Ansøgning
A A/S anmoder Skatterådet om fritagelse for CFC-beskatning fra og med indkomståret 2007 (fra 1. juli) og senere indkomstår for følgende udenlandske filialer samt selskab:
- B, filial af A A/S, X-land
- C, filial af A A/S, Y-land
- Selskab D, X-land
Afgørelse
Skatterådet tillader at A A/S fritages for CFC-beskatning vedrørende B, filial af A A/S, X-land, fra og med indkomståret 2008, C, filial af A A/S, Y-land, fra og med indkomståret 2007 og Selskab D, X-land fra og med indkomståret 2008, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2 og § 8, stk. 2, 6. pkt.
Ansøgers sagsfremstilling samt begrundelse for ansøgningen
1. B, filial af A A/S, X-land
B har oprindeligt været et selskab, og har siden februar 2007 været ejet af A A/S. Efter den 1. juni 2008 har B været en filial af A.
Ansøger har oplyst at:
- A A/S har koncession til at drive bankvirksomhed i Danmark. Koncessionen omfatter også bankvirksomhed i udenlandske filialer
- B er underlagt offentligt tilsyn fra Finanstilsynet via tilsynet med A A/S
- Indkomsten i B for størstedelens vedkommende stammer fra kunder, der ikke er koncernforbundne med B, jfr. Ligningslovens § 2, stk. 2
- Den væsentligste del af indkomsten i B stammer fra virksomhed med kunder i X-land.
- B's kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af virksomheden tilsiger
- B ikke udlodder udbytte
- B har i selskabsregi tidligere ved afgørelse af x-dato 2008 opnået dispensation for indkomståret 2007
Punkterne 3-5 er nærmere beskrevet nedenfor.
Ad 3) Indkomst i B fra ikke koncernforbundne kunder.
Begrebet "indkomst" er ikke defineret i selskabsskattelovens § 32, stk. 2. Banken har valgt at anvende bruttoindtægten (summen af bruttorenteindtægter, gebyrer og provisioner, handelsindtægter og andre ordinære indtægter) som grundlaget for beskrivelsen i det følgende.
Fordelingen af B's indtægter (2008) fra koncerninterne og -eksterne transaktioner vises ved en specifikation af indtægterne:
Tal i mio. ...
|
Indtægter fra koncerninterne transaktioner |
Indtægter fra eksterne transaktioner |
Total |
|
Bruttoindtægter |
123 |
2.796 |
2.919 |
|
Som det fremgår udgør indtægter fra eksterne transaktioner 96 % af de samlede indtægter. Betingelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2 anses derfor som opfyldt på dette punkt.
Ad 4) Indkomsten i B stammer fra virksomhed med kunder i X-land
Fordelingen af B´s indtægter (2008) fra indenlandske og udenlandske kunder vises ved en specifikation af indtægterne. Specifikationen er alene foretaget på indtægter fra eksterne kunder, og kan dermed afstemmes med totalbeløbet ovenfor:
Tal i mio. ... |
Indtægter fra eksterne kunder bosiddende i X-land |
Indtægter fra eksterne kunder bosiddende udenfor X-land |
Total |
Bruttoindtægter |
2.421 |
375 |
2.796 |
Som det fremgår udgør indtægter fra kunder bosiddende i X-land 87 % af den samlede indtægt fra eksterne kunder. Betingelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2 anses derfor som opfyldt på dette punkt.
Ad 5) B's kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften tilsiger
B har (som selskab) opgjort Tier I Capital Ratio (Basel II regler) i maj 2008 til 8,43 %.
Til orientering er A koncernens kernekapitalprocent pr. 31. december 2008 opgjort til 8,1 %.
Det skal bemærkes, at B efter maj 2008 ikke har opgjort dette nøgletal - da det ikke har nogen selvstændig betydning for en filial. Det skal endvidere bemærkes, at det er svært at sammenligne kapitalen i en filial med kapitalen i et datterselskab.
B er ikke tildelt en egentlig filialkapital - men har bevaret opsparet overskud (“retained earnings") fra tiden som datterselskab. Denne rentefri kapital udgør pr. 31. december 2008 DKK 717 m.
Andre forhold
Tallene anvendt ovenfor er dannet på grundlag af et udtræk fra B´s systemer. Tallene er i den foreliggende udgave ikke offentliggjort, blandt andet fordi tallene dækker over driften i hele 2008, uanset om denne er sket i selskabsform (1.januar til 31. maj 2008) eller filialform (1. juni til 31. december 2008).
Supplerende oplysninger
Ansøger har efterfølgende indsendt følgende supplerende oplysninger til Skatteministeriet. Til belysningen af filialens kapitalforhold har A A/S til Skatteministeriet oplyst, at Banken af forretningsmæssige årsager har valgt at drive en stor del af virksomheden i en filialstruktur. Banken tildeler ikke sine filialer en rentefri kapital.
Bankens filialer i udlandet fører regnskab i særskilte bogføringskredse, som på de allerfleste områder ligner regnskabet i selvstændige datterselskaber. Filialerne tildeles ikke en egentlig regnskabsmæssig rentefri filialkapital modsvarende datterselskabets egenkapital. Filialerne fremskaffer i stedet den nødvendige likviditet på pengemarkedet, herunder fra Banken.
