Syns- og skønsmanden skal give parterne besked om, hvor og hvornår syns- og skønsforretningen bliver gennemført.

►Se også U.2013.2246Ø hvor der var landsretten fandt det bedst stemmende med retsplejelovens § 203 stk. 2 og 3, at det er syns- og skønsmændene der beslutter hvor skønsforretningens mest hensigtsmæssigt kan gennemføres. Landsretten ophævede derfor byrettens kendelse om, at sagens genstand skulle genopstilles på samme sted som den var opstillet ved købet.◄

Under syns- og skønsforretningen deltager foruden syns- og skønsmanden sædvanligvis også klageren, klagerens repræsentant i syns- og skønsagen samt en repræsentant fra SKAT. Også andre kan deltage i syns- og skønsforretningen fx klagerens revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte.

Under syns- og skønsforretningen sker den fysiske besigtigelse, og det bliver her sikret, at syns- og skønsmanden har forstået syns- og skønstemaets spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, der enten ikke kan forstås eller ikke med den formulerede udgave kan besvares, forsøger rekvirenten og skønsindstævnte normalt under selve syns- og skønsforretningen at skabe en afklaring. Lykkedes det ikke, sker afklaring efterfølgende. 

Hvis syns- og skønsmanden ønsker flere oplysninger, skal der mellem parterne være enighed om, at syns- og skønsmanden kan få oplysningerne. Hvis det er meget klart, at syns- og skønsmanden umiddelbart kan få oplysningerne, vil disse ofte blive givet under syns- og skønsforretningen. Hvis ikke bliver det mellem parterne aftalt, hvorledes parterne skal fremskaffe de yderligere oplysninger, som syns- og skønsmanden måtte have brug for..

Deltager fx klagernes revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte under syns- og skønsforretningen kan disse bidrage med konkrete faktiske oplysninger, som parterne er enige om er relevante at give til syns- og skønsmanden.

Der kan ikke ske førelse af sagkyndige vidner under syns- og skønssager.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikordYderligere kommentarer
Landsretsdomme
UfR2013.2246Ø 

 I en sag om mangler ved en printer traf byret bestemmelse om, at skønsforretningen skulle foregå på det sted hvor den var opstillet efter købet og hvor printeren derfor skulle genopstilles. Landsretten fandt det bedste stemmende med ordlyden af retsplejelovens ! 203, stk. 2 og 3, sammenholdt med syns- og skønsmændene almindeliges vurdering, hvor skønsforretningen mest hensigtsmæssigt kan gennemføres med henblik på besvarelse af de af parterne stillede spørgsmål. Da syns- og skønsmanden endnu ikke var udmeldt, ophævede landsretten byrettens afgørelse.

Syns- og skønsmanden besluttet hvor skønsforretningen mest hensigtsmæssigt skal afholdes