Skattestyrelsen har anset afkastet på klagerens [A] forsikringsordning i G1 S.A. på henholdsvis -2.906.588 kr., 5.262.998 kr. og 2.304.293 kr. i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 som anden kapitalindkomst, idet ordningen anses at være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har anset afkastet på klagerens forsikringsordning i G1 S.A. på henholdsvis -2.906.588 kr., 5.262.998 kr. og 2.304.293 kr. i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 som anden kapitalindkomst, hvorved Skattestyrelsen har forhøjet klagerens anden kapitalindkomst med 2.356.410 kr. for indkomståret 2019 og 2.313.730 kr. for indkomståret 2020, idet klagerens negative afkast i 2018 er overført til modregning i klagerens positive afkast i 2019.

Klagerens afdøde ægtefælle og efterfølgende klageren, har i perioden fra november 1991 til december 2017 haft en kapitalforsikringsordning i Nordben Life and Pension Insurance Co. Ltd. (herefter Nordben), hvor der på ordningen blev indbetalt ca. 22,1 mio. kr. i 1991 og hvor der var et indestående på 125,2 mio. kr. ultimo 2017.

Klagerens ægtefælle, B, modtog i februar 1992 en bindende forhåndsbesked fra det daværende Ligningsråd, som fandt, at forsikringen i Nordben var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50. Ifølge policen var klageren begunstiget ved ægtefællens død, og ved klagerens død var parrets to børn begunstiget.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren efter ægtefællens død ville ændre begunstigelsesbestemmelsen, således at klagerens fond, A Fond, skulle være begunstiget ved hendes død og ikke børnene. På dette grundlag blev forsikringen flyttet til G1 S.A. (herefter G1) med virkning fra den 28. december 2017.

Klageren har den 23. januar 2018 stiftet A Fond. Efter stiftelsen blev fonden indsat som begunstiget i policen med G1.

Ifølge Nordbens forsikringspolice fremgår det blandt andet, at der ved oprettelse i november 1991 er indbetalt 22.118.600 kr., og at der ved tilfælde af død er følgende forsikringsbetingelser:

“If the Life Assured dies prior to the Maturity Date, if any, of the Policy, the amount payable will be the greater of:
111.6% of the initial investment paid to the Company, less any surrenders, or the total of the Investment Value on death.
In addition, any previously agreed excess Payment on Death Benefit, as shown in the Statement of Benefits and Dedudions will be paid.
Payment will be made to the Designated Beneficiary, or, if no Beneficiary exists, to the estate of the deceased."

Ifølge G1s forsikringspolice fremgår det blandt andet, at der er indbetalt 125.260.463,22 kr. ved oprettelse den 28. december 2017, og at der ved tilfælde af død er følgende forsikringsbetingelser:

“In case of death of the relevant Life Assured	100% of the Surrender Value of the Policy.
Additional Death Cover	0.01% of the Surrender Value of the Policy, capped at EUR 5,000 (or currency equivalent)."

Klagerens repræsentant har for indkomstårene 2018-2020 fremlagt opgørelser over afkastet på pensionsordningen i G1. Det fremgår heraf, at afkastet var på henholdsvis -2.906.588 kr. i 2018, 5.262.998 kr. i 2019 og 2.304.293 kr. i 2020.

Der er den 4. oktober 2022 fremlagt [Byrettens] dom afsagt den 2. juni 2017 samt Østre Landsrets dom afsagt den 5. juli 2018 og Højesterets dom afsagt den 15. maj 2020, som omhandler Bs dødsbo. Derudover er klagerens skrivelse af den 10. maj 2017 til Nordben fremlagt, samt posteringsoversigterne for september 2014 og juni 2016 fra F1-Bank og posteringsoversigten for september-december 2017 fra F2-Bank. Der er i 2014, 2016 og 2017 i alt hævet 31,3 mio. kr. fra forsikringen i Nordben forinden overførsel til forsikringen i G1.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset afkastet på klagerens forsikringsordning i G1 S.A. på henholdsvis -2.906.588 kr., 5.262.998 kr. og 2.304.293 kr. i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 som anden kapitalindkomst, idet ordningen anses at være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

"(…)
2. Pensionsordning
(…)
2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du har ikke oplyst om afkast på din pensionsordning i G1 S.A.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at en ændring bestående i overførsel af alle midlerne fra Nordben Life and Pension Insurance Co. Ltd til en ny oprettet pensionsordning i G1 S.A. medfører, at ordningen bliver omfattet af PBL 53 A, hvorfor skattefriheden af afkastet efter PBL § 50 ikke kan opretholdes.