I udgangspunktet finansieres en filial med rentebærende gæld på armslængde vilkår. Den lokale resultatopgørelse er således belastet med renteudgifter, og der skal derfor foretages skattemæssige rentereguleringer, således at kun de reelt fradragsberettigede renteudgifter - som en uafhængig bank ville have haft - er tilbage.
Bankfilialer er inden for EU omfattet af kontrol og regulering af finanstilsynet i moderselskabets hjemland. Der er ingen krav om en udenlandsk filial skal have stillet kapital til rådighed. OECD konkluderer, at der ikke er krav om, at der rent formelt skal tildeles rentefri kapital. Hvis der ingen kapital er, skal det blot sikres, at der henføres en så stor skattepligtig indkomst til filialen, at armslængdekravet indirekte er opfyldt.
På OECD-plan er det de senere år blevet diskuteret, hvorledes kapitalkravene til faste driftssteder skal fastsættes i skattemæssig sammenhæng. OECD-rapporten angiver som udgangspunkt fire modeller til fastsættelse af kapitalen i bankfilialer, jf. rapporten del II, punkt 98-116.
Det er herved anført, at udgangspunktet er, at aktiver i en virksomhed ikke tilhører en bestemt del, altså hverken hovedkontoret eller filialer. Det er den juridiske person, banken, som ejer aktiverne, jf. OECD´s rapport, part 1, pkt. 21.
Af forretningsmæssige årsager vil banker ofte sammensætte basiskapitalen af mere end den rene egenkapital. Det kan være Hybrid Tier 1, som er lån uden fastsat udløb og Tier 2 kapital, som f.eks. supplerende kapital. Begge lånetyper træder tilbage for anden gæld i en konkurssituation.
Denne form for kapital forrentes højere end normale lån på grund af de ofte meget lange løbetider og den højere risiko.
Armslængdeprincippet tilsiger, at renteudgifterne i et fast driftssted af en bank også afspejler dette forhold - i lighed med, hvad en uafhængig bank ville have gjort. Skattemæssigt skal der således foretages en renteregulering i indkomstopgørelsen, således at det skattemæssige resultat i filialerne skal svare til, hvad en uafhængig bank ville have vist i en lignende situation
Beregningen er et rent skattemæssigt forhold, der ikke har nogen sammenhæng med årsrapporten i øvrigt - bortset fra at beregningerne naturligvis er baseret på tal der indgår i årsrapporten.
Ansøger har i øvrigt bemærket, at Skatterådet i SKM 2010.352SR synes at konkludere at en filial, der ikke er tildelt nogen egenkapital, ikke kan være overkapitaliseret. Diskussionen kan derfor være overflødig, da der ikke ses at være nogen forskel på en filial af et forsikringsselskab og af en bank for så vidt angår muligheden for dispensation.
Der er endvidere fremlagt resultatopgørelse og balance for B, X-land for 2008 og 2009, hvor tallene er trukket ud af Bankens regnskabssystem, og som viser følgende hovedtal
Resultatopgørelse |
DKK 2008 |
DKK 2009 |
.... |
|
|
Balance |
|
|
... |
|
|
2. C, filial af A A/S, Y-land
Ansøger har oplyst at:
- A A/S har koncession til at drive bankvirksomhed i Danmark. Koncessionen omfatter også bankvirksomhed i udenlandske filialer
- C er underlagt offentligt tilsyn fra Finanstilsynet via tilsynet med A A/S
- Indkomsten i C for den væsentligste del stammer fra kunder, der ikke er koncernforbundne med C, jfr. ligningslovens § 2, stk. 2
- Den væsentligste del af indkomsten i C stammer fra virksomhed med kunder i Y-land
- C's kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af virksomheden tilsiger
- C ikke udlodder udbytte
Punkterne 3-5 er nærmere beskrevet nedenfor.
Ad 3) Indkomst i C fra ikke koncernforbundne kunder
Begrebet “indkomst" er ikke defineret i selskabsskatteloven § 32 stk. 2. Banken har valgt at anvende bruttoindtægten (summen af bruttorenteindtægter, gebyrer og provisioner, handelsindtægter og andre ordinære indtægter) som grundlaget for beskrivelsen i det følgende.
Fordelingen af C's indtægter fra koncerninterne og -eksterne transaktioner vises ved en specifikation af indtægterne (2007 / 2008):
Tal i mio. ... |
Indtægter fra koncerninterne transaktioner |
Indtægter fra eksterne transaktioner |
Total |
Bruttoindtægter |
3,3/13,8 |
171,2/212,6 |
174,5/226,4 |
Som det fremgår, udgør indtægter fra eksterne transaktioner 98 % / 94 % af C's samlede indtægter. Betingelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2 anses derfor som opfyldt på dette punkt.
