Indhold
Dette afsnit giver en kort introduktion til bestemmelserne i SL §§ 4, 5 og 6 og andre fradragsregler. Desuden omtales nogle generelle principper og regler, som har betydning for fradragsretten.
Afsnittet indeholder:
- Nettoindkomstprincippet
- SL §§ 4 og 5 om indtægter
- Realisationsprincippet
- Fradrag for udgifter, SL § 6 og andre fradragsregler
- SL § 6, stk. 1, litra a, om driftsomkostninger og afskrivninger
- SL § 6, stk. 1, litra e
- SL § 6, sidste del, (stk. 2)
- Driftstab
- Pligtpådragelsesprincippet
- Fradragstidspunkt
- Rette udgiftsholder, interesseforbundne parter
- Fradrag i personlig indkomst
- Specifikation
- Dokumentation og bevisbyrde
- Digital betaling, betalinger på 10.000 kr. og derover.
Nettoindkomstprincippet
Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er SL §§ 4-6. Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er bruttoindkomsten fratrukket de udgifter, der er afholdt for at erhverve indkomsten, som skal beskattes.
Indkomsten påvirkes også af varelagerets værdi. Det sker ved, at varelagerets værdi ved årets udgang (ultimo varelageret) lægges til indkomsten og værdien af varelageret ved årets begyndelse (primo varelageret) trækkes fra sammen med årets udgifter til indkøb af varer mv. Se afsnit C.C.2.3.1 "Varelager".
Se også
Se også afsnit C.C.2.3.2 om, hvordan værdien af igangværende arbejder påvirker indkomsten.
SL §§ 4 og 5 om indtægter
De skattepligtige indkomster fremgår af SL § 4, som indeholder en positiv, ikke udtømmende, opremsning af indtægter, der er omfattet af beskatningen. Skattelovgivningen indeholder dog en lang række andre regler om beskatning af indtægter og evt. skattefrihed for indtægter.
SL § 5 indeholder undtagelser til, hvad der skal medregnes til indkomsten, dvs. en negativ afgrænsning. Efter SL § 5, stk. 1, litra a, skal urealiserede værdisvingninger på aktiver ikke påvirke indkomsten, se om realisationsprincippet. Vederlag for salg af aktiver skal ikke medregnes til indkomsten, hvis der er tale om private aktiver eller vederlag for afståelse af indkomstgrundlaget, dvs. den formue, som kan afkaste indtægt.
Undtagelserne om skattefrihed ved salg af aktiver i SL § 5 gælder dog ikke, hvis der er tale om fortjeneste ved næring eller spekulation. I disse tilfælde gælder SL § 4 derfor alligevel.
Realisationsprincippet
Det er et grundlæggende princip, at indkomst og tab skal være realiseret, før de påvirker indkomsten. Princippet udledes af SL § 5, hvorefter værdiforøgelser og værditab på den skattepligtiges formuegenstande ikke påvirker indkomsten. Princippet har betydning for, om en indkomst skal beskattes, og om tab kan trækkes fra, og dermed også for, i hvilket indkomstår indkomsten eller tabet skatteretligt hører til.
Se også
Se også afsnit
Princippet fraviges dog fx ved reglerne om behandlingen af varelagre. Se mere i afsnit C.C.2.3.1 om, hvordan varelagerets værdi indvirker på indkomstopgørelsen, og om, hvordan varelagerreglerne hænger sammen med statsskattelovens regler.
Se også
Se også afsnit C.B.1 om fradrag for kurstab efter reglerne i kursgevinstloven.
Fradrag for udgifter, SL § 6 og andre fradragsregler
Hvis en udgift skal kunne trækkes fra i bruttoindkomsten, kræves der en hjemmel i lovgivningen til at fratrække netop denne type udgift. Den oprindelige og grundlæggende hjemmel til fradrag for udgifter er SL § 6.
