Indhold

Dette afsnit handler om fælles regler ved angivelse af leverancer til andre EU-lande, uanset om det er varer eller ydelser, der leveres.  

Afsnittet indeholder:

  • Definition, formål og baggrund
  • Hvem skal angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande
  • Indhold af angivelsen af leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande
  • Perioder for at angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande
  • Frist og metode for at angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande
  • Mangler ved angivelse af leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Definition, formål og baggrund

Definitioner

EU-salg uden moms (tidl. Listesystemet) er:

  • Overordnet samlebegreb for processer og systemer for danske afgiftspligtige personers og SKATs håndtering af angivelser af leverancer af varer eller visse ydelser til andre EU-lande.

EU-salgsangivelse (tidl. Listeoplysninger) er:

  • En dansk afgiftspligtig persons angivelse af momsfritagne leverancer af varer eller visse ydelser til andre EU-lande.
    • I dansk sprogversion af RDIR 2006/112/EF (momssystemdirektivet) anvendes begrebet "oversigter".

VAT Information Exchange System, forkortet VIES, er:

  • EU-landenes fælles system for udveksling af oplysninger om moms.
    • Data om leverancer af varer eller visse ydelser fra Danmark til andre EU-lande og data om leverancer af varer eller visse ydelser fra andre EU-lande til Danmark overføres hver især til VIES.

EUs fælles momssystem som baggrund og formål

Grænseoverskridende leverancer eller interne filialoverførsler til eget brug af varer inden for EU, og fra den 1. januar 2010 også leverancer af visse ydelser, er fritaget for salgsmoms i sælgers land, mens der skal betales moms af varerne eller ydelserne i købers land.

Som betingelse for fritagelsen for salgsmoms i sælgers land skal sælger angive leverancerne af varerne eller ydelserne, således at det via VIES kan kontrolleres, at der betales moms af varerne eller ydelserne i købers land.

Se

Se også

Se også RFO 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift, herunder navnlig artikel 17-24.

Hvem skal angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande

En dansk afgiftspligtig person, der leverer varer eller ydelser til en afgiftspligtig person, der er registreret for moms i et andet EU-land, skal angive leverancer af:

  • Ydelser ekskl. dansk moms,
    • når køberen efter den nationale lovgivning i det andet EU-land er betalingspligtig for moms af ydelserne,
    • idet leveringsstedet for ydelserne kan bestemmes til at være i det andet EU-land efter den danske momslov ML § 16, stk. 1.
    • Se afsnit A.B.4.2.2.1.3 Leverancer af ydelser til andre EU-lande, der skal angives.

Se om det danske lovgrundlag og det EU-retlige grundlag for pligt til at angive leverancer af varer og ydelser til andre EU-lande:

Indhold af angivelsen af leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande

En dansk afgiftspligtig person skal på en EU-salgsangivelse oplyse:

  • Momsregistreringsnummer, navn og adresse for den danske afgiftspligtige person, der leverer varerne eller ydelserne til andre EU-lande.
  • Den anvendte angivelsesperiode for leverancerne til andre EU-lande.
  • Momsregistreringsnummer for den afgiftspligtige person i det andet EU-land, der aftager varer eller ydelser fra den danske afgiftspligtige person.
  • Den samlede værdi af den danske afgiftspligtige persons leverancer af varer ekskl. dansk moms til hver enkelt afgiftspligtig person i et andet EU-land.
  • Den samlede værdi af den danske afgiftspligtige persons leverancer af ydelser ekskl. dansk moms til hver enkelt afgiftspligtig person i et andet EU-land, hvor den afgiftspligtige person efter national lovgivning er betalingspligtig for moms af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne kan bestemmes til at være det andet EU-land efter den danske momslov ML § 16, stk. 1.

Se momsbekendtgørelsens § 99, stk. 2, nr. 1-4, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 262 og artikel 264, stk. 1.

Pligt til at oplyse leverandørens registreringsnr., navn og adresse ved fælles- eller delregistrering

  • Hvis en dansk afgiftspligtig person er omfattet af en fællesregistrering efter ML § 47, stk. 4,
    • således at det er fællesregistreringen, der udgør en selvstændig afgiftspligtig person efter ML § 3, stk. 3, 1. pkt.,
  • og den danske afgiftspligtige person leverer varer eller ydelser til et andet EU-land,
  • skal leverancerne af varerne eller ydelserne oplyses på
    • den indenlandske momsangivelsens "rubrik B-varer EU-salgsangivelse" og "rubrik B-ydelser"
    • samt på EU-salgsangivelsen,
  • som leveret under fællesregistreringens cvr-nr./SE-nr., navn og adresse.

