Indhold

Dette afsnit handler om indeholdelse og betaling ved kildeskat af udbytte.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Pligt til at indeholde udbytteskat af udbytte med 27 pct.
• Pligt til at undlade at indeholde udbytteskat af udbytte
• Adgang til at indeholde udbytteskat af udbytte med en lavere pct. end 27
• Forfaldstidspunkt og frist for betaling af udbytteskat med et beløb i hele danske kroner
• Oplysning om udbytte, der ikke er indberettet efter SKL § 9 B, stk. 2
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Den, der modtager udbytte af aktier, andele eller andre former for ejerandele i en juridisk person (selskab mv.), er personligt skattepligtig af udbytte.

Den, der udbetaler udbyttet, skal indeholde, indberette og betale modtagerens udbytteskat af udbyttet som skat ved kilden.

Aktionærlån beskattes som udbytte i tilfælde, hvor aktionæren ikke udfører arbejde for selskabet. Se LL § 16 E.

Hvis et selskab med hjemting i Danmark udbetaler et aktionærlån, der kvalificeres som udbytte efter LL § 16 E, skal det långivende/udbyttebetalende selskab indberette lånet som udbytte efter SKL § 9 B og skal indeholde kildeskat ved udbetalingen af lånet som udbytte efter KSL § 65, stk. 1, som ændret ved lov nr. 459 af 12. juni 2009, lov nr. 433 af 16. maj 2012 og lov nr. 274 af 26. marts 2014.

Kildeskat af udbytte er forskellig fra en hovedaktionærs personlige skat af maskeret udbytte eller maskeret udlodning, der efteropkræves som hovedaktionærens personlige restskat ved en årsopgørelse. Dette omfatter også tilfælde, hvor et selskab med hjemting i udlandet udbetaler et aktionærlån til en aktionær i Danmark, og aktionærlånet kvalificeres som udbytte efter LL § 16 E.

Se om det skattemæssige udbyttebegreb, herunder om maskeret udbytte og - udlodning, i LL § 16 A, stk. 1, samt afsnit C.B.3.1, C.B.3.5, C.B.3.6 og C.B.3.7.

Der er to forhold, der er styrende for kildeskat af udbytte:

• Tidspunktet for erhvervelse af retten til udbytte, som er vedtagelsen på generalforsamlingen i selskabet mv. om anvendelse af overskud i form af udbytte. Se afsnit C.B.3.2.
  • Når en generalforsamling, der har vedtaget udbytte, er afsluttet, kan denne vedtagelse ikke civilretligt gøres om og dermed heller ikke skatteretligt. Se SKM2010.92.LSR.

• Det er forholdene for den, der modtager udbyttet, der afgør
  • hvem der er skattepligtig af udbytte,
  • om den, der udbetaler udbytte, har pligt til at indeholde, indberette og betale skat af udbyttet, og
  • hvilke oplysninger, der skal meddeles til SKAT ved indeholdelsen, indberetningen og betalingen af udbytteskatten.

• Udbyttemodtagerens forhold er fx, om modtageren er
  • en fysisk eller juridisk person,
  • fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark, eller
  • fritaget for at betale udbytteskat, eller
  • hvilken ejerandel en udbyttemodtager, der er moderselskab eller koncernselskab, har i et datterselskab eller associeret selskab.

Pligt til at indeholde udbytteskat af udbytte med 27 pct.

Pligt for selskaber til at indeholde udbytteskat af udbytte fra selskabet

Selskaber, der har pligt til at indeholde udbytteskat af udbytte, omfatter selskaber eller foreninger mv., som er fuldt skattepligtige til Danmark efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a.

Ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i et selskab, skal selskabet indeholde 27 pct. af det samlede udbytte i udbytteskat.

Indeholdelse med 27 pct. skal desuden foretages ved den samlede udbetaling eller godskrivning af skattepligtige afståelsessummer efter LL § 16 B, stk. 1, eller skattepligtige vederlag for overdragelser efter KSL § 2, stk. 1, nr. 6.

