Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler om indskudskontoen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betydningen af kravet om en indskudskonto.

Regel

Når en selvstændig vælger at bruge virksomhedsordningen, skal han eller hun opgøre en indskudskonto. Se VSL § 3.

Indestående på indskudskontoen opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor den selvstændige vælger at indtræde i virksomhedsordningen.

Indskudskontoen udgør nettoværdien af de aktiver og passiver, der indgår i virksomhedsordningen. Opgørelsen af indskudskontoen og værdiansættelsen af aktiver og passiver i den forbindelse er nærmere omtalt i afsnit C.C.5.2.5.2 og C.C.5.2.5.3.

Størrelsen af indskudskontoen "fastfryses", så længe den selvstændige bliver i virksomhedsordningen, bortset fra de årlige reguleringer med indskud og overførsler. Se VSL § 3, stk. 6. De årlige reguleringer med indskud og hævninger er omtalt i afsnit C.C.5.2.5.5.

Betydningen af kravet om en indskudskonto

Indeståendet på indskudskontoen er udtryk for, hvor store beløb den selvstændige skattefrit kan føre ud af virksomheden i hæverækkefølgen uden, at det udløser rentekorrektion. Hævning af indestående på indskudskontoen kan først ske, når hele virksomhedens overskud og eventuelt opsparet overskud er hævet. Se VSL § 5.

Indestående på indskudskontoen er også afgørende for, om der skal ske rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 1. Hvis den selvstændiges hævninger i virksomheden medfører, at indskudskontoen bliver negativ, er det udtryk for, at den selvstændige har "lånt" i virksomheden. "Lånet" er overført skattefrit, men til gengæld skal der foretages rentekorrektion. På denne måde får "renteudgifter" på private "lån" fra virksomheden en skatteværdi, som svarer nogenlunde til skatteværdien af renteudgifter af private lån i fx et pengeinstitut.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.11 om reglerne for rentekorrektion.