åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.8.3.1.1.1 Varslingsfristen" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

 

SKAT kan ikke sende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end tre år efter angivelsesfristens udløb. Se SFL § 31, stk. 1, 1. pkt.

SKAT kan ikke sende varsel om ændring af godtgørelse af afgift senere end tre år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende. Se SFL § 31, stk. 1, 2. pkt.

Varslingsfristen gælder både forhøjelser og nedsættelser.

Kravene til en varsling vedrørende moms og afgifter fremgår af SFL § 19. Det er en forudsætning for at varsle en ændring, at sagen forinden er fuldt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå. Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at SKAT kan varsle en ansættelsesændring.

Se også afsnit A.A.7.4.5, afsnit A.A.7.4.7 og afsnit A.A.7.4.3.

Om rettidig varsling og fornyet varsling, se A.A.8.2.1.1.