Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan aktionærerne i det indskydende selskab beskattes i forbindelse med fusionen, hvis de modtager andet end aktier i det modtagende selskab.

Afsnittet indeholder:

Resumé
Vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab
Opgørelse af den skattepligtige avance/tab
Eksempel på opgørelse af den skattepligtige avance/tab
Aktionærer hjemmehørende i udlandet
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se også

Se afsnit C.D.5.2.10 om aktionærernes succession i det omfang, de modtager aktier i det modtagende selskab.

Resumé

Vælger selskaberne at anvende fusionsskattelovens regler, skal selskabsdeltagerne beskattes efter reglerne i FUL §§ 9 og 11. Se FUL § 1, stk. 2. Når aktionærerne i det indskydende selskab i forbindelse med fusionen modtager andet end aktier i det modtagende selskab, vil de blive beskattet. Aktionærerne kan således kun succedere og dermed undgå beskatning i det omfang de modtager aktier i det modtagende selskab. Se afsnit C.D.5.2.10 om FUL § 11.

Vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab

Aktier eller anparter i det indskydende selskab anses for afhændet af selskabsdeltageren til tredjemand i det omfang aktierne eller anparterne vederlægges/indløses med andet end aktier eller anparter i det modtagende selskab. Vederlæggelse/indløsning med andet end aktier eller anparter kan eksempelvis ske via en kontant udligningssum eller ved overtagelse af andre aktiver end penge fra det indskydende selskab. Selskabsretligt er der ikke noget krav til hvordan aktionærerne i det indskydende selskab skal vederlægges, idet der i selskabslovens § 236 blot står, at der skal ydes "vederlag til de ophørende kapitalselskabers kapitalejere". Vederlæggelse kan altså ske via aktier i det modtagende selskab, kontanter eller andre aktiver. Små differencebeløb, der er mindre end kursværdien af hver af de aktier, der modtages fra det modtagende selskab, behandles efter udbyttereglerne i LL § 16A, stk. 1. Se ABL § 2, stk. 4.

Det modtagende selskabs forudgående eller efterfølgende udlodninger til aktionærerne vil under særlige omstændigheder kunne anses som kontantvederlag. Se afgørelsen i SKM2006.799.SR om skatteretlig kvalifikation af udbytteudlodninger til kontantvederlag. Denne afgørelse bør sammenholdes med EFD af 5. juni 2007, C-321/05 Hans Markus Kofoed. Hans Markus Kofoed dommen medfører formentlig, at omkvalificering af udbytte til kontantvederlag kræver, at det kan sandsynliggøres, at den efterfølgende udlodning er aftalt som en del af vederlaget i den skattefrie omstrukturering, og derfor er en del af en på forhånd aftalt transaktionsrække. Se herom også SKM2011.501.HD. Højesteret fandt her at det var bindende aftalt, at en del af vederlaget for tilførslen til et datterselskab, skulle betales ved udlodning fra datterselskabet af en del af den kapital der efterfølgende blev indskudt af tredjemand. Udlodningen var derfor en aftalt modydelse for tilførslen, altså kontantvederlag, hvorfor der ikke havde været hjemmel til at tillade tilførslen. Tilladelsen kunne derfor tilbagekaldes. Bemærk at situationen som udgangspunkt ikke omfatter udlodninger fra datterselskaber, der sker på grundlag af driftsmæssige overskud.

SKM2006.799.SR. I sagen ønskedes der gennemført en skattefri fusion af nogle datterselskaber i en koncern. I forbindelse med fusionens gennemførelse ønskedes også gennemført en række udbytteudlodninger. På denne baggrund ønskedes Skatterådets stillingtagen til, om de påtænkte udbytteudlodninger skatteretligt kunne kvalificeres som kontantvederlag ydet til aktionæren i det øverste indskydende selskab i fusionen. Skatterådet fandt, at udbytteudlodninger foretaget i forbindelse med gennemførelsen af en skattefri fusion skatteretligt kunne kvalificeres som kontantvederlag. I den konkrete sag fandt Skatterådet imidlertid ikke grundlag for skatteretligt at kvalificere de udbytteudlodninger, der blev gennemført før fusionen, som kontantvederlag, hvorfor de skatteretligt skulle kvalificeres som udbytteudlodninger. Skatterådet afviste at tage stilling til den skatteretlige kvalifikation af nogle udbytteudlodninger gennemført efter fusionens vedtagelse.