Ad 4) Indkomsten i C stammer fra virksomhed med kunder i Y-land
Fordelingen af C's indtægter (2008) fra indenlandske og udenlandske kunder vises ved en specifikation af indtægterne. Specifikationen er alene foretaget på indtægter fra eksterne kunder, og kan dermed afstemmes med totalbeløbet ovenfor:
Tal i mio. ... |
Indtægter fra eksterne kunder bosiddende i Y-land |
Indtægter fra eksterne kunder bosiddende udenfor Y-land |
Total |
Bruttoindtægter |
204,4 |
8,2 |
212,6 |
Som det fremgår udgør indtægter, hidrørende fra kunder bosiddende i Y-land 96 % af den samlede indtægt fra eksterne kunder. Betingelsen i selskabsskattelovens § 32 stk. 2 anses derfor som opfyldt på dette punkt.
Ad 5) C's kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften tilsiger
C er ikke tildelt en egentlig filialkapital.
Supplerende oplysninger
Ansøger har efterfølgende indsendt følgende supplerende oplysninger til Skatteministeriet. Det er herved oplyst, at i lighed med B, filial af A A/S, tildeles filialen ikke en egentlig regnskabsmæssig rentefri filialkapital modsvarende datterselskabers egenkapital. Filialen fremskaffer i stedet den nødvendige likviditet på pengemarkedet, herunder fra Banken. Det skal herefter, når der ingen kapital er, blot sikres, at der henføres en så stor skattepligtig indkomst til filialen, at armslængdekravet indirekte er opfyldt. Skattemæssigt skal der således i lighed med B, filial af A A/S, foretages en renteregulering i indkomstopgørelsen, således at det skattemæssige resultat i filialerne skal svare til, hvad en uafhængig bank ville have vist i en lignende situation.
Beregningen er et rent skattemæssigt forhold der ikke har nogen sammenhæng med årsrapporten i øvrigt - bortset fra at beregningerne naturligvis er baseret på tal der indgår i årsrapporten.
Ansøger har i øvrigt bemærket, at Skatterådet i SKM 2010.352SR synes at konkludere at en filial, der ikke er tildelt nogen egenkapital, ikke kan være overkapitaliseret. Diskussionen kan derfor være overflødig. Ja der ikke ses at være nogen forskel på en filial af et forsikringsselskab og af en bank for så vidt angår muligheden for dispensation.
Der er fremlagt regnskab for A A/S filial i Y-land, C, for 2007, 2008 og 2009. Regnskaberne viser følgende nøgletal for ved indkomstopgørelsen:
I 1000 ...:
Det fremgår videre af regnskaberne, at balancen pr. 31. december 2007 udviser samlede aktiver på i alt ..., samt gæld og forpligtelser udgør i alt .... Filialkapitalen udgør ..., og hertil skal tillægges opsparet overskud m.v. ...
Regnskabet for filialen i 2008, viser, at balancen pr. 31. december 2008 udviser samlede aktiver på i alt ..., samt gæld og forpligtelser udgør i alt .... Der er ikke opgjort nogen filialkapital pr. 31. december 2008.
Regnskabet for filialen for 2009, viser en balance pr. 31. december 2008, som viser samlede aktiver på i alt ..., samt gæld og forpligtelser udgør i alt .... Der er ikke opgjort nogen filialkapital pr. 31. december 2009.
3. Selskab D
Ansøger har oplyst, at
- Selskab D har koncession til at drive management virksomhed i X-land
- Selskab D er underlagt offentligt tilsyn fra myndighederne i X-land
- Indkomsten i Selskab D for den væsentligste del stammer fra kunder, der ikke er koncernforbundne med filialen, jfr. ligningslovens § 2, stk. 2
- Selskab D er kapitaliseret med Ca. 95 % egenkapital
- Den væsentligste del af indkomsten i Selskab D stammer fra virksomhed med kunder i X-land
- Beskatning af udbytte er omfattet af direktiv 90/435/EØF
Punkterne 1, 3-5 er nærmere omtalt nedenfor.
Ad 1) Management virksomhed i X-land
Selskab D har licens til at drive virksomhed inden for følgende områder:
- Management af fonde, herunder særligt ret til:
a) Management af tvungne pensionsfonde
b) Management af frivillige pensionsfonde
- Management af værdipapirporteføljer
- Investeringsrådgivning vedrørende værdipapirer
- Opbevaring af klienters andele af fonde
Selskab D udfører disse aktiviteter med særligt fokus på pensionsfonde og investeringsrådgivning for institutionelle og privates værdipapirporteføljer.
Ad 3) Indkomst i Selskab D fra ikke koncernforbundne kunder
Da begrebet “indkomst" ikke er defineret i selskabsskatteloven § 32 stk. 2, har Banken valgt at anvende bruttoindtægten (summen af bruttorenteindtægter, gebyrer og provisioner, handelsindtægter og andre ordinære indtægter) som grundlag for Bankens dokumentation.
Fordelingen af Selskab D's indtægter fra koncerninterne og -eksterne transaktioner vises ved en specifikation af indtægterne (2007 / 2008):
Tal i mio. ... |
Indtægter fra koncerninterne transaktioner |
Indtægter fra eksterne transaktioner |
Total |
Bruttoindtægter |
13,3/23,9 |
41,2/38,1 |
54,5/62,0 |
Som det fremgår, udgør indtægter fra eksterne transaktioner 76 % / 61 % af Selskab D' samlede indtægter. Det fremgår af bemærkningerne i lov nr. 313 af 21. maj 2002 (L 99 2001/2002), at begrebet væsentlig del skal forstås således:
"det hovedsageligt driver virksomhed med uafhængige parter. Kravet vil også her som hovedregel være opfyldt, hvis datterselskabets indtægter fra virksomhed med uafhængige er mindst dobbelt så stort som virksomhed med koncernforbundne virksomheder."
