Indledning

Landsskatteretten har ved SKM2012.524.LSR truffet afgørelse om, at ved beregningen af om et bo falder over eller under beløbsgrænsen for skattefritagne boer, jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 1, skal længstlevende ægtefælles boslod ikke medregnes.

Kendelsen, der afgrænser rækkevidden af indholdet af dødsboskattelovens § 6, stk. 1, indebærer et brud med hidtidig administrativ praksis. Kendelsen omhandler et bo med dødsfald i 2009.

Skatteministeriet skal hermed oplyse, at der i sager om spørgsmål om skattefritagelse for et dødsbo, hvor der er en længstlevende ægtefælle fremover skal forholdes på følgende måde.

Størrelsen af boslod er afgørende.

Hvis størrelsen af afdødes boslod med tillæg af afdødes eventuelle særeje ikke overstiger beløbsgrænsen i dødsboskattelovens § 6, stk. 1, er boet fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet.

Boslodden beregnes som halvdelen af værdien af de beholdne nettobodele, jfr. lov om ægteskabets retsvirkninger § 16, stk. 2. Det er værdierne i boopgørelsen, der finder anvendelse ved opgørelsen af bosloddens størrelse.

Genoptagelse

Ved henvendelse om genoptagelse og tilbagebetaling af boskat i afsluttede boer kan anmodningen om tilbagebetaling imødekommes for boer, hvor dødsfaldet er sket i 2009 eller senere. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7.

En udlægsmodtagers evt. succession i boets aktiver bortfalder ved genoptagelse.

En genoptagelse har til forudsætning, at arvingerne har ansøgt om at få boet genoptaget i skifteretten, og at skifteretten har imødekommet ansøgningen.

Frister for genoptagelse

Anmodning om genoptagelsen af skatteansættelsen for boer med dødsfald i 2009 skal fremsættes inden 6 måneder fra tidspunktet for offentliggørelsen af dette styresignal på SKATs hjemmeside. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Styresignalets virkning

Styresignalet træder i kraft ved offentliggørelsen.

Ophævelse

Dette styresignal vil blive indarbejdet i Den Juridiske Vejledning 2013-1 og ophæves derfor med virkning fra 1. februar 2013.

Korrektion for boskat, mellemperiodeskat, carry back, passivposter efter BAL § 13 a og ejendomme omfattet af EBL § 8 og § 9, stk. 1.

Selv om bedømmelsen af om et bo falder over eller under beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1 nu skal foretages på baggrund af afdødes boslod (halvdelen), skal der fortsat ikke medregnes boskat, mellemperiodeskat, carry back og passivposter efter BAL § 13 a ved opgørelsen af boets aktiver og nettoformue, jf. DBSL § 6, stk. 4.

Ved opgørelsen af hvilke aktiver i boet, der skal medtages i vurderingen af, om boet er skattefritaget, tages der udgangspunkt i afdødes og længstlevendes bodele. Disse bodele lægges sammen for at finde de samlede aktiver for begge bodele (typisk svarende til de i boopgørelsen opførte aktiver i fællesformue). Herefter reduceres med den opførte værdi af ejendomme, som er omfattet af EBL § 8 og § 9, stk. 1. Herefter tages halvdelen af dette beløb, som sammenholdes med beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1.

Dette gælder dog ikke som vist i eksempel 2, hvor der kun sker boslodsudveksling fra den solvente ægtefælle.

Eksempler

Boets skattefrihed bestemmes af størrelsen af afdødes boslod. Boslodderne opgøres efter de skifteretlige regler herom.

Efter DBSL § 6, stk. 1 er boet ikke fritaget for beskatning, når boets aktiver eller nettoformue overstiger beløbsgrænsen for skattefritagelse.

Boet er skattefritaget, når boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, hver især ikke overstiger 2.595.100 kr. Beløbet er uændret for årene 2009 til og med 2013.

Alle eksempler er vist i 1.000 kr.

Eksempel 1

Eksemplet viser, hvordan afdødes og længstlevendes bodele lægges sammen. Der er endvidere reguleret for ejendomme, der kan sælges skattefrit efter EBL § 8.

