Resumé

Dette afsnit handler om:  

  • Selvangivelses- og oplysningspligter (A.B.1)
  • Registreringspligt (A.B.2)
  • Bogføring og regnskab (A.B.3)
  • Angivelse og betaling af skatter og afgifter (A.B.4)
  • Skønsmæssige ansættelser (A.B.5)
  • Administrative krav ved omdannelse og ophør af virksomhed (A.B.6).

 

Tema(er)
Selvangivelsespligt og oplysningspligt Registreringspligt Bogføring og regnskab Angivelse og betaling af skatter og afgifter Skønsmæssige ansættelser Administrative krav ved omdannelse og ophør af virksomhed
Hvad er nyt?

I denne del af vejledningen, A.B Angivelse og afregning, afsnit A.B.1 - A.B.6, er der visse omstruktureringer i forhold til Den juridiske vejledning 2013-2:

  • Afsnit A.B.1 Selvangivelses- og oplysningspligter:
  • Overskrift og indhold for afsnit A.B.1.2.2.8.4 
  • Indkomst af opsparing for udenlandske personer
    • er pga. skattekontrollovens § 8 Å, indført ved lov nr. 1634 af 26. december 2013, ændret til:
  • Opsparing og konti af hensyn til internationale aftaler.
  • Afsnit A.B.4 Angivelse og betaling af skatter og afgifter:
  • Afsnit A.B.4.2.2.1 Leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande
    • er af hensyn til overblik blevet opdelt i:
    • A.B.4.2.2.1.1 Angivelse af leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande
    • A.B.4.2.2.1.2 Leverancer af varer til andre EU-lande, der skal angives 
    • A.B.4.2.2.1.3 Leverancer af ydelser til andre EU-lande, der skal angives.
  • Overskrift på afsnit A.B.4.6
  • Forsinket eller manglende angivelse eller indberetning af skatter og afgifter
    • er af hensyn til indhold ændret til:
  • Forsinket angivelse, indberetning og betaling af skatter og afgifter.
  • Afsnit A.B.4.7 Tilbagebetaling af moms, lønsumsafgift og punktafgifter
    • Overskrift er af hensyn til indhold ændret til:
  • Tilbagebetaling af moms, lønsumsafgift, punktafgifter eller told.
    • Og afsnittet er af hensyn til overblik blevet opdelt i:
    • A.B.4.7.1 Tilbagebetaling af moms, lønsumsafgift eller punktafgifter efter OPKL § 12
    • A.B.4.7.2 Renter, når moms, afgifter eller told tilbagebetales på andet grundlag end OPKL § 12.

Faglige nyheder

Vejledningen er søgt ajourført med den seneste vedtagne lovgivning og ny praksis. Udover det, der er nævnt ovenfor, navnlig:

Nye lovbekendtgørelser:

  • Lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 af skattekontrolloven.
  • Lovbekendtgørelse nr. 1127 af 23. september 2013 af opkrævningsloven.
  • Lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013 af virksomhedsskatteloven.
  • Lovbekendtgørelse nr. 1079 af 31. august 2013 af lønsumsafgiftsloven.    

Nye bekendtgørelser:

  • Bekendtgørelse nr. 1233 af 24. oktober 2013 om ændring af kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1159 af 3. december 2012).
  • Bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven (Indberetningsbekendtgørelsen),
    • ændret ved bekendtgørelse nr. 1530 af 13. december 2013.
  • Bekendtgørelse nr. 1090 af 29. august 2013 og bekendtgørelse nr. 1239 af 26. oktober 2013
    • om ændring af Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006).  

Ændringslovgivning m.v.:

  • I afsnit A.B.1.2.2.2.2Indberetning af vederlag og beløb, der ikke er A-indkomst
    • er indarbejdet, at staten (Domstolsstyrelsen) skal indberette salær og godtgørelser, som staten udbetaler til beskikkede advokater efter retsplejeloven, idet der er tale om en ny pligt fra og med den 1. januar 2014 efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 1, og indberetningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 2.  