Se momsbekendtgørelsens § 102, stk. 2.

Parallelt hermed:

  • Hvis en dansk afgiftspligtig person er omfattet af en delregistrering efter ML § 47, stk. 3, 2. pkt.,
    • således at det er delregistreringen, der udgør en selvstændig afgiftspligtig person efter ML § 3, stk. 3, 2. pkt.,
  • og den danske afgiftspligtige person leverer varer eller ydelser til et andet EU-land,
  • skal leverancerne af varerne eller ydelserne oplyses på
    • den indenlandske momsangivelsens "rubrik B-varer EU-salgsangivelse" og "rubrik B-ydelser"
    • samt på EU-salgsangivelsen,
  • som leveret under delregistreringens cvr-nr./SE-nr., navn og adresse.

Se momsbekendtgørelsens § 102, stk. 3.

Bemærk

Der er i praksis konstateret delregistrerede afgiftspligtige personer inden for en fællesregistrering.

Det er en fejl, idet en delregistrering kun kan ske i forhold til - eller udskilt fra - en anden selvstændig afgiftspligtig person, men ikke inden for rammerne af den samme selvstændige afgiftspligtige person.

Uanset om fejlen beror hos Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, SKATs registreringskontrol eller hos de afgiftspligtige personer, gælder oplysningskravene for en fællesregistrering som hovedregel efter momsbekendtgørelsens § 102, stk. 2, forud for oplysningskravene for en delregistrering som undtagelse efter momsbekendtgørelsens § 102, stk. 3.

Dette indebærer,

  • at hvis en dansk afgiftspligtig person er fejlagtigt delregistreret under en fællesregistrering, og
  • den danske afgiftspligtige person leverer varer eller ydelser til et andet EU-land,
  • skal leverancerne af varerne eller ydelserne oplyses
    • på den indenlandske momsangivelsens "rubrik B-varer EU-salgsangivelse" og "rubrik B-ydelser"
    • samt på EU-salgsangivelsen,
  • som leveret under fællesregistreringens cvr-nr./SE-nr., navn og adresse.

Se momsbekendtgørelses § 99, stk. 2, nr. 1, i sammenhæng med § 102, stk. 2-3.

Pligt til at oplyse registreringsnr., navn og adresse for den danske leverandørs kunde i et andet EU-land:

Den danske leverandørs pligt til på EU-salgsangivelsen efter momsbekendtgørelsens § 99, stk. 2, nr. 2, at oplyse momsregistreringsnummer for den afgiftspligtige person, der i et andet EU-land aftager leverandørens varer eller ydelser, hænger nøje sammen med regler og praksis for:

  • Leverandørens pligt til egenkontrol (verifikation) af kundens momsregistreringsnummer og kundens pligt til at oplyse eget momsregistreringsnummer ved grænseoverskridende leverancer af varer eller ydelser inden for EU.

Ens oplysninger om leverancer af varer eller ydelser i momsangivelse og EU-salgsangivelse

  • Værdien af leverancer af varer til andre EU-lande ekskl. dansk moms,
    • der skal oplyses på EU-salgsangivelsen
    • skal samtidig angives på den indenlandske momsangivelses "rubrik B-varer EU-salgsangivelse",
  • og
  • den oplyste værdi af leverancerne af varer ifølge
    • den indenlandske momsangivelse "rubrik B-varer EU-salgsangivelse"
    • og ifølge EU-salgsangivelsen
  • skal for hver afsluttet angivelsesperiode kunne afstemmes med hinanden.

Parallelt hermed:

  • Værdien af leverancer af ydelser til andre EU-lande ekskl. dansk moms,
    • der skal oplyses på EU-salgsangivelsen
    • skal samtidig angives på den indenlandske momsangivelses "rubrik B-ydelser",
  • og
  • den oplyste værdi af leverancerne af ydelser ifølge
    • den indenlandske momsangivelse "rubrik B-ydelser"
    • og ifølge EU-salgsangivelsen
  • skal for hver afsluttet angivelsesperiode kunne afstemmes med hinanden.