Opgørelse af den skattepligtige avance/tab

Fortjeneste eller tab i forbindelse med indløsningen af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se FUL § 9, stk. 2.

I det omfang aktierne anses for afhændet af selskabsdeltageren, anses dette for sket til kursen på den fusionsdato, der er nævnt i FUL § 5. Se FUL § 9, stk. 1. Hvis den faktiske indløsningskurs imidlertid overstiger kursen på den fusionsdato, der er nævnt i FUL § 5, anses afhændelsen for sket til den faktiske indløsningskurs. Se TfS 1988, 469 LSR.

Har selskabsdeltageren flere aktier eller anparter i det indskydende selskab end dem, der anses for indløst/afhændet, og har selskabsdeltageren i det indskydende selskab erhvervet aktierne eller anparterne på forskellige tidspunkter, anses de tidligst erhvervede aktier eller anparter for indløst/afhændet (FIFO-metoden). Samtidigt erhvervede aktier, som ikke er forbundet med ensartede rettigheder, eller hvoraf nogle er anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses for indløst/afhændet efter forholdet mellem aktiernes eller anparternes kursværdi på fusionsdatoen. Se eksempel.

Eksempel på opgørelse af den skattepligtige avance/tab

Personen A har før en skattefri fusion af to aktieselskaber, det indskydende selskab S1, og det modtagende selskab S2, følgende aktier i det indskydende selskab:

Pålydende 50.000 kr. A-aktier. (Kursværdi på fusionsdatoen er 100.000 kr.) Aktierne er anskaffet således:

a) Pålydende 1.000 kr., erhvervet i næring i 2002 til parikurs	1.000 kr.
b) Pålydende 29.000 kr., erhvervet i næring i 2003 til parikurs	29.000 kr.
c) Pålydende 20.000 kr., erhvervet uden for næring i 2004 til kurs 150	30.000 kr.

Pålydende 100.000 kr. B-aktier. (Kursværdi på fusionsdatoen er 100.000 kr.). Aktierne er anskaffet således:

d) Pålydende 50.000 kr., erhvervet i næring i 2003 til parikurs	50.000 kr.
e) Pålydende 50.000 kr., erhvervet uden for næring i 2004 til parikurs	50.000 kr.
Samlet anskaffelsessum for aktier erhvervet i næring udgør	80.000 kr.
Samlet anskaffelsessum for aktier erhvervet uden for næring udgør	80.000 kr.

I forbindelse med den skattefri fusion af selskaberne modtager personen A:

10.000 kr. kontant.
A-aktier i S2 til pålydende 95.000 kr.
B-aktier i S2 til pålydende 47.500 kr.

Beskatning ved fusionen af kontantvederlaget og resterende anskaffelsessummer på aktierne i indskydende selskab S1. FUL § 9:

Den kontante indløsning:

Ifølge FUL § 9, stk. 1, behandles aktier i det indskydende selskab til kursværdi 10.000 kr. som afstået til tredjemand (»indløst«). FIFO princippet i FUL § 9, stk. 3, 1. pkt. fører til, at aktiepost a) anses fuldt ud for indløst til en kursværdi på 2.000 kr. (pålydende 1.000 kr. til kurs 200). Herudover anses en aktiepost med en kursværdi på 8.000 kr. for indløst. Aktieposterne b) og d), der er erhvervet samtidig, anses dermed delvist for indløst.

Reglen i FUL § 9, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at den forholdsmæssige fordeling af de indløste aktier mellem aktieposterne b) og d) foretages på grundlag af kursværdierne på indløsningstidspunktet. Kursværdien af aktiepost b) er 58.000 kr., kursværdien af aktiepost d) er 50.000 kr., og den samlede kursværdi af aktieposterne b) og d) er dermed 108.000 kr.