SL § 6 er i tidens løb blevet præciseret, suppleret og begrænset ved en række andre regler, især i ligningsloven, og i afskrivningsloven. Reglerne i ligningsloven beskrives i afsnit C.C.2.2.2. Se fx afsnit
SL § 6, stk. 1, litra a, om driftsomkostninger og afskrivninger
Efter SL § 6, stk. 1, litra a, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrækkes driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Se afsnit
Reglerne om afskrivning på aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt, findes nu i afskrivningsloven. Afskrivningsloven indeholder regler for langt de fleste tilfælde, hvor der kan foretages skattemæssige afskrivninger. Se afsnit C.C.2.4 om afskrivningsreglerne.
I retspraksis er der dog nogle få eksempler på, at andre udgifter kan afskrives med hjemmel i SL § 6, stk. 1, litra a. Fx afskrives rationaliseringsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se også afsnit C.C.2.4.5.10 om afskrivning efter SL § 6, Afskrivninger efter statsskatteloven og afsnit C.C.6.4.2.1 Andre immaterielle rettigheder.
Der er også særlige afskrivningsregler for forsøgs- og forskningsudgifter. Se LL § 8 B og afsnit C.C.2.2.2.20 om forsøgs- og forskningsudgifter.
SL § 6, stk. 1, litra e
SL § 6, stk. 1, litra e, giver adgang til fradrag for renter. Fradragsretten er nu reguleret ved særlige bestemmelser i ligningsloven. Se afsnit C.A.11.2 om fradrag for renteudgifter.
De udgifter, der i øvrigt kan trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra e, er
- Forsikringsudgifter, når der er tale om forsikring af indkomstgivende ejendele. Andre forsikringer kan trækkes fra, hvis de er omfattet af SL § 6, stk. 1, litra a. Se afsnit C.C.2.2.2.10 om udgifter til forsikringer.
- Vedligeholdelsesudgifter. Se afsnit C.C.2.2.1.9 om vedligeholdelsesudgifter og afgrænsningen over for forbedringsudgifter, der efter SL § 6, sidste del (stk. 2), ikke kan trækkes fra.
Bemærk
Afdrag på gæld kan ikke trækkes fra. Se SL § 6, stk. 1, litra e.
SL § 6, sidste del (stk. 2), begrænsninger i fradragsretten
SL § 6, stk. 2, indeholder nogle vigtige begrænsninger i fradragsretten.
Det fremgår af bestemmelsen, at indkomst er skattepligtig "uden hensyn til, hvordan den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde".
Bestemmelsen betyder derfor, at private udgifter ikke kan trækkes fra. Se afsnit C.C.2.2.1.3 om driftsomkostningers afgrænsning over for private udgifter.
Om udgifter til opsparing, se afsnit C.C.2.2.1.2 om betingelsen om formueforbrug.
Om udgifter til etablering og forbedring af indkomstgrundlaget (også kaldet udgifter vedrørende formuen eller indkomstkilden), se afsnit
- C.C.2.2.1.5 Afgrænsning over for anlægs- og etableringsudgifter
- C.C.2.2.1.9 om vedligeholdelsesudgifter og afgrænsningen over for forbedringsudgifter
- C.C.2.2.2.3 om udgifter til kursus og afgrænsning over for udgifter til videreuddannelse, der ikke kan trækkes fra.
Efter SL § 6, stk. 2, kan udgifter til gaver ikke trækkes fra. Dette udgangspunkt er dog fraveget ved en række særregler. Se afsnit
I afsnit C.C.2.2.2.7 beskrives den særlige regel i LL § 8 D, der afskærer fradrag for bestikkelsesudgifter.
Driftstab
Hverken i SL § 6 eller andre steder er der nogen direkte hjemmel til fradrag af driftstab, men efter fast praksis er der adgang til at fratrække egentlige driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt. Se afsnit C.C.2.2.3 Driftstab.
Pligtpådragelsesprincippet
Fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis,
- at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb,
- at beløbet kan gøres endeligt op.