Se

Se også

Se også om krav til fakturering, bogføring og regnskab, der ligger til grund for oplysninger, der skal indgå i EU-salgsangivelsen:

  • Afsnit A.B.3.3.1.5 Leverancer til andre EU-lande og omvendt betalingspligt.

Perioder for at angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande

Hovedregel

En dansk afgiftspligtig person skal ved angivelsen af varer eller ydelser til andre EU-lande anvende kalendermåneden som angivelsesperiode.

Se momsbekendtgørelsens § 99, stk. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 263, stk. 1, og artikel 264, stk. 2.

Undtagelse alene for leverancer af varer

SKAT kan tillade, at en dansk afgiftspligtig person, der leverer varer ekskl. dansk moms til en afgiftspligtig person i et andet EU-land, kan anvende kvartal som angivelsesperiode for leverancerne af varer, hvis

  • den danske afgiftspligtige person ikke er omfattet af reglerne for månedlig afgiftsperiode for den indenlandske momsangivelse efter ML kap. 15 (§§ 57-65), og
  • den danske afgiftspligtige persons leverancer af varer ekskl. dansk moms til andre EU-lande ikke overstiger 400.000 kr.,
    • hverken i det indeværende kvartal
    • eller i hvert af de forudgående 4 kvartaler.

Se momsbekendtgørelsens § 99, stk. 3, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 263, stk. 1a, 1. pkt., idet 400.000 kr. er modværdien i danske kr. i forhold til 50.000 euro, omregnet efter momssystemdirektivets artikel 399 og 400.

Bemærk

Den første betingelse henviser generelt til "månedlig afgiftsperiode" efter momsloven.

Det er således ikke afgørende, om den afgiftspligtige person er omfattet månedlig afgiftsperiode efter hovedreglen ML § 57, stk. 2, eller efter en af undtagelsesbestemmelserne ifølge ML kap. 15 (§§ 57-65). Fx som følge af kreditbegrænsning efter ML § 62.  

Den anden betingelse indebærer, at værdien af leverancerne af varer ekskl. dansk moms hverken i det indeværende eller i hvert af de forudgående 4 kvartaler overstiger 400.000 kr. Hvis værdien af leverancer af varer ekskl. dansk moms i blot ét ud af 5 kvartaler i træk udgør fx 400.001 kr., er denne betingelse ikke opfyldt.

Bemærk også, at ansøgning om og tilladelse til at anvende kvartal som angivelsesperiode for EU-leverancer i videst muligt omfang sker elektronisk og automatisk. Herunder således, at der systemmæssigt blokeres for tilladelse til at anvende kvartal, hvis betingelserne ikke er opfyldt.  

Pligt til at anvende månedlig angivelsesperiode, hvis beløbsgrænsen overskrides inden for et kvartal

  • Hvis en dansk afgiftspligtig person
  • har SKATs tilladelse til at anvende kvartal som angivelsesperiode for leverancer af varer til andre EU-lande,
    • men hvor leverancerne af varer ekskl. dansk moms til andre EU-lande kommer til at overstige 400.000 kr.,
    • enten allerede i løbet af den første måned inden for et kvartal
    • eller i løbet af de 2 første måneder inden for et kvartal,
  • skal leverancerne af varer angives enten den ene måned eller for hver af disse to måneder som samlet angivelsesperiode.

Overskrides beløbsgrænsen inden for et kvartal, skal den danske afgiftspligtige person også efter udgangen af kvartalet, hvor beløbsgrænsen har været overskredet, anvende kalendermåneden som angivelsesperiode for EU-leverancer.

Det vil først give mening for den afgiftspligtige person at ansøge SKAT om tilladelse til igen at anvende kvartal som angivelsesperiode, når der er forløbet 4 kvartaler i træk, hvor den afgiftspligtige persons vareleverancer til andre EU-lande ikke har oversteget 400.000 kr. i hvert af disse 4 kvartaler.    

Se momsbekendtgørelsens § 99, stk. 4, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 263, stk. 1a, 2. pkt.

Undtagelse ved leverancer af både varer og ydelser

  • Det er betingelserne for at anvende kvartal som angivelsesperiode for vareleverancer,
  • der styrer,
  • om en dansk afgiftspligtig person,
    • der ekskl. dansk moms leverer både varer og ydelser med leveringssted bestemt efter den danske momslov ML § 16, stk. 1,
    • til en afgiftspligtig person i et andet EU-land,
  • kan anvende kvartal som angivelsesperiode for leverancerne af varerne og ydelserne.
  • Dvs., at den danske afgiftspligtige person
  • ikke har månedlig afgiftsperiode for den indenlandske momsangivelse efter ML kap. 15 (§§ 57-65), og
  • ikke har vareleverancer, der overstiger 400.000 kr.
    •  hverken i det indeværende eller i hvert af de forudgående 4 kvartaler. 