Banken har fået oplyst, at Selskab D for at være manager for tvungne pensionsfonde i X-land skal være organiseret i en selvstændig juridisk enhed. Uden denne aktivitet kunne de øvrige aktiviteter være drevet fra bankfilialen i X-land (samt Æ-land og Z-land jfr. nedenfor).
Banken skal bemærke, at den nuværende struktur betyder, at X-land varetager en del opgaver for koncernforbundne enheder i Z-land og Æ-land. Baggrunden herfor er, at det ud fra en forretningsmæssig synsvinkel er mest økonomisk at etablere et selskab til servicering af de 3 lande.
En placering af de aktiviteter, der ikke vedrører management af tvungne pensionsfonde i de respektive lande, vil efter ansøgers opfattelse føre til, at betingelserne for at opnå dispensation ville være opfyldt. Det faktum, at aktiviteterne pga. lovkrav og på basis af forretningsmæssige overvejelser er placeret i et selskab, bør efter ansøgers opfattelse ikke medføre, at der ikke kan opnås dispensation.
Det er derfor ansøgers opfattelse, at betingelsen i § 32 stk., 2 efter de konkrete omstændigheder skal anses for opfyldt på dette punkt.
Ad 4) Selskab D er kapitaliseret mcd Ca. 95 % egenkapital
Ifølge årsregnskabet for 2008 er Selskab D kapitaliseret med Ca. 95 % egenkapital. Selskab D's administrerende direktør har oplyst, at den gennemsnitlige egenkapital for hele markedet er 92,54 %. Som det fremgår, er Selskab D's kapitalisering således ikke væsentlig forskellig fra markedets gennemsnitlige kapitalisering. Det er derfor ansøgers opfattelse, at betingelsen i § 32 stk., 2 skal anses for opfyldt på dette punkt.
Ad 5) Den væsentligste del af indkomsten stammer fra kunder i X-land
Fordelingen af Selskab D's indtægter fra indenlandske og udenlandske kunder vises ved en specifikation af indtægterne. Specifikationen er alene foretaget på indtægter fra eksterne kunder og kan dermed afstemmes med totalbeløbet ovenfor (2007 / 2008):
Tal i mio. ... |
Indtægter fra eksterne kunder bosiddende i X-land |
Indtægter fra eksterne kunder bosiddende udenfor X-land |
Total |
Bruttoindtægter |
37,7/30,0 |
3,5/8,1 |
41,2/38,1 |
Materialet viser, at indtægter, hidrørende fra kunder bosiddende i X-land, udgør 79 % af indtægten fra eksterne kunder. Betingelsen i § 32, stk. 2, anses derfor som opfyldt på dette punkt.
Ad 6) Beskatning af udbytte er omfattet af direktiv 90/435/FØF
Selskab D er hjemmehørende i EU og beskatning af udbytte fra selskabet ville skulle frafaldes eller nedsættes efter direktiv 90/435/EØF. Selskab D blev et datterselskab af A A/S ved filialisering af B den 1. juni 2008.
Supplerende oplysninger
Ansøger har efterfølgende indsendt supplerende oplysninger til Skatteministeriet. A A/S har herved anført, at som det fremgår af ansøgningen er selskabets forretningsområde udelukkende skilt ud fra bank virksomheden, fordi det er et lovkrav i X-land. Ansøger har således anført, at det er bankens opfattelse, at Selskab D driver virksomhed med forretningsområder, der falder ind under de områder, der normalt udføres ved investeringsforvaltningsvirksomhed, hvorfor dispensation efter de konkrete omstændigheder bør være mulig.
Ansøger har videre vedlagt uddrag at den lovgivning, der angiver kravene til minimumskapitalen for management selskaber. Som det fremgår, er alle krav rettet mod beløbsstørrelser, der dog i nogle situationer er opgjort som et grundbeløb med tillæg af en procentdel af forskellige grundlag. Som det fremgår, er det Financial Supervision Authority, der er myndighed for management selskaberne.
Der er endvidere fremlagt regnskab for Selskab D (tidligere B Baltic Asset Management AS). Selskabet har opereret under navnet Selskab D siden 29. maj 2008. Som et resultat af at selskabets moderselskab, B blev en filial, har A A/S besiddet selskabet, Selskab D siden 1. juni 2008.
Selskabets indtægter har været som følger i årene 2007-2009 i henhold til regnskaberne:
Regnskabet pr. 31. december 2007 udviser kontanter på ..., aktiver på i alt .., herunder finansielle aktiver på ..., forpligtelser på ..., egenkapital på ....
Regnskabet pr. 31. december 2008 udviser kontanter på ..., aktiver på i alt ...., herunder finansielle aktiver på ..., forpligtelser på ...., egenkapital på ....