Ligningsrådet har taget stilling hertil i TfS 1993, 270 LR, hvor ligningsrådet blev spurgt om en forsikring, oprettet inden den 18.2.1992 i Nordben Life & Pension Insurance Co. Ltd., Guernsey som en Flex Plan forsikring eller som en Individual Plan forsikring, efter denne dato kan ændres til henholdsvis en Individual Plan forsikring eller en Flex Plan forsikring, uden at dette i relation til § 53 A i lov nr. 569 af 24. juni 1992 betragtes som en nyoprettet forsikring?

Ligningsrådet svarede følgende:

" Nordben Individual Plan og Nordben Flex Plan må såvel skattemæssigt som forsikringsmæssigt opfattes som to selvstændige forsikringsprodukter.

En ændring bestående i, at indeståendet i en selvstændig forsikringsordning overføres til en anden bestående eller nyoprettet forsikringsordning, anses som udbetaling fra den »afgivende« forsikrings ordning og som indbetaling til den »modtagende« forsikringsordning. Denne regel er kun fraveget for så vidt angår ordninger, hvor bidrag og præmier er skattefri efter pensionsbeskatningslovens afsnit I, jf. lovens § 41.

Selv om en ændring af nævnte karakter ikke bringer yderligere midler uden for formue- og indkomstbeskatning, må overførslen (ændringen) anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A med de deraf flydende skattemæssige konsekvenser."

Dette svarer til tilfældet her, hvor alle pensionsmidlerne i Nordben Life and Pension Insurance Co. Ltd. er overført til en nyoprettet pensionsordning i G1 S.A.

Ligningsrådet/Skatterådet har i efterfølgende sager bekræftet, at der ikke vil foreligge nye forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 i den situation, hvor hele bestanden af forsikringer, som led i en fusion, et opkøb eller ophør af virksomhed, overgår til den nye ejer på en sådan måde, at denne generelt indtræder i de bestående forsikringsaftaler på de oprindelige vilkår, og uden at der i forbindelse med ejerskiftet sker nogen ændring i forsikringsvilkårene, se TfS 1994,138SR og SKM2013.481.SR.

I nærværende sag foreligger der ikke oplysninger om, at Nordben Life and Pension Insurance Co. Ltd. er fusioneret med G1 S.A., at G1 S.A. har opkøbt Nordben Life and Pension Insurance Co. Ltd. eller at Nordben Life and Pension Insurance Co. Ltd. i forbindelse med et salg har overdraget hele bestanden af sine livsforsikringer til G1 S.A.

Med hensyn til jeres indsigelser skal vi bemærke, at vi er enig i, at en ændring af begunstigede (SKM2014.127.SR) og en ændring af porteføljemanager i den oprindelig forsikringsordning ikke medfører, at beskatningen ændres fra § 50 til § 53.

Her er der imidlertid tale om en nyoprettet forsikringsordning efter 18. februrar1992, hvor du selv har valgt at skifte forsikringsordning fra Nordben Life and Pension Insurance Co. Ltd til G1 S.A.

Skattefriheden af afkastet efter pensionsbeskatningslovens § 50 kan derfor ikke længere kan opretholdes.

Den nye forsikringsordning er i stedet for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A, hvilket medfører, at afkastet nu bliver skattepligtigt.

Din revisor har efterfølgende indsendt opgørelser for 2018-2020 over afkastet på pensionsordningen i G1 S.A.

Afkastet har udgjort følgende beløb for:
·         2018: -2.906.588 kr.
·         2019: 5.262.998 kr.
·         2020: 2.304.293 kr.

Beskatning af afkastet som kapitalindkomst fremgår af personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 13.

For 2018 er afkastet negativ. Beløbet fremføres derfor til modregning i senere indkomstårs positive afkast.

For 2019 kan afkastet opgøres til 2.356.410 kr. (5.262.998 kr. - 2.906.588 kr.)

Vi ændrer derfor anden kapitalindkomst fra 46.002 kr. til 2.402.412 kr. for 2019 og for 2020 fra 9.437 kr. til 2.313.730 kr."

Skattestyrelsen har i høringssvaret udtalt følgende:

"(…)

Skattestyrelsen skal meddele, at vi fastholder vores afgørelse af 23. maj 2022, idet rådgiver ikke er fremkommet med nye oplysninger i sagen, der ændrer vores opfattelse vedr. beskatningen af pensionsordningen.

Klagen vedrører punkt. 2 om pensionsordning i vores afgørelse af 23. maj 2022.

Det er stadig vores opfattelse, at der er tale om en nyoprettet forsikringsordning efter 18. februar 1992, hvor A selv har valgt at skifte forsikringsordning fra Nordben Life and Pension Insurance Co. Ltd til G1 S.A., se TfS 1993,270 LR

Skattefriheden efter pensionsbeskatningslovens § 50 kan derfor ikke længere opretholdes.

Policerne fremgår af mail 6 og 7 fra revisor. Den gamle ordning er med i mail nr. 6 og den nye ordning er med i nr. 7.

Skattestyrelsen skal bemærke, at vilkårene i policerne endvidere ikke er ens.