Dette fører til, at aktiepost b) anses for indløst for så vidt angår en kursværdi på:

(8.000. kr. x 58.000 kr.) / 108.000 kr.	4.296 kr.
Aktiepost d) anses for indløst for så vidt angår en kursværdi på:
(8.000 kr. x 50.000) / 108.000 kr.	3.704 kr.
Avancen ved den kontante indløsning af næringsaktierne opgøres således:
Samlet anskaffelsessum for næringsaktierne i det indskydende selskab	80.000 kr.
Kursværdi for indløste aktier	10.000 kr.
Kursværdi for samtlige næringsaktier i det indskydende selskab	110.000 kr.
Af anskaffelsessummen 80.000 kr., henføres som anskaffelsessum for de indløste aktier:
(80.000 kr. x 10.000 kr.) / 110.000	7.273 kr.
Fortjenesten udgør herefter:
Afståelsessummen (kursværdien) for de indløste næringsaktier	10.000 kr.
Anskaffelsessummen for de indløste næringsaktier	7.273 kr.
Fortjeneste	2.727 kr.

Fortjenesten medregnes til den personlige indkomst, jf. FUL § 9, stk. 2, ABL § 17 og PSL § 3.

Anskaffelsessummen for de resterende aktier i det indskydende selskab (de aktier i S1 der ombyttes med aktier i S2):

Samlet anskaffelsessum for næringsaktierne i det indskydende selskab	80.000 kr.
Henført som anskaffelsessum for de indløste aktier	7.273 kr.
Resterende anskaffelsessum for næringsaktier	72.727 kr.
Anskaffelsessum for aktier erhvervet uden for næring	80.000 kr.

Anskaffelsessummen for de ved fusionen modtagne aktier i modtagende selskab S2. FUL § 11:

Efter den foretagne kontante indløsning består de ombyttede aktier af:

Post a) Anses for helt afstået/indløst.
Post b) Erhvervet i næring i 2003. Kursværdi 58.000 kr. - 4.296 kr.	53.704 kr.
Post c) Erhvervet uden for næring i 2004	40.000 kr.
Post d) Erhvervet i næring i 2003. Kursværdi 50.000 kr. - 3.704 kr.	46.296 kr.
Post e) Erhvervet uden for næring i 2004	50.000 kr.
Samlet kursværdi	190.000 kr.

Ombyttede aktier til en kursværdi på 53.704 kr. + 46.296 kr. = 100.000 kr. er således erhvervet i næring i 2003, mens ombyttede aktier til en kursværdi på 40.000 kr. + 50.000 kr. = 90.000 kr. er erhvervet uden for næring i 2004.

Ifølge FUL § 11, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., skal

100.000 kr. / (100.000 kr. + 90.000 kr.) = 10/19 af de modtagne aktier anses for erhvervet i næring i 2003, og

90.000 kr. / (100.000 kr. + 90.000 kr.) = 9/19 af de modtagne aktier, anses for erhvervet uden for næring i 2004.

Da der udleveres A-aktier pålydende 95.000 kr. og B-aktier pålydende 47.500 kr. i S2, gælder følgende:

Efter FUL § 11, stk. 2, 3. pkt., er

10/19 af henholdsvis A- og B-aktierne i S2 at anse for erhvervet i næring i 2003. Dette svarer til en pålydende værdi af A-aktierne på 95.000 kr. x 10/19 = 50.000 kr. og en pålydende værdi af B-aktierne på 47.500 kr. x 10/19 = 25.000 kr., og

9/19 af henholdsvis A- og B-aktierne i S2 er at anse for erhvervet uden for næring i 2004. Dette svarer til en pålydende værdi af A-aktierne på 95.000 kr. x 9/19 = 45.000 kr. og en pålydende værdi af B-aktierne på 47.500 kr. x 9/19 = 22.500 kr.

Aktionærer hjemmehørende i udlandet

Ved lov nr. 254 af 30.03.2011 blev der indsat et nyt FUL § 9, stk. 2, 2 pkt. med følgende ordlyd: "Uanset 1 pkt. behandles det kontante vederlag som udbytte i de tilfælde, som er nævnt i ligningslovens § 16A, stk. 3, nr. 1."

Som nævnt anses aktier i det indskydende selskab for afhændet af selskabsdeltageren til tredjemand i det omfang, de vederlægges med andet end aktier i det modtagende selskab. Aktier, der kontantvederlægges, beskattes altså efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Når kontantvederlag beskattes efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, beskattes selskaber og personer, der er hjemmehørende i udlandet, ikke af provenuet. Dette skyldes, at der ikke er begrænset skattepligt på gevinster og tab på aktier efter SEL § 2 eller KL § 2.

