Indhold

Dette afsnit handler om de forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Ligningsrådets formel
  • Black-Scholes
  • Binominal modellen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Lignings- og Skatterådet har gennem tiden godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier. Ved aktier optaget til handel på et reguleret marked skal Black-Scholes-modellen anvendes til værdiansættelse.

Ligningsrådets formel

Vedrørende værdiansættelse af tegningsretter har Ligningsrådet i TfS 1995, 197 og 242 LR, opstillet en vejledende beregningsmodel. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

"Ved værdiansættelsen af de pågældende tegningsretter bør der efter Ligningsrådets opfattelse - idet der ikke er forelagt Rådet holdepunkter for en anden beregningsmetode - lægges særlig vægt på exerciseprisen (afviklingsprisen) i forhold til aktiernes markedskurs på tildelingstidspunktet, tegningsrettens løbetid og det på værdiansættelsestidspunktet aktuelle lånerenteniveau efter skat. I henhold til de nævnte afgørelser kan man i mangel af andet finde en tegningsrets værdi i procent af markedskursen på en aktie ved at benytte følgende formel:

H x L x R / 100 = F

Hvor H er den underliggende akties handelsværdi i procent af exerciseprisen, L er løbetiden angivet i måneder, R er diskontoen på tildelingstidspunktet + 4 pct. reduceret med 50 pct., svarende til lånerenten efter skat, og F er tegningsrettens værdi i procent af markedskursen på en aktie."

I en bindende forhåndsbesked om værdiansættelse af tegningsretter har Ligningsrådet tilkendegivet, at den formel til beregning af værdien af tegningsretter, der er udarbejdet af Aktieanalysegruppen, kun er vejledende for skønnet over aktivets værdi. Se TfS 1995, 197 LR og TfS 1995, 242 LR,

Beregningsmodellen forudsætter også en vis naturligt begrundet sammenhæng mellem den aktuelle markedskurs og exercisepris (afviklingspris). Tegningskursen var i det forelagte tilfælde cirka tre gange højere end den aktuelle markedskurs. Der var også tale om aktier i et børsnoteret selskab, hvorefter beregning af aktiernes volatilitet (udsving i aktiekursen) var mulig.

Nyeste praksis for værdiansættelse af unoterede aktier med Ligningsrådets formel er SKM2010.714.SR og SKM2010.715.SR.

Black-Scholes

Ligningsrådet fandt i en sag, at værdien af tegningsretten kunne fastsættes på baggrund af Black-Scholes' beregningsmodel til værdiansættelse af købe- og tegningsretter. Se TfS 1999, 832 LR.

I en anden sag fastslog Ligningsrådet, at når det er muligt at fastsætte volatiliteten med sikkerhed skal denne indgå i beregningen af en tegningsrets værdi. Så ved værdiansættelse af tegningsretter til børsnoterede aktier skal man anvende Black-Scholes' beregningsmodel. Se SKM2002.540.LR.

I en tredje sag nåede Skatterådet frem til at, handelsværdien af købe- og tegningsretter efter praksis fastsættes efter Black & Scholes-modellen, når det underliggende aktiv er børsnoterede aktier, hvor aktiens volatilitet (følsomhed for kursudsving) kan opgøres. SKAT udtaler derfor vejledende, at Black-Scholes-modellen kan anvendes til at værdiansætte retserhvervede optioner ved tilflytning. Se SKM2010.542.SR.

Binominal-modellen

I en sag har Skatterådet godkendt Binominal-modellen til værdiansættelse af tegningsretter til unoterede aktier. Det fremgår af afgørelsen at, SKAT har vurderet de enkelte forudsætninger og den afledte beregningsfremgangsmetode efter Binomial-modellen. Ud fra en samlet konkret vurdering er det SKATs opfattelse, at værdien af tegningsretterne som beregnet af spørger kan fastsættes efter Binomial-modellen. Se SKM2010.395.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2010.715.SR

Modtagelse og udnyttelse af en nærmere beskreven køberet til aktier ville ikke have andre skattemæssige konsekvenser, end at aktierne ville blive anset for anskaffet for det beløb, som aktierne ifølge køberetten kunne erhverves for.

