Indhold

Dette afsnit omhandler eksempler på afgørelser, hvor kommunalt tilskud er anset for et vederlag og dermed indgår i momsgrundlaget.

Afsnittet indeholder:

  • Eksempler på kommunale tilskud, som indgår i momsgrundlaget
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Eksempler på kommunale tilskud, som indgår i momsgrundlaget

Hvis tilskuddet ydes i tilskudsgiverens, interesse, anses det som en del af prisen for leverancen, og tilskuddet er dermed momspligtigt. Den direkte forbindelse mellem tilskud og pris vil nemlig som udgangspunkt foreligge, når tilskuddet ydes af den samme kreds af personer, som får leveret de pågældende varer eller ydelser. Dette gælder således for tilskud, som en kommune yder til dækning af anlægs- eller driftsudgifter i kommunale eller private forsyningsvirksomheder som fx fjernvarme- og vandværker og renovationsordninger, der betjener kommunens indbyggere. Tilskuddene vil her igennem skatterne blive betalt af den samme kreds af borgere, nemlig borgere med bopæl i kommunen, som nyder godt af leverancerne. Se TfS1997, 346TSS.

Nedenfor er der en række eksempler på afgørelser, hvor tilskuddet er anset for at indgå i momsgrundlaget:

  1. Tilskud fra kommunen til fjernvarmeselskab til gengæld for fjernvarmeforsyningsledninger
  2. Tilskud fra kommunen til vandværker til gengæld for vandleverance til kommunens borgere, er ydet i tilskudsgiverens interesse
  3. Tilskud fra kommunen til fjernvarmeværk til gengæld for fjernvarmeledninger
  4. Tilskud fra kommunen til handelsstandsforening reelt ydet til gengæld for juleudsmykning, flagallé
  5. Tilskud fra kommunen til dækning af underskud ved drift af fyldpladser til kommunens borgere, er ydet i tilskudsgiverens interesse
  6. Tilskud fra kommunen til leasingselskab til gengæld for billigere busdrift
  7. Tilskud fra kommunen til gengæld for vej til golfbane.

Ad a) Tilskud fra kommunen til fjernvarmeselskab til gengæld for fjernvarmeforsyningsledninger

En kommunes betaling til et fjernvarmeselskab for at levere varme til et udstykningsområde, skal indgå i momsgrundlaget. Beløbet tilfalder selskabet til finansiering af nødvendige fjernvarmeforsyningsledninger mv. til området. Det fastsatte beløb er indregnet i prisen for de enkelte parceller og afregnes kvartalsvis af kommunen til fjernvarmeselskabet. Se MNA1975, 397.

Ad b) Tilskud fra kommunen til vandværker til gengæld for vandleverance til kommunens borgere, er ydet i tilskudsgiverens interesse

En kommunes tilskud til etablering af et ringledningssystem for at sikre kommunens indbyggere en ligelig og stabil vandforsyning fra de i kommunen beliggende private vandværker, skal medregnes til vandværkernes momspligtige omsætning, da tilskuddet må betragtes som en del af betalingen for vandleverancen. Tilskuddet er indirekte via skatterne betalt af den samme kreds af personer, som nyder godt af leverancerne. Se MNA1980, 681.

Ad c) Tilskud fra kommunen til fjernvarmeværk til gengæld for fjernvarmeledninger

En kommunes betaling til et fjernvarmeværk, svarende til de faktiske entreprenørregninger, ekskl. moms, for etablering af et ledningsnet i 2 kommunale udstykninger, skal medregnes til momsgrundlaget. Det er anført, at der kun er tale om et udlæg (lån) fra kommunen til varmeværket. Der er imidlertid en så direkte forbindelse mellem den af kommunen ydede betaling og nedlæggelsen af fjernvarmeledningerne i de af kommunen tilhørende byggegrunde, at betalingen må anses for et vederlag, hvoraf der skulle betales moms. Se MNA1982, 796.

Ad d) Tilskud fra kommunen til handelsstandsforening reelt ydet til gengæld for juleudsmykning, flagallé

Tilskud, som en forening modtager fra kommunen, og som anvendes til juleudsmykning, er momspligtige, da alle kommunens borgere gennem skatterne betaler tilskuddet, og får en modydelse i form af udsmykningen. Det gælder uanset der fremlægges en erklæring fra kommunen, om at tilskuddet er ydet til foreningen og ikke som betaling for en modydelse. Se MNA1987, 976.

Der skal betales moms af kommunalt tilskud til en flagallé, når kommunen har ydet tilskuddet under forudsætning af, at foreningen driver en flagallé. Se MNA1987, 983.

Ad e) Tilskud fra kommunen til dækning af underskud ved drift af fyldpladser til kommunens borgere, er ydet i tilskudsgiverens interesse

En kommunes tilskud til dækning af underskud ved drift af kommunens fyldpladser skal indgå i momsgrundlaget, da tilskuddene er givet af samme kreds af personer, som modtager den momspligtige ydelse. Se MNA1990, 1118.

Ad f) Tilskud fra kommunen til leasingselskab til gengæld for billigere busdrift

En kommunes tilskud til et leasingselskab til indkøb af to lavtgulvbusser, er reelt en del af kommunens vederlag for busdriften, da der er en direkte sammenhæng mellem tilskuddet, leasingydelsens størrelse og kommunens betaling for busdriften. Tilskuddet skal derfor medregnes i momsgrundlaget. Tilskudsbeløbet er ikke et offentligt driftstilskud til etablering af en servicebusordning til gavn for fysisk handicappede, gangbesværede og ældres muligheder for at benytte den kollektive trafik. Se TfS1994, 747MNA.

