Parter

H1 Efterskole
(advokat Bo Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Martin Henrichsen)

Afsagt af landsdommerne

Stig Glent-Madsen, Lis Frost og Højgaard Madsen (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 17. juli 2004, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Efterskole, skal fritages for at betale registreringsafgift af en indkøbt handicapbus.

Landsskatteretten har den 19. april 2004 afsagt følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører regionens afslag på en anmodning om fritagelse for afgift efter § 2, stk. 1, nr. 6 a, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (RGAL).

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes.

Møde mv.

Efterskolens forstander og repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). De har endvidere haft lejlighed til at udtale sig overfor rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Efterskolen er en normal efterskole for elever i 9. og 10. klasse med mulighed for at afslutte opholdet med folkeskolens afgangsprøve og udvidet afgangsprøve. Efterskolen, som tilhører "De frie Ungdoms- og Efterskoler", optager maksimalt 98 elever, hvoraf der altid er fire fysisk handicappede elever, som alle er kørestolsbrugere.

På skolen, som i alt har 11 elevlejligheder, er der således indrettet fire lejligheder specielt til kørestolsbrugere. Det drejer sig om elever, der har muskelsvind, rygmarvsbrok eller spastikere, som skal have hjælp til alt. Alle elever melder i princippet sig selv til skolen. For kørestolsbrugernes vedkommende sker tilmeldingen dog først efter vurdering af plejebehov ved en uges praktikophold og efter, at kommunens socialudvalg har sagt god for betaling af praktisk hjælp under opholdet. Kørestolsbrugernes forældre betaler for selve skoleopholdet, mens kommunen afholder udgifterne til den praktiske hjælp. Hertil kommer, at Undervisningsministeriet søges om tilskud til den pædagogiske del. Til illustration af adskillelsen mellem den pædagogiske del og den praktiske hjælp er fremlagt et eksempel på et brev til en kommune om udgifter m.v. til praktisk hjælp og en byretsdom vedrørende en kommunes betaling for praktisk hjælp.

På skolen er der i alt 29 ansatte. Det drejer sig for det første om 16 lærere, fem i køkkenet, to pedeller, to kontormedarbejdere. Hertil kommer fire til fem andre personer, som udelukkende varetager plejen af kørestolsbrugerne. Det drejer sig om en fastansat leder af plejefunktionen, som er uddannet plejeassistent og tre til fire andre, der ikke er uddannede. Disse er typisk unge mennesker, der f.eks. ønsker at uddanne sig til fysioterapeuter. Det er et krav, at de bor på skolen. Der er tale om døgnpleje, og hertil kommer tilkaldevagt.

Herudover har man et fast samarbejde med fysioterapien , hvor de handicappede elever går til behandling m.v.

Formålet er at give de handicappede en social tilværelse sammen med andre unge. På skolen har de mulighed for at opleve en hverdag sammen med andre unge, som de ikke ellers ville have mulighed for. Det er derfor en vigtig del, at de handicappede elever deltager i aktiviteter, rejser m.v. på lige fod med de andre elever. Skolens to specialindrettede busser, hvoraf den ene ønskes udskiftet, er begge købt uden registreringsafgift, og anvendes dagligt til kørsel til fysioterapibehandling og til varmtvandsbassin. Herudover anvendes busserne til aktiviteter og udflugter "ud af huset", f.eks. ved rejser til udlandet.

Regionens afgørelse

Der er meddelt afslag på ansøgningen om afgiftsfritagelse, idet efterskolen ikke er anset for omfattet af bestemmelsen i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a.

Der er henvist til, at skolen i overvejende grad har et uddannelsesmæssigt formål, og at der ikke foregår pleje eller behandling af en art eller et omfang, så skolen kan anses at varetage opgaver, der varetages på de plejehjem og ældrecentre, der er omtalt i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a, hvorfor skolen ikke kan anses for en lignende institution. Der er endvidere henvist til en meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen, hvorefter det er en betingelse for at meddele afgiftsfritagelse til institutioner, der både har behandlings- og plejekrævende børn og normale børn, at de behandlings- og plejekrævende børn udgør mere end halvdelen af institutionens samlede antal børn.

