Indhold
Dette afsnit beskriver, om der skal ske en skatteansættelse for dødsåret, når afdøde var enlig, og dødsboet er udleveret som boudlæg efter DSL § 18.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter afdøde personer, der var enlige ved dødsfaldet, separeret eller hvor ægtefællerne ikke levede sammen. Se DBSL § 77.
Se også
Se KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit C.A.8.1 A.A.4.2 om den ægteskabelige
samlivsstatus i skattemæssig forstand.
Regel
Der skal ikke ske en skatteansættelse og skatteberegning for afdøde for dødsåret (mellemperioden). Se DBSL § 77, stk. 1.
Begrundelse
Der er ingen grund til at foretage en skatteansættelse, dels fordi ingen hæfter for afdødes eventuelle restskat, og dels fordi en overskydende skat kun kan udbetales til en
samlevende ægtefælle.
Se DSL § 19, stk. 2 om hæftelse for gæld.
Bemærk
Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check) er endeligt afgjort med det beløb, der
har nedsat den forskudsbetalte indkomstskat før dødsfaldet. Se DBSL § 77, stk. 2.
Det betyder, at SKAT heller ikke beregner, om afdøde har modtaget for lidt eller for meget i kompensationsbeløb for mellemperioden.
Se også
Se afsnit C.E.10.4.2.2 om skattefradrag for seniorer, når afdøde ville fylde eller er fyldt 64 år i dødsåret og har betalt AM-bidrag i
dødsåret.