Indhold  

Dette afsnit handler om hovedregler og undtagelser om forældelse af skattekrav, herunder forfaldstidspunktet og foreløbig afbrydelse.

Afsnittet indeholder:

• Skattekrav og lovgrundlag
• Hovedregler om forældelse af skattekrav
• Undtagelser om forældelse af skattekrav
• Særligt retsgrundlag
• Krav afledet af en ekstraordinær ansættelse
• Forfaldstidspunkt og forældelsesfristens begyndelsestidspunkt
• Særligt om efterangivelser 
• Foreløbig afbrydelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skattekrav og lovgrundlag

Udtrykket "skattekrav" anvendes i det følgende såvel om krav på indkomstskatter som krav på moms og afgifter. Udtrykket "forældelse af skattekrav" omfatter tilsvarende forældelse af såvel krav på de direkte skatter som krav på de indirekte skatter.

Reglerne om forældelse af skattekrav findes i forældelsesloven og i følgeloven hertil. Se lov nr. 522 af 6. juni 2007 og lov nr. 523 af 6. juni 2007. Ved følgeloven blev der indsat særlige regler om forældelse af skattekrav. Se SFL §§ 34 a og 34 b. Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2008. De tidligere gældende regler i Danske Lov 5-14-4 fra 1683 og lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer kan fortsat have betydning. Se om overgangsregler afsnit A.A.9.12.

Hovedregler om forældelse af skattekrav

Hovedreglen er, at skattekrav forældes tre år fra kravets forfaldstidspunkt. Se FORÆL § 3, stk. 1, og SFL § 34 a, stk. 1. Løbedage udsætter dog forældelsens begyndelsestidspunkt. Se FORÆL § 2. Når der er tale om Transfer Pricing (TP) krav, eller når der er tale om krav afledt af en ansættelse vedrørende overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombygning, spaltning eller tilførsel af aktiver, er hovedreglen om 3-år forlænget til 5-års forældelse. Se SFL § 34 a, stk. 3 og SFL § 26, stk. 5 og 8.

Den korte 3-års (5-års) frist kombineres med en længere, almindelig 10-års frist. Se FORÆL § 3, stk. 3.

10-årsfristen får kun betydning, hvis 3-års fristen suspenderes. 10-års fristen begrænser den tidsmæssige grænse for, hvor længe 3-års fristen kan være suspenderet.

Hovedreglerne om skattekravs forældelse bygger på et to-strenget system med en 3-års regel kombineret med en 10-års regel. Såvel skattemyndighedens krav som borgerens tilbagesøgningskrav er omfattet af dette regelsæt.

Se også

Se også afsnit

• A.A.9.3 om forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, herunder betydningen af suspension.
• A.A.9.6 om forfaldstidspunktet ved skattekrav.

Undtagelser om forældelse af skattekrav

Der gælder i udvalgte tilfælde nogle særlige forældelsesregler, hvorved det to-strengede system erstattes af et en-strenget.

Ved forældelse af skattekrav skal man navnlig være opmærksom på to tilfælde, hvor en særregel om 10-års forældelse erstatter hovedreglen. Dette er tilfældet, hvis der foreligger "et særligt retsgrundlag", eller hvis kravet er afledt af en ekstraordinær ansættelse. Se nærmere om de to tilfælde i "Særligt retsgrundlag" og "Krav afledet af en ekstraordinær ansættelse".

Særligt retsgrundlag

Hvis der foreligger et særligt retsgrundlag, forældes skattekravet først ti år fra forfaldstidspunktet. Se FORÆL § 5, stk. 1, nr. 3.

Der foreligger et særligt retsgrundlag, hvis kravets eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.

Baggrunden for, at der gælder en 10-års regel, når der foreligger et særligt retsgrundlag er, at kravets størrelse og eksistens er klarere bevissikret end tilfælde, der omfattes af hovedreglen.

Kravet om, at "kravets eksistens og størrelse skal være fastslået ved .... anden bindende afgørelse", vil normalt være opfyldt ved afgørelser fra Landsskatteretten vedrørende moms- og afgiftskrav, idet afgørelser herom sædvanligvis tager stilling til både kravets eksistens og størrelse.

Afgørelser fra et skatteankenævn eller Landsskatteretten om krav vedrørende indkomstskatter eller selskabsskatter vil normalt ikke udgøre et særligt retsgrundlag, da disse sjældent tager stilling til kravets størrelse, men alene kravets eksistens. Må det i det konkrete tilfælde antages, at en afgørelse i disse tilfælde direkte tager stilling til såvel kravets eksistens som størrelse, vil der undtagelsesvist foreligge et særligt retsgrundlag.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at krav på selskabsskatter, der vedrørte forhøjelsen af selskabets skattepligtige avance ved Landsskatterettens kendelse af 30. juni 2008, ansås for omfattet af den 10-årige forældelsesfrist i FORÆL § 5, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten henviste til, at Landsskatterettens kendelse gav kravet et særligt retsgrundlag, da fristen for at indbringe kendelsen for domstolene var sprunget, og størrelsen af kravet direkte kunne udledes af kendelsen. Se SKM2012.226.LSR.

Se også

Se også afsnit A.A.9.4.1 særlige forældelsesfrister ved bestemte fordringer.

Krav afledt af en ekstraordinær ansættelse

Hvis et skattekrav er afledt af en ekstraordinær ansættelse efter SFL §§ 27 eller 32, forældes kravet ti år fra forfaldstidspunktet. Se SFL § 34 a, stk. 4.

Ved ekstraordinære ansættelser efter fristreglerne i SFL §§ 27 og 32 er der ikke fastsat en frist for, hvor sent der kan varsles en ansættelse eller anmodes om genoptagelse. Det betyder, at reglen i SFL § 34 a, stk. 4, om ti års forældelse af kravet reelt sætter grænsen for ansættelsens foretagelse. Det giver ikke mening at foretage ansættelsen, hvis kravet på forhånd er forældet.

Fristen i SFL § 34 a, stk. 4, suppleres af en regel om et års tillægsfrist fra afgørelsestidspunktet, hvis den ekstraordinære ansættelse er foretaget inden for de ekstraordinære frister i SFL §§ 27 og 32. Se SFL § 34 a, stk. 2 og FORÆL § 21, stk. 2.

Se også

Se også afsnit

•  A.A.9.7 om forældelse af krav afledt af en ekstraordinær ansættelse.
•  A.A.8.2.3 om de ekstraordinære ansættelsesfrister.

Forfaldstidspunkt og forældelsesfristens begyndelsestidspunkt

Forældelsesfristen løber også ved skattekrav fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Tidspunktet kaldes forfaldstidspunktet. Se FORÆL § 2, stk. 1.

Hvis skyldneren har løbedage eller i øvrigt er indrømmet en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes fristen først fra betalingsfristens udløb. Løbedage og andre betalingsfrister udsætter derfor forældelsesfristens begyndelsestidspunkt. Se FORÆL § 2, stk. 1, og 2.

Løbedage og yderligere betalingsfrister er ikke udtryk for et udskudt forfaldstidspunkt. De er udtryk for, at kreditor ikke kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende mod debitor, hvis betalingen sker inden for løbedagene/betalingsfristen.

Forfaldstidspunktet tillagt eventuelle løbedage eller betalingsfrister er afgørende for begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen, uanset om kravet forældes efter den almindelige 3-års frist eller efter en af de særlige 10-års frister.

Særligt om henstand

Hvis skyldner har fået henstand med betalingen, udskydes forældelsesfristens begyndelsestidspunkt. Fristen løber fra udløbet af henstandsperioden.

Byretten stadfæstede Landsskatterettens tidligere afgørelse. En aftale mellem en skyldner og en kommune om, at klageren efter anmodning  var bevilliget inddrivelsesmæssig henstand med betaling af kravet, indtil Landsskatteretten havde truffet afgørelse om grundlaget for kravet, ansås for bindende. Aftalen bevirkede, at skattemyndighederne var afskåret fra at foretage inddrivelsesmæssige skridt vedrørene kravet i perioden, hvor aftalen var gældende. Det ændrede ikke herpå, at aftalen anvendte udtrykket "berostillelse" i stedet for "henstand. Kravet var således ikke forældet, hvorfor klageren i den konkrete sag ikke fik medhold i sin påstand herom.  xSe SKM2012.643.BR.x

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at den del af et selskabs gæld, der vedrørte en forhøjelse af selskabets skattepligtige avance ved kommunens afgørelse af 9. juni 2005, og hvor kommunen havde meddelt henstand med betalingen frem til den 19. november 2008, ikke var forældet, idet der ved udløbet af henstandsperioden begyndte at løbe en ny forældelsesfrist. Se SKM2012.226.LSR.

Forfaldstidspunktet for skattekrav fremgår af den lov, som det enkelte krav er hjemlet i.

Se også

Afsnit A.A.9.3 om forældelsesfristens begyndelsestidspunkt.

Begyndelsestidspunkt for SKATs krav

Eksempel på begyndelsestidspunktet for forældelse af SKATs krav på indkomstskatter

Forældelsesfristen for SKATs krav på yderligere personskatter løber fra det sædvanlige tidspunkt for betaling af restskatter. Tillagt løbedage betyder det, at fristen løber fra den 20/9, 20/10, 20/11 i året efter indkomstårets udløb. Se om forfaldstidspunktet for personlige skatter i KSL § 61, stk. 1, sammenholdt med KSL § 61, stk. 3 og 4.