I den gammel police fremgår ved død (payment of death), at der udbetales "111,6 pct. of the initial investment paid to the company, less any surrenders, or the total of the Investment value of death".

I den nye police står der skrevet "In case of death of the relevant Life Assured", at der udbetales "100 % of the Surrender Value of the Policy" - herudover er der en “Additional Death Cover" som er “0,01 % of the Surrender Value of the Policy, capped at EUR 5,00 (or currency equivalent).

Det vil altså sige, at der i den nye police ikke er en garanteret udbetaling på mindst 111,6 % af en oprindelige investering minus evt. udbetalinger.

Indskuddene på ordningerne er heller ikke ens. Den oprindelige ordning 22 mio. kr. og den nye ordning 125 mio. kr.

Der henvises i øvrigt til afgørelsen af 23. maj 2022."

Skattestyrelsen har den 22. november 2022 udtalt følgende:

"Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen har i afgørelse af 23. maj 2022 anset klagers afkast på en forsikringsordning i G1 S.A. på henholdsvis -2.906.588 kr. i 2018, 5.262.998 kr. i 2019 og 2.304.293 kr. i 2020, som skattepligtig anden kapitalindkomst, da ordningen anses for at være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Dette begrundes med, at en ændring bestående i overførsel af alle midlerne fra Nordben Life and Pension Insurance Co. Ltd til en ny oprettet pensionsordning i G1 S.A. medfører, at ordningen bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvorefter skattefriheden af afkastet på pensionsordningen ikke kan opretholdes.

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en nyoprettet forsikringsordning efter den 18. februar 1992, hvor klager selv har valgt at skifte forsikringsordning fra Nordben Life and Pension Insurance Co. Ltd til G1 S.A., der kan henvises til Ligningsrådets afgørelse i TfS 1993, 270 LR. To udenlandske kapitallivsforsikringer, Nordben Individual Plan og Nordben Flexplan, var af Ligningsrådet godkendt som omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 for forsikringsordninger oprettet før den 18. februar 1992. En ændring bestående i overførsel imellem de nævnte forsikringsordninger efter den 18. februar 1992 blev af Ligningsrådet anset som udbetaling fra en forsikringsordning og indbetaling til en anden. Overførslen medførte derfor, at forsikringen blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvorfor skattefriheden af afkastet efter pensionsbeskatningslovens § 50 ikke kunne opretholdes.

Nordben og G1 må efter Skattestyrelsens opfattelse anses såvel forsikringsmæssigt som skattemæssigt som to selvstændige forsikringsprodukter.

Ved klagers flytning af forsikring fra Nordben til G1 er der tale om en ændring i forsikringspolicen, som fører til, at der foreligger en nyoprettet forsikringsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvilket medfører, at afkastet er skattepligtigt, jf. personbeskatningslovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Ved den vurdering er der lagt vægt på følgende:
•         At klager selv har valgt at flytte sin forsikringsordning fra Nordben til en nyoprettet forsikringsordning hos G1, som er oprettet efter den 18. februar 1992.

•         At indskuddet til Nordben ved oprettelsen var ca. på 22,1 mio. kr., og at indskuddet til G1 ved overflyttelsen var ca. på 125,2 mio. kr. Det bemærkes i den forbindelse, at indestående i Nordben overføres til en anden forsikringsordning i G1, og at det må anses som udbetaling fra en afgivende forsikringsordning og til indbetaling i en modtagende forsikringsordning, jf. ovennævnte Ligningsråds afgørelse i TfS 1993.270.LR.
Den omstændighed, at fysisk ikke er lavet en pengetransaktion i forbindelse med flytningen, kan ikke fører til et andet resultat.

•         At vilkårene i policerne ikke er enslydende, og at der blandt andet er tale om ændring i policerne ved tilfælde af dødsfald. Hos Nordben udbetales 111,6 % af den oprindelige investering (the initial investment paid to the company, less any surrenders, or the total of the Investment value of death), hvorved der hos G1 udbetales 100 % af overgivelsesværdien af forsikringsordningen (the Surrender Value og the Policy). Herudover er der en yderligere dækning ved dødsfald, som er 0,01 % af overgivelsesværdien af forsikringsordningen (the Surrender Value og the Policy).
Påstanden om, at ændringen i klagers sag ikke måtte bringe yderligere midler uden for formue- og indkomstbeskatning, kan ikke medføre et andet resultat i det konkrete tilfælde, jf. ovennævnte Ligningsråds afgørelse i TfS 1993, 270.LR.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at den omtvistede forsikringsordning er omfattet af personbeskatningslovens § 50, og ikke personbeskatningslovens § 53 A.

Til støtte for påstanden er følgende anført:

"(…)

Klagen omfatter alene ændringen vedrørende den forsikringsordning, som Skattestyrelsen anser for at have ændret karakter fra omfattet af den tidligere PBL § 50 til at være omfattet af PBL § 53A.

