Religiøse samfund skal ikke betale lønsumsafgift af anden økonomisk virksomhed. Se LAL § 2a og lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 1.
Ved religiøse samfund forstås:
- Trossamfund anerkendt i henhold til kongelig resolution
- Trossamfund, som Kirkeministeriet har meddelt vielsesbemyndigelse
- Folke- og frikirkelige organisationer
- Missionsselskaber
- Frie kirkelige organisationer
- Private og selvejende kirkelige institutioner
- Frimenigheder og frikirker.
Religiøse samfund skal ikke betale lønsumsafgift af de aktiviteter, som vedrører den religiøse interessevaretagelse.
Religiøse samfund skal dog betale lønsumsafgift af de aktiviteter, som er omfattet af lønsumsafgiftspligten i LAL § 1, stk. 1, 1. punktum, 1. led. Det betyder, at religiøse samfund fx skal betale lønsumsafgift af undervisning, der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, når undervisningen ikke er omfattet af undtagelserne i LAL § 1, stk. 2. Religiøse samfund skal også betale lønsumsafgift af ydelser i nær tilknytning til bisættelser, der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 16.
Se også
Se også:
- afsnit D.B.2.3 om hvornår virksomheden skal betale lønsumsafgift af undervisning og kursusvirksomhed
- afsnit D.B.2.10 om hvornår virksomheden skal betale lønsumsafgift af ydelser i nær tilknytning til bisættelser.