Indhold

Dette afsnit beskriver, om RIM kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner, der er under insolvensbehandling.

Afsnittet indeholder:

• Lønindeholdelse hos en skyldner under rekonstruktion
• Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs
• Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Lønindeholdelse hos en skyldner under rekonstruktion

Pr. 1.april 2011 trådte de nye regler om rekonstruktion i kraft. Rekonstruktion kan ske i form af en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse. Virkningen af en tvangsakkord svarer i det væsentlige til de hidtil gældende regler herom.

Under rekonstruktionsbehandlingen er individualforfølgning mod skyldneren som udgangspunkt udelukket. Der er dog adgang til modregning, omstødelse og videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler efter regler, der i vidt omfang svarer til reglerne i konkurs. Skyldneren kan endvidere med rekonstruktørens samtykke med bindende virkning for medkontrahenten videreføre indgåede gensidigt bebyrdende aftaler, herunder under visse betingelser misligholdte og ophævede aftaler.

En påbegyndt lønindeholdelse kan således fortsætte efter anmodning om rekonstruktion, og en ny lønindeholdelse kan iværksættes.

Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs

Konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der tilfalder ham under konkursen. Jf. KL § 32. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen - og hvad der træder i stedet for - indgår derimod ikke i konkursmassen. Det vil sige, at der er mulighed for lønindeholdelse i skyldnerens indtægt.

Er der iværksat lønindeholdelse, før konkursdekretet er afsagt, kan lønindeholdelsen fortsætte, medmindre en revurdering af skyldners økonomiske situation er påkrævet. Er dette tilfældet, må skyldneren rette henvendelse til RIM og anmode om en revurdering.

Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt og mens konkursbehandlingen foregår. Se UfR 1987.755/2H. Den anmeldte restance skal i disse tilfælde nedskrives med det beløb, der inddrives via lønindeholdelse. Konkurs frigør ikke skyldneren for ufyldestgjort gæld, og lønindeholdelse kan derfor efter konkursens afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af gælden.

Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering

Betaling af gæld efter fristdagen kan kræves omstødt, hvis betalingen er i strid med konkurslovens princip om ligelig fordeling blandt kreditorerne. Jf. KL §§ 72 og 74.

Skifteretten afgjorde, at en frivillig afdragsordning til erstatning af en lønindeholdelse ikke er omstødelig i medfør af KL § 74. Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at:

• de frivillige beløb ikke oversteg, hvad man kunne have lønindeholdt for
• betalingerne var sket som et led i inddrivelsesmyndighedernes almindelige rutiner for inddrivelse
• afdragsordningen var etableret af hensyn til skyldneren.

Se TfS 1996, 304.

Højesteret har fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering hverken var omstødelig efter KL § 72 eller § 74. Dette begrundedes med, at lønindeholdelse ikke var omfattet af de pågældende bestemmelser, og at forarbejderne til den daværende gældssaneringslov ikke gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord. Se UfR 1987.755/2H

Dommen havde den konsekvens, at inddrivelsesmyndighederne i flere tilfælde, efter at en gældssaneringssag var indledt, opsagde en overholdt betalingsordning og i stedet iværksatte lønindeholdelse. Men en overholdt betalingsordning skal søges fastholdt.

Er en lønindeholdelse iværksat, inden en gældssanering indledes, kan lønindeholdelsen fortsætte. Er en gældssanering allerede indledt, må der foreligge særlige forhold, før RIM iværksætter lønindeholdelse. Særlige forhold kan fx være, hvis en gældssanering trækker urimeligt længe ud.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Nedenfor angives relevante afgørelser. Skemaet viser relevante afgørelser på området: