Indhold

Dette afsnit handler om hvilke krav der stilles til en klage.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Mangler ved klagen
  • Foreløbig klage
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

En klage skal være skriftlig og begrundet. Se SFL § 36, stk. 2, § 38, stk. 2, § 39a, stk. 2 og § 42 stk. 2.

En klage til Landsskatteretten skal endvidere være vedlagt:

  • Afgørelsen, der påklages
  • Sagsfremstilling, hvis der er udarbejdet en
  • Dokumenter, som ønskes anvendt som bevis.

Se SFL § 42, stk.2.

Mangler ved klagen

Ankenævnene og Landsskatteretten skal bistå klageren med at opfylde kravene til klagen. Se FVL § 7 stk. 1.

Bistanden kan bestå i en frist til at udbedre manglerne, eller hjælp til at formulere en mundtlig klage på skrift.

Landsskatteretten har direkte lovhjemmel til at give klageren en frist til at udbedre mangler, og til at afvise klagen, hvis den fortsat er mangelfuld efter udløbet af fristen. Se SFL § 42 stk. 3.

Ankenævnene har ikke en direkte lovhjemmel til at afvise en mangelfuld klage, men i praksis kan ankenævnene på tilsvarende vis afvise en klage og undlade at realitetsbehandle den. Se SKM2003.161.HR.

Eksempel

En skatteyder havde i sin klage til et skatteankenævn anført: "opgørelserne er ikke i overensstemmelse med skattelovgivningen og aktuel praksis". Ankenævnet afviste klagen grundet manglende begrundelse. Landsretten og efterfølgende Højesteret stadfæstede afgørelsen, idet der blev lagt vægt på, at skatteyderen på trods af opfordring hertil ikke var fremkommet med en begrundelse. Landsretten fremførte i sine præmisser, at kravene til begrundelse ikke er nærmere specificeret i loven eller dens forarbejder, men at det af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger må følge, at klagen skal angive, hvilken afgørelse der påklages, og, hvis afgørelsen indeholder flere punkter, også hvilket punkt i afgørelsen der påklages. Se SKM2003.161.HR.

Bemærk

Ankenævnenes og Landsskatterettens afgørelser om klageafvisning kan indbringes for henholdsvis Landsskatteret og domstolene. Se SKM2008.702.HR og SKM2003.161.HR.

Foreløbig klage

Hvis det ikke er muligt for klageren at indsende en behørig klage i rette tid, kan han indsende en foreløbig klage. Der er ikke lovhjemmel til foreløbig klage, men i praksis accepteres det. Hvis ikke klageren selv har angivet en frist for indsendelse af begrundelse og/eller manglende dokumenter, vil klageinstansen angive en frist.

I SKM2012.463.VLR fandt Landsretten at klagen med rette var blevet afvist. Retten henviste herved til, at klageren havde indgivet en foreløbig klage efter udløbet af fristen i SSL § 21, stk. 1, og at klageren, uanset at Skatteankenævnet havde accepteret denne klage og fastsat en frist for indgivelse af en endelig og begrundet klage, aldrig indsendte en sådan klage.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

 

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.702.HR

Klage over skatteansættelser var modtaget efter udløbet af klagefristen. Klageren gjorde gældende, at klagefristerne var suspenderet som følge af begrundelsesmangler. Højesteret fandt, at der var sket fejl, men at de måtte anses for uden betydning for klagerens overvejelser om klage, og de kunne derfor ikke føre til suspension af klagefristerne.

 

SKM2003.161.HR

Et ankenævn afviste en klagen grundet manglende begrundelse, da der alene var anført "opgørelserne er ikke i overensstemmelse med skattelovgivningen og aktuel praksis". Højesteret stadfæstede afgørelsen, idet der blev lagt vægt på, at skatteyderen på trods af opfordring hertil ikke var fremkommet med en begrundelse. Landsretten fremførte i sine præmisser, at kravene til begrundelse ikke er nærmere specificeret i loven eller dens forarbejder, men at det af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger må følge, at klagen skal angive, hvilken afgørelse der påklages, og, hvis afgørelsen indeholder flere punkter, også hvilket punkt i afgørelsen der påklages.

 

Landsretsdomme

 

 

SKM2012.463.VLR

Landsretten fandt at klagen med rette var blevet afvist. Retten henviste herved til, at klageren havde indgivet en foreløbig klage efter udløbet af fristen i SSL § 21, stk. 1, og at klageren, uanset at Skatteankenævnet havde accepteret denne klage og fastsat en frist for indgivelse af en endelig og begrundet klage, aldrig indsendte en sådan klage