Der stilles normalt ikke krav om, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling.
Fradragstidspunkt
Skatteyderens adgang til fradrag hænger nøje sammen med principperne om pligtpådragelse og realisation, som også har betydning for, hvornår udgiften kan trækkes fra.
Om princippernes betydning for fradragstidspunktet, se afsnit C.C.2.5.3.3 om periodisering og tidspunktet for fradrag for udgifter, hvor det bl.a. omtales, at SL § 6, stk. 1, litra a, ikke indeholder hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser til fremtidige udgifter.
Uanset ordlyden af bestemmelsen har administrativ praksis dog indrømmet en begrænset adgang til fradrag for hensættelser til at imødegå udgifter til opfyldelse af garantiforpligtelser og serviceforpligtelser. Se afsnit C.C.2.5.3.3.10 om hensættelser til garantiforpligtelser og serviceydelser.
Efter SL § 6, stk. 1, litra a, er det som udgangspunkt kun udgifter, der er anvendt i årets løb, der kan fratrækkes som driftsomkostninger i det pågældende år. Derfor er der normalt ikke fradragsret for forudbetalte omkostninger før i det år, hvor omkostningerne "anvendes".
Det er de afholdte udgifter, der kan fradrages, dvs. udgifter, som skatteyderen i det pågældende indkomstår er blevet endeligt forpligtet til at betale. Hvis en arbejdsgiver fx har bestridt et lønkrav, der er indbragt til afgørelse ved domstolene, kan fradrag først foretages, når forpligtelsen er endeligt fastslået.
Rette omkostningsbærer, interesseforbundne parter
Det er en forudsætning for fradrag for en udgift, at skatteyderen er "rette omkostningsbærer", dvs. at udgiften vedrører driften af skatteyderens egen virksomhed. Se afsnit C.C.2.2.1.11 om bl.a. praksis om situationer, hvor skatteyderen har sammenfaldende interesser med den, udgiften afholdes overfor.
Se også
Se også afsnit C.D.2.2 om afgrænsning af selskabsindkomsten over for fysiske personers indkomst, hvor emnerne rette udgiftsholder og interesseforbundne parter også er behandlet.
Fradrag i personlig indkomst
Selvstændigt erhvervsdrivende kan trække driftsomkostningerne fra i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 1, med de undtagelser, der er nævnt i bestemmelsen. PSL § 3, stk. 2, nr. 2, giver desuden adgang til fradrag i den personlige indkomst for udgifter, som er omfattet af en række bestemmelser i ligningsloven, samt for overført indkomst efter KSL § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Se afsnit C.A.4.1.1 om undtagelserne til fradrag i den personlige indkomst.
Se også
Se også afsnit
- C.D.2 om opgørelse af selskabers indkomst.
- C.C.1.1.2 om opgørelsen af indkomsten ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed
- C.C.1.2.3 Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for honorarmodtagere, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.
Dokumentation og bevis for fradragsret
Skatteyderen må kunne dokumentere, at udgiften er afholdt, og dens størrelse.
Bogføringslovens krav
Efter bogføringslovens § 9, stk. 1, skal bogføringen ske ved hjælp af bilag. Det fremgår af bestemmelsen, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Hvis der er udstedt et eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Pålideligheden af eksterne bilag anses for større end af bilag, der er udstedt af den bogføringspligtige selv. Der er efter bogføringsloven ikke krav om eksterne bilag, medmindre virksomheden naturligt modtager et sådant i forbindelse med en transaktion, men i tilfælde, hvor virksomheden ikke modtager en købsfaktura, vil dokumentationen bestå af den afregningsmeddelelse, som den bogføringspligtige selv udsteder. Også kontoudtog fra leverandøren vil dokumentere registreringerne. Se afsnit A.B.3.1 om de erhvervsretlige krav til bogføring og regnskab, herunder om opbevaringspligt.
