Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL § 16 om passivitet, når der ikke er selvangivet og skatteyder derfor har modtaget en for lav ansættelse.

Afsnittet indeholder

  • Regel
  • Personer omfattet af reglen
  • Retspraksis
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Skattepligtige, der uden at have selvangivet

  • modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat
  • skal underrette told- og skatteforvaltningen inden for 4 uger efter modtagelsen, hvis ansættelsen er for lav.

Se SKL § 16, stk. 1.

Meddelelsen skal således være modtaget, dvs. være kommet frem til den skattepligtige. Der er intet krav om, at den skattepligtige har læst den modtagne meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdi.

Bemærk

Der er tale om en materiel regel, hvori der fastsættes en reaktionsfrist, hvis nærmere angivne forhold er til stede.

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt

  • overtræder SKL § 16, stk. 1,

straffes med bøde. Se SKL § 16, stk. 2.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når der er gået fire uger efter modtagelse af meddelelsen. Gerningsindholdet er således alene, at man forsætlig eller groft uagtsomt har overskredet fristen for at reagere på ansættelsen.

Bemærk

Hvis overtrædelsen har karakter af en ordensforseelse, straffes der ikke. I situationer hvor bevisbyrden ikke kan løftes for forsæt til unddragelse, men hvor unddragelsesrisikoen er åbenbar, kan stk. 2 anvendes. Se afsnit A.C.3.5.5.2 om praksis for strafnedsættelse i bødesager.

Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder.

I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se SKL § 16, stk. 3.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er fuldbyrdet, når fristen er overskredet og der er forsæt til unddragelse.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjekt er alle skattepligtige, der ikke har selvangivet og som modtager en skatteansættelse, der er for lav.

Reglens kerneområde er skattepligtige, som skal selvangive, da SKAT ikke har alle relevante oplysninger, og som ikke har selvangivet inden selvangivelsesfristens udløb og derfor modtager en skønnet ansættelse.

Hvis skatteyder ikke har tilføjelser til årsopgørelsen, fordi SKAT er i besiddelse af alle relevante oplysninger, så betyder bestemmelsen i SKL § 16, stk. 1, at skatteyder alligevel har pligt til at reagere, hvis der er fejl i de indberettede oplysninger, og dette fører til en for lav ansættelse. I praksis vil der ikke blive rejst en straffesag med mindre der er et åbenlyst misforhold mellem den ansættelse, skatteyder måtte forvente og den faktisk fremkomne ansættelse.

Bemærk

Da skatteyder ikke kan rette i "Tast Selv" i rubrikkerne med en lang række fortrykte oplysninger fra tredjemand, betyder det i realiteten, at det straffrie område er udvidet til at omfatte alle disse oplysninger. Se BEK nr. 783 af 24/06/2010 om fastlåsning af felter i "Tast Selv".

Subjektive betingelser for strafansvar

Den forsætlige eller groft uagtsomme undladelse vedrører to forhold:

  • at der er indtrådt en handlepligt, fordi ansættelsen er for lav
  • at fristen for handlepligtens opfyldelse er overskredet.

Ved anvendelse af stk. 3 er den subjektive betingelse yderligere, at der er forsæt til unddragelse.

Retspraksis

Spørgsmål om anvendelse af SKL § 13 eller SKL § 16

I spørgsmålet om anvendelsen af enten SKL § 13 eller SKL § 16 er det afgørende, hvilken bestemmelse, der både objektivt og subjektivt er fuldbyrdet først.

Hvis skatteyder ikke har indsendt selvangivelse og heller ikke har reageret på skatteansættelsen indenfor fristen på 4 uger, så er gerningsindholdet i SKL § 16 fuldbyrdet, hvis skatteansættelsen er for lav og der foreligger tilregnelse. Dette ændres ikke, selvom skatteyder senere foretager aktive handlinger vedrørende samme forhold.

Der kan således ikke rejes tiltale efter SKL § 13, selvom skatteyderen senere afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de forhold, der er omfattet af SKL § 16.

Når skatteyder er sigtet efter SKL § 16 har skatteyder i kraft af en sigtets retsstilling ikke pligt til at give sandfærdige oplysninger, hvorfor der ikke er tale om en strafbar overtrædelse af SKL § 13, når skatteyderen afgiver urigtige oplysninger.

I stedet vil de urigtige oplysninger kvalificere beviset for forsæt til unddragelse, så forholdet bliver omfattet af SKL § 16, stk. 3. Se TfS 1996, 817.