Ligningsrådets formel

SKM2010.714.SR

Et selskab, der var 100 pct. ejet af A, kunne uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser give en option, der gav ret til køb af aktier i selskabet C, til et selskab, der var 100 pct. ejet af A's søn B, idet udnyttelseskursen for købsoptionen var væsentligt højere end værdien af aktierne inkl. goodwill, beregnet efter Ligningsrådets vejledende værdiansættelsesregler. Værdien af købsoptionen blev derfor anset for kun at udgøre et ubetydeligt beløb. Udnyttelseskursen kunne uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser nedsættes forholdsmæssigt med udloddet udbytte udover kr. 500.000 årligt i perioden fra aftalens indgåelse og frem til dens eventuelle udnyttelse.

Ligningsrådets formel

SKM2010.542.SR

Skatterådet nåede frem til at, handelsværdien af optioner efter praksis fastsættes efter Black-Scholes modellen, når det underliggende aktiv er børsnoterede aktier, hvor aktiens volatilitet (følsomhed for kursudsving) kan opgøres. SKAT udtaler derfor vejledende, at Black & Scholes-modellen kan anvendes til at værdiansætte retserhvervede optioner ved tilflytning.

Black-Scholes modellen

SKM2010.395.SR

Binomialmodellen kan anvendes ved værdiansættelse af tegningsretter til unoterede aktier. Det er Skatterådets opfattelse, at hvor tegningsretter, i kraft af performancebetingelser, retserhverves i flere tempi, skal vurderingen af, hvor meget der vil kunne omfattes af LL § 7 H i de enkelte retserhvervelsesår, ske i forhold til årslønnen i tildelingsåret. En eventuelt overskydende del af de retserhvervede tegningsretter, som ikke kan omfattes af LL § 7 H omfattes i stedet af LL § 28, hvorfor arbejdsgiverselskabet kan opnå fradrag for forskellen mellem aktiernes markedskurs og tegningskursen på tidspunktet for udnyttelsen.

Binomialmodellen

SKM2002.540.LR

En direktør havde indgået aftale om tildeling af warrants (tegningsretter) til aktier i det selskab han var ansat i og ønskede nu at overdrage disse tegningsretter til et af ham 100 pct. ejet selskab. Aktierne som kunne tegnes var børsnoterede. Det ønskedes nu klarlagt hvilken metode, der skulle anvendes ved værdiansættelsen, når tegningsretterne blev overdraget, og hvornår løbetiden skulle beregnes fra. Ligningsrådet fastslog, at når det underliggende aktiv ved værdiansættelse af warrants var børsnoterede aktier, så skal Black-Scholes modellen anvendes, dog under den forudsætning, at volatiliteten kan beregnes med sikkerhed. Vedrørende spørgsmålet om løbetiden fastslog Ligningsrådet, at løbetiden skal beregnes fra overdragelsestidspunktet og frem til den sidste dag, hvor de pågældende warrants kan udnyttes.

Black-Scholes modellen

TfS 1999, 832 LR

Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked om værdiansættelse af warrants. Ligningsrådet bemærkede, at den af Aktieanalysegruppen udarbejdede formel til beregning af værdien af warrants, jf. TfS 1995, 197 og TfS 1995, 242, alene er vejledende for skønnet over aktivets værdi. Beregningsmodellen forudsætter også en vis naturligt begrundet sammenhæng mellem den aktuelle markedskurs og exerciseprisen. Tegningskursen var i det forelagte tilfælde cirka tre gange højere end den aktuelle markedskurs. Der var også tale om aktier i et børsnoteret selskab, hvorefter beregning af aktiens volatilitet var mulig. Ligningsrådet fandt herefter, at værdien af tegningsretten kunne fastsættes på baggrund af Black-Scholes' model til værdiansættelse af optioner.

Black-Scholes modellen

TfS 1995, 242 LR

Meddelelsen har udelukkende til formål at korrigere en fejl i TfS 1995, 197 LR. Rettelsen fremgår også af TfS 1995, 1997 LR.

Meddelelsen har til formål at korrigere en fejl i TfS 1995, 197, LR.

TfS 1995, 197 LR

I et aktieselskab ønskedes selskabets direktør tildelt et antal warrants, der skulle tildeles vederlagsfrit. Af warrantsaftalen fremgik, at hver warrant gav ret til tegning af i alt nom. 100 kr. aktier i selskabet i perioden 2/10 1997 til 1/10 1998 til kurs 400 med tillæg af 0,333 pct. pr. påbegyndt måned fra tildelingsdagen med mulighed for reguleringer. De tildelte warrants kunne ikke overdrages uden bestyrelsens samtykke og kunne ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning.

Ligningsrådets formel