Spørgsmål

1. Kan spørger som hovedanpartshaver i et holdingselskab fortsat blive boende på en bestemt landbrugsejendom uden lejebetaling, men med et beskatningsgrundlag efter de hidtil gældende regler, selvom bopælspligten efter Landbrugsloven er ændret?
2. Vil den blotte mulighed for udstykning af landbrugsejendommen betyde, at spørger ikke længere kan siges at være "lovgivningsmæssigt forhindret" i Ligningslovens forstand og dermed ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.?

Svar:

Ad spørgsmål 1: Ja
Ad spørgsmål 2: Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er eneanpartshaver i et holdingselskab. Selskabet erhvervede i 2002 en landbrugsejendom.

Ejendommen havde dengang byzonestatus. De oprindelige bygninger på den 3,7 ha store grund blev revet ned, og der blev opført nye bygninger.

Den 30. december 2009 erhvervede selskabet et landbrugsareal ved arealoverførsel af 0,6 ha landbrugsjord i landzone, og ejendommen er nu beliggende i blandet byzone og landzone. Den samlede ejendom er noteret som landbrugsejendom hos Kort- og Matrikelstyrelsen og dermed omfattet af Lov om landsbrugsejendomme, jf. dennes § 2.

De 0,6 ha landbrugsjord er fuldt udlejet til en anden landmand til afgræsning af kreaturer og derudover er et areal på 2,5 ha tilplantet med skov, hvilket er sket med tilskud. Arealet har tidligere været lejet ud til en anden landmand. Der er modtaget EU-arealtilskud til dette jordstykke. Resten af arealet er tilplantet med læbælter.

I perioden fra den 30. december 2009 - 30. marts 2010 var spørger omfattet af den personlige bopælspligt i henhold til landbrugsloven, men efter 1. april 2010, hvor den nye landbrugslov (Lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 om landbrugsejendomme) trådte i kraft, alene omfattet af den upersonlige bopælspligt, der blev indført med lovændringen pr. denne dato. Spørger beboede dog fortsat ejendommen og gør det stadig.

SKAT har i afgørelse af 24. juni 2011, som egentlig vedrører vedrørende ligningsåret 2009, tilføjet en bemærkning om, at spørger fra vedtagelse af den nye lov i 2010 "personligt, med den nye landbrugslov, ikke er omfattet af en lovgivningsmæssig bopælspligt", og at den blotte mulighed for udstykning af helårsbeboelsen på ejendommen indebærer, at han skal beskattes i henhold til de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, 1.-11. pkt.

Spørger har taget afgørelsen vedrørende indkomståret 2009 til efterretning, og afgørelsen er ikke påklaget.

SKAT har ikke truffet afgørelse for indkomståret 2010.

Spørger ønsker imidlertid det fremtidige korrekte beskatningsgrundlag afklaret ved nærværende anmodning om bindende forhåndsbesked.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det er spørgers opfattelse, at ændringen af landbrugslovens bopælskrav, jf. L 2010-03-22, nr. 243, hvorved det er tilstrækkeligt, at landbrugsejendomme bliver beboet af tredjemand, ikke har betydning for den af ligningslovens § 16, stk. 9 omfattede persongruppes mulighed for fritagelse for et beskatningsgrundlag på baggrund af en skematisk beregnet værdi. Det er spørgers opfattelse, at muligheden for at lade tredjemand bebo landbrugsejendommen ikke afskærer den omfattede persongruppe fra selv at opfylde bopælspligten med et beskatningsgrundlag på baggrund af en konkret fastsat markedsleje i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

Ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt. blev ændret i medfør af L 2010-12-21, nr. 1560, hvorefter denne bestemmelse lyder således:

"2.-11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom."

Baggrunden for ændringen af ovenstående bestemmelse var ifølge lovforslaget LFF 2010-11-17, nr. 75, at sikre, at ændringerne i landbrugslovens regler om bopælspligt ikke utilsigtet medfører en ændret beskatning af den hidtil omfattede persongruppe, eftersom de bagvedliggende hensyn for undtagelsesbestemmelsen fortsat eksisterer.