Se KSL § 65, stk. 1, ændret ved lov nr. 459 af 12. juni 2009, lov nr. 433 af 16. maj 2012 og lov nr. 274 af 26. marts 2014.

Indeholdelsespligten for udbytteskat går forud for andre krav mod det pågældende udbytte, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Se KSL § 65, stk. 1, 4. pkt., der henviser til KSL § 46, stk. 3.

Bemærk

Danske selskaber, der udbetaler udbytte, skal indeholde kildeskat af udbyttet med den regulære normalsats på 27 pct. i forhold til udbyttemodtagere, der er hjemmehørende i et fremmed land.

Også selv om der mellem Danmark og det pågældende fremmede land er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter Danmark kun må beskatte udbytte med kilde i Danmark med en nærmere fastsat procentsats, der er lavere end de 27 pct.      

Danmarks forpligtelser efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne til at lempe kildebeskatningen af udbytte gennemføres teknisk-administrativt i forholdet mellem SKAT og udbyttemodtagerne. Enten ved særlig tilladelse til bortfald eller indeholdelse af dansk udbytteskat med den lavere procentsats efter BEK nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat eller tilbagebetaling af dansk udbytteskat efter KSL § 67.

Se afsnit A.B.4.1.4.2 Tilbagebetaling af udbytteskat til fuldt og begrænset skattepligtige.     

Pligt for investeringsforeninger til at indeholde udbytteskat af udbytte fra investeringsforeningen

Investeringsforeninger, der har pligt til at indeholde udbytteskat af udbytte, omfatter:

• Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er omfattet af LL § 16 C.
• Investeringsselskaber efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19.

Investeringsforeninger skal indeholde udbytteskat med 27 pct. af det samlede udbytte ved udbetaling eller godskrivning af udbytte.

Det samlede udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter LL § 16 C er minimumsindkomsten og eventuelle merbeløb (frivillig udlodning). Det er ikke et krav, at udbyttet rent faktisk udbetales.

Se KSL § 65, stk. 7, 1.-2. pkt., og stk. 9, 1.-2. pkt., indsat ved lov nr. 433 af 16. maj 2012.

Pligten for en investeringsforening til at indeholde udbytteskat af udbytte går forud for andre krav mod det pågældende udbytte, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Se KSL § 65, stk. 7, 3. pkt., og stk. 9, 3. pkt., der hver især henviser til KSL § 46, stk. 3.

Pligt til at indeholde skat af udbytte til en kontoførende investeringsforening

En kontoførende investeringsforening, der erhverver ret til udbytte, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat efter KSL § 65, stk. 3, skal selv indeholde udbytteskat af beløbet efter KSL § 65, stk. 1, 2, 7-11, eller 13.

Hvis den kontoførende investeringsforening er indeholdelsespligtig, forfalder udbytteskatten til betaling på det tidspunkt, hvor foreningen erhvervede ret til udbyttet, og udbytteskatten skal angives og betales efter KSL § 66.

Se KSL § 65, stk. 12, indsat ved lov nr. 433 af 16. maj 2012.

Pligt til at undlade at indeholde udbytteskat af udbytte

Pligt til at undlade at indeholde udbytteskat af udbytte af egne aktier

Et selskab skal ikke indeholde udbytteskat af udbytte af selskabets egne aktier eller andele. I givet fald skal selskabet efter SKATs anmodning kunne dokumentere størrelsen af dets beholdning af egne aktier eller andele. Se KSL § 65, stk. 2.

En investeringsforening, der er et investeringsselskab efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19, skal ikke indeholde udbytteskat af udbytte af egne aktier. Se KSL § 65, stk. 10, 2. pkt., indsat ved lov nr. 433 af 16. maj 2012.

Pligt til at undlade at indeholde udbytteskat af udbytte, når udbyttet er skattefrit for modtageren

Der skal ikke indeholdes udbytteskat af udbytte

• fra selskaber efter KSL § 65, stk. 1, eller
• til en kontoførende investeringsforening efter KSL § 12,

hvis

• udbyttet er skattefrit for modtageren efter regler, der er fastsat efter KSL § 65, stk. 3, eller
• udbyttet er skattefrit for modtageren efter KSL § 65, stk. 4 eller 5.

