Afgiften betales af forsikringspræmier for skadesforsikringer. Se SKADL § 1, stk. 1.

Se også

Se også afsnit E.A.6.1.5 om beregning af afgiften.

Regel

Ved forsikringspræmie forstås vederlaget, som betales for en skadesforsikring, uanset hvem der betaler vederlaget. Hvis vederlaget/betalingen helt eller delvis består af andet end penge, skal værdien heraf medregnes til vederlaget. Se SKADL § 3, stk. 1.

Bestemmelsen skal sikre, at der bliver betalt afgift af den samlede betaling eller modydelse for en skadesforsikring.

Det er i den forbindelse uden betydning, om prisen (vederlaget) betales af forsikringstageren eller af tredjemand. Hvis betalingen består i andet end penge, skal værdien heraf medregnes til den afgiftspligtige præmie. Det kan fx være tilfældet, hvis der finder en byttehandel eller lignende sted som led i betalingen for forsikringen. I så fald afspejler den betalte præmie ikke den reelle pris for forsikringen, og det afgiftspligtige vederlag skal da forhøjes med værdien af de varer eller ydelser, som indgår i betalingen for forsikringen.

Det følger også af bestemmelsen, at betalingen for en skadesforsikring er afgiftspligtig, uanset om betalingen konkret benævnes forsikringspræmie. Hvis der eksempelvis bliver betalt et vederlag ved tegning af en rammeaftale vedrørende skadesforsikring (såkaldt generalpolice), skal der også betales skadesforsikringsafgift heraf. Disse rammeaftaler er aftaler mellem forsikringsgiver og forsikringstager om forsikring af risici af en nærmere specificeret art, som anmeldes af forsikringstageren enten forudgående eller efterfølgende.

Hvis aftalen om en afgiftspligtig skadesforsikring har sammenhæng med en anden aftale, eller hvis der består et interessefællesskab mellem parterne, skal vederlaget mindst anses for at udgøre den pris, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende skadesforsikring. Se SKADL § 3, stk. 2. Bestemmelsen skal sikre, at der bliver betalt afgift af den reelle pris for forsikringen.

Eksempler

Følgende er eksempler på forsikringer, der har sammenhæng med en anden aftale

• Et kreditkort er tilknyttet en "gratis" rejseforsikring.
• Et abonnement, kontingent eller lignende inkluderer en skadesforsikring
• Et salær vedrørende salg af en fast ejendom indeholder en skadesforsikring vedrørende flytningen.

I disse tilfælde kan den synlige præmie for skadesforsikringen være reduceret, eller måske kan forsikringen ligefrem være "gratis", fordi den reelle præmie for skadesforsikringen betales som en del af en anden ydelse m.v. Afgiftsgrundlaget bliver derved for lavt. Derfor skal det afgiftspligtige vederlag for forsikringen i sådanne situationer udgøre mindst det beløb, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende forsikring, og altså den almindelige pris for en forsikring af den pågældende art.

Bemærk vedrørende de nævnte eksempler, at det er forsikringsvirksomheden, som indgår aftale om levering af forsikringsydelsen, der skal betale afgiften. Se E.A.6.1.4.1 om afgiftspligtige forsikringsvirksomheder.

Hvis der består et interessefællesskab mellem parterne i en forsikringsaftale, kan det også få betydning for afgiftsgrundlaget, dvs. det beløb, der skal betales afgift af. Begrebet »interessefællesskab« er ikke nærmere defineret, men bestemmelsen skal give SKAT en mulighed for, i særlige tilfælde, at tilsidesætte et afgiftsgrundlag, hvis det afviger fra markedsmæssige vilkår.

Reglen kan også tænkes anvendt i en situation, hvor der indgås aftale om både en afgiftspligtig og en afgiftsfritaget forsikring, og præmien for den afgiftspligtige del er sat uforholdsmæssigt lavt, mens præmien for den afgiftsfritagne del tilsvarende er sat uforholdsmæssigt højt.

I konkrete tilfælde, hvor der er tvivl om afgiftsgrundlaget, dvs. hvor stort et beløb, der skal betales afgift af, er der mulighed for at bede SKAT om bindende svar herom. Se afsnit A.A.3 om reglerne om bindende svar.