Regnskabet pr. 31. december 2009 udviser kontanter på ...., aktiver på i alt ..., herunder finansielle aktiver på ..., forpligtelser på ..., egenkapital på .....
Bemærkninger fra Store Selskaber
Ansøgning om tilladelse til fritagelse for CFC-beskatning og foreløbigt udkast til indstilling har været i høring hos SKAT, Store Selskaber. Store Selskaber har ikke haft bemærkninger til indstillingen om, at imødekomme A A/S' ansøgninger om fritagelse for CFC-beskatning.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Efter selskabsskattelovens § 8, stk. 2, medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Et selskab beskattes dog af positiv indkomst, der ville have været omfattet af CFC-beskatningen i § 32, hvis det faste driftsted havde været et datterselskab.
Selskabsskattelovens § 32 finder tilsvarende anvendelse, jf. § 8, stk. 2, 6. pkt.
Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 2 kan et datterselskab / en filial med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn anmode om tilladelse til ikke at være omfattet af CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 1.
For at et datterselskab / en filial kan opnå tilladelsen, skal nedenstående 5 betingelser opfyldes.
1. Datterselskabets /filialen skal have koncession til at drive forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed samt være underlagt offentligt tilsyn.
2. Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet / filialen er hjemmehørende.
3. Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder, som datterselskabet /filialen ikke er koncernforbundet med, jf. ligningsloven § 2, stk. 2.
4. Datterselskabets /filialens kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af den pågældende form for virksomhed tilsiger.
5. Det er yderligere en betingelse, at beskatningen af udbytte fra datterselskabet til moderselskabet vil kunne frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Opfyldelse af betingelsen vurderes derfor kun på udenlandske datterselskaber.
Et selskab, som opfylder betingelserne, må siges at drive almindelig forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed og selskabet bør derfor ikke være omfattet af CFC-reglerne, og vil således kunne opnå fritagelse for CFC-beskatning.
I det følgende gennemgås betingelserne for hver enkel filial/selskab.
Ad 1.B, filial af A A/S, X-land
Der er anmodet om dispensation for CFC-beskatning for indkomståret 2007 (fra 1. juli) og senere indkomstår.
Skatteministeriet bemærker, at Skatterådet ved afgørelse af x-dato 2008 har meddelt selskab B, X-land fritagelse for CFC-beskatning for 10 år regnet fra og med indkomståret 2007.
Tilladelsen gives dog højst for den periode, datterselskabet B, X-land eksisterer, og betingelserne i øvrigt er oplyst.
A A/S har pr. 1. juni 2008 drevet B som en filial af A A/S. Den tidligere gældende dispensation er således ikke gældende for filialen.
Nærværende ansøgning vedrører således dispensation for CFC-beskatning fra og med 1. juni 2008 for filial B.
Koncession m.v.
Skatteministeriet bemærker, at i henhold til Finanstilsynets hjemmeside er A A/S et pengeinstitut under gruppe ..., og som i henhold til lov om finansiel virksomhed § 38 har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed i X-land og i Y-land.
Skatteministeriet anser derfor filialen i X-land for at drive bankvirksomhed, der er omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 2.
Kundeforhold
Udfra det oplyste finder Skatteministeriet, at den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med uafhængige kunder i X-land.
Beskatning af udbytte
Betingelsen er ikke relevant, da ansøgningen vedrører en filial.
Kapitalgrundlag
Filialens kapitalgrundlag må ikke overstige, hvad driften af virksomheden tilsiger. Ved denne vurdering kan bl.a. indgå: Den sædvanlige kapitalstyrke i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav om anbefalinger i det pågældende land, samt kapitalstyrken i andre selskaber (inden for samme branche) i samme koncern.
A A/S har pr. 1. juni 2008 drevet B som en filial af A A/S. Der er af ansøger fremlagt regnskab for 2007 for B. Det er videre oplyst, at der herefter ikke er udarbejdet årsrapport, da det ikke er et lokalt krav. Der er imidlertid fremlagt koncernregnskabstal for filialen for 2008 og 2009 visende resultatopgørelse og balance.
Skatteministeriet bemærker, at når en dansk bank driver virksomhed i udlandet gennem en filial, er filialen underlagt tilsyn og solvenskrav gennem det danske hovedkontor i henhold til lov om finansiel virksomhed. Der stilles ikke direkte krav til solvensen i den udenlandske filial, men filialens kapitalgrundlag indgår som en integreret del af hovedkontorets kapitalgrundlag.
Filialer har ikke en egentlig egenkapital, og efter det oplyste er der således ikke allokeret selvstændig egenkapital til A A/S´ filialer. Der kan derfor ikke foretages en solvenskravsopgørelse, som hvis der havde været foreligget en selvstændig juridisk enhed som et datterselskab til A A/S.
Solvensen for pengeinstitutter opgøres som udgangspunkt som "kapital" i forhold til risikovægtede poster.
Det er her oplyst, at banken ikke stiller en egentlig rentefri kapital til rådighed for filialerne, men at filialerne i stedet fremskaffer kapital via bl.a. lån fra hovedkontoret i Danmark. Ved den skattemæssige indkomstopgørelse foretages der herefter en indkomstregulering, hvorved der sker regulering for renterne, således at filialen og hovedkontoret stilles som om, at der rent faktisk var stillet rentefri kapital til rådighed.