Skattestyrelsen begrunder sin opfattelse med en henvisning til afgørelsen i TfS 1993.270.LR samt det forhold, at A selv havde valgt at skifte fra Nordben Life and Pension Insurance Co. Ltd til G1.

Vi er uenige med Skattestyrelsen heri, og vores påstand over for Skatteankestyrelsen er, at den omtvistede forsikringsordning i de påklagede indkomstår var - og fortsat er - omfattet af den tidligere PBL § 50 og dermed skattefri.

(…)

Begrundelse for vores påstand

Pensionsbeskatningslovens § 50 blev "erstattet" af § 53A ved lov nr. 569 af 24. juni 1992 (lovforslag L 229).

Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at ordninger, der var oprettet og henført under § 50 før 18. februar 1992, fortsat vil være omfattet heraf.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen har følgende ordlyd:

"Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for forsikring og pensionsordning, der oprettes eller erhverves den 18. februar 1992 eller senere.

Loven har dog ikke virkning for arv faldet den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato.

Stk. 2. Ophævelsen af pensionsbeskatningslovens § 1, stk. 2, som nævnt i denne lovs § 1, nr. 2, har virkning fra og med den 18. februar 1992, uanset hvornår ordningen er oprettet."

Bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen indeholder ingen beskrivelse af, hvad der nærmere skal forstås ved begreberne "oprettes eller erhverves", ligesom bemærkningerne ikke ses at indeholde fortolkningsbidrag hertil.

I Juridisk Vejledning, C.A.10.4.2.3.6, anføres følgende:

"Aftalelovens regler betyder ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at ændringer efter den 18. februar 1992 af en eksisterende forsikringsaftale mv. fører til, at der foreligger en nyoprettet ordning, der omfattes af reglerne i PBL § 53 A.

Det gælder ændringer, der, hvis de havde foreligget i en accept, havde medført, at accepten ikke stemte overens med tilbuddet, jf. aftalelovens § 6. Det rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan foretages ændringer i en aftale om en forsikring mv. etableret før de nævnte tidspunkter, uden at ordningen derved i forhold til afgiftsreglen betragtes som en ny ordning."

Anvendelse af aftalelovens regler, hvis disse overhovedet er relevante i denne situation, kan imidlertid ikke konkret føre til, at beskatningen af forsikringsordningen ændres fra § 50 til § 53A.

Juridisk Vejledning anfører, at der vil være tale om en ny ordning og dermed ændring af beskatningen, såfremt vilkårene i den "nye" aftale, aftaleretligt ville være udtryk for uoverensstemmende accept set i forhold til vilkårene i den "gamle" police.

Lægges denne aftaleretlige term ind i den foreliggende situation, ville der ikke være tale om uoverensstemmende accept, idet vilkårene er ens i de to policer. End ikke begunstigelsen blev ændret ved overgangen, men en sådan ændring er i øvrigt i praksis anset for uden betydning for beskatningen, hvilket Skattestyrelsen er enige i.

Juridisk Vejledning nævner en række forhold, der kan være udtryk for uoverensstemmende accept, men ingen af disse - og ej heller lignende forhold - gør sig gældende i den foreliggende situation, idet vilkår, betingelser m.v. er ens i de to policer.

Aftalelovens regler kan derfor ikke føre til en antagelse af, at forsikringen ikke længere er omfattet af § 50.

Juridisk Vejledning nævner endvidere muligheden for at anvende en formålsfortolkning, med følgende formulering:

"En formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af reglerne i PBL § 53 A. Herved opnås skattemæssig ensartet behandling af forsikringer oprettet før den 18. februar 1992, hvori der foretages ændringer, og nyoprettede forsikringer."

Der hersker næppe tvivl om, at formålet med ophævelsen af § 50 og vedtagelse af § 53A var at undgå skattefrihed for såvel afkast på som udbetalinger fra den pågældende art forsikringer.
En formålsfortolkning fører derfor til, at såfremt der aftales ændringer, hvorved yderligere midler fritages for beskatning, så kan § 50 ikke længere anvendes.

Konkret ændres der ikke på, hvilke midler der er omfattet af skattefriheden fremadrettet. Det er præcist den samme formue, der omfattes af reglerne før og efter skift af forsikringsselskab.

En formålsfortolkning kan derfor ikke føre til en ændring af beskatningen af forsikringen.
Det antages i litteraturen, at en forsikringsordning, der var omfattet af § 50 inden 18. februar 1992, fortsætter med at være omfattet af § 50, så længe aftalen fortsætter uændret.
Det er imidlertid langt fra alle ændringer, der betyder, at beskatningen ændres fra § 50 til § 53.

I litteraturen nævnes, at følgende ikke medfører ændring af den skattemæssige behandling:
• Et tidligere udløb end oprindeligt aftalt
• Afkortning af præmiebetalingsperioden
• Ændring af begunstigede (SKM2014.127.SR)
• Ændring af porteføljemanager.