Det fremgår endvidere, at den omfattede persongruppe fortsat er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage beboelsesejendommen på en landbrugsejendom til sin personlige ejendom, når virksomheden drives i selskabsform. Med formuleringen "skal opfylde eller har opfyldt" præciseres det, at den skattemæssige behandling heller ikke ændres i de tilfælde, hvor bopælspligten efter landbrugsloven ophører efter 10 år. Da vil man i den pågældende situation fortsat være lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen særskilt til personlig ejendom, så længe virksomheden drives i selskabsform.

Spørgers opfattelse finder også støtte i Skatterådets bindende svar af 21. juni 2011, SKM 2011.436SR, hvor Skatterådet kunne bekræfte, at en spørger fortsat kan blive boende uden lejebetaling i et stuehus ejet af et holdingselskab efter de hidtil gældende regler, selvom bopælspligten efter landbrugsloven nu er ændret.

Ad spørgsmål 2

Det er spørgers opfattelse, at der med formuleringen "lovgivningsmæssigt forhindret", der i medfør af L 2010-12-21, nr. 1560 blev indsat i ligningsloven, ikke er tilsigtet en ændring af den hidtil omfattede persongruppe. Om en landbrugsejendom kan frastykkes har efter spørgers opfattelse aldrig haft betydning for anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

At en landbrugsejendom kan udstykkes er efter spørgers opfattelse altså ikke ensbetydende med, at man da ikke længere er "lovgivningsmæssigt forhindret" i ligningslovens forstand.

Der er efter spørgers overbevisning ikke hjemmel til at tage hensyn til, at helårsboligen kan frastykkes, så længe dette ikke er sket. Det er spørgers opfattelse, at det suverænt er op til ejeren selv at afgøre, om han vil udstykke eller ej. Ønsker ejeren ikke at udstykke, skal der ikke tages hensyn til en mulighed herfor.

Der findes intet grundlag for at påstå, at en frastykningsmulighed kunne have betydning for anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Skatteministeriets skal indledningsvist bemærke, at SKAT ikke i deres afgørelse af 24. juni 2011 vedrørende ligningsåret 2009, har truffet afgørelse angående spørgers beskatning efter tilkøbet af de 0,6 ha og ændringen af ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt. i medfør af L 2010-12-21, nr. 1560.

Ad spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan blive boende på ejendommen uden lejebetaling, men med et beskatningsgrundlag efter de hidtil gældende regler, selvom bopælspligten efter Landbrugsloven er ændret.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 9, 1.og 2. pkt.:

Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt.

Ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.:

"2.-11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom."

Lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 om landbrugsejendomme § 2:

Ved en landbrugsejendom forstås i denne lov en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister.

Stk. 2. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt, hvorved forstås, at ejendommen er omfattet af reglerne i denne lov.

Lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 om landbrugsejendomme § 8.

Stk. 1. Pligten til fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. §§ 12-16 og 20, skal opfyldes af en erhverver i 10 år. Tilsvarende gælder ved erhvervelse af jord til supplering af en landbrugsejendom, jf. § 29. Pligten skal opfyldes, ved at erhververen eller landmanden i et selskab efter lovens § 20 tager fast bopæl på den pågældende landbrugsejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende eller dennes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af. Boligen skal være hovedbopæl i skattemæssig forstand.

Stk. 2. Bopælspligten efter stk. 1 kan endvidere opfyldes, ved at en anden person end erhververen eller landmanden i et selskab efter lovens § 20 tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af. Erhververen kan i så fald kun opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kravet om fast bopæl og om, hvornår en person kan betragtes som samlever.

Stk. 4. Ministeren kan dispensere fra stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det.

Stk. 5. For erhvervelser, jf. §§ 12-16 og 20, hvor bindende købsaftale er indgået inden den 1. april 2010, gælder dog fortsat, at pligten til fast bopæl skal opfyldes af en erhverver i 8 år.

Lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 om landbrugsejendomme § 9, stk. 1.

En landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. § 10.

Begrundelse

Udgangspunktet er, at for boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt., jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 1. og 2. pkt.