Se momsbekendtgørelsens § 99, stk. 5, nr. 1 og 2, jf. § 99, stk. 3, og som gennemfører momssystemdirektivets artikel 263, stk. 1c, 1. pkt., jf. 2. pkt.

Undtagelse ved leverancer af kun ydelser

  • Hvis en dansk afgiftspligtig person,
  • der ekskl. dansk moms kun leverer ydelser med leveringssted bestemt efter den danske momslov ML § 16, stk. 1, til en omvendt betalingspligtig, afgiftspligtig person i et andet EU-land,
  • er betingelsen for at anvende kvartal som angivelsesperiode for leverancerne af ydelserne,
  • begrænset til, at den danske afgiftspligtige person ikke må være omfattet af reglerne for månedlig afgiftsperiode for den indenlandske momsangivelse efter ML kap. 15 (§§ 57-65).

Se momsbekendtgørelsens § 99, stk. 5, nr. 1 og 3, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 263, stk. 1c, 1. pkt.

Frist og metode for at angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande

Frist for at angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande

  • En dansk afgiftspligtig person,
    • der skal angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande,
  • skal til SKAT angive EU-leverancerne senest den 25. i måneden efter udløbet af angivelsesperioden,

Dvs. for januar måned som angivelsesperiode er angivelsesfristen den 25. februar, og for 1. kvartal (januar - marts inkl.) som angivelsesperiode er angivelsesfristen den 25. april.

Til forskel fra månedlig periode ved indenlandsk momsangivelse er der som følge af EU-retlige bindinger ikke mulighed for at operere med en særlig sommerferiefrist for EU-salgsangivelse. 

Se momsbekendtgørelsens § 100, stk. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 263, stk. 1, 1a og 1c.

Digital indberetning af angivelse af leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande

En dansk afgiftspligtig person skal elektronisk angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande til SKAT på skat.dk/TastSelv Erhverv. Se momsbekendtgørelsens § 100, stk. 2.

Se om det EU-retlige grundlag for EU-landenes adgang til at fastsætte regler for elektronisk angivelse af grænseoverskridende leverancer af varer eller ydelser inden for EU i momssystemdirektivets artikel 263, stk. 2.

Bemærk

Den tidligere adgang til papirbaseret angivelse af leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande blev ophævet ved BEK nr. 384 af 10. april 2013, således at der ikke er nogen undtagelsesregel ifølge den samlede nye momsbekendtgørelse BEK nr. 814 af 24. juni 2013.

Mangler ved angivelse af leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande

Der forstås ved "mangler" ved angivelse af leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande både 

  • en helt og aldeles manglende (udebleven) indgivelse af EU-salgsangivelse for en given periode, og
  • en eller flere fejl eller mangler i en indgivet EU-salgsangivelse for en given periode,
    • idet fejlene eller manglerne typisk vil angå de nærmere indholdskrav til EU-salgsangivelsen.

Udsendelse af påmindelser eller rykkere ved udeblevne eller mangelfulde EU-salgsangivelser

SKAT skal både ved helt manglende (udeblevne) og ved mere eller mindre mangelfulde EU-salgsangivelser "erindre" eller gøre den angivelsespligtige opmærksom på manglerne.

For hver gang at SKAT sender den angivelsespligtige en "erindringsskrivelse" om den ene eller anden slags mangel, pålægges den angivelsespligtige et gebyr på 65 kr.

Hvis erindringsskrivelserne fører til det opnåede resultat, fx at en ellers udebleven EU-salgsangivelse nu bliver indgivet, kan SKAT fritage den angivelsespligtige for ellers pålagte gebyrer for "erindringsskrivelser".

Se om grundlaget for gebyr i ML § 54, stk. 2, og om adgangen til fritagelse efter OPKL § 8 som den udfyldende regel.           

Tilbageholdelse af negativt tilsvar af skatter og afgifter efter OPKL § 12, stk. 4, 1. pkt.

