Indhold

Afsnittet handler om, hvornår det må overvejes at tilbagekalde en konkursbegæring. 

Afsnittet indeholder:

• Generelt om tilbagekaldelse
• Kriterier
• Erstatningsansvar. 

Generelt om tilbagekaldelse

En konkursbegæring kan tilbagekaldes, indtil der er afsagt endeligt konkursdekret. Se KL § 21, stk. 3. 

Et endeligt konkursdekret foreligger, når der ikke længere er mulighed for at kære dekretet. Selv om konkursdekret er afsagt, kan konkursbegæringen derfor tilbagekaldes i følgende situationer:

• Når dekretet enten er kæret inden for kærefristen på to uger i KL § 251, stk. 1, eller med tilladelse efter KL § 251, stk. 2
• Når kærefristen på to uger endnu ikke er udløbet. 

Hvis landsretten har afsagt kendelse om konkurs, kan tilbagekaldelse ske, hvis Procesbevillingsnævnet efter KL § 254 har meddelt tredjeinstansbevilling. 

Kriterier

Der findes ingen faste regler for, hvornår en konkursbegæring, som RIM har indgivet, skal tilbagekaldes, men en beslutning herom hviler på en afvejning af, om gennemførelsen eller tilbagekaldelsen af konkursen er et nødvendigt eller tilstrækkeligt skridt til at sikre det offentliges krav. En skyldner kan derfor ikke forlange, at RIM tilbagekalder sin konkursbegæring. 

Et moment, der kan inddrages ved vurderingen af, om en konkursbegæring skal tilbagekaldes, kan være et betalingstilbud fra skyldneren, hvis tilbuddet ud fra en vurdering af skyldnerens økonomiske forhold må anses for rimeligt, og hvor der er sikkerhed for, at det kan opfyldes og føre til afvikling af restancen inden for kort tid. 

Tilbagekaldelsen af en indgivet konkursbegæring sker gennem Kammeradvokaten. 

Erstatningsansvar

Ved tilbagekaldelsen af en konkursbegæring skal RIM være opmærksom på risikoen for et eventuelt erstatningsansvar efter KL § 28.