Klagerens påstand og anbringender

Repræsentanten har fremsat påstand om, at regionens afgørelse ændres således, at der meddeles afgiftsfritagelse for betaling af registreringsafgift af bus, der ønskes indkøbt.

Der er herved bl.a. anført følgende:

• Regionens fortolkning af bestemmelsen er for indskrænkende i forhold til skolen og har ikke støtte i de hensyn, der ligger bag loven.
• Det eneste, der fremgår af forarbejderne, er en diskussion af konkurrencespørgsmål fra en lovændring i 1996, og det må have været de sociale momenter, der må have været bærende for, at man i sin tid indførte reglen.
• Efterskolen opfylder alle de betingelser, der er angivet i Landsskatterettens afgørelse i sagen 621-1622-0003, bortset fra, at alene 4 elever ud af 98 er handicappede. Det samme gør sig gældende, hvis man ser på de momenter, Landsskatteretten har lagt vægt på i tidligere sager.
• Der er imidlertid ikke i forarbejderne fortolkningsbidrag til den "50 %-regel", myndighederne henviser til.
• Der er på skolen, som er en døgninstitution, en skarp adskillelse mellem skole- og plejedelen. Der er således ansat særligt plejepersonale, som udelukkende varetager de plejemæssige behov for de elever, der svært handicappede og plejekrævende.
• Det fremgår af en meddelelse fra Told- og skattestyrelsen af 24. januar 1994, at også andre end sygeplejersker m.v. kan anses for plejere.
• Det vil være muligt at foretage en organisatorisk opdeling, således at plejeafdelingen blev selvstændig. Der er herved fremlagt et notat herom fra skolens revisor.
• Det er et væsentligt element for de handicappede elever at være på en skole, hvor flertallet af eleverne er normale. De handicappede elever får herved en helt anden relation til stedet og de øvrige elever, end hvis de var anbragt på en institution, hvor der primært ikke var andre unge, og skolen er specielt eftertragtet for handicappede.
• Der sker på skolen en meget væsentlig og intensiv pleje og behandling af de handicappede elever i mindst tilsvarende grad som på de institutioner, hvor Landsskatteretten tidligere har givet medhold.
• Den omstændighed, at plejedelen organisatorisk udgør en del af efterskolen, og at de handicappede elever derfor alene udgør en mindre del, bør derfor ud fra princippet om lighed i forvaltningen ikke føre til, at man ikke kan opnå afgiftsfritagelse.

Told- og skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen indstiller, at afgørelsen stadfæstes.

Der er henvist til institutionens karakter som efterskole og til, at institutionen i overvejende grad har et uddannelsesmæssigt formål. Videre er der henvist til, at der ikke foregår pleje eller behandling af en art eller et omfang, så institutionen kan anses at varetage opgaver, der ganske kan sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a, er køretøjer, som er omhandlet i lovens § 5 a, stk. 1, nr. 2, fritaget for afgift, hvis de anvendes af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Retten bemærker, at efterskoler ikke direkte er nævnt i bestemmelsen i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a, og at de arbejdsopgaver, der varetages af en efterskole typisk ikke har samme formål og karakter som de arbejdsopgaver, der varetages af plejehjem og ældrecentre. Retten bemærker videre, at efterskolens plejeafsnit er en del af efterskolens samlede aktiviteter, der er underlagt samme overordnede ledelse.

Retten bemærker endvidere, at skolen har mere end en bus, hvor der er indrømmet afgiftsfritagelse, og at skolen alene har fire elever, der er kørestolsbrugere. Skolen skønnes alene at have brug for en bus til transport af disse elever, hvorfor der allerede af den grund ikke er grundlag for at give medhold.

Herefter stadfæstes afgørelsen.

..."

Påstande

H1 Efterskole har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at efterskolen for så vidt angår indkøb af handicapbus er omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens yderligere omstændigheder

H1 Efterskole og skolens advokat har flere gange udtalt sig om anvendelsen af handicapbusserne:

Af forhandlingsreferatet for mødet afholdt på Landsskatterettens kontor den 24. oktober 2003 fremgår, at RF blandt har oplyst:

"Herudover anvendes busserne også til aktiviteter og udflugter "ud af huset". F.eks. har alle eleverne været 14 dage i Kroatien, hvor man dels havde 2 store busser til de ikke-handicappede elever, og dels de to specialindrettede minibusser til de handicappede. Der kan være 4 handicappede i en bus, men af sociale hensyn er der to handicappede og to ikke-handicappede i hver af minibusserne."