SKAT kan tilbageholde udbetalingen af et negativt tilsvar af skatter og afgifter til en afgiftspligtig person, hvis den afgiftspligtige person ikke har indgivet angivelser og evt. tillige ikke har indberettet A-indkomst og AM-bidrag til eIndkomst for hidtidigt afsluttede angivelsesperioder. Se OPKL § 12, stk. 4, 1. pkt.

Efter OPKL § 12, stk. 4, 1. pkt., omfatter en afgiftspligtig persons samtlige forpligtelser til angivelse på området for skatter og afgifter også pligterne til (en mangelfri) angivelse af leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande i den indenlandske momsangivelses "rubrik B-varer EU-salgsangivelse" og "rubrik B-ydelser" efter ML § 57 og som EU-salg uden moms efter ML § 54.

SKAT skal i givet fald tilbageholde udbetalingen af et negativt tilsvar af skatter og afgifter til en afgiftspligtig person efter OPKL § 12, stk. 4, 1. pkt., så længe den afgiftspligtige person ikke har rettet op på udeblevne eller mangelfulde angivelser af leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande i den indenlandske momsangivelse og som EU-salg uden moms.

Tilbageholdelse af udbetaling af eksportmoms efter FREMTBL § 3, stk. 5

SKAT kan kun forskudsvis udbetale eksportmoms eller fremskyndet tilbagebetale visse energiafgifter, hvis den afgiftspligtige person for tidligere afgiftsperioder har opfyldt sine angivelses- og betalingsforpligtelser efter momsloven.

Se de enslydende regler i:

En afgiftspligtig persons samtlige forpligtelser til angivelse på momsområdet omfatter også pligterne til (en mangelfri) angivelse af leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande i den indenlandske momsangivelses "rubrik B-varer EU-salgsangivelse" og "rubrik B-ydelser" efter ML § 57 og som EU-salg uden moms efter ML § 54.

SKAT skal i givet fald tilbageholde udbetalingen af eksportmoms eller tilbagebetalingen af visse energiafgifter efter FREMTBL § 3, stk. 5, og BEK nr. 1174 af 22. december 1994 § 7, stk. 2, så længe den afgiftspligtige person ikke har rettet op på helt manglende eller mangelfulde angivelser af leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande i den indenlandske momsangivelse og som EU-salg uden moms.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Der er følgende bemærkninger til udvalget af afgørelser i skemaet:

Afgørelserne handler for det meste om de materielle betingelser for fritagelse for dansk moms ved leverancer eller overførsel af varer til andre EU-lande efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4.

I de fleste afgørelser lægges der også vægt på, om leverancerne er angivet efter ML § 54.

Afgørelser belyser derfor EU-salg uden moms og VIES som kontrolinstrumenter.

I den sammenhæng er også medtaget SKM2011.801.ØLR og SKM2007.769.BR, hvor kontroloplysninger om erhvervelse af varer fra andre EU-lande er grundlag for ændringer af danske afgiftspligtige personers moms- og afgiftstilsvar.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.717.HR

Ikke godtgjort, at betingelserne for momsfri leverancer af brugte biler til andre EU-lande og til lande uden for EU var opfyldt efter ML § 34, stk. 1 og 5. Der var ikke indsendt listeangivelser af de omhandlede bilsalg efter ML § 54, stk. 1.

Stadfæstelse af Vestre Landsrets dom SKM2007.498.VLR.

SKM2006.277.HR

En dansk sælger af skrot til en tysk statsborger og et tysk selskab havde ikke godtgjort, at betingelserne for momsfritagelse var opfyldt efter ML § 34. Skrotsælgeren havde ikke indsendt lister efter ML § 54, ligesom momsangivelsens pkt. B vedrørende værdi af varesalg uden moms til andre EU-lande ikke var udfyldt. Der var heller ikke fremlagt fragtbreve eller lignende, der viste, at skrotsælgeren havde leveret skrot, der var forsendt eller transporteret til Tyskland.

Der var herefter ikke tale om momsfrit EU-salg, hvorefter dansk moms blev opkrævet.

Bemærk, at der nævnes sammenhængen ikke kun mellem momsfritagelse efter ML § 34 og angivelse af leverancer af varer til andre EU-lande efter ML § 54, men også sammenhængen mellem momsfritagelse efter ML § 34 og angivelse af EU-leverancer i det, der i dag er den indenlandske momsangivelses "rubrik B-varer EU-salgsangivelse", efter ML § 57.