Udbytte, der er fritaget for udbytteskat, er:

• Udbytte, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst, efter regler, som skatteministeren fastsætter.
• Udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og når udbyttet ikke er begrænset skattepligtigt til Danmark efter SEL § 2, stk. 1, litra c.
• Udbytte, der er skattefrit for modtageren efter LL § 16 A, stk. 4, nr. 2, eller LL § 16 B, stk. 5.

Se KSL § 65, stk. 3-5 (tidl. stk. 4-6, der blev stk. 3-5, ved lov nr. 433 af 16. maj 2012).

Investeringsforeningers fritagelse for indeholdelsespligt af hensyn til aktiver, som der investeres i

Der skal særskilt ikke indeholdes udbytteskat af udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af LL § 16 C, når investeringsinstituttet udelukkende investerer

• i fordringer omfattet af kursgevinstloven,
• i aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration,
• i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og
• i beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der som omfattet af LL § 16 C udelukkende investerer i aktiver, som nævnt i LL § 16 C.

Desuden skal der generelt ikke indeholdes udbytteskat af udbytte,

• der udloddes fra en investeringsforening til et investeringsselskab efter ABL § 19,
• hvis investeringsforeningen efter dens vedtægter ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende i Danmark,
• bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration.

Se KSL § 65, stk. 8, og stk. 10, 1. pkt., indsat ved lov nr. 433 af 16. maj 2012.

De nærmere administrative regler for fritagelsen for indeholdelsespligt for udbytteskat

Selskaber og foreninger mv., der udlodder udbytte, skal undlade at indeholde udbytteskat efter følgende betingelser:

a)      Der kan forevises frikort.

b)      Udbyttet er udbytte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier efter ABL § 4 a eller § 4 b, under hensyn til betingelserne efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, FBL § 10, stk. 1, jf. stk. 4, eller KSL § 2, stk. 1, nr. 6, jf. SEL § 2, litra c, 5. og 6. pkt. Det er også en betingelse, at udbytteudlodder ikke er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19.

c)      Udbyttet modtages af konti for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed efter PBL § 11 A, § 12 og § 13, samt børneopsparingskonti og selvpensioneringskonti efter PBL § 51, og som er mærket indeholdelsesfri.

d)     Udbyttet modtages af båndlagte kapitaler, hvis det er bestemt, at kapitalens afkast skal oplægges indtil et fastsat tidspunkt, og afkastet endvidere ikke er indkomstskattepligtigt for nogen, og som er mærket indeholdelsesfri.

e)      Udbyttet modtages af pengeinstitutter i det omfang udbyttet efter SEL § 13 B ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

f)       Der afleveres meddelt dispensation efter LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, eller LL § 16 B, stk. 2, nr. 6, inden udløbet af fristen for indbetaling af indeholdt udbytteskat til SKAT.

Ad a) frikort:

SKAT udsteder frikort til:

• Investeringsinstitutter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5c, foreninger, kooperationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, samt institutioner m.v., der efter SEL § 3, stk. 1, er undtaget fra skattepligt, bortset fra alle typer af selskaber, der er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19.
• Fremmede stater og skatteimmune internationale organisationer og medlemmer af kongehuset, der som sådanne er fritagne for dansk indkomstskattepligt.

SKATs udstedelse af frikort gælder indtil videre, dog højst 10 år. Frikortet skal tilbageleveres til udstederen, hvis udbyttemodtagerens forhold ændres.

Ad d) pensions- og opsparingskonti og båndlagte kapitaler:

Forvaltningsinstitutter, der fører de nævnte pensions- og opsparingskonti eller båndlagte kapitaler, er ansvarlige for, at de nævnte konti er mærket som indeholdelsesfri og hæfter for eventuelle tab for statskassen ved forkert opkrævning af udbytteskat, som skyldes en fejlagtig mærkning.