Advokat Bo Hansen har i en efterfølgende udtalelse til Landsskatteretten anført:

"Med henvisning til Landsskatterettens skrivelse af den 5. dec. 2003 skal jeg som yderligere bemærkninger i sagen ud over de der allerede er fremført for Landsskatteretten tillade mig at gøre opmærksom på, at bussen / busserne ikke indkøbes med henblik på at varetage efterskolens transportopgaver, men alene med henblik på at varetage de handicappede elevers transportopgaver - selvsagt i et fornuftigt koordineret samarbejde med skolen i øvrigt."

Advokaten har yderligere i stævningen af 15. juli 2004 anført, at busserne gennem alle årene har været indkøbt afgiftsfrit og anvendt af skolen bredt, men selvsagt reserveret til brug for de handicappede.

Under domsforhandlingen blev afspillet en videofilm, der illustrerede dagligdagen for de handicappede elever.

Forklaringer

RF har forklaret, at han er læreruddannet fra ... Seminarium. Han har siden 1988 været forstander på H1 Efterskole. Allerede dengang optog skolen handicapelever. 11 af de 15 boenheder, kaldet sysler, som eleverne bor i, er bygget i forlængelse af hinanden. De fire boenheder, der er egnet til kørestolsbrugere, er placeret tættere på undervisningslokalerne. Der bor to på alle værelser, og de handicappede deler værelse med en ikke-handicappet elev. De fleste unge handicappede kommer hjemmefra og er på skolen i to år, hvor de tager 9. og 10. klasse. Før en handicappet bliver optaget på skolen, skal vedkommende i praktik på skolen i en uge, så det kan konstateres, om den unge er psykisk rustet til at gå på skolen, og om skolen kan magte opgaven. Eleven medbringer lægelige papirer mv., for at skolen kan bedømme opgavens omfang og karakter, f.eks. med hensyn til bassintræning, fysioterapi osv. De fleste elever lider af muskelsvind, og Muskelsvindfonden udarbejder normalt en rapport om eleven. Herefter indgås der en aftale med kommunen og forældrene, således at forældrene betaler den sædvanlige takst for skoleopholdet, og kommunen betaler de yderligere udgifter, som skolen har. Den samlede betaling for en handicappet elev er 350.000-700.000 kr. om året afhængig af den unges behov for pleje og anden bistand. Der er fire hjælpere tilknyttet plejeafdelingen, som ledes af BM. BM er meget erfaren, men har ikke en speciel uddannelse i forhold til plejeopgaverne. Hjælperne er heller ikke uddannede i plejeopgaver, men det er unge mennesker, der gerne vil uddanne sig indenfor plejeområdet. Bistanden til de unge består i at hjælpe med ilt, skiftning af stomiposer, vending om natten, badning, af- og påklædning, kørsel til varmtvandsbassin og fysioterapi, sårbehandling m.v. Der er en klar adskillelse mellem plejeafdelingen og undervisningsafdelingen. Det er sjældent, at der er behov for at tilkalde den fast tilknyttede læge. I nogle tilfælde benytter skolen speciallæge, f.eks. hvis en ung skal forberede sig på en operation. Skolen har et tæt samarbejde med en fysioterapeutklinik . Skolen kunne vælge at have et særskilt hus til fire handicappede, som så ville udgøre en plejeinstitution, men det ville være helt i strid med formålet, som netop er, at de handicappede elever skal være sammen med elever uden handicap, opleve en almindelig hverdag, og blive så selvstændige som muligt af hensyn til deres fremtid.

