber blev ændret.   

Ændringerne der vedrører enklere beskatning af "udloddende" investeringsforeninger, har virkning fra den 1. januar 2013. De nye principper for opgørelse af minimumsindkomst finder derfor anvendelse for den minimumsindkomst, der skal beskattes hos medlemmerne i 2014. 

I denne vejledning bruges fremover de nye skattemæssige begreber.

Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 er der fastsat en ny skattepligtsbestemmelse for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Hovedprincipperne om investeringsselskabers, investeringsforeningers og SIKAV'ers subjektive skattepligt

Hvilken bestemmelse, selskabet (herunder SIKAV'en) eller investeringsforeningen er omfattet af, har betydning for beskatningen af både deltagernene (investorerne) og foreningen/selskabet.  

Hvis en investeringsforening er opdelt i andelsklasser, og forskellen mellem andelsklasserne ikke er, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes, omfattes foreningen af reglerne i ABL § 19. Er foreningen omfattet af reglerne i ABL § 19,  er selve foreningen skattefri.  Det gælder, uanset om en andelsklasse er minimumsbeskattett, akkumulerende, kontoførende eller bevisudstedende.

Hvis en investeringsforening ikke er opdelt i andelsklasser, eller hvis forskellen mellem andelsklasserne alene er, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes, afhænger beskatningen af investeringsforeningen og deltagerne i første omgang af, om der er udstedt omsættelige beviser for deltagernes indskud i foreningen eller ej. Er der ikke udstedt omsættelige beviser, er foreningen kontoførende.

Hvis der er udstedt omsættelige beviser, og foreningen ikke er opdelt i andelsklasser, eller forskellen mellem andelsklasserne alene er, at administrationsudgifter skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes,  er foreningen enten et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller akkumulerende.

Hvis en investeringsforening fx er opdelt i afdelinger, og en af disse afdelinger opdeles i andelsklasser - hvor forskellen mellem andelsklasserne ikke er, at administrationsudgifter skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes -er det kun den afdeling, som opdeles i andelsklasser, som omfattes af SEL, stk. 1, nr. 19 og ABL § 19, hvorimod de øvrige afdelinger fortsat kan være omfattet af fx SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.

Hvis en SIKAV ikke er opdelt i andelsklasser, eller hvis forskellen mellem andelsklasserne alene er, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes, afhænger beskatningen af SIKAV'en og deltagerne i første omgang af, om der er udstedt omsættelige beviser for deltagernes indskud i SIKAV'en eller ej. Er der udstedt beviser, kan SIKAV'en enten være minimumsbeskattet eller omfatett af ABL § 19. Er der ikke udstedt beviser, kan SIKAV'en kun være omfattet af ABL § 19.

Mange investeringsforeninger/SIKAV'er er opdelt i afdelinger. Den subjektive beskatning afhænger af forholdene i den enkelte afdeling. Det betyder, at hvis en investeringsforening/SIKAV fx er opdelt i to afdelinger, kan den ene være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning og den anden omfattet af ABL § 19.

Af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 1354 af 21. december 2012 (L 67 2012/13) fremgik bl.a. følgende:

"For de investeringsforeninger, som er omfattet af den subjektive skattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og som bliver omfattet af den nye regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, har overgangen ingen betydning

Det bemærkes, at såfremt en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, ændres til en SIKAV, som også minimumsbeskattes, jf. ligningslovens § 16 C, har ændringen heller ingen skattemæssige konsekvenser, hverken for deltagerne eller foreningen/SIKAVen. Da såvel den subjektive skattepligt af investeringsenheden og beskatningen af deltagerne er den samme, uanset om enheden er en forening eller en SIKAV, kan ændringen sidestilles med den situation, hvor et anpartsselskab ændres til et aktieselskab, som efter praksis ikke anses for at være en afståelse."

Overblik over investeringsselskabers, investeringsforeningers og SIKAV'ers subjektive skattepligt

Ved begrebet "subjektiv skattepligt" forstås i dette afsnit, at en selvstændig enhed i henhold til selskabsskatteloven er fuld eller delvis skattepligtig til Danmark.