Skatteministeriet bemærker hertil, at denne beregning af "filialkapitalen" sker til brug for indkomstreguleringen af det faste driftssteds indkomstopgørelse, med henblik på at der i filialen alene opgøres en indkomst i filialen svarende til, hvis der havde været tale om en selvstændig enhed.
Denne beregning er alene udtryk for en beregningsmæssig opgørelse af en "filialkapital" og indkomsten knyttet hertil med henblik på at afspejle en korrekt indkomstopgørelse i filialen, således at filialen skattemæssigt alene har fradrag for renteudgifter m.v., der må kunne henføres til, hvad filialens drift tilsiger. Det kan derimod ikke umiddelbart anvendes ved vurderingen af, hvorvidt filialen er overkapitaliseret i forhold til, hvad driften af den pågældende form for virksomhed tilsiger, og om der således kan ske fritagelse CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 1. Filialen har netop ikke en selvstændig kapital, men fremskaffer i stedet kapital via bl.a. lån fra hovedkontoret i Danmark.
Skatteministeriet bemærker i øvrigt udtrykkeligt, at der ved nærværende ansøgning ikke er taget stilling til den af ansøger beskrevne metode og regulering af den skattemæssige indkomstopgørelse for filialen ctr. A A/S.
Skatteministeriet bemærker herefter, at ved vurderingen af fritagelse for CFC-beskatning indgår derimod ovenstående opregnede momenter, betingelserne punkt 1-5, der er med til at belyse, om et selskab må siges at drive almindelig bankvirksomhed via filialen eller et datterselskab.
Når henses til det i sagen i øvrigt oplyste om filialens indkomstforhold, aktiver og passiver m.v., finder Skatteministeriet, at filialen kan fritages for CFC-beskatning
Der er herved henset til Finanstilsynets hjemmeside, tal og fakta, hvoraf fremgår resultat- og balanceoplysninger for pengeinstitutter grp. 1-3.
Skatteministeriet bemærker herved, at ansøger har henvist til afgørelsen SKM 2010.352.SR, hvorefter afgørelsen synes at konkludere, at en filial der ikke er tildelt nogen egenkapital ikke kan være overkapitaliseret, at diskussionen derfor er overflødig, da der ikke ses at være nogen forskel på en Filial af et forsikringsselskab og af en bank for så vidt angår muligheden for dispensation.
Skatteministeriet skal hertil bemærke, at afgørelsen SKM 2010.532.SR er offentliggjort i en forkortet og redigeret form af hensyn til SKATs tavshedspligt, men af denne afgørelse, samt i øvrigt foreliggende praksis, er det fastslået, at det også for filialer er relevant at vurdere filialens indtægt-, kapital- og finansieringsforhold.
Konklusion
På baggrund af ovenstående og på baggrund af de oplysninger ansøger har fremlagt, indstiller Skatteministeriet, at A A/S´ ansøgning om fritagelse for B, X-land, filial af A A/S, for CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 1, imødekommes for den maksimale periode på 10 år gældende fra 1. juni 2008, fra hvilket tidspunkt filialen har eksisteret.
Det betinges dog, at A A/S årligt og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår tilsender den skatteansættende myndighed en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for denne tilladelse i al væsentlighed er uændrede.
Erklæringen bedes i dette konkrete tilfælde tilsendt første gang for indkomståret 2010 da erklæringskravet for indkomståret 2008 og 2009 anses for opfyldt i forbindelse med efterprøvelse af grundlaget for denne ansøgning.
Der forbeholdes den skatteansættende myndighed ret til at efterprøve om erklæringen er korrekt, og A A/S er således forpligtet til på forlangende at dokumentere i hvilket omfang de oplysninger og sammenligningstal m.v. der er lagt til grund ved denne tilladelse ikke har ændret sig i en diskvalificerende retning.
Ad 2. C, filial af A A/S, Y-land
Der er anmodet om dispensation for CFC-beskatning for indkomståret 2007 (fra 1. juli) og senere indkomstår.
Koncession m.v.
Skatteministeriet bemærker, at i henhold til Finanstilsynets hjemmeside er A A/S et pengeinstitut under gruppe ..., og som i henhold til lov om finansiel virksomhed § 38 har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed i X-land og i Y-land.
Skatteministeriet anser derfor filialen i Y-land for at drive bankvirksomhed, der er omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 2.
Kundeforhold
Ud fra det oplyste finder Skatteministeriet, at den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med uafhængige kunder i Y-land.
Beskatning af udbytte
Betingelsen er ikke relevant, da ansøgningen vedrører en filial.
Kapitalgrundlag
Filialens kapitalgrundlag må ikke overstige, hvad driften af virksomheden tilsiger. Ved denne vurdering kan bl.a. indgå: Den sædvanlige kapitalstyrke i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav om anbefalinger i det pågældende land, samt kapitalstyrken i andre selskaber (inden for samme branche) i samme koncern.