Konkret skete der ændring af begunstigede, men denne ændring medfører derfor ikke ændring af beskatningen.

Nyere praksis vedrørende ændringer i eksisterende § 50 ordning viser,

At ændring af valuta og udskiftning af investment manager, ikke bringer forsikringen ind under § 53A (TfS 1993.270.LR)

At skift af porteføljemanager ikke i sig selv er en sådan ændring af forsikringen, at denne skifter fra § 50 til § 53A (SKM2017.660.SR). Tilsvarende SKM2021.278.SR (skift af investeringsrådgiver) og SKM2019.28.SR (ejer bliver selv investeringsmanager)

At overførsel af hele et udenlands forsikringsselskabs beholdning af § 50 ordninger til et andet udenlandsk forsikringsselskab, kunne ske uden skattemæssige konsekvenser (TfS 1994.138.LR). Overførslen skete fra G2, Guernsey til G3, Isle of Man)

At overførsel mellem to udenlandske forsikringsordninger ville betyde skift fra § 50 til § 53A, TfS 1993.270.LR.

Ved afgørelsen fandt det daværende Ligningsråd, at overførsel mellem to udenlandske forsikringsordninger, der begge var godkendt efter § 50 (Nordben Individual Plan og Nordben Flexplan) skulle anses for en ændring, der ændrede ordningen til en § 53A ordning.

Det daværende Ligningsråd begrundede afgørelsen sådan:

"Nordben Individual Plan og Nordben Flex Plan må såvel skattemæssigt som forsikringsmæssigt opfattes som to selvstændige forsikringsprodukter.

En ændring bestående i, at indeståendet i en selvstændig forsikringsordning overføres til en anden bestående eller nyoprettet forsikringsordning, anses som udbetaling fra den »afgivende « forsikringsordning og som indbetaling til den »modtagende« forsikringsordning.
Denne regel er kun fraveget for så vidt angår ordninger, hvor bidrag og præmier er skattefri efter pensionsbeskatningslovens afsnit I, jf. lovens § 41.

Selv om en ændring af nævnte karakter ikke bringer yderligere midler uden for formue- og indkomstbeskatning, må overførslen (ændringen) anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A med de deraf flydende skattemæssige konsekvenser."

Karakteren af - og ligheder og forskelle mellem - de to forsikringsordninger er i afgørelsen oplyst, som følger:

"Teknisk set er begge produkter en livsvarig/ophørende livsforsikring, der udbetales ved den/de forsikredes død.

Begge produkter kan tegnes med en eller to andre personer som den/de forsikrede og med forsikringstageren som ejer af forsikringen.

Som forskel mellem produkterne er nævnt, at Nordben Individual Plan alene kan tegnes mod kapitalindskud, mens Flex Plan kan tegnes såvel mod indskud som med løbende præmie. Det nævnes videre, at den afgørende forskel mellem produkterne ligger i indbetalingsformen samt i midlernes investering.

Til Nordben Flex Plan skal indbetalingen ske kontant i en eller flere anerkendte valutaer, idet der ved tegningen aftales en opgørelsesvaluta. Man kan gebyrfrit ændre valuta en gang årligt på årsdagen for tegningen.

De midler, der indskydes i forsikringsordningen, indgår i en fælles forsikringsfond. Det er Nordben, der selvstændigt investerer indestående, og kunden har ingen indflydelse på selskabets placering af midlerne. Investering kan ske i forskellig valuta, og investeringsstrategien varierer inden for den enkelte valuta, men der investeres hovedsageligt i obligationer - det vil sige en »yderst forsigtig« investering inden for hver valuta. Forsikringerne tildeles bonus efter det overskud, der kan optjenes i den pågældende valuta.

Indbetalingen til Nordben Individual Plan skal ske kontant i en eller flere valutaer samt i internationale obligationer og i en vis udstrækning også i aktier. Indskuddets størrelse beregnes som porteføljens officielle handelsværdi på tegningsdatoen.

Der oprettes en individuel investeringsportefølje på basis af de indskudte aktiver. Til at administrere investeringsporteføljen, udpeger kunden i forbindelse med tegningen en investment manager, som skal godkendes af Nordben og Joseph Leopol. Det er et krav i henhold til Guernseys lov om forsikringsvirksomhed, at mindst 90% af forsikringstagernes aktiver i alle forsikringsselskaber på Guernsey skal kontrolleres af et custodian trusteeship. Nordben benytter Joseph Leopol som custodian trusteeship.

Som investment manager er Unibank Luxembourg, First Nordic Bank Luxembourg, Sydbank Schweiz og Den Danske Bank, Luxembourg godkendt.