Hvis SKATs krav er en følge af, at en lønmodtager fejlagtigt er blevet godskrevet indeholdt A-skat, vil forfaldstidspunktet for tilbagesøgningskravet være tidspunktet for den fejlagtige udbetaling af overskydende skat. Tidspunktet for den fejlagtige godskrivning er ikke afhørende. Se SKM2008.812.BR.

Eksempel på begyndelsestidspunktet for forældelse af SKATs momskrav

Hvis SKAT rejser et momskrav mod en virksomhed i et tilfælde, hvor der er indsendt en negativ angivelse, men SKAT efterfølgende ændrer det samlede momstilsvar, vil det afhænge af de konkrete omstændigheder, hvornår fristen løber fra. Se de to følgende eksempler:

Eksempel 1 - SKAT har udbetalt for meget moms

Hvis SKAT i det omhandlede tilfælde allerede har udbetalt for meget moms, foreligger der en tilbagesøgningssituation. Det må antages, at fristen for forældelse af SKATs krav løber fra det tidspunkt, hvor SKAT fejlagtigt udbetalte afgiften.

Eksempel 2 - SKAT har ikke udbetalt for meget moms

Hvis SKAT i det omhandlede tilfælde ikke allerede har udbetalt for meget moms, er der ikke tale om et tilbagesøgningskrav, men et selvstændigt krav fra SKAT. Fristen for forældelse af SKATs krav løber her fra angivelsesfristens udløb.

Hvis en afgift således forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen indgives, skal den indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Sidstnævnte tidspunkt er det tidspunkt, hvor fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Forældelsen løber fra dette tidspunkt.

Se også

Afsnit A.A.9.7 med eksempler på forældelse af ordinære og ekstraordinære skattekrav.

Begyndelsestidspunkt for borgerens/virksomhedens krav

Eksempel på begyndelsestidspunkt for borgerens/virksomhedens krav på indkomstskatter

Fristen for borgerens tilbagesøgningskrav ved personlige skatter løber normalt fra det tidspunkt, hvor det tilbagekrævede beløb endeligt er opgjort og indbetalt til SKAT. Kravet løber derfor fra den 1. oktober i året efter indkomstårets udløb. Se om forfaldstidspunktet i KSL § 62, stk. 3. Selskabers tilbagesøgningskrav er reguleret i SEL § 29 B, stk. 5.

Hvis borgerens tilbagesøgningskrav relaterer sig til en efterfølgende ansættelsesændring, vil forfaldstidspunktet for tilbagesøgningskravet være det faktiske indbetalingstidspunkt for den for meget betalte skat. Se SKM2008.71.SKAT.

Eksempel på begyndelsestidspunkt for virksomhedens krav på udbetaling af negativ moms

Fristen for forældelse af en virksomheds tilbagesøgningskrav løber normalt fra det tidspunkt, hvor det tilbagekrævede beløb endeligt er opgjort og indbetalt til SKAT. Se SKM2008.71.SKAT.

Hvis en virksomhed derimod oprindelig har indsendt en negativ angivelse og efterfølgende har anmodet om genoptagelse, hvorved der på ny indsendes en negativ angivelse, foreligger der ikke et egentlig tilbagesøgningskrav. Fristen for forældelse af kravet på udbetaling af negativ moms løber fra angivelsesfristens udløb, tillagt eventuelle lovpligtige løbedage. Hvis der i henhold til den relevante afgiftslovgivning er fastsat en frist inden for hvilken udbetaling er rettidig, regnes forældelsesfristen først fra dette tidspunkt.   

Se også

Se også afsnit

• A.A.9.3 om løbende skatter og afgifter samt regulering og ændring af skatter og afgifter.
• A.A.9.7 med eksempler på forældelse af ordinære og ekstraordinære skattekrav.

Særligt om efterangivelser

Hvis en efterangivelse forekommer på initiativ fra SKAT, foreligger der en aftale mellem SKAT og den afgiftspligtige. En efterangivelse er ikke en afgørelse. Se afsnit A.A.2.8 og A.A.8.3.1.3.

Da en efterangivelse på SKATs initiativ ikke er en afgørelse, er en efterangivelse ikke omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven. Muligheden for at anvende en efterangivelse på SKATs initiativ er derfor alene begrænset af forældelsesreglerne.