RF har videre forklaret, at det er nødvendigt at have mere end en handicapbus, fordi de fire kørestolsbrugere går i forskellige klasser på forskelligt klassetrin og ofte ikke skal til samme sted på samme tid. Desuden er det godt for integrationen, at der også er andre elever med i handicapbussen sammen med kørestolsbrugeren. Skolen har tre busser. Den omtvistede bus er en Citroen Jumper oprindeligt med plads til 14 ikke handicappede personer. Den blev købt i 2002. De to andre busser er dels en Fiat Scudo og en Fiat Ducato. Begge disse busser er - ligesom skolens tidligere busser - afgiftsfri. Fiat Scudoen blev købt for at undgå, at der altid skulle køres i en stor bus. Den har ingen elektrisk hejs og benyttes kun, når der ikke skal medbringes til kørestol, iltapparat eller lignende. Den kan medtage en manuel kørestol. Fiat Ducatoen er ca. 12 år og helt nedslidt. Det var den allerede i 2002. Skolen rejser hvert år til udlandet og optræder med musik, gymnastik osv. I den forbindelse lejer skolen store busser til eleverne. Skolen har udgifter til lejede busser på 300.000-400.000 kr. årligt. Instruksen går ud på, at der altid skal være mindst en kørestolsbruger med, når der benyttes handicapbus. Han går ud fra, at det bliver fulgt, men kontrollerer det ikke. Hvis der er ledig plads i bussen, kan en anden elev komme med. Det er også kedeligt for en handicappet at være ene elev i bussen. Nøglen til den nyeste bus administreres af BM. Den offentlige bus holder lige uden for skolen.

SJ har forklaret, at han er 22 år og har muskelsvind. Han har været elev på H1 Efterskole i skoleårene 1998/1999 og 1999/2000. Før den tid gik han i almindelig folkeskole, og havde en hjælper tilknyttet. Hans forældre hjalp ham med det praktiske, og han havde ingen plejere i hjemmet. Han husker ikke nærmere om det forudgående praktikophold på efterskolen eller om optagelsesproceduren. Der var et godt fællesskab på efterskolen. Der var tilknyttet flere hjælpere, bl.a. BM, som tog sig af de fire handicappede elever. De hjalp ham bl.a. med af- og påklædning og med bad, ligesom de kørte ham til varmtvandsbassin og fysioterapi. Dette skete for hver aktivitet fast en gang om ugen, og selve aktiviteten tog ca. en time. Han var eneste elev i bussen, da det foregik i skoletiden. Under sit ophold begyndte han at få hjælp til vejrtrækning om natten. Det var hjælperne, der tilsluttede apparatet. Når skolen skulle på tur eller besøge en lærer, kørte han sammen med andre elever i en af de to busser. Han var med på en tur til udlandet. Da blev han transporteret i sin egen bus, hvorimod skolens busser blev brugt til transport af bl.a. akrobatikudstyr. Derudover var i hvert fald en af de andre handicapelever med i skolens bus. Efter skoleopholdet kom han hjem til sine forældre igen, men nu bor han i egen lejlighed. Han har fire hjælpere. Hans hjælpebehov er i dag større, end dengang han gik på skolen. Overlæge NL må gerne udtale sig i retten om vidnets personlige forhold.

NL har forklaret, at han er overlæge på Århus Kommunehospital, Respirationscenter Vest. Centrets funktion er at håndtere patienter med kronisk svigtende eller utilstrækkelig vejrtrækning. SJs sygdom hører under centrets virkeområde. Mange personer med muskelsvind får med tiden vejrtrækningsproblemer, og mange vælger brug af respirator. Vidnet har fulgt SJ fra teenagealderen, hvor han begyndte at få vejrtrækningsproblemer. Han husker, at SJ var på efterskole. Han husker ikke, om han blev spurgt, om det var en god idé, men det kan selvfølgelig være godt for en handicappet person og vedkommendes psykiske udvikling at få et aftenskoleophold [efterskoleophold.red]. Afgørende er den unges lyst og vilje, sammenholdt med de konkrete problemer den unge har og den hjælp, der kan tilbydes på skolen. Omkring 1998-2000 var SJ nærmest 100 % afhængig af hjælp til personlig pleje, ligesom han havde behov for at få strakt leddene, blive vendt osv. Det er typisk, at man får en mere målrettet hjælp fra en fysioterapeut f.eks. en gang om ugen, og at man derudover i dagligdagen får hjælp fra sine hjælpere. Han har ikke noget særligt kendskab til efterskolen, herunder i hvilket omfang skolen kan yde hjælp i hverdagen. Det såkaldte vedligeholdelsesarbejde er vigtigt for at forsinke den negative udvikling i personens handicap. Man kan godt karakterisere en bolig for en person med muskelsvind som en form for plejehjem, når personen vedvarende har behov for hjælp med den personlige pleje osv.

