Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A.5.14.1.12 Varebil på gule plader hvor der ikke betales privatbenyttelsesafgift, og der ikke er betalt moms ved anskaffelsen" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som af deres arbejdsgiver får stillet en firmabil på gule plader til rådighed, hvor der ikke betales privatbenyttelsesafgift, og der ikke er betalt moms ved anskaffelsen.

Afsnittet indeholder:

Regel
Lovlig kørsel efter momsreglerne
Tilkaldevagt
Vurderingen af hvornår en varebil på gule plader, hvor der ikke betales privatbenyttelsesafgift, og der ikke er betalt moms ved anskaffelsen er til rådighed for privat kørsel udover lovlig kørsel efter momsreglerne
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

D.A.11.6 Vare- og lastvogne - anskaffelse § 41, stk. 1
E.A.8.1 om registreringsafgift.

Regel

LL § 16, stk. 4, 1-9. pkt. om beskatning af fri bil gælder ikke for biler på gule plader, hvor der ikke skal betales tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, fordi bilen udelukkende bliver brugt erhvervsmæssigt. Se LL § 16, stk. 4, 12. pkt. Bestemmelsen er indført ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 med virkning fra 1. januar 2002.

Er en firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder ligningslovens § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af anskaffelsessummen er fradraget.

Erhvervsmæssig kørsel efter momsreglerne er også erhvervsmæssig kørsel efter reglerne om privatbenyttelsesafgift. Se Skatteministeriets meddelelse SKM2009.177.SKAT om ændring af praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på over tre ton men ikke over fire ton.

Ansatte, der kører i en firmabil på gule plader, hvor arbejdsgiverne ikke har betalt moms ved anskaffelsen, har ikke firmabil til rådighed efter LL § 16, stk. 4, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne, dvs. erhvervsmæssig kørsel, der vedrører firmaets momspligtige aktivitet. Se D.A.11.6 Vare- og lastvogne - anskaffelse § 41, stk. 1.

Hvis der alligevel køres privat i bilen, og der derfor skal betales privatbenyttelsesafgift og moms ved anskaffelsen, er bilen omvendt omfattet af reglerne om fri bil i LL § 16, stk. 4.

En varebil på gule plader kan også være omfattet af reglerne om særlige køretøjer. Se nærmere om, hvornår der er tale om et særligt køretøj samt beskatningsreglerne herfor i afsnit C.A.5.14.1.13 Særlige køretøjer.

Lovlig kørsel efter momsreglerne

Følgende kørsel er lovlig kørsel og udløser derfor ikke beskatning:

Der køres lejlighedsvis mellem bopælen og det faste arbejdssted op til 25 gange om året, når bilen den efterfølgende dag skal bruges erhvervsmæssigt, eller bilen medtages på bopælen om aftenen efter, at den udelukkende er blevet brugt erhvervsmæssigt og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen.
Kørsel til spisning eller afhentning af mad, når det foregår i arbejdstiden og i et vare- og lastmotorkøretøj med tilladt totalvægt på ikke over tre ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen. Dette trådte i kraft den 15. april 2008. Se SKM2008.354.SKAT om ændring af praksis for kørsel i disse køretøjer.
Kørsel til spisning eller afhentning af mad, når det foregår i arbejdstiden og i et vare- og lastmotorkøretøj med tilladt totalvægt på over tre ton men ikke over fire ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen. Dette trådte i kraft den 13. marts 2009. Se SKM2009.177.SKAT om ændring af praksis for kørsel i disse køretøjer.
Lejlighedsvis kørsel inden for rammerne af lovlig kørsel efter momsreglerne mellem hjem og arbejde i op til en gang pr. uge for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lignende under nærmere betingelser. Se nærmere om betingelserne i D.A.11.6 varer og lastvogne - anskaffelse § 41, stk. 1.
Køretøjets chauffør er blevet pålagt at hente en kollega af sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan beordre det muntligt og generelt, og det behøver ikke være en specifik situation.