Den valgte investment manager vil herefter foretage investeringerne i en individuel portefølje efter de retningslinier, der er aftalt mellem kunden og selskabet. Man er efter det oplyste ikke bundet af et valg af investment manager, og kan derfor frit vælge en ny, uden at der derved sker ændring af forsikringerne. Der gælder dog visse opsigelsesfrister i forholdet til enkelte af bankerne."

Som nævnt anså Ligningsrådet de to forsikringer som to selvstændige forsikringsprodukter.

Begrundelsen herfor var, bedømt efter de citerede oplysninger, at der var flere forskelle mellem de to ordninger, og at den afgørende forskel mellem produkterne lå i indbetalingsformen samt i midlernes investering.

Tilsvarende forskelle er der ikke mellem den konkrete ordning i Nordben og den nuværende i G1. Indbetalingsformen for begge forsikringer var kapitalindskud i danske kroner - DKK 22.118.600 i 1991 og DKK 125.260.463,22 i 2017. Investerings- og risikoprofilen har været og er den samme i begge ordninger.

Den eneste reelle forskel er udbyders/forsikringsselskabets navn og skift af begunstigede, hvor sidstnævnte som nævnt ikke betyder ændring af beskatningen.
At ændring af forsikringsgivers identitet, men uændrede forsikringsvilkår og betingelser ikke betød ændring af beskatningen, SKM2013.608.SR.

Ved afgørelsen i SKM2013.608.SR blev det lagt til grund, at det alene var den nye forsikringsgivers identitet, der ændres i policerne, at de nugældende forsikringsvilkår og betingelser for livsforsikringerne i puljen ikke ændredes, og at en eventuel køber vil succedere i alle rettigheder og forpligtelser over for de forsikrede. Under disse omstændigheder betød skiftet ikke ændring i beskatningen.

Sagen vedrørte et påtænkt salg af et forsikringsselskabs pulje af et givent forsikringsprodukt til et andet livsforsikringsselskab. Dette faktum ses dog ikke at indgå som et led i Skatterådets begrundelse.

At væsentlige ændringer i forsikringsvilkår og betingelser betyder skift af skattepligten, SKM2003.337.ØLD

Landsretten tog i denne sag stilling til, om en række konkrete ændringer i en eksisterende forsikring, der ved oprettelsen var omfattet af § 50, ville betyde, at forsikringen efterfølgende ville være omfattet af § 53A.

Følgende fremgår af sagsreferatet:

"Sagsøgers forsikring blev tegnet i 1983 og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af den nye § 53A. Parterne er dog enige om, at de nye regler også finder anvendelse på sagsøgers forsikringsydelse for 1997, hvis der fra den 18. februar 1992 og indtil udgangen af indkomståret 1997 er sket sådanne ændringer af forsikringens vilkår, at ændringen må sidestilles med nytegning.

Landsretten lægger herved til grund, at Danica i november 1994 og februar 1997 forhøjede præmien for sagsøgerens forsikring, og at disse præmieforhøjelser i overensstemmelse med oplysningerne fra Danica Pension ikke var udslag af en pristalsregulering, men må anses som ekstraordinære i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 8.

Endvidere lægges det til grund, at forsikringsbetingelserne i november 1994 blev ændret blandt andet således, at forsikringen ikke uden særlig aftale med forsikringsselskabet dækker ved ophold i mere end 12 måneder uden for dækningsområdet, at regulering af forsikringssummen ophører, når denne er på 5 mio. kr. eller derover, og at forsikringsselskabet kan opsige forsikringen med en måneds varsel.

Endelig lægger landsretten til grund, at sagsøgerens forsikring i 1995 blev overdraget fra Baltica til Danica som led i overdragelse af en større forsikringsbestand med mulig ændring af sagsøgerens bonusgrundlag til følge."
Landsretten fandt ikke, at ændringen vedrørende bonusordningen medførte ændring af beskatningen, men de øvrige ændringer, herunder navnlig de ekstraordinære præmieforhøjelser i 1994 og 1997 og indførelsen af en opsigelsesadgang for forsikringsselskabet, fandt Landsretten betød, at forsikringsvilkårene herved undergik en sådan skærpelse, at forsikringen på de nu ændrede vilkår måtte sidestilles med en nytegning med den virkning, at forsikringen blev omfattet af § 53A.

Sammenfatning

Såfremt en forsikring ved oprettelsen før 18. februar 1992 var omfattet af dagældende PBL § 50, vil den fortsat være omfattet heraf, forudsat at der ikke efter 18. februar 1992 er sket afgørende ændringer af forsikringen.

Forarbejderne til lovændringen og ikrafttrædelsesbestemmelsen indeholder ingen vejledning eller fortolkningsbidrag til forståelsen af, hvad der skal til for, at en ordning, der utvivlsomt er omfattet af § 50, ikke længere omfattes heraf.

Aftalelovens regler om uoverensstemmende accept kan i den foreliggende situation ikke føre til ændring i beskatningen.

