Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-273/11, Mecsek-Gabona Kft

xDa Momssystemdirektivet ikke indeholder konkrete bestemmelser, om hvilke beviser de afgiftspligtige skal fremlægge for at opnå momsfritagelse i forbindelse med leveringer inden for EU, tilkommer det medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 131 at fastsætte betingelserne for (bevis for) fritagelse med henblik på at sikre en korrekt og enkel anvendelse af fritagelserne og på at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug. Medlemsstaterne skal imidlertid ved udøvelsen af deres beføjelser overholde de generelle retsprincipper, der er en del af Unionens retsorden, som bl.a. omfatter retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.x

xMomssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at retten til momsfritagelse for en levering inden for EU kan nægtes sælgeren under sådanne omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede under forudsætning af, at det på baggrund af objektive forhold er fastslået, at sælgeren ikke har opfyldt de forpligtelser, der påhvilede den pågældende for så vidt angår bevis, eller at sælgeren vidste eller burde have vidst, at den transaktion, som den pågældende gennemførte, var led i svig fra erhververens side, og sælgeren ikke har truffet enhver foranstaltning, som den pågældende med rimelighed var i stand til, for at undgå sin egen deltagelse i denne svig.x

xFritagelsen for en levering inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 138, stk. 1, kan ikke nægtes en sælger alene med den begrundelse, at afgiftsmyndigheden i en anden medlemsstat har foretaget en sletning af erhververens momsregistreringsnummer, der, selv om den fandt sted efter leveringen af varen, har fået virkning med tilbagevirkende kraft fra en dato, der ligger før denne levering.x 

C-587/10, Vogtländische Straßen-, Tief- und Rohrleitungsbau GmbH Rodewisch (VSTR)

xDomstolen fandt, at EU´s momsregler ikke er til hinder for, at skattemyndighederne i et EU-land gør momsfritagelsen ved grænseoverskridende leverancer af varer inden for EU betinget af, at leverandøren angiver kundens (erhververens) momsregistreringsnummer. Som en undtagelse herfra udtaler domstolen, at myndighederne ikke kan afslå momsfritagelse, når leverandørenx

• xefter at have truffet alle de foranstaltninger, der med rimelighed kan kræves, ikke er i stand til i god tro at angive kundens momsregistreringsnummer, menx
• xi øvrigt er fremkommet med andre oplysninger, som i tilstrækkelig grad kan godtgøre, at kunden er en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab ved den nævnte transaktion.x

xVSTR-dommen giver kun som en undtagelse i ganske særlige omstændingheder, mulighed for momsfritagelse, når erhververen ikke er momsregistreret i et andet EU-land.x

xDertil kommer, at dommen ikke berører de pligter i forbindelse med EU-handel, som er omhandlet i A.B.4.2.2.1 Leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande.x

C-430/09, Euro Tyre Holding BV

Hvis en vare:

• er genstand for to på hinanden følgende leveringer mellem afgiftspligtige personer inden for EU, men
• der kun er tale om én enkelt forsendelse inden for EU

skal der ved afgørelsen af, hvilken transaktion forsendelsen skal tilskrives (dvs. enten den første eller den anden levering) foretages en samlet bedømmelse af alle sagens relevante omstændigheder.  

C-285/09, Straffesagen mod R

Et EU-land (afsendelseslandet) kan afslå momsfritagelse for en EU-leverance, selvom der faktisk har fundet en levering sted, hvis leverandøren ved leveringen har skjult den faktiske modtagers identitet, for at denne kunne unddrage sig betalingen af moms. Leverandøren havde i den konkrete sag bevidst udstedt fakturaer med indholdsmæssige urigtigheder.

C-184/05, Twoh

Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, sammenholdt med:

• Rådets direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte og indirekte skatter, og
• Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter,

skal fortolkes således, at skattemyndighederne i det EU-land, hvorfra varer forsendes eller transporteres som led i en EU-leverance, ikke er forpligtet til at anmode om oplysninger hos myndighederne i modtagerlandet.

C-146/05, Albert Collée

Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, er til hinder for, at myndighederne nægter at momsfritage en EU-leverance, som faktisk har fundet sted, alene med den begrundelse, at der ikke er foretaget en rettidig bogføring af leveringen. Ved efterprøvelse af retten til momsfritagelse skal en national domstol ikke tage hensyn til, at den afgiftspligtige i første omgang bevidst skjulte, at der forelå en EU-leverance, medmindre der er risiko for tab af skatte- og afgiftsindtægter, og den afgiftspligtige ikke fuldstændigt har elimineret risikoen herfor.

C-409/04, Teleos m.fl.

EU-domstolen udtalte om bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1:

• Begrebet "forsendes" skal fortolkes således, at momsfritagelsen for levering inden for EU først kan anvendes, når retten til som ejer at råde over varen er overdraget til erhververen, og når sælgeren har godtgjort, at varen er blevet forsendt eller transporteret til et andet EU-land, og at varen - efter denne forsendelse eller transport - fysisk har forladt det første EU-lands område.
• Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, kan være til hinder for, at en sælger i god tro nægtes momsfritagelse. Nærmere bestemt skal en sælger i god tro ikke kunne nægtes momsfritagelse, når erhververen har fremlagt falske beviser for, at varerne er ført ud af oprindelseslandet og ind i bestemmelseslandet. Det er dog en betingelse, at sælgeren har gjort alt, hvad der stod i hans magt, for at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne om moms.
• Hvis erhververen har fremlagt en momsangivelse for skattemyndighederne i bestemmelseslandet om erhvervelse inden for EU, kan dette udgøre et supplerende bevis for, at varerne faktisk har forladt oprindelseslandets område, men det er ikke et afgørende bevis med henblik på momsfritagelse i henhold til artikel 138, stk. 1.