Stadfæstelse af Vestre Landsrets dom SKM2003.362.VLR.

Landsretsdomme

SKM2011.801.ØLR

Tilsvar af moms og punktafgifter forhøjet, idet der ifølge oplysninger om EU-handel var importeret afgiftspligtige varer i et større omfang, end hvad der fremgik af virksomhedens regnskab. Skattepligtig indkomst forhøjet som konsekvens.

Afgørelsen viser betydningen af EU-salg uden moms og VIES som kontrolinstrumenter, når en dansk afgiftspligtig person er momspligtig af varer eller ydelser, leveret fra andre EU-lande.

Stadfæstelse af byrettens dom SKM2011.309.BR.

SKM2010.577.ØLR

Modsat tidligere SKAT og Landsskatteretten, fandt Østre Landsret, at de materielle betingelser for momsfritagelse var opfyldt efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. Der blev herved lagt vægt på, at leverancerne af varer i form af mobiltelefoner ikke sås at være indgået i momssvindel, og at der var foretaget korrekte indberetninger til listesystemet, samt at speditøren ved påtegning på fragtbreve havde erklæret, at varerne var forsendt fra Danmark til et andet EU-land.

Afgørelsen kan fortolkes som udtryk for, at selv om der leveres mobiltelefoner, der som varetype navnlig har vist sig at være genstand for momskarruselsvig ved grænseoverskridende handel inden for EU, kan kravene til dokumentation for grundlaget for momsfritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4, ikke skærpes væsentligt udover betingelserne efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4.

SKM2007.736.ØLR

Sagsøgeren, der var tidligere indehaver af en kiosk og senere et pizzeria, fik medhold i, at SKAT med urette havde rejst et momskrav på ca. kr. 45.000 for angiveligt momspligtigt videresalg af chokolade- og sukkervarer, som ifølge SKAT var erhvervet fra Tyskland.

Der blev lagt vægt på, at de to tyske sælgere - et selskab og et firma, ejet af en tysker, som i et stort sagskompleks af både byretten og Østre Landsret sammen med sin mor var blevet idømt en længere ubetinget fængselsstraf for betydelige afgiftsunddragelser over for den danske statskasse ved indførsel af uberigtigede sodavand til Danmark fra Tyskland - ensidigt havde indgivet listeindberetninger om salg til sagsøgeren, men at sagsøgeren aldrig selv havde angivet noget EU-varekøb på sin indenlandske momsangivelse til SKAT.

Endvidere blev henvist til, at der ikke var påvist nogen forbindelse mellem sagsøgerens aktiviteter og de tyske sælgere, samt at det ikke var påvist, at sagsøgeren havde videresolgt chokoladevarer, der var holdt uden for momsregnskabet.

Afgørelsen viser sammenhængen mellem kontroloplysninger fra udenlandske sælgeres angivelse af leverancer af varer til danske købere og den danske købers oplysninger i den indenlandske momsangivelses rubrik A-varer.

I det konkrete tilfælde var der dog tale om evt. forfalskede angivelser af grænseoverskridende leverancer af varer til en dansk køber.

SKM2006.269.VLR

Et dansk selskabs leverancer af dataudstyr til en ikke-momsregistreret svensk køber blev anset for momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, idet det danske selskab under de foreliggende konkrete omstændigheder i sagen fandtes at have udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at køberen var et momsregistreret svensk selskab. Det var ubestridt, at varerne rent faktisk var blevet leveret i Sverige. Det danske selskab var således i god tro om, at betingelserne for momsfri leverancer var opfyldt efter ML § 34, stk. 1, nr. 1.

Afgørelsen ses fortolket således, at det hermed - og med Skatteministeriets tiltrædelse - er fastslået, at ML § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv regel for sælgerens opfyldelse af egne forpligtelser og ikke en objektiv regel, hvorefter sælgeren også er ansvarlig for køberens evt. forkerte oplysninger om egen status som momsregistreret. Der henvises herved til, at der i dommen citeres en erklæring fra Rådet og Kommissionen om det EU-retlige grundlag i 6. momsdirektivs artikel 28c, punkt A, stk. 1, litra a, der svarer til momssystemdirektivets artikel 138 og artikel 139, stk. 1, 1. og 2. afsnit, om betingelserne for momsfritagelse ved grænseoverskridende leverancer af varer inden for EU.