For at sikre, at beregningen af forældelsesfristen for de afledte krav sker for hver periode for sig, er det vigtigt, at der udarbejdes en efterangivelse for hver enkelt afgiftsperiode. Ved samling af flere perioder på samme efterangivelse risikeres det, at alle perioder anses for et samlet krav, der forældes på tidspunktet for det tidligste krav.

Se også

Se også afsnit A.A.8.3.1.3.

Foreløbig afbrydelse

Der findes to former for afbrydelse, egentlig afbrydelse og foreløbig afbrydelse. Se om egentlig afbrydelse afsnit A.A.9.5.1.

Foreløbig afbrydelse er udtryk for, at visse udvalgte retsskridt udløser en tillægsfrist på et år, således at egentlig afbrydelse - fx et sagsanlæg - kan ske inden for tillægsfristens udløb. Se herom afsnit A.A.9.5.2.

Reglerne om foreløbig afbrydelse findes i FORÆL §§ 20-22. Reglerne suppleres ved forældelse af myndighedens skattekrav af SFL § 34 a, stk. 2.

Ved borgerens afledte tilbagesøgningskrav udløses en tillægsfrist i flere situationer. Der udløses en tillægsfrist, hvis borgeren har rejst en sag over for en administrativ myndighed. Det kan eksempelvis være, at borgeren anmoder om, at en ansættelse skal genoptages efter SFL § 26, stk. 2. Foreløbig afbrydelse sker endvidere, hvis en sag påklages til en højere administrativ myndighed, fx skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Endelig udløses en tillægsfrist, hvis der foretages udenretligt syn og skøn, eller hvis der mellem skyldner og kreditor er indledt forhandling om fordringen. I disse tilfælde indtræder forældelse tidligst et år efter det afbrydende skridt. Se FORÆL § 21.

Ved myndighedens krav på yderligere skatter udløses en tillægsfrist på et år ved varsling af skatteansættelsen inden for den ordinære eller ekstraordinære frister i SFL §§ 26, 27, 31 og 32. Varslingen afbryder forældelsen midlertidig og tilknytter en tillægsfrist på et år, således at forældelse tidligst indtræder et år efter afgørelsestidspunktet. Se SFL § 34 a, stk. 2.

FORÆL § 21 og SFL § 34 a, stk. 2, kobler fristreglerne sammen med forældelsesreglerne.

Ved myndighedens ordinære ansættelser efter SFL § 26 og 31, betyder tillægsfristen, at såfremt myndigheden har foretaget varslingen af ansættelsen rettidigt efter fristreglerne og dermed inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af det afledte krav tidligst et år efter, at SKAT har meddelt afgørelsen.

Da ansættelsesfristen ved ordinære ansættelser altid ligger tidsmæssigt før den almindelige forældelsesfrist, vil SKAT altid have mindst et år til at inddrive det afledte krav eller til at afbryde forældelsen.

Ved myndighedens ekstraordinære ansættelser efter SFL §§ 27 eller 32, gælder der en regel om ti års forældelse. Se SFL § 34 a, stk. 4. Ved de ekstraordinære ansættelser betyder reglen i SFL § 34 a, stk. 2, at der udløses en tillægsfrist, hvis varslingen eller ansættelsen er foretaget inden forældelsesfristens udløb.

Tillægsfristen udløses i alle tilfælde kun, hvis der er kortere tid end et år tilbage af forældelsesperioden på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes.

Se også

Se også afsnit

• A.A.9.5.2 om foreløbig afbrydelse
• A.A.9.7 om afgrænsning og samspil med fristreglerne.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
xSKM2012.643.BRx	Aftale om henstand udskød forfaldstidspunktet for forældelse. Byretten stadfæstede Landsskatterettens afgørelse	Tidligere instans: SKM2010.659.LSR
SKM2008.812.BR	Når SKATs tilbagesøgningskrav er en følge af, at en lønmodtager fejlagtigt er blevet godskrevet indeholdt A-skat, vil forfaldstidspunktet for tilbagesøgningskravet være tidspunktet for den fejlagtige udbetaling af overskydende skat.
Landsskatteretskendelser
SKM2012.226.LSR	Henstand med betaling af skatten udskød forældelsesfristens begyndelsestidspunkt. Krav på selskabsskatter, hvor kravet var fastslået ved Landsskatteretten, udgjorde et særligt retsgrundlag, da der var taget stilling til kravets størrelse. FORÆL § 5, stk. 1, nr. 3.	Betydning af henstand Særligt retsgrundlag
SKAT
SKM2008.71.SKAT	Fristen for forældelse af en virksomheds tilbagesøgningskrav løber normalt fra det tidspunkt, hvor det tilbagekrævede beløb endelig er opgjort og indbetalt til SKAT.