Indhold

Afsnittet handler om den moms på leverancer til virksomheden, som kan medregnes til virksomhedens købsmoms.

Afsnittet indeholder:

Regel
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Momsen på varer og ydelser, der er leveret til den momspligtige virksomhed, kan medregnes til den fradragsberettigede moms (købsmoms). Se ML § 37, stk. 2, nr. 1 og ML § 56, stk. 3.

Der er således ikke fradragsret for varer og ydelser, der ikke kan anses for leveret til virksomheden. Se fx

SKM2009.325.ØLR (tvivl om fakturaernes realitet)
SKM2009.139.LSR (vedligeholdelsearbejder afholdt af ejerforening og ikke ejer)
SKM2001.457.LSR (pålagte sagsomkostninger)
TfS2000, 20 (LSR) (manglende dokumentation for tilstedeværelse, opbevaring og videresalg af guld) samt
afsnit D.A.11.1.3.3 om rette omkostningsbærer.

Det er en betingelse, at den person, som foretager indkøbet, er en momspligtig person, der optræder i denne egenskab på leveringstidspunktet, og at indkøbet vedrører virksomhedens momspligtige leverancer. Se afsnit D.A.11.1.2. og D.A.11.1.3 samt afsnit D.A.11.2 om tidspunktet for fradragsrettens indtræden.

Se også

Se også afsnit D.A.11.1.3.3 om fradragsret for "hæftelsesmoms".

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-153/11, Klub ODD	Sagen omhandlede fradragsret for momsen af en lejlighed, som blev indkøbt af en afgiftspligtig person og henført til virksomhedsformuen, men ikke straks anvendt til momspligtige aktiviteter. EU-domstolen svarede, at en momspligtig person, som har købt et investeringsgode i sin egenskab af momspligtig person og henført godet til virksomhedsformuen, har ret til at fradrage købsmomsen i den afgiftsperiode, hvor momsen forfalder, uafhængigt af den omstændighed, at lejligheden ikke straks er anvendt til erhvervsmæssige formål.
Landsretsdomme
SKM2009.325.ØLR	Sagen omhandlede momsfradrag for indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde bevisbyrden for, at fakturaerne kan danne grundlag for momsfradrag. Der var derfor ikke momsfradrag for momsen på fakturaerne.	Sagens fakta er beskrevet i afsnit D.A.11.1.7 om krav til dokumentationen for indkøbet.
Landsskatteretskendelser
SKM2009.139.LSR	Et selskab som ejede 136 ud af 160 ejerlejligheder i et feriekompleks. Selskabet havde foretaget fradrag for moms af udgifter til renoverings- og vedligeholdelsesarbejder på ejerlejligheder. Arbejderne var iværksat og betalt af ejerforeningen, og hver lejlighed indbetalte derefter 1/160 af de samlede udgifter til ejerforeningen. Landskatteretten fandt, at udgifterne var afholdt af ejerforeningen og ikke selskabet. Der var derfor ikke tale om virksomhedens indkøb efter ML § 37, stk. 1.	Dommen er også omtalt i afsnit D.A.11.1.2.3 om rette omkostningsbærer og i afsnit D.A.11.1.7 om krav til dokumentationen for indkøbet.
SKM2001.457.LSR	Sagen omhandlede momsfradrag for pålagte sagsomkostninger. Landsskatteretten udtalte, hverken modparten eller dennes advokat leverer momsbelagte varer eller ydelser til den virksomhed, der bliver pålagt at betale sagsomkostninger til modparten. Virksomheden er derimod pålagt at betale modpartens skønnede udgifter. Der er derfor ikke momsfradrag.	Kendelsen er også omtalt i afsnit D.A.11.1.2.3.
TfS2000, 20 (LSR)	Sagen omhandlede momsrefusion på opkøb af guld til videresalg. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret, at guldet var leveret til virksomheden. Der var ikke fremlagt dokumentation for guldets tilstedeværelse, opbevaring og videresalg, ligesom der ikke forelå dokumentation for betaling af fakturabeløbene.
TfS 1996, 561	Momsnævnet nægtede fradrag for moms på fakturaer, der ikke omhandlede faktiske leverancer. Det var ikke dokumenteret, at guldet var leveret til virksomheden. Der var i sagen ikke foretaget levering, ligesom det heller ikke var hensigten, at der skulle ske levering. Virksomheden vidste, at der var tale om fiktive fakturaer, der ikke skulle betales.