Hvis der ikke forligger tilregnelse til overtrædelse af SKL § 16 på fuldbyrdelsestidspunktet, og skatteyder efterfølgende afgiver urigtige oplysninger, så kan SKL § 13 anvendes, da det alene er SKL § 13, der er fuldbyrdet.

Spørgsmål om straf i sammenstød med AMFL § 18

Det har hidtil været opfattelsen, at tiltale efter arbejdsmarkedsfondslovens (AMFL) § 18 alene kan rejses sammen med SKL § 13, idet gerningsindholdet i begge bestemmelser efter deres ordlyd betinger en handling, men der er skabt retspraksis for at også passivitet er strafbar, så overtrædelse af SKL § 16 kan kombineres med overtrædelse af AMFL § 18. Se SKM2006.520.ØLR, SKM2008.508.ØLR og SKM2008.235.ØLR.

Derfor skal der i sager, som skal indbringes for domstolene, fremsættes en anmodning til anklagemyndigheden om, at der ved tiltale for overtrædelse af SKL § 16, stk. 3, skal nedlægges påstand om overtrædelse af AMFL § 18, stk. 1, litra a, efter dennes analogi, når

  • arbejdsmarkedsbidrag er unddraget i forbindelse med den passive accept af bidragsgrundlaget,
  • og der er forsæt til unddragelsen,

eller at der ved tiltale for overtrædelse af SKL § 16, stk. 2, også skal nedlægges påstand om overtrædelse af AMFL § 18, stk. 1, litra a, efter dennes analogi, hvis arbejdsmarkedsbidrag er unddraget i forbindelse med den passive accept af bidragsgrundlaget, når

  • der ikke kan føres bevis for forsætlig unddragelse,
  • men hvor forholdet må anses for at have en ikke ringe grovhed.

I sager, der kan afgøres administrativt med et bødeforelæg, beregnes der også bøde for overtrædelse af begge bestemmelser.

Bemærk

Da arbejdsbidraget blev gjort til en bruttoskat med virkning for indkomståret 2008, er der dobbelthjemmel til straf i perioden frem til indkomståret 2011. Det anbefales at anvende SKL § 16, som direkte kriminaliserer undladelsen. Med virkning for indkomståret 2011 er straffebestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsbidrag ophævet og det strafbare forhold omfattes af skattekontrolloven, når der er tale om unddragelse af eget arbejdsmarkedsbidrag, og kildeskatteloven, hvor manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag er gjort strafbart.

Se iøvrigt afsnit A.C.3.2.1.7 om straffebestemmelserne i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Dette skema viser afgørelser om anvendelsen af SKL § 16 eller SKL § 13, og samspil mellem SKL § 16 og AMFL § 18. Da straffesager om økonomisk kriminalitet starter i byretten, er der tale om en praksis, der er stadfæstet i anken.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2008.508.ØLR

Tiltalte havde undladt at oplyse om bidragsgrundlag og i øvrigt ikke reageret på de fremsendte skatteansættelser for 2002 og 2003. Tiltalte havde yderligere unddraget moms for 584.656, så den samlede unddragelse beløb sig til 1.247.000 kr. Straf: 9 måneders fængsel og tillægsbøde på 1,2 mio. kr.

SKL § 16, stk. 3, jf. stk. 1, AMFL § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a og b.

SKM2008.235.ØLR

Tiltalte havde udført sort arbejde, og således unddraget 627,556 kr. i skat i perioden 1999 til 2003, hvor han i 1999 havde selvangivet for lavt, og i 2000-2003 ikke reageret på skatteansættelsen. I samme periode var der unddraget 105.525 i arbejdsmarkedsbidrag.

Tiltalte dømmes for hele forholdet med straf af fængsel i 10 måneder og 700.000 kr. i tillægsbøde.

SKL § 13, stk. 1 og SKL § 16, stk. 3 jf. stk.1

AMFL § 18, stk. 2, jf. stk. 1.

SKM2006.520.ØLR

Det fremgår direkte af anklageskriftet, at der påstås dømt for passivt bidragssvig, AMFL § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a og b, jf. en analogi i SKL § 16, stk. 3, jf. stk. 1. Påstanden følges både i byretten og landsretten. Straf: 8 måneders fængsel og tillægsbøde på 1 mio. kr.

SKL § 16, stk. 3, jf. stk. 1, AMFL § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a og b.

KSL § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 3