Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår en virksomhed ikke skal betale lønsumsafgift af voksen- og videreuddannelser. Se LAL § 1, stk. 2, nr. 1, 10 og 11.

Afsnittet indeholder:

  • Folkeoplysende voksenundervisning
  • Daghøjskoleundervisning
  • Folkeuniversitetsvirksomhed
  • Almen voksenuddannelse
  • Danskuddannelse til voksne udlændinge
  • Særlige kompetencegivende voksenuddannelser
  • Erhvervsrettet voksenuddannelse
  • Deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven
  • Åben uddannelse på videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
  • Maritime uddannelser
  • Professionshøjskoler
  • Særligt om underleverandørydelser
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Folkeoplysende voksenundervisning

Der skal ikke betales lønsumsafgift af folkeoplysende voksenundervisning, der er omfattet af folkeoplysningslovens afsnit I. Se LAL § 1, stk. 2, nr. 1.

Hovedorganisationer inden for folkeoplysende voksenundervisning skal ikke betale lønsumsafgift af de aktiviteter, som vedrører undervisning, der er fritaget for lønsumsafgift efter LAL § 1, stk. 2, nr. 1. Se LAL § 1, stk. 3.

Hovedorganisationerne skal ikke betale lønsumsafgift af fællesopgaver som fx:

  • administration
  • regnskabsførelse
  • fælles annoncering
  • andre lignende fællesopgaver.

Se bemærkningerne i LF 46 2007/2.

Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter:

  • undervisning
  • studiekredse
  • foredragsvirksomhed
  • debatskabende aktiviteter

hvortil der som udgangspunkt er knyttet deltagerbetaling.

Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for sit eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Folkeoplysende voksenundervisning finder sted på fx aftenskoler eller i oplysningsforbund.

Daghøjskoleundervisning

Der skal ikke betales lønsumsafgift af daghøjskoleundervisning, der er omfattet af afsnit II a i folkeoplysningsloven. Se LAL § 1, stk. 2, nr. 1.

Hovedorganisationer inden for daghøjskoleundervisning skal ikke betale lønsumsafgift af de aktiviteter, som vedrører undervisning, der er fritaget for lønsumsafgift efter LAL § 1, stk. 2, nr. 1. Se LAL § 1, stk. 3.

Hovedorganisationerne skal ikke betale lønsumsafgift af fællesopgaver som fx:

  • administration
  • regnskabsførelse
  • fælles annoncering
  • andre lignende fællesopgaver.

Se bemærkningerne i LF 46 2007/2.

Daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning tilrettelagt for voksne med et folkeoplysende sigte, der bl.a. kan fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, eller med et beskæftigelsesfremmende sigte.

Daghøjskolerne er organiseret som uafhængige selvejende institutioner og ikke som foreninger.

Undervisningsministeriet har et institutionsregister, hvor der er en oversigt over daghøjskoler. Se mere på www.uvm.dk.

Folkeuniversitetsvirksomhed

Der skal ikke betales lønsumsafgift af folkeuniversitetsvirksomhed, der er omfattet af afsnit III i folkeoplysningsloven. Se LAL § 1, stk. 2, nr. 1.

Hovedorganisationer inden for folkeuniversitetsvirksomhed skal ikke betale lønsumsafgift af de aktiviteter, som vedrører undervisning, der er fritaget for lønsumsafgift efter LAL § 1, stk. 2, nr. 1. Se LAL § 1, stk. 3.

Hovedorganisationerne skal ikke betale lønsumsafgift af fællesopgaver som fx:

  • administration
  • regnskabsførelse
  • fælles annoncering
  • andre lignende fællesopgaver.

Se bemærkningerne i LF 46 2007/2.

Formålet med Folkeuniversitets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater.

www.folkeuniversitetet.dk kan der findes en oversigt over folkeuniversiteter.

Almen voksenuddannelse

Der skal ikke betales lønsumsafgift af almen voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse. Se LAL § 1, stk. 2, nr. 10.

Almen voksenuddannelse finder sted på voksenuddannelsescentre (VUC) og enkelte andre institutioner.

Undervisningsministeriet har et institutionsregister, hvor der er en oversigt over voksenuddannelsescentre. Se mere på www.uvm.dk.

Danskuddannelse til voksne udlændinge

Der skal ikke betales lønsumsafgift af danskuddannelse omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Se LAL § 1, stk. 2, nr. 11.

Danskuddannelse udbydes fx af:

  • kommunale og private sprogcentre
  • offentlige uddannelsesinstitutioner
  • uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige
  • private udbydere.

Undervisningsministeriet har et institutionsregister, hvor der er en oversigt over sprogcentre. Se mere på www.uvm.dk.

Særlige kompetencegivende voksenuddannelser

Der skal ikke betales lønsumsafgift af særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VFV-loven). Se LAL § 1, stk. 2, nr. 11.

Erhvervsrettet grunduddannelse udbydes fx af AMU-centre.

Videreuddannelsessystemet omfatter:

  • videregående voksenuddannelse
  • diplomuddannelse
  • masteruddannelse.

Videregående voksenuddannelse (VVU) udbydes typisk på erhvervsakademier.

Diplomuddannelser udbydes typisk på professionshøjskoler.

Masteruddannelser udbydes typisk på universiteterne.

Erhvervsrettet voksenuddannelse

Der skal ikke betales lønsumsafgift af erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (ÅU-loven). Se LAL § 1, stk. 2, nr. 11.

Åben uddannelse er fx erhvervsrettede:

  • deltidsuddannelser
  • heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid
  • enkeltfag
  • fagspecifikke kurser
  • korte kurser
  • særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven

Der skal ikke betales lønsumsafgift af deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven. Se LAL § 1, stk. 2, nr. 11.