Ad c) og e) fritagelsen for pengeinstitutter:

Fritagelsen er betinget af, at revisor, der er valgt på pengeinstituttets generalforsamling, over for det udloddende selskab eller den, der på dettes vegne formidler udbytteudbetalingen, afgiver skriftlig erklæring om, at udbytte efter SEL § 13 B ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Se KSLbek § 31, idet § 31, stk. 2, nr. 1, er ændret ved BEK nr. 1233 af 24. oktober 2013.

Adgang til at indeholde udbytteskat af udbytte med en lavere pct. end 27

Selskaber og investeringsforeningers adgang til at indeholde udbytteskat af udbytte med 22 pct.

Selskaber mv. og investeringsforeninger,

• der ellers har pligt til at indeholde udbytteskat af udbytte med 27 pct. efter KSL § 65, stk. 1, 7 eller 9,
• kan indeholde 22 pct. udbytteskat af udbytte af aktier eller andele,

som modtages af selskaber, foreninger og fonde mv., der er fuldt skattepligtige efter SEL § 1 eller efter fondsbeskatningsloven.

Se KSL § 65, stk. 1, 7 og 9, der hver især henviser til KSL § 65, stk. 6 (tidl. stk. 7, der blev stk. 6, ved lov nr. 433 af 16. maj 2012).

Satsen blev med virkning for udbytte, der udloddes den 1. januar 2014 eller senere, nedsat fra 25 til 22 pct. ved lov nr. 792 af 28. juni 2013. 

Efter de nærmere administrative betingelser kan udbytteskat indeholdes med 22 pct. for en udbyttemodtager, der

a)      er medtaget på en database, som SKAT har offentliggjort på skat.dk,

b)      har betegnelsen A/S eller ApS i sit officielle navn, eller

c)     kan fremvise en bekræftelse fra SKAT om, at udbyttemodtageren er fuldt skattepligtig til Danmark efter SEL § 1 eller fondsbeskatningsloven.

Ad a) SKAT offentliggør på skat.dk en database over selskaber, fonde og foreninger, der kan modtage udbytte med indeholdelse af 22 pct. udbytteskat. Basen må indeholde cvr-nr og SE-nr. og de tilknyttede adresser. Basen må ikke indeholde cpr-nr. eller andre oplysninger, der kan føres hen til fysiske privatpersoner. Basen opdateres efter behov, dog mindst fire gange årligt.

Hvis der i forhold til en udbyttemodtager, som opfylder betingelserne for indeholdelse med 22 pct., er indeholdt 27 pct., kan modtageren få tilbagebetalt den overskydende udbytteskat hos SKAT. Ansøgning om tilbagebetaling skal være SKAT i hænde senest to måneder fra tidspunktet for vedtagelsen af udlodningen.

Se KSLbek § 33.

Adgang for selskaber og investeringsforeninger til at indeholde udbytteskat af udbytte med 15 pct.

• Selskaber mv. og investeringsforeninger,
• der ellers har pligt til at indeholde skat af udbytte med 27 pct. efter KSL § 65, stk. 1, 7 eller 9,
• kan indeholde 15 pct. udbytteskat af udbytte af aktier eller andele,
• som betales til investeringsforeninger (investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter LL § 16 C og investeringsselskaber efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19).

Se KSL § 65, stk. 11, indsat ved lov nr. 433 af 16. maj 2012.

Efter de nærmere administrative betingelser kan udbytteskat indeholdes med 15 pct. for en udbyttemodtager, der

a)      er medtaget på en database, som SKAT har offentliggjort på skat.dk, eller

b)     kan fremvise en bekræftelse fra SKAT om, at udbyttemodtageren er en investeringsforening efter LL § 16 B eller SEL § 3, stk. 1, nr. 19.