Der findes dog en undtagelse hertil, såfremt den ansatte direktør eller medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

Såfremt denne undtagelse er opfyldt, skal spørger alene beskattes af markedslejen for ejendommen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Spørgsmålet er herefter, om spørger opfylder eller har opfyldt en bopælspligt ifølge anden lovgivning.

Ejendommen er noteret som landbrugsejendom af Kort - og Matrikelstyrelsen.

Ejendommen skal derved betragtes som en landejendom, og ejendommen er dermed undergivet reglerne i lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 om landbrugsejendomme, jf. lovens § 2, stk. 1 og 2.

Det fremgår af lovens § 8, at pligten til fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom skal opfyldes af en erhverver i 10 år. Pligten skal opfyldes, ved at erhververen eller landmanden i et selskab efter lovens § 20 tager fast bopæl på den pågældende landbrugsejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende eller dennes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af. Boligen skal være hovedbopæl i skattemæssig forstand.

Det er dermed Skatteministeriets opfattelse, at spørger opfylder en bopælspligt i relation til helårsboligen i ligningslovens forstand.

Spørgsmålet er herefter om spørger er lovmæssig forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.

Der gælder en lovmæssig pligt til at holde en landbrugsejendom forsynet med en passende beboelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 om landbrugsejendomme § 9, stk. 1.

Det betyder, at landmænd eller jordbrugere, der driver deres virksomhed i selskabsform, ikke har mulighed for at udtage beboelsesejendommen af selskabet og overtage den til personlig ejendom.

Spørger er derfor forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom, og han er dermed opfattet af undtagelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja, idet spørger kan blive boende på ejendommen uden lejebetaling, men med et beskatningsgrundlag efter de hidtil gældende regler, selvom bopælspligten efter Landbrugsloven er ændret.

Ad spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den blotte mulighed for udstykning af landbrugsejendommen ikke vil betyde, at spørger ikke længere kan siges at være "lovgivningsmæssigt forhindret" i ligningslovens forstand og dermed ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.?

Begrundelse

Ifølge forarbejderne til den nye affattelse af ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt. (lov nr. 1560 af 21. december 2010 og lovforslaget L 75 2010/2011), forudsatte den oprindelige undtagelsesbestemmelse alene, at den ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform var omfattet af en lovmæssig bopælspligt. Efter landbrugsloven blev ændret, så der ikke længere er tale om en personlig bopælspligt men derimod en bopælspligt, som godt kan opfyldes af tredjemand, blev den oprindelige undtagelsesbestemmelse ændret. Den gældende undtagelsesbestemmelse tager således højde for den ændrede form for bopælspligt, og det forhold, at den hidtil omfattede persongruppe stadig ikke kan overtage beboelsesejendommen særskilt til personlig ejendom, når virksomheden drives i selskabsform.

Ifølge landbrugslovgivningen gælder der som ovenfor anført en lovmæssig pligt til at holde en landbrugsejendom forsynet med en passende beboelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 om landbrugsejendomme § 9, stk. 1.

Det betyder, at landmænd eller jordbrugere, der driver deres virksomhed i selskabsform, ikke har mulighed for at udtage beboelsesejendommen af selskabet og overtage den til personlig ejendom, mens de alene ejer og driver jorden i landbrugsselskabet.

Udstykning af jorden er ligeledes begrænset af reglerne i lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 om landbrugsejendomme, idet jorden alene kan sælges til en anden ejer af en landbrugsejendom, og idet der er begrænsninger for, hvor langt væk denne ejendom må være beliggende. Det betyder, at der er en forholdsvis begrænset køberkreds.

På baggrund heraf er det Skatteministeriets opfattelse, at spørger, uanset om vedkommende har mulighed for at udstykke en del af ejendommen, er lovgivningsmæssig forhindret i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.´s forstand i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med nej, idet den blotte mulighed for udstykning af ejendommen ikke medfører, at spørger ikke længere kan siges at være lovmæssigt forhindret i ligningslovens forstand. Spørger er dermed omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.