Universiteterne kan ifølge universitetsloven udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter som deltidsuddannelse:

  • Masteruddannelse
  • Anden efter- og videreuddannelse
  • Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse
  • Alle de uddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde på heltid, enkeltfag fra disse samt fagspecifikke kurser.

Undervisningsministeriet har et institutionsregister, hvor der er en oversigt over universiteter. Se mere på www.uvm.dk

Åben uddannelse på kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Der skal ikke betales lønsumsafgift af åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Se LAL § 1, stk. 2, nr. 11.

Kunstneriske uddannelsesinstitutioner er fx:

  • Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
  • Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
  • Arkitektskolen Århus
  • Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
  • Det Jyske Musikkonservatorium
  • Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
  • Rytmisk Musikkonservatorium
  • Statens Teaterskole
  • Den Danske Filmskole.

Maritime uddannelser

Der skal ikke betales lønsumsafgift af maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser. Se LAL § 1, stk. 2, nr. 11.

Uddannelserne foregår på uddannelsesinstitutioner og kurser, der godkendes af Søfartsstyrelsen.

Lov om maritime uddannelser omfatter uddannelse af:

  • enhedsofficerer, skibsførere, styrmænd og skippere
  • maskinmestre og skibsmaskinister
  • skibsassistenter
  • skibskokke, cateringpersonale m.fl.
  • fiskere 
  • efteruddannelse af maritimt personel, herunder kurser, som i henhold til den for søfarts- og fiskeriområdet gældende lovgivning er obligatoriske.

Undervisningsministeriet har et institutionsregister, hvor der er en oversigt over maritime uddannelsesinstitutioner. Se mere på www.uvm.dk.

Professionshøjskoler

Der skal ikke betales lønsumsafgift af uddannelser omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Se LAL § 1, stk. 2, nr. 11.

Professionshøjskolers udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed, er dog omfattet af lønsumsafgiftspligten. Se LAL § 1, stk. 2, nr. 11.

Professionshøjskoler udbyder fx uddannelser som:

  • lærer
  • pædagog
  • socialrådgiver
  • diplomingeniør.

Undervisningsministeriet har et institutionsregister, hvor der er en oversigt over professionshøjskoler. Se mere på www.uvm.dk.

Særligt om underleverandørydelser

Virksomheden skal betale lønsumsafgift, når den som underleverandør leverer momsfri varer og ydelser med nær tilknytning til momsfri undervisning efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum. Se LAL § 1, stk. 1, 1. punktum.  

Virksomheden er dog fritaget for at betale lønsumsafgift, når køberen anvender varerne og ydelserne til undervisning, der er fritaget for lønsumsafgift efter LAL § 1, stk. 2. Se LAL § 1, stk. 2 og SKM2009.439.SR.

Se også

Se også afsnit D.A.5.3.7 om momsfritagelse for underleverandørydelser til undervisning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2010.414.LSR

En virksomhed var omfattet af lønsumsafgiftspligten for levering af akupunkturkurser, der var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, herunder også akupunkturkurser afholdt i udlandet. Det afgørende for lønsumsafgiftspligten var, hvad virksomheden leverede. Leveringsstedet efter momsloven havde derfor ingen betydning for lønsumsafgiftspligten.

SKM2009.439.SR

En offentlig virksomhed, organiseret som en selvejende statslig uddannelsesinstitution, tilbød videregående uddannelser inden for flere uddannelsesområder.

  • Ikke lønsumsafgiftspligtig:  Institutionen skulle ikke betale lønsumsafgift af sit momsfrie salg af lærerkraft/undervisning, som blev leveret i nær tilknytning til køberens momsfri undervisningsydelser, når køberens undervisningsydelser var fritaget for lønsumsafgift efter LAL § 1, stk. 2.
  • Lønsumsafgiftspligtig:  Institutionen skulle betale lønsumsafgift af sit momsfrie salg af lærerkraft/undervisning, som blev leveret i nær tilknytning til køberens momsfri undervisningsydelser, når køberens undervisningsydelser var omfattet af lønsumsafgiftspligten efter LAL § 1, stk. 1.
  • Lønsumsafgiftspligtig:  Institutionen skulle betale lønsumsafgift af den del af lønsummen, som knyttede sig til udviklingsprojekter, der blev udført i forbindelse med lønsumsafgiftspligtige undervisningsaktiviteter.
  • Ikke lønsumsafgiftspligtig:  Institutionen skulle ikke betale lønsumsafgift af den del af lønsummen, som knyttede sig til udviklingsprojekter, der blev udført i forbindelse med undervisningsaktiviteter, der var fritaget for lønsumsafgift, fordi undervisningen ikke blev udført mod vederlag.
  • Lønsumsafgiftspligtig:  Institutionen skulle betale lønsumsafgift af momsfri undervisningsydelser til andre offentlige institutioner inden for institutionens eget ministerområde. ML § 9 (offentlige institutioners leverancer) fandt ikke anvendelse ved fastlæggelsen af hvilke leverancer, der var omfattet af lønsumsafgiftspligten efter LAL § 1, stk. 1.

SKM2009.120.SR

En fond leverede undervisningsydelser omfattet af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Undervisningen blev anset for leveret i nær tilknytning til social forsorg og bistand, som er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 2. Undervisningen var derfor fritaget for lønsumsafgift.

Se afsnit D.A.5.2.2.4 om momsfritagelse for varer og ydelser leveret i nær tilknytning til social forsorg og bistand.