Tilladelsesindehavere med udbud af online og/eller landbaserede væddemål samt onlinekasino skal behandle klager fra spillere om sit udbud af spil. Derfor skal en spiller sende sin klage til tilladelsesindehaveren.

Spilleren skal oplyse om sin identitet og begrunde klagen. I modsat fald, kan spiludbyder afvise klagen.

Spiludbyder skal behandle klagen hurtigst muligt. Hvis klagen ikke er afgjort inden 14 dage, skal spiludbyder i stedet oplyse spilleren om, hvornår der vil blive truffet en afgørelse.

Se BEK nr. 65/2012 § 14, BEK nr. 66/2012 § 29 og BEK nr. 67/2012 § 35.

Hvis spiludbyder ikke overholder fristen på 14 dage kan Spillemyndigheden i stedet kontaktes.

Se også

Se også:

  • Afsnit J.A.8.1.3 om henvendelser til forbrugerklagenævnet.