Tilladelsesindehaver skal indhente oplysninger om spillerens tilsigtede spilleomfang, samtidig med at spilleren afgiver sine identifikationsoplysninger (navn, adresse og CPR-nummer). Oplysningerne skal indhentes fra spilleren selv. Tilladelsesindehaver kan derfor ikke selv ud fra spillerens profil vurdere det forventede spilleomfang. Tilladelsesindehaver kan dog give spilleren valgmuligheder i form af eksempelvis foruddefinerede kategorier.