Hvis chaufføren af egen drift som en privat tjeneste henter en kollega, er der tale om privat kørsel, og vedkommende skal beskattes efter reglerne om fri bil. Se SKM2008.354.SKAT om ændring af praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over tre ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen og SKM2009.177.SKAT om ændring af praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på over tre ton men ikke over fire ton.

Reglerne om lovlig kørsel gælder også, hvis arbejdsgiveren har lejet firmabilen, og lejemomsen trækkes fra fuldt ud. Tilsvarende gælder offentligt ansattes lovlige kørsel i tjenestebil, når bilen er af en type, der ville have kunnet indregistreres på gule plader, hvis den var ejet af en privat virksomhed.

En bil på gule plader kan også være omfattet af reglerne om særlige køretøjer. Se nærmere om, hvornår der er tale om et særligt køretøj samt beskatningsreglerne herfor i afsnit C.A.5.14.1.13 Særlige køretøjer.

Tilkaldevagt

Ansatte, der har tilkaldevagter fra bopælen, og som tager bilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, anses ikke af den grund for at have bil til rådighed for privat kørsel.

Fra 15. april 2008 er det for vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over tre ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen tilstrækkeligt, at man kan blive kaldt ud til mindst én adresse, som ikke er det faste arbejdssted. Se SKM2008.354.SKAT om ændring af praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over tre ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen.

Fra 13. marts 2009 gælder denne praksisændring også for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på over tre ton men ikke over fire ton. Se SKM2009.177.SKAT.

I en sag om en ejendomsfunktionær der kørte ud til en virksomheds egne forskellige adresser, fandt Landsskatteretten ikke, at ejendomsfunktionæren var omfattet af en vagtordning. Der var heller ikke tale om en specialindrettet bil. Medarbejderen skulle beskattes af fri bil. Se SKM2010.753.LSR.

Det er også en betingelse for at undgå beskatning, at rådighedspligten er reel. Det indebærer, at den ansatte skal have pligt til at møde i rådighedsperioden. En telefonkæde, hvor den ansatte blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen, opfylder ikke rådighedsforpligtelsen. Den ansatte skal være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet i rådighedsperioden. Han eller hun skal fx kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden, hvilket udelukker vagtordninger af permanent karakter. Tilkaldevagt året rundt anerkendes derfor ikke.

I en afgørelse fra Højesteret, hvor skatteyderen af sin arbejdsgiver havde fået stillet en pick-up til rådighed for kørsel i firmaets interesse, kunne en permanent tilkaldevagt ikke begrunde, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil. Skatteyderen havde tilkaldevagt døgnet rundt, og bilen befandt sig på den private bopæl uden for normal arbejdstid hele året bortset fra ferieperioder, enkelte weekends og under andet fravær. Højesteret fandt desuden, at firmabilen ikke var særligt indrettet. Der skulle derfor ske beskatning af fri bil. Se SKM2006.481.HR.

Byretten fandt i en sag, at en bil ikke var specialindrettet, og at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil for indkomstårene 2004-2006. Retten lagde til grund, at kørslen mellem den private bopæl og den faste arbejdsplads som udgangspunkt var privat, medmindre sagsøgeren knne godtgøre, at der ikke inden for de sidste 24 måneder (nu 12 måneder) var kørt ud over 60 gange direkte mellem bopæl og den faste arbejdsplads. I den forbindelse var det uden betydning, hvilket formål kørslen havde. Retten fandt det herefter usandsynligt, at der var kørt mindre end 60 gange mellem bopæl og arbejdsplads. Det kunne ikke tillægges betydning, at hovedanpartshaveren havde tilkaldevagt, når kunder krævede øjeblikkelig assistance. Retten lagde vægt på, at tilkaldevagten - med undtagelse af ferieperioder og lignende - var af permanent karakter og ikke indebar en reel rådighedsforpligtelse for sagsøgeren. Se SKM2011.367.BR.

Vurderingen af hvornår en varebil på gule plader, hvor der ikke betales privatbenyttelsesafgift, og der ikke er betalt moms ved anskaffelsen er til rådighed for privat kørsel udover lovlig kørsel efter momsreglerne

I praksis er der udviklet formodningsregler for, hvornår en almindelig bil og varebil må anses at være til rådighed for privat brug efter LL § 16, stk. 4. Se afsnit C.A.5.14.1.11 Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel.

Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægsafgift for privat brug efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt, skal skattemyndighederne som udgangspunkt lægge dette til grund.

Derfor gælder de bevisbyrde- og dokumentationskrav - herunder kørebøger - der efter praksis er udviklet i forhold til LL § 16, stk. 4, ikke for sådanne firmabiler. Se bemærkningerne til L 181 som vedtaget som lov nr. 342 af 27. maj 2002. Loven havde virkning fra 1. januar 2002.

Det skyldes, at privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven.

Eksempler, hvor skatteyderen ikke kunne bevise, at der ikke var tale om fri bil til rådighed for privat brug

Eksempel 1

En forretningsfører rådede i realiteten frit over andelsselskabets bil, uanset at der ikke var betalt privatbenyttelsesafgift. Forretningsføreren skulle derfor beskattes af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 1. - 9. punktum. Se SKM2004.358.VLR.

Eksempel 2

Landsskatteretten fandt det godtgjort, at en bil på gule plader, der ikke var betalt privatbenyttelsesafgift for, var stillet til rådighed for en hovedaktionær. Hovedaktionæren havde i forbindelse med købet af firmabilen solgt sin private bil, og han skulle derfor beskattes af fri bil. Se SKM2007.293.LSR.

Eksempel 3

Landsretten lagde i en sag til grund, at skatteyderen administrerede sin solcentervirksomhed - i virksomhedsskatteordningen - fra sin bopæl, at firmabilerne (gulpladebiler hvor momsen var afløftet ved anskaffelsen) dagligt var parkeret på denne bopæl, og at skatteyderen dagligt kørte i firmabilerne til virksomhedens solcentre. Afgrænsning mellem erhvervsmæssig og privat befordring i relation til LL § 16, stk. 4, måtte fastlægges svarende til reglerne i LL § 9 B. Landsretten anførte her, at skatteyderens administration og virksomheden fra dennes bopæl ikke medførte, at bopælen kunne anses som en arbejdsplads i relation til LL § 16, stk. 4. Landsretten fandt herefter, at den daglige kørsel fra bopælen til solcentrene måtte anses som privat brug af firmabilerne, og at denne brug udløste beskatning efter LL § 16, stk. 4. Se SKM2009.342.ØLR (SKM.2008.638.BR).

Eksempel 4

Eksempel 5

Byretten fandt det ubestridt i en sag, at sagsøgeren og hans ægtefælle fik stillet to biler på gule plader til rådighed af det ene selskab, og at begge biler dagligt stod parkeret ved parrets private bopæl. For så vidt angår bilen stillet til rådighed for sagsøgerens ægtefælle fastslog retten, at allerede fordi at ægtefællen ubestridt ikke havde været ansat i selskabet, måtte bilen anses for at stå til rådighed for privat benyttelse, ligesom den kørsel, der var foretaget ligeledes måtte anses for at være privat. For så vidt angår bilen stillet til rådighed for sagsøgeren fandt retten det efter bevisførelsen sandsynliggjort, at det pågældende selskab, uanset at det havde adresse på sagsøgerens private bopæl, reelt blev drevet fra den adresse, hvor selskabet ubestridt havde lager. Henset til sagsøgerens forklaring, hvorefter han var på lageradressen 2-4 gange om ugen, lagde retten til grund, at sagsøgeren havde kørt mellem sin private adresse og selskabets lageradresse mere end 60 gange inden for det pågældende indkomstår. Samlet set var det derfor med rette, at sagsøgeren var blevet beskattet af værdien af fri bil. Se SKM2011.755.BR.

