Sag BS-23254/2021-OLR (8. afdeling)
Parter
B
(advokat Christian Bachmann ved advokat Ann Rask Vang i henhold til proceduretilladelse)
mod
Skatteministeriet
(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) og
Sag BS-23248/2021-OLR (8. afdeling)
Parter
A
(advokat Christian Bachmann ved advokat Ann Rask Vang i henhold til proceduretilladelse)
mod
Skatteministeriet
(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)
Retten i Svendborg har den 9. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS10818/2020-SVE).
Landsdommerne Frosell, Nicolai Uggerhøj-Winther og Frederik Waage (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanterne, A og B, har gentaget deres påstande for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2019 skal ændres, således at afgørelsen truffet af SKAT den 18. marts 2016, jf. sagsnr. 196948753, er ugyldig og en nullitet, subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at Skattestyrelsens eventuelle krav på gaveafgift for eventuelle gaver ydet fra B til A i indkomstårene 2008-2010 inkl. er forældede.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Hjemvisning
Parterne er enige om, at afgørelsen truffet af det daværende SKAT den 18. marts 2016 led af en retlig mangel, der medførte, at den var ugyldig. Den tvist, der er indbragt for domstolene, går herefter ud på, om Landsskatteretten som følge heraf var udelukket fra ved sin afgørelse af 9. december 2019 at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. A og B har i den forbindelse særligt gjort gældende, at SKAT’s afgørelse var en nullitet, medens Skatteministeriet særligt har gjort gældende, at den alene var anfægtelig.
Som anført af byretten havde SKAT - der var den kompetente myndighed vedrørende ansættelser på gaveafgiftsområdet - foretaget en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 vedrørende overførsler fra B og hans selskaber til A i de pågældende indkomstår, selv om kompetencen til at foretage en sådan skønsmæssig ansættelse efter boafgiftslovens § 26, stk. 3 og 4, alene omfatter gaver, der er modtaget efter den 31. december 2012. SKAT havde for så vidt angår gaver modtaget før denne dato alene beføjelse til at anmode om indsendelse af gaveanmeldelse, nødvendig dokumentation og samtidig indbetaling af gaveafgiften.
Efter en samlet vurdering finder landsretten herefter, at manglen ved SKAT’s afgørelse ikke havde en karakter, der udelukkede, at Landsskatteretten hjemviste SKAT’s afgørelse til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på indkaldelse af gaveanmeldelse og betaling af gaveafgift samt til behandling af eventuel forældelse og dermed efter den procedure for gaveafgifter, der vedrører gaver modtaget før den 31. december 2012.
Landsretten tiltræder derfor, at Skatteministeriet er frifundet for A og B’s principale anerkendelsespåstand.
Forældelse
Efter oplysningerne i sagen og med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 15. februar 2016 tiltræder landsretten, at forældelsesfristen på 3 år for Skattestyrelsens krav på gaveafgift skal regnes fra afgørelsen den 15. februar 2016 efter suspensionsreglen i forældelseslovens § 3, stk. 2.
Landsretten finder som byretten, at A og B’s klage af 15. juni 2016 til Landsskatteretten over det daværende SKAT’s afgørelse af 18. marts 2016 medførte en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen efter forældelseslovens § 21, stk. 2. Der er herved henset til, at en sag om fordringens eksistens eller størrelse eller en sag, som er afgørende herfor, inden fristens udløb dermed blev indbragt for en administrativ myndighed, der havde kompetence til at træffe realitetsafgørelse i sagen.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det i Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2019 blev lagt til grund, at SKAT ikke havde haft hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift.
Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført herom af byretten, tiltræder landsretten, at Skatteministeriet tillige er frifundet for A og B’s subsidiære anerkendelsespåstand.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Sagsomkostninger
Efter sagens udfald skal A og B i sagsomkostninger for landsretten hver især betale 25.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb samt til hovedforhandlingens varighed.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.
I sagsomkostninger for landsretten skal B inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.
Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.