Krav til dokumentation for skattefradrag.
I afsnit A.B.3.1.4 beskrives bogføringsloven i forhold til regnskabet efter skattelovgivningen. Det fremgår, at hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige også som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter fx statsskatteloven, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, fx hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse.
Om de skærpede krav til opbevaringspligt, som stilles i mindstekravsbek. for mindre virksomheder BEK nr. 594 af 12/06/2006 og mindstekravsbek. for større virksomheder BEK nr. 593 af 12/06/2006, se afsnit A.B.3.1.4.
Om reglerne for bogføring og regnskab på området for indkomstskat, se afsnit A.B.3.2.
Se også
Se også afsnit
- A.B.5.2 om skattemyndighedernes adgang til at foretage skønsmæssig ansættelse, hvis den skattepligtige ikke opfylder sin oplysningspligt, fx fordi der ikke findes den fornødne dokumentation, eller fordi dokumentationen er utilstrækkelig.
- A.B.5.3 om tilsidesættelse af regnskabet og skønsmæssig ansættelse.
Bevis for, at der er tale om en fradragsberettiget udgift
Det er ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke fx en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt.
Bevisbyrden skærpes, hvis der er personsammenfald, eller parterne er interesseforbundne. Se afsnit C.C.2.2.1.11 om interesseforbundne parter.
Digital betaling. Betalinger på 10.000 kr. og derover
Om reglerne om digital betaling som betingelse for fradrag se afsnit A.B.4.1.3 Digital betaling og fradragsnægtelse ved kontant betaling.
xLL § 8 Y er indsat ved lov nr. 590 af 18. juni 2012, § 1, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2012 og har virkning for leveringer, der finder sted efter 1. juli 2012. Som leveringstidspunkt anses faktureringsdatoen, hvis faktureringen sker snarest efter leveringens afslutning.
Hvem er omfattet?
Bestemmelsen gælder for personer, der driver selvstændig virksomhed og selskaber mv., som er skattepligtige efter SEL §§ 1 og 2, samt fonde, der er skattepligtige efter FBL § 1. Se LL § 8 Y, stk. 1.
Betingelse for fradrag
Det er en betingelse for fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser, at betalingen sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler. Se LL § 8 Y, stk. 1.
Ved betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut forstås betaling fra konto til konto eller betaling på anden måde til modtagerens konto, herunder ved anvendelse af betalingskort, sådan at der sikres en entydig elektronisk identifikation af betaler og betalingsmodtager.
Betaling af indbetalingskort på posthuset sidestilles med digital betaling.
Se BEK nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v. § 1.
Beløbsgrænse på 10.000 kr.
Betingelsen gælder, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inkl. moms.
Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende, anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår. Se LL § 8 Y, stk. 1.x
xHvis der er taget fradrag, uden at betingelserne er opfyldt.
Hvis der i et indkomstår er foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker allerede i indkomståret.
Hvis betaling først sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker. Se LL § 8 Y, stk. 2.
Hvis virksomheden ikke har mulighed for at betale via pengeinstitut eller betalingsinstitut
Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan virksomheden opnå sit fradrag ved at indberette oplysninger om
- det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren
- betalingen på SKATs hjemmeside. Denne indberetning skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse. Se LL § 8 Y, stk. 3.
Betaling, der sker ved byttehandel, modregning eller via mellemregningskonti
Betaling, der sker ved
- byttehandel
- modregning eller
- via mellemregningskonti,
sidestilles med digital betaling.
Dog skal betaling af byttesum, betaling af restbeløb efter modregning eller betaling ved udligning af mellemregningskonti sidestilles med kontant betaling i forhold til beløbsgrænsen efter LL § 8 Y, stk. 1.
Indberetning af disse betalinger efter LL § 8 Y, stk. 3, skal ske senest 14 dage efter betalingen, hvis der ikke betales digitalt.
Se BEK nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v. § 1.
x