Tilsvarende gør sig gældende, for så vidt angår en formålsfortolkning.

Praksis viser, at ændringer, der medfører ændring af beskatningen, skal være af en sådan karakter, at der reelt er tale om en nytegning. Der skal med andre ord være tale om ændringer, der betyder, at forsikringen bliver underlagt væsentligt ændrede vilkår og betingelser end oprindeligt aftalt.

Konkret er forsikringsvilkår og -betingelser ens før og efter skiftet fra Nordben til G1.
Forsikringens midler er placeret i samme værdipapirer og i samme depot. Investerings- og risikoprofilen er uændret. Der er ikke ændret på vilkårene, og forsikringen har derfor ikke på nogen måde skiftet karakter.

Reelt er eneste egentlige ændring forsikringsselskabets navn - og skift af begunstiget, der som nævnt ikke har betydning for beskatningen.

På dette grundlag er det vores opfattelse, at As forsikringsordning, nu i G1, fortsat er omfattet af den tidligere pensionsbeskatningslovs § 50. Som redegjort for ovenfor ses der ikke at være grundlag for at antage, at forsikringen har ændret karakter, vilkår eller betingelser, der kan begrunde et skift i beskatningen. Vi mener derfor ikke, der er grundlag for at opretholde Skattestyrelsens afgørelse.

(…)"

Klagerens repræsentant har den 31. august 2022 sendt bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

"Skattestyrelsen tilkendegiver, at de udbetalingsvilkår, der er/var gældende ved død, ikke er ens i den gamle og den nye police. Vi forstår det sådan, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at forskellen understøtter Styrelsens påstand om ændring af beskatningen af forsikringen.

Det er korrekt, at ordlyden af udbetalingsbestemmelserne ikke er 100% enslydende. Vi er dog uenige i, at der er tale om realitetsændringer, der har betydning for beskatningen.

Den oprindelige police indeholdt et alternativt udbetalingsprincip. Den berettigede kunne vælge mellem enten at få udbetalt et beløb svarende til det oprindelige indskud med fradrag af hævninger og et tillæg på 11,6% (af differencebeløbet) eller få udbetalt et beløb svarende til forsikringens samlede værdi på udbetalingstidspunktet, hvis den var højere end førstnævnte. I sidstnævnte tilfældet skulle der ikke tillægges 11,6% ved udbetalingen.

På tidspunktet for overførsel til den nye police var der hævet et beløb på forsikringen, som langt oversteg det oprindelige indskud. Valgmuligheden ved død var derfor ikke-eksisterende på dette tidspunkt. Muligheden for udbetaling af det oprindelige indskud med et tillæg på 11,6% var derfor udelukket. Tilbage var herefter alene muligheden for udbetaling af et beløb svarende til forsikringens værdi på udbetalingstidspunktet. Vilkåret om procentforhøjelse af det oprindelige indskud kan derfor ikke tillægges betydning.

Hertil kommer at den økonomiske udvikling siden 1991, hvor forsikringen blev tegnet, for længst har medført, at vilkåret om udbetaling af det forrentede indskud ikke gav mening på overførselstidspunktet. Forsikringens værdi ville under alle omstændigheder være højere end indskud minus hævninger + 11,6%.

Policebestemmelsen om tillægget på 11,6% kan ikke forstås på anden måde end beskrevet ovenfor. Et policevilkår, hvor der skulle tillægges 11,6% af forsikringens værdi, ville udløse en næsten ubetalelig kostbar præmie, og en sådan er ikke erlagt.

Den nye polices udbetalingsbestemmelse anviser, at der sker udbetaling af forsikringens værdi på udbetalingstidspunktet med et tillæg på 0,01% dog maks. EUR 5.000.

Tillægsbeløbet, der udgør et ubetydeligt beløb på forsikringer af denne størrelse, skal dække forsikringstagerens udgifter ved stiftelse eller overførsel. Den aktuelle forsikringstager har formentlig mindst haft udgifter af denne størrelse.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at der ikke er nogen realitetsforskel i policernes udbetalingsbestemmelse ved død, uagtet at den sproglige udformning ikke er ens.

Skattestyrelsen påpeger endvidere, at indskuddet i den oprindelige police var ca. m.DKK 22, mens indskuddet i nye police var ca. m.DKK 125.

Forklaringen herpå er den simple, at værdien af den oprindelige forsikring var ca. m.DKK 125, da det tidligere forsikringsselskab blev udskiftet med et nyt. Da der netop ikke skulle tegnes en ny og anden forsikring, måtte værdien af den eksisterende nødvendigvis indskydes i ordningen i det nye forsikringsselskab, således at der var status quo. At tillægge forskellen på indskudsbeløbene betydning vil have til følge, at selskabsskifte allerede af denne grund vil være afskåret allerede fra tegningen af den første forsikring, fordi værdien af en police vil være ændret allerede fra forsikringens første dag.