C-245/04, EMAG Handel Eder OHG

I det omfang:

• to på hinanden følgende leveringer af de samme varer foretages mellem afgiftspligtige personer inden for EU, og
• disse transaktioner alene giver anledning til én og samme forsendelse inden for EU

kan der alene opnås momsfritagelse for én af disse to leveringer i henhold til momsdirektivets artikel 138, stk. 1.

Højesteretsdomme

SKM2007.128.HR

En sælger af mobiltelefoner ønskede at stille følgende spørgsmål til EU-domstolen: Skal artikel 28 c, pkt. A, litra a, i sjette momsdirektiv (nu momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1), fortolkes således, at medlemsstaterne generelt kan betinge momsfritagelsen af, at erhververen er registreret for moms i et andet EU-land?

Højesteret fastslog, at der ikke var nogen tvivl om, at EU-landene kunne betinge momsfritagelsen af dette. Anmodningen om en præjudiciel forelæggelse blev derfor afvist. Selskabet hævede efterfølgende anken.

Tidligere instans SKM2005.161.VLR.

xSammenhold med C-587/10, VSTR.x

SKM2006.277.HR

Højesteret stadfæstede dommen med henvisning til de grunde, som Landsretten havde anført. En sælger af skrot havde ikke godtgjort, at betingelserne for momsfritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, var opfyldt i forbindelse med salg af skrot til en tysk statsborger og et tysk selskab. Skrotsælgeren havde hverken indsendt lister i henhold til ML § 54, eller fremlagt fragtbreve eller lignende, der viste, at han havde leveret skrot, der var forsendt eller transporteret til et andet EU-land.

Tidligere instans SKM2003.362.VLR.

Landsretsdomme

En dansk sælger kunne ikke dokumentere, at varer faktisk var forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Den danske sælger blev derfor afkrævet dansk moms. Landsretten bemærkede, at der påhviler sælger en særlig skærpet bevisbyrde, når det hævdes, at leverancer til et andet EU-land, der hverken er indberettet til EU-listesystemet eller fremgår af sælgerens regnskaber, har fundet sted.

SKM2010.577.ØLR

• En virksomhed havde på tilstrækkelig vis dokumenteret, at varer var forsendt til et andet EU-land, og salgene kunne derfor ske momsfrit, jf. ML § 34, stk. 1, nr. 1. Landsretten lagde bl.a. vægt på:
• en erklæring og en forklaring fra speditøren om, at varerne var udført af Danmark til en destination inden for EU,
• at handlerne ikke sås at være indgået i momssvindel, samt
• at virksomheden havde foretaget korrekte indberetninger til listesystemet.

SKM2006.269.VLR

Et dansk selskabs leverancer af dataudstyr til en ikke-momsregistreret svensk køber blev anset for momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. Det danske selskab havde efter Vestre Landsrets opfattelse udvist den fornødne omhu for at sikre, at erhververen var momsregistreret. Det var ubestridt, at varerne rent faktisk var blevet leveret i Sverige. Det danske selskab var derfor i god tro om, at betingelserne for momsfri leverancer i ML § 34, stk. 1, nr. 1, var opfyldt.

Det blev i sagen - med Skatteministeriets tiltrædelse - fastslået, at ML § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse, jf. den citerede erklæring i dommen fra Rådet og Kommissionen vedrørende den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektiv.

SKM2005.278.ØLR

Efter Østre Landsrets vurdering var der ikke foretaget leverancer til en momsregistreret virksomhed, jf. ML § 34, stk. 1, nr. 1. Sælgeren havde listeangivet et salg til Sverige, men det anførte momsnummer tilhørte et selskab, som var gået konkurs. I sælgerens interne bogholderi og på fakturaerne var salget angivet som sket til en privatperson, som ikke var momsregistreret.

SKM2005.161.VLR

En leverance af mobiltelefoner til en ikke-momsregistreret svensk virksomhed kunne ikke anses for momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. Erhververen var ikke momsregistreret, og betingelserne i ML § 34, stk. 1, nr. 1, var derfor ikke opfyldt.

Senere instans SKM2007.128.HR. Sælgeren fik her afslag på en anmodning om en præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen.

xSammenhold med C-587/10, VSTR.x

SKM2003.400.ØLR

Et selskab havde solgt varer til en køber i et andet EU-land. Mellem selskabet og køber var det aftalt, at køber skulle forestå transporten af varerne til sit hjemland. Før varerne forlod Danmark, havde erhververen videresolgt dem. Det kunne herefter konstateres, at varerne enten forblev i Danmark eller blev eksporteret til et tredjeland. Med henvisning til en række konkrete forhold, herunder at selskabet havde et længerevarende kendskab til køber, og at nogle af varerne var blevet betalt af andre end køber, fastslog Landsretten, at selskabet ikke på tilstrækkelig vis havde sikret sig, at de solgte varer faktisk blev fremsendt til et andet EU-land. Selskabet havde derfor ikke været berettiget til at sælge momsfrit efter ML § 34, stk. 1, nr. 1.

Byretsdomme

SKM2008.55.BR

Byretten fandt efter en konkret bedømmelse, at en metalskrotvirksomhed havde foretaget sig det fornødne for at sikre, at den handlede med en momsregistreret køber. Virksomheden havde via internettet kontrolleret, at erhververen var momsregistreret hos de svenske myndigheder. Samhandlen foregik over en kort periode, hvor der efter rettens opfattelse ikke var forhold, der tydede på, at momsregistreringen var ophørt i perioden.

Landsskatteretskendelser

SKM2007.459.LSR

En leverance af mobiltelefoner til en virksomhed i Irland blev efter en konkret vurdering anset for momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, uanset at den irske virksomhed inden leveringstidspunktet var blevet afmeldt fra registrering.