GL har forklaret, at hun er uddannet ergoterapeut og arbejder på Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, der er et privat sygehus uden liggende patienter. Patienterne bliver visiteret af egen læge. Centret har kontakt med næsten alle, der får muskelsvind som børn. Hun husker SJ og kender til H1 Efterskole. Det er en stor fordel for de fleste børn med muskelsvind at komme på efterskole. Det kan bl.a. styrke deres sociale kompetence. De kan blive mere selvstændige og få etableret nogle sociale kontakter, hvad de i almindelighed har svært ved. Det er ikke hendes opgave at tage stilling til, om det skal være den ene eller den anden efterskole. Det må afhænge af den enkelte unges ønske. På centret opfordrer de til, at der sker udstrækning af led m.v. Hun har været på H1 Efterskole f.eks. efter ønske fra skolen eller fra forældre for at drøfte, hvad der skulle ske for en ung, når skoleopholdet var slut. Hun har også været på skolen for at foretage undersøgelse med henblik på tilpasning af hjælpemidler. Hun husker ikke at være blevet kontaktet af en plejer fra skolen, men kan ikke udelukke det.

BM har forklaret, at hun i knap 12 år har ledet efterskolens plejeafdeling. Hun er uddannet apoteksassistent. Hun har arbejdet 10 år på et plejehjem. I begyndelsen samarbejdede hun med den tidligere leder, KL. Hun har ikke deltaget i plejekurser eller lignende. Hun husker SJ. Han kunne ingenting selv. Mange af skolens handicappede elever har samme svære type muskelsvind. Ca. et år før skoleopholdet starter, har skolen eleven til observation i en uge. Derefter indledes der et samarbejde med den unges hjemkommune, herunder ergoterapeut, fysioterapeut og forældre. Ofte inddrages Muskelsvindfonden også. Fonden udarbejder normalt en form for statusrapport, som skolen får. Derudover taler man selvfølgelig med den unge om, hvilken hjælp der ønskes og behøves. Plejeafdelingen indgår aftaler om besøg i varmtvandsbassin og fysioterapi, som alle muskelsvindsramte har behov for. De kommer til fysioterapeut to gange om ugen og i varmtvandsbassin en gang om ugen. Hun har tre unge hjælpere. Hjælperne bliver ansat for et år ad gangen, og det er sket, at en hjælper har bedt om at få ansættelsen forlænget med yderligere et år. Vidnet går med de unge de første gange for at sætte hjælperne ind i opgaverne og se, hvorledes de klarer det. Tre kvarter til en time hver dag kommer den handicappede ved plejernes hjælp i en "ståstol" for at blive strakt ud. Plejerne hjælper også den unge med at få udspændt leddene. De vender de handicappede om natten efter behov, og i samråd med lægen foretager de behandling af f.eks. liggesår. De udfører også øvelser på anvisning fra fysioterapeuten.

BM har videre forklaret, at hun har nøglen til den ny handicapbus, der bliver brugt mange gange om ugen. Hun udarbejder planen for brug af bussen. Bussen bliver brugt til ekskursioner, kørsel til fysioterapi, varmtvandsbassin m.v. Der er brug for flere køretøjer, fordi de handicappede ikke altid skal til det samme sted på samme tid. De handicappede elever går i forskellige klasser. Så vidt muligt planlægger hun det sådan, at i hvert fald to unge kommer til fysioterapeut på samme tid. Den handicappede har ofte en ikke-handicappet kammerat med i bussen. Hjælperne kører kun bus, når der er handicappede med. Hun bestyrer kun den ny bus og ved ikke, i hvilket omfang de to andre busser bliver anvendt til andet end handicapkørsel. Den gamle bus tør hun faktisk ikke køre i, fordi den er helt nedslidt. Ingen af busserne kræver særligt kørekort. Nøglerne til de to gamle busser hænger på skolens kontor. Lærerne kan hente nøglen der, men hun har ikke kendskab til, hvordan det foregår.