A A/S driver C, som en filial af A A/S. Der er af ansøger fremlagt årsrapport for 2007, 2008 og 2009 for C, filial af A A/S. Der er i årene 2008 og 2009 ikke opgjort en filialkapital.
Skatteministeriet bemærker, at når en dansk bank driver virksomhed i udlandet gennem en filial, er filialen underlagt tilsyn og solvenskrav gennem det danske hovedkontor i henhold til lov om finansiel virksomhed. Der stilles ikke direkte krav til solvensen i den udenlandske filial, men filialens kapitalgrundlag indgår som en integreret del af hovedkontorets kapitalgrundlag.
Filialer har ikke en egentlig egenkapital, og efter det oplyste er der således ikke allokeret egenkapital til A A/S´ filialer. Der kan derfor ikke foretages en solvenskravsopgørelse, som hvis der havde været foreligget en selvstændig juridisk enhed som et datterselskab til A A/S.
Solvensen for pengeinstitutter opgøres som udgangspunkt som "kapital" i forhold til risikovægtede poster.
Det er her oplyst, at banken ikke stiller en egentlig rentefri kapital til rådighed for filialerne, men at filialerne i stedet fremskaffer kapital via bl.a. lån fra hovedkontoret i Danmark. Ved den skattemæssige indkomstopgørelse foretages der herefter en indkomstregulering, hvorved der sker regulering for renterne, således at filialen og hovedkontoret stilles som om, at der rent faktisk var stillet rentefri kapital til rådighed.
Skatteministeriet bemærker hertil, at denne beregning af "filialkapitalen" sker til brug for indkomstreguleringen af det faste driftssteds indkomstopgørelse, med henblik på at der i filialen alene opgøres en indkomst i filialen svarende til, hvis der havde været tale om en selvstændig enhed.
Denne beregning er alene udtryk for en beregningsmæssig opgørelse af en "filialkapital" og indkomsten knyttet hertil med henblik på at afspejle en korrekt indkomstopgørelse i filialen, således at filialen skattemæssigt alene har fradrag for renteudgifter m.v., der må kunne henføres til, hvad filialens drift tilsiger. Det kan derimod ikke umiddelbart anvendes ved vurderingen af, hvorvidt filialen er overkapitaliseret i forhold til, hvad driften af den pågældende form for virksomhed tilsiger, og om der således kan ske fritagelse CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 1. Filialen har netop ikke en selvstændig kapital, men fremskaffer i stedet kapital via bl.a. lån fra hovedkontoret i Danmark.
Skatteministeriet bemærker i øvrigt udtrykkeligt, at der ved nærværende ansøgning ikke er taget stilling til den af ansøger beskrevne metode og regulering af den skattemæssige indkomstopgørelse for filialen ctr. A A/S.
Skatteministeriet bemærker herefter, at ved vurderingen af fritagelse for CFC-beskatning indgår derimod ovenstående opregnede momenter, betingelserne punkt 1-5, der er med til at belyse, om et selskab må siges at drive almindelig bankvirksomhed via filialen eller et datterselskab.
Når henses til det i sagen i øvrigt oplyste om filialens indkomstforhold, aktiver og passiver m.v., finder Skatteministeriet, at filialen kan fritages for CFC-beskatning.
Skatteministeriet bemærker herved, at ansøger har henvist til afgørelsen SKM 2010.352.SR, hvorefter afgørelsen synes at konkludere, at en filial der ikke er tildelt nogen egenkapital ikke kan være overkapitaliseret, at diskussionen derfor er overflødig, da der ikke ses at være nogen forskel på en Filial af et forsikringsselskab og af en bank for så vidt angår muligheden for dispensation.
Skatteministeriet skal hertil bemærke, at afgørelsen SKM 2010.532.SR er offentliggjort i en forkortet og redigeret form af hensyn til SKATs tavshedspligt, men af denne afgørelse, samt i øvrigt foreliggende praksis, er det fastslået, at det også for filialer er relevant at vurdere filialens kapital- og finansieringsforhold.
Konklusion
På baggrund af ovenstående og på baggrund af de oplysninger ansøger har fremlagt, indstiller Skatteministeriet, at A A/S´ ansøgning om fritagelse for C, filial af A A/S, for CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 1, imødekommes for den maksimale periode på 10 år gældende fra 2007.
Det betinges dog, at A A/S årligt og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår tilsender den skatteansættende myndighed en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for denne tilladelse i al væsentlighed er uændrede.
Erklæringen bedes i dette konkrete tilfælde tilsendt første gang for indkomståret 2010 da erklæringskravet for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 anses for opfyldt i forbindelse med efterprøvelse af grundlaget for denne ansøgning.
Der forbeholdes den skatteansættende myndighed ret til at efterprøve om erklæringen er korrekt, og A A/S er således forpligtet til på forlangende at dokumentere i hvilket omfang de oplysninger og sammenligningstal m.v. der er lagt til grund ved denne tilladelse ikke har ændret sig i en diskvalificerende retning.
Ad 3. Selskab D
Skatteministeriet bemærker, at med virkning for indkomståret 2008, jf. § 1, nr. 33 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, gælder det tillige, at selskaber med tilladelse som fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskab, og som er underlagt offentligt tilsyn, også omfattes af dispensationsadgangen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2.