De relevante regler om subjektiv skattepligt fremgår af følgende bestemmelser i selskabsskatteloven:

• SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra a
• SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c
• SEL § 1, stk. 1, nr. 6
• SEL § 1, stk. 7
• SEL § 1, stk. 8
• SEL § 3, stk. 1, nr. 19

Love der indeholder relevante definitioner

Reglerne om subjektiv skattepligt for investeringsselskaber, investeringsforeninger og SIKAV'er fremgår af selskabsskatteloven.

Vurderingen af den subjektive skattepligt kan ikke foretages alene på grundlag af reglerne i selskabsskatteloven, men sker for så vidt angår investeringsselskaber og investeringsforeninger også på grundlag af regler i andre love.

Vurderingen af, om et selvstændigt retssubjekt fx er et investeringsselskab eller en investeringsforening, og efter hvilke regler i selskabsskatteloven enheden skal beskattes, sker foruden på grundlag af regler i selskabsskatteloven på grundlag af følgende:

• ABL § 19, stk. 2 (investeringsselskab)
• LL § 16 C (investeringsinstitut med minimumsbeskatning)
• Lov om investeringsforeninger m.v.
• Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Vurdering af om det er et selvstændigt retssubjekt

Det er en betingelse for at gevinst/tab på et værdipapir er omfattet af ABL § 19, at der er tale om et selvstændigt rets- og skattesubjekt.

For at vurdere, om en enhed er et selvstændigt skattesubjekt, skal det først vurderes, om der foreligger et selvstændigt retssubjekt og dermed skattesubjekt.

Er der tale om et dansk selskab (herunder et SIKAV) eller en investeringsforening, giver det ikke problemer at vurdere, om der er tale om et selvstændigt rets- og skattesubjekt.  

Er der derimod tale om udenlandske enheder, er vurderingen af, om der foreligger et selvstændigt retssubjekt, ofte svær.

For så vidt angår enheder, som er omfattet af Rådets investeringsforeningsdirektiv, er det det pågældende lands hjemlandsmyndigheder, som vurderer, om enheden er omfattet  af direktivet, men ikke om enheden er et selvstændigt skattesubjekt. Også enheder, som ikke er selvstændige rets- og skattesubjekter er omfattet af direktivet. F.eks. er danske værdipapirfonde omfattet af direktivet, men de er ikke selvstændige retssubjekter, og derfor ikke selvstændige skattesubjekter, men transparente enheder.

For udenlandske enheder må SKAT vurdere, om der foreligger et selvstændige retssubjekt efter den sædvanlige praksis. Denne praksis beskrives bl.a. i afsnit C.D.1.1.3 "Andre selskaber". Hvis man vurderer, at der foreligger en selvstændig enhed, skal det vurderes, hvilke regler i aktieavancebeskatningsloven investor er omfattet af.  

Overblik over værdipapirfondes skattepligt

Værdipapirfonde er særskilte økonomiske, men ikke juridiske, enheder. Værdipapirfonde er derfor ikke selvstændige skattesubjekter, men transparente enheder.

Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik

SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a, omfatter investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra:

• investeringsselskaber omfattet af ABL § 19, stk. 2
• investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af LL § 16 C, der er investeringsforeninger.

Med ikrafttræden pr. 1.1.1980 blev SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a, indført, hvorefter en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, er skattepligtig, medmindre foreningen vedtægtsmæssig var forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i året indtjente renter og udbytter.

SEL §, 1 stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, som omfatter danske foreninger, fonde m.fl. som er selvstændige skattesubjekter, men som ikke er omfattet af skattepligten i SEL § 1, stk. 1, nr. 1 til nr. 5 c eller fondsbeskatningsloven eller undtaget fra skattepligt i henhold til SEL § 3. Efter bestemmelsen er det i øvrigt kun indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og gevinst eller tab ved afståelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, som skal beskattes.