Ad g) Tilskud fra kommunen til gengæld for vej til golfbane

Tilskud fra kommunen til anlæg af en kommunalt ejet vej skal indgå i momsgrundlaget, når tilskud er betinget af de angivne anlægsarbejders udførelse. Se SKM2002.607.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2002.607.LSR

I forbindelse med et selskabs ønske om at udvide sin golfbane stillede kommunen som betingelse, at der skulle anlægges en ny tilkørselsvej til golfbanen. Kommunens borgere kunne ikke acceptere den øgede trafikbelastning gennem en nærliggende landsby. Kommunen bidrog med halvdelen af udgiften. Både selskabet og X Kommune var angivet som bygherre. Kontrakten vedrørte amtsvej, kommunevej og privatvej. Det omhandlede tilskud måtte anses for delvist vederlag for den del af de af selskabet afholdte anlægsudgifter, der vedrører det kommunalt ejede vejanlæg og skal indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1.

TfS1994, 747MNA

En kommunes tilskud til et leasingselskabs indkøb af to lavtgulvsbusser skulle medregnes til leasingselskabets momsgrundlag efter ML § 27, stk. 1. Tilskuddet udgjorde reelt en del af kommunens vederlag for busdriften, da der var en direkte sammenhæng mellem tilskuddet, leasingydelsens størrelse og kommunens betaling for entreprenørens busdrift. Det var gjort gældende, at tilskudsbeløbet var et offentligt driftstilskud til etablering af en servicebusordning til gavn for fysisk handicappede, gangbesværede og ældres muligheder for at benytte den kollektive trafik. Kommunens tilskud var ydet til momspligtig virksomhed, nemlig udleje af busser. Tilskuddet indebar en lavere leasingydelse, der igen resulterede i en tilsvarende lavere betaling fra kommunen til entreprenøren. Da der dermed var en direkte sammenhæng mellem tilskuddet og leasingydelsen, og kommunens betaling tilsvarende blev nedsat som en direkte følge heraf, fastslog Momsnævnet, at det tilskud, der var ydet fra kommunen til indkøb af de to busser i leasingselskabet, skulle medregnes til leasingselskabets momsgrundlag efter ML § 27, stk. 1.

MNA1990, 1118

Der skulle betales moms af tilskud til dækning af underskud ved drift af kommunens fyldpladser. Kommunale tilskud til underskudsdækning ved drift af fyldpladser var momspligtige, da de måtte anses for at være givet af samme kreds af personer, som modtager den momspligtige ydelse.

MNA1987, 983

En handelsstandsforening klagede over toldvæsenets afgørelse om, at der skulle betales moms af et kommunalt tilskud til en flagallé. Kommunen afslog oprindeligt at betale for en flagallé, men tilbød i stedet at yde et tilskud til dækning af en del af foreningens udgifter til flagalleen. Da kommunen havde ydet tilskuddet under forudsætning af, at foreningen drev en flagallé, skulle der betales moms af tilskuddet.

MNA1987, 976

En handelsstandsforening anmodede Momsnævnet om genoptagelse af en tidligere afgørelse, som fastslog, at tilskud, som foreningen modtog fra kommunen, og som blev anvendt til juleudsmykning, var momspligtige. Afgørelsen var begrundet med, at alle kommunens borgere gennem skatterne betaler tilskuddet, og at de får en modydelse i form af udsmykningen.

Ved den fornyede behandling blev der fremlagt en erklæring fra kommunen, hvoraf det fremgik, at tilskuddet var ydet til foreningen og ikke som betaling for en modydelse. Nævnet fandt fortsat, at der for tilskuddet blev opnået en modydelse, uanset kommunens intentioner med tilskuddet, og nævnet fastholdt derfor sin afgørelse.

MNA1982, 796

Kommunen betalte et beløb til et fjernvarmeværk, svarende til de faktiske entreprenørregninger, ekskl. moms, for etablering af et ledningsnet i to kommunale udstykninger. Det var ikke kun et udlæg (lån) fra kommunen til varmeværket. Der var en så direkte forbindelse mellem kommunens betaling og nedlæggelsen af fjernvarmeledningerne i de kommunale byggegrunde, at betalingen måtte anses for et momspligtigt vederlag.

MNA1980, 681

En kommune ydede tilskud til etablering af et ringledningssystem for at sikre kommunens indbyggere en ligelig og stabil vandforsyning fra de i kommunen beliggende private vandværker. De nævnte tilskud skulle medregnes til vandværkernes momspligtige omsætning, da tilskuddet måtte betragtes som en del af betalingen for vandleverancen, og fordi tilskuddet indirekte via skatterne blev betalt af den samme kreds af personer, som nyder godt af leverancerne.

MNA1975, 397

En kommune havde i forbindelse med byggemodning af et større antal parcelhusgrunde tinglyst en servitut, der bestemmer, at der ikke må anvendes individuel opvarmning ved hjælp af skorsten (fx oliefyr) i de enkelte ejendomme. Parcelkøberne måtte derfor enten vælge fjernvarme eller el til opvarmning.

Et fjernvarmeselskab havde betinget sig, for at ville påtage sig at levere varme til udstykningsområdet, at kommunen ved afsætning af de omhandlede parceller opkrævede et beløb på 4 kr. pr. m2 pr. parcel, uanset hvilken opvarmningsform parcelkøberne valgte. Beløbet tilfaldt selskabet til finansiering af nødvendige fjernvarmeforsyningsledninger mv. til området. Det fastsatte beløb blev indregnet i prisen for de enkelte parceller og blev afregnet kvartalsvis af kommunen til fjernvarmeselskabet.

Fjernvarmeselskabet skulle betale moms af de beløb, som det modtog fra kommunen.