I henhold til lov nr. 98/2009, § 10, stk. 4, har bestemmelsen om udvidelsen af § 32, stk. 2, til tillige at omfatte selskaber med tilladelse som fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskab, virkning fra og med indkomståret 2008.
Der er ved nærværende ansøgning anmodet om dispensation for CFC-beskatning for indkomståret 2007 (fra 1. juli) og senere indkomstår.
Hertil skal Skatteministeriet bemærke, at dispensation i henhold til ovenstående bestemmelser alene kan meddeles fra og med indkomståret 2008.
Skatteministeriet bemærker videre, at selskabsskattelovens § 32, stk. 2, indeholder en udtømmende opremsning af de virksomhedsaktiviteter, som et datterselskab må have for at moderselskabet kan opnå CFC-fritagelse vedrørende datterselskabets CFC-indkomst. Som følge heraf, og i henhold til nedenstående om Selskab D A/S´ virksomhedstype kan A A/S alene gives dispensation fra og med indkomståret 2008.
Koncession m.v.
Selskabsskattelovens § 32, stk. 2, nævner udtrykkeligt, at der skal være tale om "koncession til at drive forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed", som er underlagt offentligt tilsyn.
Af Finanstilsynets hjemmeside fremgår det, at investeringsforvaltningsselskaber er selskaber, der i henhold til § 14, jf. § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse til at udøve virksomhed, som består i administration af investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger, når disse foreninger og ordninger er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
Endvidere kan investeringsforvaltningsselskaber få tilladelse i henhold til § 14, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed til at udføre skønsmæssig porteføljepleje efter instruks fra investorerne, foretage opbevaring og forvaltning af andele udstedt af institutter for kollektiv investering samt andele udstedt af andre kollektive investeringsforetagender og yde investeringsrådgivning.
Først med virkning for indkomståret 2008 gælder det tillige, at selskaber med tilladelse som fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, og som er underlagt offentligt tilsyn, også omfattes af dispensationsadgangen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2.
A A/S har oplyst, Selskab D har koncession til at drive management virksomhed i X-land, og at Selskab D er underlagt offentligt tilsyn fra de myndighederne i X-land
Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at den virksomhed, som selskabet driver er omfattet af de virksomhedsformer, der er nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 2. Karakteren af de ydelser, der er beskrevet, sammenholdt med selskabets regnskabsoplysninger, indebærer, at selskabets virksomhed må sidestilles med investeringsforvaltningsvirksomhed.
Skatteministeriet anser derfor selskabet for at drive finansiel virksomhed, der er omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 2.
Kundeforhold
Udfra det oplyste finder Skatteministeriet, at den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med uafhængige kunder i X-land.
Beskatning af udbytte
Selskab D blev et datterselskab af A A/S ved filialisering af B den 1. juni 2008.. Selskabet er hjemmehørende i EU og beskatning af udbytte fra selskabet vil derfor skulle frafaldes eller nedsættes efter direktiv 90/435/EØF.
Kapitalgrundlag
Selskabets kapitalgrundlag må ikke overstige, hvad driften af virksomheden tilsiger. Ved denne vurdering kan bl.a. indgå: Den sædvanlige kapitalstyrke i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav om anbefalinger i det pågældende land, samt kapitalstyrken i andre selskaber (inden for samme branche) i samme koncern.
Der er af ansøger fremlagt årsrapport for 2007, 2008 og 2009 for Selskab D. Udfra de fremlagte regnskaber samt øvrige oplysninger finder Skatteministeriet, at selskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af virksomheden tilsiger
Der er herved tillige henset til, at ifølge Finanstilsynets hjemmeside, tal og fakta, hvoraf fremgår resultatoplysninger og balanceoplysninger for investeringsforvaltningsselskaber m.v., fremgår følgende solvensopgørelse for investeringsforvaltningsselskaber (store):
I 1000 kr. |
2008 |
2009 |
Basiskapital efter fradrag |
145.971 |
174.053 |
Vægtede poster i alt |
176.414 |
191.960 |
Solvensprocent, jf. § 124, stk. 2 eller § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed |
82,7 |
90,7 |
Konklusion
På baggrund af ovenstående og på baggrund af de oplysninger ansøger har fremlagt, indstiller Skatteministeriet, at A A/S´ ansøgning om, at Selskab D, datterselskab af A A/S, fritages for CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 1, imødekommes for den maksimale periode på 10 år gældende fra 2008.
Det betinges dog, at A A/S årligt og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår tilsender den skatteansættende myndighed en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for denne tilladelse i al væsentlighed er uændrede.
Erklæringen bedes i dette konkrete tilfælde tilsendt første gang for indkomståret 2010 da erklæringskravet for indkomstårene 2008 og 2009 anses for opfyldt i forbindelse med efterprøvelse af grundlaget for denne ansøgning.
Der forbeholdes den skatteansættende myndighed ret til at efterprøve om erklæringen er korrekt, og A A/S er således forpligtet til på forlangende at dokumentere i hvilket omfang de oplysninger og sammenligningstal m.v. der er lagt til grund ved denne tilladelse ikke har ændret sig i en diskvalificerende retning.