PV har forklaret, at han er leder af G1, der er en såkaldt DUS-afdeling i forbindelse med en almindelig folkeskole, .... Der er tale om et samarbejde mellem skoleforvaltningen og socialforvaltningen. Skolen har 160 elever, hvoraf for tiden de 18 er specielle børn, navnlig autister samt asperger- og damp-børn. Skolen har 28 ansatte, hvoraf de 10 er knyttet til specialafdelingen. Skolen har to busser, som bliver anvendt, når børnene skal ud af huset. Der bliver lagt vægt på at blande de almindelige og de specielle børn, f.eks. når de tager i skøjte- eller svømmehal, til stranden, på koloni, på weekendture osv. Det er til gavn for begge børnegrupper. Skolen har i 1999 ført en sag for Landsskatteretten, fordi der var blevet givet afslag på afgiftsfritagelse ved køb af en bus. Dengang var han også DUS-leder, og forholdene var de samme som nu. Landsskatteretten gav institutionen medhold. Skolen har to busser med plads til 8-9 personer i hver. Almindeligt kørekort er tilstrækkeligt. De specielle elever er ikke fysisk handicappede, men han har kendskab til en anden skole, der også har en afdeling for specielle børn. Disse børn er retarderede og fysisk handicappede, og skolen har opnået afgiftsfritagelse til en bus med el-lift.

RF har supplerende forklaret, at BM har ansvaret for den ny bus, mens nøglerne til de to andre busser hænger på skolens kontor. Det er normalt en lærer, der kører disse to busser, der primært anvendes i pædagogisk sammenhæng. Der bliver ført kørebog. I første omgang har skolen betalt registreringsafgiften på 300.000-400.000 kr. for den ny bus. Det skyldes, at kontrakterne med kommunerne da var indgået. På længere sigt må udgiften imidlertid væltes over på kommunerne. Han er nervøs for, at det kan betyde, at kommunerne vil blive mere restriktive med hensyn til at lade kørestolsbrugere komme på efterskole.

Procedure

H1 Efterskole har til støtte for sin påstand i første række gjort gældende, at efterskolen opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse i medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. Der er ikke i lovens forarbejder bemærkninger om handicapbusser til kørestolsbrugere på efterskoler, men det det må antages, at det har været hensigten, at efterskoler med kørestolsbrugere skal anses for at være lignende institutioner i lovens forstand. I overensstemmelse hermed har skolen også tidligere fået afgiftsfritagelse. Den indkøbte bus er et køretøj omfattet af lovens § 5 a, stk. 1, nr. 2, bussens sædetal er reduceret, bussen anvendes til skolens handicappede beboere, og kørestolseleverne er optaget på skolen på baggrund af en aftale med kommunen. Når kommunen accepterer at betale merudgiften, er det et udtryk for, at kommunen vurderer, at de unge ved et skoleophold vil få vedligeholdt deres fysiske og psykiske færdigheder. Denne vedligeholdelse sørger skolen rent faktisk også for. Skolen sørger således for, at de unge modtager fysioterapi og kommer i varmtvandsbassin, og i det daglige yder plejeafdelingen en plejeindsats, der fuldt ud kan sidestilles med den pleje, der kan opnås på et plejehjem. Det er endvidere efter overlæge NLs og ergoterapeut GLs forklaringer utvivlsomt, at skoleopholdet vedligeholder og reelt også forbedrer de unges psykiske færdigheder. Det er uden betydning for bedømmelsen, at skolens kørestolsbrugere er elever og ikke patienter. Det afgørende er, at de er beboere i lovens forstand.

H1 Efterskole har i anden række gjort gældende, at skolen ud fra en forvaltningsretlig lighedsbetragtning har krav på afgiftsfritagelse, idet en række sammenlignelige institutioner har opnået afgiftsfritagelse. Antallet af elever med handicap og antallet af elever uden handicap er i den sammenhæng uden betydning, ligesom det er uden betydning, at efterskolens plejeafsnit er en del af skolens samlede aktiviteter. Der er ikke sådanne forskelle på f.eks. institutionen G1, der ved Landskatteretten har fået medhold i sin påstand om afgiftsfritagelse, og H1 Efterskole, at der er grundlag for en forskelsbehandling.