Ad a) SKAT offentliggør på skat.dk en database over investeringsforeninger, der kan modtage udbytte med indeholdelse af 15 pct. udbytteskat. Databasen må indeholde cvr-nr. og SE-nr. og de tilknyttede adresser. Databasen må ikke indeholde cpr-nr. eller andre oplysninger, der kan føres hen til fysiske privatpersoner. Databasen opdateres efter behov, dog mindst fire gange årligt.

Hvis der i forhold til en udbyttemodtager, som opfylder betingelserne for indeholdelse med 15 pct., er indeholdt 27 pct., kan modtageren ansøge om at få tilbagebetalt den overskydende udbytteskat hos SKAT.

Se KSLbek § 34.

Forfaldstidspunkt og frist for betaling af udbytteskat med et beløb i hele danske kroner

Forfaldstidspunkt for udbytteskat  

Tidspunktet for erhvervelse af retten til udbytte er vedtagelsen på generalforsamlingen i selskabet mv. om anvendelse af overskud i form af udbytte. Se afsnit C.B.3.2.

Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet. Se KSL § 66, stk. 1, 2. pkt.

Når en generalforsamling, der har vedtaget udbytte, er afsluttet, kan denne vedtagelse ikke civilretligt gøres om og dermed heller ikke skatteretligt. Se SKM2010.92.LSR.

Indtræden af pligt til at indeholde udbytteskat af aktionærlån, der beskattes som udbytte

Aktionærlån beskattes som udbytte i tilfælde, hvor aktionæren ikke udfører arbejde for selskabet. Se LL § 16 E.

Det långivende selskabs indeholdelsespligt for udbytteskat af aktionærlån, der beskattes som udbytte, indtræder på tidspunktet for udbetaling af aktionærlånet. Se KSL § 65, stk. 1, som ændret ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 og lov nr. 433 af 16. maj 2012.

Betalingsfrist for udbytteskat

Den, der er indeholdelsespligtig for udbytteskat, skal betale udbytteskatten til SKAT senest i den følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen for selskabets betaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag.

I øvrigt gælder reglerne i opkrævningsloven for opkrævning af indeholdt A-skat for opkrævning af indeholdt udbytteskat med de undtagelser, der følger af kildeskatteloven.

Se KSL § 66, stk. 1.

Dette indebærer, at betalingsfristen for udbytteskat som hovedregel er den 10. i den første måned efter vedtagelsen eller beslutningen om udbyttet, dog den 17. januar i år 2 for udbytte, der er vedtaget eller besluttet i december i år 1. Se OPKL § 2, stk. 5. Hvis betalingsfristen er en lørdag, søndag eller helligdag, udløber betalingsfristen den næste hverdag. Se OPKL § 2, stk. 3.

For en indeholdelsespligtig, der er registreret som en "stor virksomhed", er betalingsfristen for udbytteskat den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om udbyttet. Se OPKL § 2, stk. 6.

Udbytteskat skal betales med et beløb i hele danske kroner

Generalforsamlingen i et selskab kan civilretligt vedtage eller beslutte, at udbytte skal udloddes med et beløb i fremmed valuta, fx euro eller US dollars. Se forudsætningsvis SKL § 3 C, stk. 1.

Udbytteskat, der skal betales til SKAT efter opkrævningsloven, skal betales med et beløb i hele danske kroner. Se BEK nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 1, stk. 2, 2. pkt.

Bemærk, at hvis et udbytte er udloddet med et beløb i fremmed valuta, skal udbytteskatten omregnes

• til beløbet, den pågældende fremmede valuta kan sælges til, i danske kroner
• på tidspunktet for generalforsamlingens vedtagelse eller beslutning om udbyttet, der er forfaldstidspunktet for udbytteskatten,
• efter Danmarks Nationalbanks eller Den Europæiske Centralbanks officielle notering.

Se SKL § 3 C, stk. 2, og indberetningsbekendtgørelsens § 3, stk. 5.     

Øreafrunding før indberetning af udbytte og betaling af udbytteskat, herunder øreafrunding efter omregning fra fremmed valuta til danske kroner, skal enten ske efter almindelige principper for øreafrunding, hvorefter ørebeløb fra og med 0,50 rundes op, mens ørebeløb til og med 0,49 rundes ned, eller ørebeløbene skal slettes inden indberetning af udbytte og betaling af udbytteskat.