BODELE

	Afdøde	Længstlevende	Fællesformue
Andre aktiver	1.000	2.000	3.000
Ejendom EBL § 8	3.000	5.000	8.000
Samlede aktiver	4.000	7.000	11.000
Passiver	-1.500	-3.500	-5.000
Nettoformue	2.500	3.500	6.000

Hver boslod udgør 3.000. Længstlevende ægtefælle skal derfor aflevere 500 ved boslodsudvekslingen til afdøde.

Halvdelen beregnes således

Halvdelen af aktiverne i fællesformuen	5.500
Halvdelen af ejendomme, der kan sælges skattefrit	-4.000
Aktiver til sammenligning med beløbet i § 6	1.500
Halvdelen af nettoformue (boslod)	3.000

Aktiver til sammenligning kan også gøres op til halvdelen af fællesboets aktiver, der ikke er ejendomme omfattet af EBL § 8 eller § 9, stk. 1 (3.000 : 2).

Aktiver overstiger ikke beløbet i § 6. Nettoformuen overstiger beløbet. Boet er IKKE skattefritaget.

Eksempel 2

Eksemplet viser, hvordan deling (boslodsudveksling) sker i et fællesbo, hvor den ene ægtefælles bodel er negativ.

BODELE

	Æ1	Æ2
Andre aktiver	2.000	100
Ejendom omfattet af EBL § 8	5.000	3.000
Aktiver i alt	7.000	3.100
Passiver	-1.000	-3.500
Nettoformue	6.000	-400

Der skal alene ske boslodsudveksling af positiv formue. Den negative formue skal ikke deles mellem ægtefællerne, også selvom der i aktivmassen måtte indgå ejendomme, der er omfattet af EBL §§ 8 og 9, stk. 1.

BOSLODDER

	Æ1	Æ2
Nettoformue	6.000	-400
Boslodsudveksling	-3.000	3.000
Hver ægtefælles boslod	3.000	2.600

Når Æ1 dør, mens Æ2 er den længstlevende ægtefælle, opgøres aktiver og nettoformue til sammenligning med beløbet i § 6 således:

Halvdelen af Æ1's aktiver	3.500
Halvdelen af Æ1'sejendom, der kan sælges skattefrit	-2.500
Aktiver til sammenligning med beløbet i § 6	1.000
Halvdelen af Æ1's nettoformue = boslod	3.000

Aktiver overstiger ikke beløbet i § 6. Nettoformuen overstiger beløbet. Boet er IKKE skattefritaget.

Når Æ2 dør, mens Æ1 er den længstlevende ægtefælle, opgøres aktiver og nettoformue til sammenligning med beløbet i § 6 således:

Æ2's egne aktiver, der ikke er ejendom omfattet af EBL § 8	100
Halvdelen af Æ1's aktiver, der ikke er ejendom omfattet af EBL § 8	1.000
Aktiver til sammenligning med beløbet i § 6	1.100
Æ2's egen nettoformue	-400
Halvdelen af Æ1's nettoformue	3.000
Nettoformue til sammenligning med beløbet i § 6	2.600

Aktiver overstiger ikke beløbet i § 6. Nettoformuen overstiger beløbet. Boet er IKKE skattefritaget.

Eksempel 3

Eksemplet viser, hvordan aktiver og nettoformue gøres op, når afdøde efterlader sig både fællesformue og særeje. Det er forudsat, at begge ægtefællers bodele er positive.

	Fælleseje	Særeje
Andre aktiver	1.000	2.000
Ejendom EBL § 8	3.000	5.000
Samlede aktiver	4.000	7.000
Passiver	-1.500	-3.500
Nettoformue	2.500	3.500

Aktiver til sammenligning med beløbet i § 6 opgøres til:

Halvdelen af andre aktiver - der ikke er ejendom omfattet af EBL § 8 - i fællesejet	500
Andre aktiver  der ikke er ejendom omfattet af EBL § 8  i særboet	2.000
Aktiver til sammenligning med beløbet i § 6	2.500

Nettoformue til sammenligning med beløbet i § 6 opgøres til:

Halvdelen af netteformue i fællesejet	1.250
Nettoformue i særejet	3.500
Nettoformue til sammenligning med beløbet i § 6	4.750

Aktiver overstiger ikke beløbet i § 6. Nettoformuen overstiger beløbet. Hverken fællesbo eller særbo er skattefritaget, jf. § 6, stk. 3.