  • I afsnit A.B.1.2.2.2.5 Indberetning af oplysninger om ansættelsesforhold
    • er indarbejdet, at arbejdsgivere ved krydsmarkering skal indberette til eIndkomst, om en medarbejder har adgang til befordring med offentlige eller private transportmidler, betalt af arbejdsgiveren, idet der er tale om en ny pligt fra og med den 1. januar 2014 efter skattekontrollovens § 7 J og indberetningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 2.
  • I afsnit A.B.1.2.2.3 Tilskud, legater og udlodninger fra konkursboer
    • er indarbejdet, at der til SKAT skal indberettes om tilskud til vederlag for privat dagpleje efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 4, og indberetningsbekendtgørelsens § 12 A, indsat ved bekendtgørelse nr. 1530 af 13. december 2013.
  • I afsnit A.B.4.1.2.2 Betaling af restskat og tilbagebetaling af overskydende skat
    • er indarbejdet ændret beregningsgrundlag for procenttillæg af restskat mv. ifølge lov nr. 1562 af 20. december 2013 og den derpå følgende SKAT-meddelelse SKM2013.907.SKAT om rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2013.
  • I afsnit A.B.4.2.1.2 Angivelse og betaling af moms efter hovedreglerne
    • er indarbejdet lempelserne af momskredittider ifølge lov nr. 903 af 4. juli 2013. Herunder er det lagt til grund, at samtlige lempelser får virkning fra og med den 1. januar 2014 under hensyn til et vedtaget lovforslag nr. L 103 af 20. december 2013.

Præciseringer af gældende ret og ny praksis

  • I afsnit A.B.1.2.2.2.1 Indberetning af A-indkomst og AM-bidragspligtig indkomst,
  • afsnit A.B.4.1.1.1 Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag og
  • afsnit A.B.4.1.4.1 Indeholdelse og betaling ved kildeskat af udbytte
    • er det præciseret, at ved beskatning af aktionærlån efter ligningslovens § 16 E skal det långivende selskab,
    • hvis lånet kvalficeres som løn, indberette lånet til eIndkomst som A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter skattekontrollovens § 7 og skal indeholde A-skat og AM-bidrag ved udbetalingen af lånet efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, jf. § 43 og § 49 A, eller
    • hvis lånet kvalificeres som udbytte, indberette lånet som udbytte efter skattekontrollovens § 9 B og skal indeholde kildeskat ved udbetalingen af lånet som udbytte efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, og
    • at selskabets indeholdelsespligt for enten A-skat og AM-bidrag eller udbytteskat indtræder på tidspunktet for udbetalingen af aktionærlånet.
  • I afsnit A.B.4.6 Forsinket angivelse, indberetning og betaling af skatter og afgifter
    • er det præciseret, at det er på grundlag af SKATs modtagelse af en virksomheds angivelse og betaling af skatter og afgifter, der er forsinket i forhold til de ordinære angivelses-, indberetnings- og betalingsfrister efter opkrævningslovens § 2, stk. 2-6, at SKAT gør et rentekrav gældende efter opkrævningslovens § 7, og at renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, beregnes i forhold til tidspunktet for overskridelsen af de ordinære betalingsfrister efter opkrævningslovens § 2, stk. 2-6.
    • Og at ovennævnte er hovedreglen for forrentning ved forsinket betaling af skatter og afgifter i forhold til en forrentning under hensyn til SKATs påkrav om betaling inden for 14 dage ved en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, eller ved en efterbetaling efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.
  • I afsnit A.B.4.7.1 Tilbagebetaling af moms, lønsumsafgift eller punktafgifter efter OPKL § 12 og
  • afsnit A.B.4.7.2 Renter, når moms, afgifter eller told tilbagebetales på andet grundlag end OPKL § 12
    • er hver især indarbejdet Landsskatterettens kendelse SKM2013.883.LSR, hvorefter der ved SKATs tilbagebetaling af indbetalte afgiftsbeløb som følge af genoptagelse af tilsvar eller godtgørelse af afgift efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, eller § 32, skal ske forrentning efter afsnit A.A.12.3 (tidligere rentecirkulæret) og ikke under hensyn til overskridelsen af 3-ugers-fristen efter opkrævningslovens § 12.
  • I afsnit A.B.5.2 Oplysningspligt og skønsmæssig ansættelse efter skattekontrolloven og
  • afsnit A.B.5.3.5 Konkrete differencer og regnskabsmaterialets bortkomst
    • er der søgt redegjort for praksis, hvorefter SKAT,  
    • hvis SKAT finder det konkret sandsynliggjort, at en skattepligtig har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis,
    • kan foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift.
  • Flere steder i afsnit A.B.4Angivelse og betaling af skatter og afgifter
    • er Styresignal SKM2013.656.SKAT om visse fejl i Den juridiske vejledning 2013-2 indarbejdet under hensyn til gældende ret 1. januar 2014. 
    • Styresignalet ophæves på tidspunktet for offentliggørelse på skat.dk af Den juridiske vejledning 2014-1.
åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.B Angivelse og afregning" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.