H1 Efterskole har endelig gjort gældende, at der, når betingelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, er opfyldt, ikke er hjemmel til at sætte loft over antallet af busser, der kan opnås afgiftsfritagelse for.

Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand i første række gjort gældende, at H1 Efterskole ikke er en "lignende institution" i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a's forstand. Det følger af bestemmelsens forhistorie, at afgiftsfritagelse forudsætter, at i hvert fald hovedparten af institutionens beboere har behov for pleje eller behandling, jf. herved også den gældende punktafgiftsvejledning, afsnit E.1.2.2. Afgiftsfritagelse forudsætter endvidere, at bussen udelukkende anvendes til befordring af institutionens plejekrævende beboere. Disse betingelser opfylder efterskolen ikke, da kun fire ud af efterskolens 98 elever er plejekrævende, og da skolens busser efter det oplyste ikke udelukkende avendes til befordring af disse elever.

Skatteministeriet har i anden række gjort gældende, at H1 Efterskole ikke har godtgjort, at nægtelsen af afgiftsfritagelse er et brud på lighedsgrundsætningen. De påberåbte afgørelser vedrører alle institutioner, hvor samtlige beboere - så vidt det er oplyst i afgørelserne - var plejekrævende, og efterskolen har ikke godtgjort, at skolen er sammenlignelig med de institutioner, der er omfattet af afgørelserne. For så vidt angår specialafdelingen G1 har lederen for landsretten forklaret, at afdelingens børn søges integreret med skolens 160 almindelige elever. Disse oplysninger fremgår imidlertid ikke af Landsskatterettens afgørelse, og det gøres gældende, at der i afgørelsen alene er foretaget en bedømmelse af G1 som en selvstændig institution med 13 børn.

Skatteministeriet har afslutningsvis gjort gældende, at selv om det måtte antages, at H1 Efterskole opfylder betingelserne for at opnå afgiftsfritagelse, er skolen alligevel ikke berettiget til afgiftsfritagelse for den bus, sagen drejer sig om. Ministeriet har til støtte herfor nærmere anført, at der ikke er holdepunkter for at antage, at formålet med adgangen til afgiftsfritagelse også har været at give fritagelse ved køb af busser, som der ikke er behov for af hensyn til institutionens plejekrævende beboere. Efterskolen, der i forvejen har opnået afgiftsfritagelse til en bus, har ikke godtgjort, at der er behov for endnu en bus til de maksimalt fire kørestolsbrugere.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter det oplyste er H1 Efterskole en almindelig efterskole med ca. 100 elever. Eleverne opholder sig på skolen i et eller to år, hvor de går i 9. og 10. klasse. De har mulighed for at slutte opholdet med en afgangsprøve. I betragtning heraf må det primære formål med alle elevers ophold på efterskolen antages at være uddannelse.

Det er endvidere oplyst, at efterskolens plejeafsnit er en integreret del af skolens organisation og drift, at der i plejeafsnittet alene er tilknyttet fire personer, som ikke er uddannede til pleje eller behandling af handicappede, og at der højst er fire handicappede elever ad gangen på skolen. Merbetalingen for en handicappet elevs ophold på skolen betales af elevens hjemkommune, uden at kommunen efter det oplyste foretager en egentlig visitering med henblik på vedligeholdelse af elevens færdigheder.

Under disse omstændigheder kan H1 Efterskole ikke anses for at være omfattet af begrebet "lignende institutioner" i registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, til hvis aktiviteter de handicappede elever er visiteret for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Landsretten finder endvidere ikke, at det af H1 Efterskole anførte om administrativ praksis vedrørende andre institutioner, herunder G1, kan føre til et andet resultat.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

H1 Efterskole skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 32.260 kr. Beløbet dækker 30.000 kr. til Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og 2.260 kr. til udgifter til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald og sagsgenstandens størrelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 Efterskole, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 32.260 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.