Tidl. instans: SKM2004.234.LSR.

SKM2005.278.ØLR

En dansk afgiftspligtig person havde listeangivet et salg til Sverige, men momsregistreringsnummeret, anført i listeangivelserne, tilhørte et selskab, som var gået konkurs. Endvidere var salget oplyst i sælgers interne bogholderi og i fakturaerne, som sket til en privatperson, der ikke var momsregistreret.

Det fandtes ikke dokumenteret, endsige sandsynliggjort, at leverancerne i stedet var sket til en række andre selskaber, som ubestridt var momsregistreret i den relevante periode. Det var derfor ikke godtgjort, at der var foretaget leverancer til en momsregistreret virksomhed efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. Endvidere lagt vægt på, at sælgeren igennem de 4 år, som sagen drejede sig om, ikke traf nærmere foranstaltninger med henblik på at sikre sig, hvem den reelle aftager var, og om det oplyste momsregistreringsnummer var korrekt. Herefter skulle der betales dansk moms af hele det fakturerede beløb.

Afgørelsen viser, at selv om der formelt er angivet leverancer af varer til et andet EU-land, kan væsentlig indholdsmæssige mangler ved angivelsen fører til, at de materielle betingelser for momsfritagelse ikke er opfyldt efter ML § 34, stk. 1.  

SKM2003.400.ØLR

Et dansk selskab havde solgt varer i form af metalskrot til en køber i et andet EU-land, idet det mellem det danske selskab og den udenlandske køber var aftalt, at køber skulle forestå transporten af varerne til sit hjemland. Før varerne forlod Danmark, havde køberen videresolgt varerne, og det kunne konstateres, at varerne enten forblev i Danmark eller blev eksporteret til et land uden for EU.

Med henvisning til en konkret række af forhold, herunder at det danske selskab havde et længerevarende kendskab til køber, og at nogle af varerne var blevet betalt af andre end køber, blev det fastslået, at selskabet ikke på tilstrækkelig vis havde sikret sig, at de solgte varer de facto blev fremsendt til et andet EU-land.

Selskabet havde derfor ikke været berettiget til momsfrit salg efter ML § 34, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår ikke af det officielle referat af afgørelsen, men kun ved nærmere læsning af afgørelsen, at der formelt var angivet leverancer af varer til andre EU-lande.

Den væsentligste præmis for afgørelsen var, at den materielle betingelse for momsfritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, at varerne skal være transporteret eller forsendt fra Danmark til et andet EU-land, ikke ansås for opfyldt.

Bemærk også, at der var tale om salg af metalskrot, der som varetype navnlig har vist sig at være genstand for momskarruselsvig ved grænseoverskridende handel inden for EU.

Byretsdomme

SKM2008.55.BR

En dansk sælger af metalskrot fik efter en konkret bevisbedømmelse medhold i, at den danske sælger havde foretaget sig det fornødne for at sikre sig, at den danske sælger handlede med en momsregistreret svensk køber. Betingelserne for momsfri leverancer ansås derfor for opfyldt efter ML § 34, stk. 1, nr. 1.

Afgørelsen kan fortolkes som udtryk for, at selv om der leveres metalskrot, der som varetype navnlig har vist sig at være genstand for momskarruselsvig ved grænseoverskridende handel inden for EU, kan kravene til dokumentation for grundlaget for momsfritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4, ikke skærpes væsentligt udover betingelserne efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4.

Tidl. instans: SKM2007.85.LSR.

SKM2007.769.BR

En dansk virksomhed bestred erhvervelse og videresalg af et antal melpartier fra en tysk melproducent.

Der blev lagt vægt på, at ToldSkat i Danmark havde modtaget listeindberetninger fra de tyske skattemyndigheder, hvoraf fremgik, at den tyske melproducent i en række tilfælde havde leveret mel til den danske virksomhed. Endvidere lagt til grund, at den danske virksomhed var anført på fragtbrevene som modtager, at varerne var leveret på den danske virksomheds adresse, og at fragtbrevene var kvitteret med den danske virksomheds underskrift. Herefter var der en formodning for, at den danske virksomhed var køber af varerne. En formodning, som den danske virksomhed ikke kunne afkræfte.

Afgørelsen viser betydningen af EU-salg uden moms og VIES som kontrolinstrumenter, når en dansk afgiftspligtig person er momspligtig af varer eller ydelser, leveret fra andre EU-lande.