Eksempler, hvor skatteyderen kunne bevise, at der ikke var tale om fri bil til rådighed for privat brug

Eksempel 1

I en konkret sag fandt retten, at en skatteyder, der drev virksomhed med udlejning af fast ejendom og landbrug mv., havde løftet bevisbyrden for, at en bil, der var indskudt i virksomhedsordningen, ikke var blevet brugt privat. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at varevognen, der var indregistreret på gule plader om ikke momsberigtiget, blev brugt til skovarbejde og derfor var om ikke uegnet så dog heller ikke velegnet til privatkørsel. Landsretten fandt også, at det ikke kunne tillægges særskilt betydning, at varevognen stod parkeret ved skatteyderens bopæl, når den ikke var i brug, fordi bopælen som en landbrugsejendom samtidig var arbejdspladsen. Se SKM2002.270.VLR.

Eksempel 2

Landsretten fandt, at en hovedanpartshaver havde kørt erhvervsmæssigt, bl.a. på grundlag af de afgivne forklaringer og et efterfølgende estimeret kørselsregnskab. Se SKM2004.85.ØLR.

Eksempel 3

Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at en bil faktisk var brugt privat at en erhvervsdrivende, og den erhvervsdrivende skulle derfor ikke beskattes af fri bil. Den erhvervsdrivende brugte en bil på gule plader i sin virksomhed, og der var ikke betalt privatbenyttelsesafgift for indkomståret. Se SKM2005.438.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2006.481.HR	Skatteyderen havde af sin arbejdsgiver fået stillet en pick-up til rådighed for kørsel i firmaets interesse. En permanent tilkaldevagt kunne ikke begrunde, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil. Skatteyderen havde tilkaldevagt døgnet rundt, og bilen befandt sig på den private bopæl uden for normal arbejdstid hele året bortset fra ferieperioder, enkelte weekender og under andet fravær. Højesteret fandt desuden, at firmabilen ikke var særligt indrettet. Der skulle derfor ske beskatning af fri bil. Ikke vagtordning - beskatning.
Landsretsdomme
SKM2012.150.VLR	x Hovedaktionær, som havde anvendt virksomhedens bil privat, fik dermed bevisbyrden for, at den ikke var stillet til rådighed for privat anvendelse, og kunne ikke løfte denne. x
SKM2009.342.ØLR	Skatteyderen administrerede sin solcentervirksomhed fra sin bopæl. Firmabilerne (gulpladebiler hvor momsen var afløftet ved anskaffelsen) var dagligt parkeret på denne bopæl, og skatteyderen kørte dagligt i firmabilerne til virksomhedens solcentre. Afgrænsning mellem erhvervsmæssig og privat befordring i relation til ligningslovens § 16, stk. 4, må fastlægges svarende til reglerne i ligningslovens § 9 B. Skatteyderens administration og virksomheden fra dennes bopæl medførte ikke, at bopælen kunne anses som en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 16, stk. 4. Den daglige kørsel fra bopælen til solcentrene måtte anses som privat brug af firmabilerne, og denne brug udløste beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Privat kørsel - beskatning.	Ved tidligere instans SKM.2008.638.BR
SKM2004.358.VLR	En forretningsfører rådede i realiteten frit over andelsselskabets bil, uanset at der ikke var betalt privatbenyttelsesafgift. Forretningsføreren skulle derfor beskattes af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 1.-9. punktum. Privat kørsel - beskatning.
SKM2004.85.ØLR	En hovedanpartshaver havde kørt erhvervsmæssigt, bl.a. på grundlag af de afgivne forklaringer og et efterfølgende estimeret kørselsregnskab. Ikke privat kørsel - ikke beskatning.
SKM2002.270.VLR	En skatteyder, der drev virksomhed med udlejning af fast ejendom og landbrug mv., havde løftet bevisbyrden for, at en bil, der var indskudt i virksomhedsordningen, ikke var blevet brugt privat. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at varevognen, der var indregistreret på gule plader, blev brugt til skovarbejde og derfor var om ikke uegnet så dog heller ikke velegnet til privatkørsel. Landsretten fandt også, at det ikke kunne tillægges særskilt betydning, at varevognen stod parkeret ved skatteyderens bopæl, når den ikke var i brug, fordi bopælen som en landbrugsejendom samtidig var arbejdspladsen. Ikke privat kørsel- ikke beskatning.
