Indhold
Dette afsnit indholder en kort introduktion til arbejdsskadeafgiften.
Afsnittet indeholder
- Regel
- Lovgrundlag
- Overgangsbestemmelser
Regel
Der skal betales en afgift på:
- 17 pct. af de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende det foregående kalenderår
- 12 pct. af de samlede arbejdsulykkeserstatninger m.v, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår.
Lovgrundlag
Reglerne om arbejdsskadeafgiften står i lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (lov nr. 1345 af 21. december 2012).
Arbejdsskadeafgiftsloven forkortes i denne vejledning til ABSAL.
Overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Afgiftsgrundlaget for 2013 er summen af indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende 2013 og summen af arbejdsulykkeserstatninger m.v. tilkendt i 2013, jf. ABSAL § 11, stk. 2.
For 2013 skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring angive og indbetale en foreløbig afgift opgjort på grundlag af summen af indbetalte i bidrag vedrørende 2012 og summen af arbejdsulykkeserstatninger m.v. tilkendt af Arbejdssskadestyrelsen i 2012.
Den endelige afgift for 2013 opgjort på grundlag af de faktisk indbetalte bidrag vedrørende 2013 og summen af de faktiske tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. i 2013 skal angives og indbetales sammen med angivelsen og indbetalingen af afgiften for 2014.
Overgangsbestemmelsen betyder, at afgiftsgrundlaget i 2013 og i 2014 vil være identisk.