Se også

Se også

• Afsnit A.B.1.2.2.9.5 om indberetning af udbytte af aktier efter skattekontrolloven.

• Afsnit A.B.4.1.1.3 om betalingsfristerne for indeholdt A-skat og AM-bidrag efter opkrævningsloven.

• Afsnit A.B.4.6 om konsekvenser, hvis udbytte ikke indberettes inden for fristen. 

Oplysning om udbytte, der ikke er indberettet efter SKL § 9 B, stk. 2

Hvis et selskab har vedtaget eller besluttet udbetaling eller godskrivning af udbytte, som ikke skal indberettes efter SKL § 9 B, stk. 2, skal selskabet, uanset om selskabet på andet grundlag har pligt til at indeholde udbytteskat af det pågældende udbytte, oplyse om vedtagelsen af udbyttet til SKAT.

Meddelelsen skal ske i en form, som skatteministeren fastsætter, og skal indgives til SKAT senest i den følgende måned efter vedtagelsen eller beslutningen om udbyttet samtidig med udløbet af selskabets frist for indberetning til eIndkomst af indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Hvis SKAT anmoder om det, skal et selskab, der vedtager eller beslutter ikke at deklarere udbytte, oplyse SKAT om vedtagelsen inden for en frist, som SKAT nærmere fastsætter.

Selskabets pligt til at oplyse SKAT, at selskabet har vedtaget eller besluttet at udbetale udbytte eller ikke at deklarere udbytte, kan i givet fald fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, som SKAT fastsætter.

Se KSL § 66, stk. 2, ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2012.121.ØLR	En række kapitalfonde overtog en dansk koncern og etablerede en holdingstruktur, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev mellemliggende luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og en væsentlig del af kapitalen, indskudt i det danske øverste holdingselskab, blev udloddet til det nederste luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital. Det øverste danske holdingselskab havde ikke pligt til at indeholde dansk udbytteskat af udbyttet til det nederste luxembourgske holdingselskab.	Afgørelse i tidl. instans: SKM2010.268.LSR. Skatteministeriet har meddelt, at dommen ikke ankes. Se SKM2012.100.SKAT.
SKM2012.9.ØLR	Et selskab, der som administrationsselskab i en tvungen national sambeskatning havde indeholdt og betalt udbytteskat, havde ikke krav på at få tilbagebetalt udbytteskatten efter ophør af sambeskatningen, da udbytteskatten for den sambeskattede koncern ikke var en overskydende skat.	Afgørelse i tidl. instans: SKM2010.185.LSR. Sagen angik også ikke-godkendt tilbagebetaling af acontoskat.
SKM2002.678.VLR	Et selskab blev ved tilbagekøb af egne aktier forpligtet til at indeholde udbytteskat, men i tillid til en urigtig tilkendegivelse herom fra den kommunale skattemyndighed undlod selskabet at betale udbytteskatten, og selskabet blev pålagt at betale morarenter af den ikke betalte udbytteskat. Landsretten fandt, at selskabet kunne støtte ret på den urigtige tilkendegivelse fra kommunen, og at selskabet ikke skulle betale morarenter.
Landsskatteretskendelser
SKM2010.92.LSR	På et selskabs generalforsamling blev vedtaget forslag om udlodning af udbytte, dog skulle udbyttet ikke udbetales, før bestyrelsen anså det for økonomisk forsvarligt. Efter 5 måneder besluttede bestyrelsen, at udbyttet ikke skulle udbetales. Uanset dette var der indeholdelsespligt for udbytteskat som følge af vedtagelsen på generalforsamlingen. Betingelserne for omgørelse var ikke til stede.	Afgørelsen viser, at når en generalforsamling, der har vedtaget udbytte, er afsluttet, kan denne vedtagelse ikke civilretligt gøres om og dermed heller ikke skatteretligt.