Byretsdomme
xSKM2012.549.BRx	x Byretten fandt, at en driftsleder, som var medejer af virksomheden skulle beskattes af fri bil, af en porsche uanset, at den var indreistreret på guleplader, fordi vedkommende havde bragt private vare hjem til privatboligen, i forbindelse med en erhvervsmæssig kørsel. x
SKM2011.755.BR	Det var ubestridt i sagen, at sagsøgeren og hans ægtefælle fik stillet to biler på gule plader til rådighed af det ene selskab, og at begge biler dagligt stod parkeret ved parrets private bopæl. For så vidt angår bilen stillet til rådighed for sagsøgerens ægtefælle fastslog retten, at allerede fordi at ægtefællen ubestridt ikke havde været ansat i selskabet, måtte bilen anses for at stå til rådighed for privat benyttelse, ligesom den kørsel, der var foretaget ligeledes måtte anses for at være privat. For så vidt angår bilen stillet til rådighed for sagsøgeren fandt retten det efter bevisførelsen sandsynliggjort, at det pågældende selskab, uanset at det havde adresse på sagsøgerens private bopæl, reelt blev drevet fra den adresse, hvor selskabet ubestridt havde lager. Henset til sagsøgerens forklaring, hvorefter han var på lageradressen 2-4 gange om ugen, lagde retten til grund, at sagsøgeren havde kørt mellem sin private adresse og selskabets lageradresse mere end 60 gange inden for det pågældende indkomstår. Samlet set var det derfor med rette, at sagsøgeren var blevet beskattet af værdien af fri bil. Privat kørsel - beskatning.
SKM2011.367.BR	Byretten fandt i en sag, at en bil ikke var specialindrettet, og at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil for indkomstårene 2004-2006. Retten lagde til grund, at kørslen mellem den private bopæl og den faste arbejdsplads som udgangspunkt var privat, medmindre sagsøgeren kunne godtgøre, at der ikke inden for de sidste 24 måneder (nu 12 måneder) var kørt ud over 60 gange direkte mellem bopæl og den faste arbejdsplads. I den forbindelse var det uden betydning, hvilket formål kørslen havde. Retten fandt det herefter usandsynligt, at der var kørt mindre end 60 gange mellem bopæl og arbejdsplads. Privat kørsel - beskatning. Det kunne ikke tillægges betydning, at hovedanpartshaveren havde tilkaldevagt, når kunder krævede øjeblikkelig assistance. Retten lagde vægt på, at tilkaldevagten - med undtagelse af ferieperioder og lignende - var af permanent karakter og ikke indebar en reel rådighedsforpligtelse for sagsøgeren. Ikke tilkaldevagt - beskatning.	Ved lov nr. 1337 af 19/12 2008 er ligningslovens § 9 B ændret sådan, at den løbende periode tilbage i tiden, under hvilken 60-dages reglen skal påses er forkortet fra 24 til 12 måneder. Det ville dog formentlig ikke have ændret resultatet her.
Landsskatteretskendelser
SKM2010.753.LSR	Sagen handlede om en ejendomsfunktionær, der kørte ud til en virksomheds egne forskellige adresser. Landsskatteretten fandt ikke, at ejendomsfunktionæren var omfattet af en vagtordning. Der var heller ikke tale om en specialindrettet bil. Medarbejderen skulle beskattes af fri bil. Ikke vagtordning - beskatning.
SKM2007.293.LSR	Landsskatteretten fandt det godtgjort, at en bil på gule plader, hvor der ikke var betalt privatbenyttelsesafgift, var stillet til rådighed for en hovedaktionær. Hovedaktionæren havde i forbindelse med købet af firmabilen solgt sin private bil. Hovedaktionæren skulle derfor beskattes af fri bil. Privat kørsel - beskatning.
SKM2005.438.LSR	Landsskatteretten fandt, at en erhvervsdrivende ikke skulle beskattes af værdi af fri bil i indkomståret 2002, fordi det ikke var godtgjort, at bilen faktisk var brugt privat. Den erhvervsdrivende brugte i sin virksomhed en bil på gule plader, hvor der ikke var betalt privatbenyttelsesafgift. Ikke privat kørsel - ikke beskatning.