Selskaber og personer, der er hjemmehørende i Danmark, vil derimod kunne blive beskattet af gevinster på aktierne. Selskaber vil dog være skattefrie af avancer på datterselskabsaktier (dvs. hvor selskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen) og koncernselskabsaktier (dvs. aktier i selskaber, der indgår eller ville kunne indgå i en sambeskatning med selskabsaktionæren).

FUL § 9, stk. 2, 2 pkt. sikrer, at det kontantvederlag som selskabsdeltageren i det indskydende selskab modtager, behandles som udbytte i de tilfælde, som er nævnt i LL § 16 A, stk. 3, nr. 1. Det følger af LL § 16 A, stk. 3, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. Beløbet skal dog behandles som en udbytteudlodning, hvis:

Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen er begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c.
Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. LL § 2, og udlodningen er begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c.
Den modtagende fysiske person har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. LL § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter KL § 2, stk. 1, nr. 6.

I de beskrevne tilfælde skal kontantvederlag modtaget i forbindelse med en skattefri fusion altså behandles som udbytteudlodninger og ikke som aktieafståelse. Modtager bliver herved begrænset skattepligtig til Danmark af kontantvederlaget. Som kontantvederlag forstås ikke bare kontanter, men i det hele taget andet vederlag end aktier i det modtagende selskab.

Bemærk

FUL § 9, stk. 2, gælder også på kontantvederlag i skattefri spaltning og skattefri aktieombytning. Se FUL § 15 b, stk. 4, 4. pkt. og ABL § 36, stk. 3.

SKM2011.43.SR Selskabet X Aps var ejet af udlandsdanskeren A. X Aps ejede 18,75 pct. af selskabet Z A/S og 40 pct. af interessentskabet Y der ejede en ejendom. Aktierne i Z A/S skulle afhændes, og X Aps ejede herefter kun 40 pct. af ejendomsinteressentskabet. X Aps ønskedes fusioneret med det modtagende selskab NewCo, der også ejedes af udlandsdanskeren A. I forbindelse med fusionen skulle udlandsdanskeren A modtage aktier i det af ham 100 pct. ejede og modtagende selskab NewCo. Udover aktierne i det modtagende selskab NewCo skulle A som andet vederlag modtage beholdningen på 18,75 pct. af aktierne i selskabet Z A/S, eller såfremt aktierne i selskabet Z A/S var solgt inden fusionen, det kontante provenu fra salget.

Skatterådet fandt, at hvis NewCo anvendte aktierne i Z A/S som vederlag til A, skulle disse anses for afstået af NewCo. Der var imidlertid tale om skattefri datterselskabsaktier da beholdningen udgjorde 18,75 pct. af aktierne i Z A/S. Det vederlag der ikke blev erlagt med aktier i NewCo, altså kontantvederlaget eller værdien af aktierne i Z A/S, skulle anses for afhændet af A jf. FUL § 9, og var derfor som udgangspunkt skattepligtigt. A var imidlertid hjemmehørende i udlandet, og derfor ikke skattepligtig til Danmark. (Se nu FUL § 9, stk. 2, 2 pkt.)

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
TfS 1988.469 LSR	Den faktiske indløsningskurs oversteg kursen på den fusionsdato, der er nævnt i FUL § 5. Uanset ordlyden af FUL § 9, stk. 1 skulle aktierne anses for afhændet til den faktiske indløsningskurs.
SKAT
SKM2011.43.SR	Udlandsdanskeren A ejede 2 selskaber i Danmark. Det ene selskab ønskedes fusioneret ind i det andet selskab, og A ville modtage et betydeligt vederlag i form af andet end aktier i det modtagende selskab. Dette medførte afståelsesbeskatning af A's aktier. A var imidlertid ikke skattepligtig til Danmark.	Se nu FUL § 9, stk. 2, 2 pkt.
SKM2006.799.SR	Skatterådet fandt, at udbytteudlodninger foretaget i forbindelse med gennemførelsen af en skattefri fusion skatteretligt kunne kvalificeres som kontantvederlag. I den konkrete sag kunne udbytteudlodningerne dog ikke kvalificeres som kontantvederlag.