SEL § 1, stk. 7, fastsætter, at en investeringsforening omfattet af LL § 16 C eller en kontoførende investeringsforening kun omfattes af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, regnes i denne sammenhæng for et medlem.

SEL § 1, stk. 8, fastsætter, at en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning omfattet af LL § 16 C eller en kontoførende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, dog omfattes af stk. 1, nr. 5, litra c. eller nr. 6, hvis eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og hvis der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og ingen af deltagerne i de juridiske personer beskattes direkte af gevinster på investeringsbeviset eller af indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende investeringsinstitutter omfattet af LL § 16 C må ikke kunne optages som medlemmer. Kontoførende foreninger, herunder kontoførende fåmandsforeninger, omfattett af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, kan således godt være deltagere i investeringsforening med minimiumsbeskatning og kontoførende investeringsforeninger.

Både SEL § 1, stk. 7 og 8, blev indsat ved lov nr. 232 af 2. april 2003. Formålet med indsættelsen af SEL § 1, stk. 7 og 8, var at forbedre mulighederne for, at pensionsbranchen kan få forvaltet sine investeringer i små og mellemstore virksomheder via særlige investeringsforeninger med få medlemmer.

Efter hidtidig skattemæssig praksis kunne investeringsforeninger med ganske få medlemmer ikke anses for selvstændige skattesubjekter. Det indebar, at medlemmerne blev beskattet direkte af foreningens indkomster, som om de selv ejede foreningens aktiver. Det gjorde det regnskabsmæssigt vanskeligt at anvende investeringsforeninger med meget få medlemmer. Vanskeligheden knyttede sig navnlig til opgørelsen af aktiegevinster efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Efter lovændringen anses bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger med kun ét eller meget få medlemmer for selvstændige skattesubjekter, når medlemmerne er pensionskasser, livsforsikringsselskaber og visse andre selskaber. Herved kom det skatteretlige investeringsforeningsbegreb til at stemme bedre overens med det civilretlige investeringsforeningsbegreb.

Den almindelige definition af en investeringsforening blev også ændret, således at det almindelige krav til antallet af medlemmer i bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og kontoførende foreninger sættes til - som udgangspunkt - mindst 8 svarende til gældende administrativ praksis.

SEL § 3, stk. 1, nr. 19, hvorefter selskaber, foreninger mv. som er omfattet af ABL § 19, er skattefri, idet der dog skal indeholdes 15 pct. i udbytteskat, når danske selskaber foretager udlodning til selskabet mv., blev indsat ved lov nr. 407 af 1. juni 2005.

Ved lov nr. 1354 af 21december 2012 blev der indsat en helt ny skattepligtbestemmelse i SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, som omfatter minimumsbeskattede investeringsinstitutter. I samme forbindelse blev der ændret i de relevente bestemmelser i selskabsskatteloven.

Historikskemaer

Skemaerne nedenfor viser de seneste års ændringer i de enkelte lovbestemmelser.

SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a 

Lovfor-slags nr.	Dato	Lov nr.	Dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
51	04.12.1979	536	28.12.1979	SEL § 1, stk. 1, nr. 5a blev indsat i SEL. Akkumulerende investeringsforeninger gøres skattepligtige af renter og udbytter.	§ 1
71	11.01.2000	1294	20.12.2000	Akkumulerende investeringsforeninger blev under visse betingelser omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6	§ 6
11	05.12.2001	1033	17.12.2001	Der blev åbnet mulighed for, at pengeinstitutter har en handelsbeholdning af disse investerings- foreningsbeviser.	§ 2
99	07.02.2002	313	21.05.2002	Investeringsforeningerne fik mulighed for, at også pengeinstitutter, som ikke er pensionsafkastskattepligtige, kan have en beholdning af disse særlige investerings- foreningsbeviser. Der blev indført en dispensationsbestemmelse, således at skatteministeren kan give tilladelse til, at der fortsat kan ske beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, uanset at der ved en fejl sker salg af investeringsforeningsbeviser til investorer, der ikke er skattepligtige efter pensinsafkastbeskatningsloven eller lagerbeskattede pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber. Formålet er at sikre, at en investeringsforening ikke i alle tilfælde bærer risikoen for, at der er sket salg af et investeringsforeningsbevis til en ikke-pensionsafkastskattepligtig.	§ 11, nr. 4 og 5
98	24.02.2005	407	01.06.2005	Konsekvens- ændringer som følge af indsættelse af den nye ABL § 2 a, som er ændret til ABL § 19 i den nye aktieavancebeskatningslov.	§ 9, nr. 1
79	16.11.2005	1414	21.12.2005	Konsekvens- ændringer som følge af den nye aktieavancebeskatningslov.	§ 17, nr. 1
95	29.02.2012	433	16.05.2012	Konsekvensændringer som følge af ny LL § 16 C og ny terminologi.	§ 10, nr. 1

SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c 

Lovforslags nr.	Dato	Lov nr.	Dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
67	14.11.2012	1354	21.12.2012	Ny skattepligtsbestemmelse for minimumsbeskattede investeringsinstitutter omfattet af LL § 16 C

 SEL § 1, stk. 1, nr. 6 

Lovforslags nr.	Dato	Lov nr.	Dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
43	26.11.1959	255	11.06.1960	Indførelse af selskabsskatteloven	SEL § 1, stk. 1, nr. 6
		374	18.05.1994

SEL § 1, stk. 7 og 8 

Lovfor-slags nr.	Dato	Lov nr.	Dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
113	18.03.2003	232	02.04.2003	SEL §, 1. stk. 7 og 8 blev indsat. Formålet var at fremme pensionsin- stitutternes kapitaltilførsel til de mindre, innovative virksomheder. Det sker ved at skabe mulighed for, at investerings- foreninger med ned til et medlem også anerkendes som en forening i skattemæssige sammenhænge, når medlemmerne tilhører pensionsbranchen eller i øvrigt er et selskab.	§ 1
79	16.11.2005	1414	21.12.2005	Konsekvensændringer i SEL § 1, stk. 8, som følge af den nye aktieavancebeskatningslov.	§ 17, nr. 2
202	22.04.2009	525	12.06.2009	Konsekvens- ændring i SEL § 1, stk. 8, som følge af den nye ABL § 20 A, hvorefter selskaber altid skal medregne gevinst og tab på investerings- foreningsbeviser i udloddende investerings- foreninger, herunder de ikke-aktiebaserede investerings- foreninger.	§ 14, nr. 2
84	24.11.2010	254	30.03.2011	Ændringen betyder, at kontoførende foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, dvs. også kontoførende fåmandsforeninger, jf. SEL § 1, stk. 8, kan være medlemmer af kontoførende- og bevisudstedende udloddende investeringfåmandsforeninger.	§ 1, stk. 8
95	29.02.2012	433	16.05.2012	Konsekvensændringer som følge af ny LL § 16 C og ny terminologi.
67	14.11.2012	1354	21.12.2012	Konskekvensrettelser	§ 1, stk. 8

SEL § 3, stk. 1, nr. 19 

Lovfor-slags nr.	Dato	Lov nr.	Dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
98	24.02.2005	407	01.06.2005	Den nye ABL § 2 a, som svarer til den nuværende ABL § 19 blev indført og i den anledning blev SEL § 3, stk. 1, nr. 19 indført.	§ 9
79	16.11.2005	1414	21.12.2005	Ændringer som følge af den nye ABL, hvor 2 a blev til § 19.	§ 17, nr. 7
31	05.12.2007	335	07.05.2008	Ændringen medfører bl.a., at et investeringsselskab, ikke skal beskattes af udbytte fra en dansk udloddende investeringsforening, som defineret i LL § 16 C, eller et andet investeringsselskab, hvis investerings- foreningen eller det andet investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet.	§ 12, nr. 2
202	22.04.2009	525	12.06.2009	Konsekvens- ændringer	§ 14, nr. 12
95	29.02.2012	433	16.05.2012	Ændringer bl.a. som følge af ny terminologi for udloddende foreninger og nyt direktiv.	§ 10, nr. 5-9