Det fremhæves, at formålet med skift af forsikringsselskab alene var at ændre i bestemmelsen om, hvem der skulle være begunstiget, og at skiftet var nødvendigt, fordi det eksisterende selskab nægtede at gennemføre ændringen. Det var dernæst afgørende, at ejeren af forsikringen ved skiftet ikke fik rådighed over indeståendet på forsikringen. Dette var nødvendigt af hensyn til sikkerhed over for ejerens kreditorer. Det gøres gældende, at overførslen gennemførtes på en måde, hvor kreditorbeskyttelsen ikke blev tilsidesat. Det gøres i tilslutning hertil gældende, at når beskyttelsen over for kreditorerne var opretholdt, må virkningen heraf være, at forsikringens skattemæssige status må anses for uforandret.

Vi bestrider på dette grundlag Skattestyrelsens standpunkt om, at de formuleringsmæssige forskelle i de to policer kan tillægges nogen betydning for den skattemæssige behandling.

Der er som beskrevet ingen realitetsændringer eller forskelle af betydning i de to policer og forsikringsvilkårene herfor.

Vi fastholder derfor, at den omhandlede forsikring i G1 fortsat opfylder betingelserne for beskatning efter den tidligere PBL § 50. Vi henviser i det hele til argumentationen herfor i den indgivne klageskrivelse."

Klagerens advokat, [navn udeladt] har den 4. oktober 2022 sendt bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

"Opfølgning efter samtale med Skatteankestyrelsen 22. september 2022

A og B var barnløse og adopterede i 197x to børn [fra udlandet].

A har ingen uddannelse og har aldrig været beskæftiget uden for hjemmet. B var en del af […] familien som fra 1950’erne og i årtierne herefter drev virksomhed med udvikling af boligejendomme. Familiens virksomhed, som i 1980’erne blev drevet i et selskab, H1 A/S, blev som mange andre tilsvarende virksomheder voldsomt ramt af en krise i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne.

B var i nogen grad involveret i familiens virksomhed, men opholdt sig fra midten af 1980’erne i udlandet og havde forskellige aktiviteter, navnlig forbundet med investering i pantebreve. Det lykkedes ham, ved forhandlinger og løsninger med forskellige kreditforeninger og F3-Bank, at komme ud af krisen med sine udenlandske aktiviteter og et lille anpartsselskab, H2 ApS, i behold. Ejendomsselskabet havde på daværende tidspunkt ikke aktiviteter af betydning.

Familien overvejede i 1990 tilbageflytning til Danmark. Med henblik herpå stiftede B en fond i Lichtenstein, X Foundation, med en beskeden fondskapital. De to adoptivbørn blev indsat som begunstigede. Inden tilbageflytningen til Danmark, som efter min erindring skete i […] 1992, overdrog B sine udenlandske aktiviteter til fonden, herunder det omtalte Ejendomsselskab.

Aktiviteterne i Ejendomsselskabet udviklede sig gunstigt. Selskabet har i dag skønsmæssigt en værdi ca. DKK 1.5 mia. og er langt det væsentligste aktiv i X Foundation.

B døde i 2013. Jeg kendte hverken A eller B før Bs død, men havde bistået selskabet med i hovedsagen lejeretlige spørgsmål. Familien havde ikke andre advokatrelationer, så da jeg blev anmodet om af bistå med gennemførelse af et privat skifte, accepterede jeg.

Under skifteprocessen gjorde Skattestyrelsen gældende at X Foundation var skattemæssigt transparent med den virkning, at aktiverne i X Foundation skulle indgå i boet ved beregning af boafgift. Spørgsmålet blev forelagt for Skifteretten, som traf afgørelse i 2017. Skifterettens, Landsrettens og Højesterets afgørelser vedlægges som bilag 1-3. Skattestyrelsen fik medhold ved alle tre instanser.

Boet efter B havde en formue ca. 13 mio. Efter værdiansættelser, som Skattestyrelsen anerkendte, udløste Højesterets afgørelse udløste en boafgift på over DKK 100 mio. Boet var herefter være insolvent.

Efter Skattestyrelsens tilkendegivelse af synspunktet om transparens, måtte A, som medstifter af X Foundation, forvente, at hvis Skattestyrelsen fik medhold i synspunktet, ville Skattestyrelsen tilsvarende gøre gældende, at fondens aktiver, ved beregning af boafgiften i boet efter A, skulle indgå med den virkning, at også dette bo blev insolvent.

Forsikringen i Nordben ville ikke kunne inddrages i boet efter A.

Der har i den tid, jeg har kendt familien, manglet forbindelse mellem A og børnene.

A ønskede derfor ikke, at midlerne i forsikringen skulle tilgå hendes børn, som hun anså for rigeligt servicerede som begunstigede i X Foundation. Hvis midlerne tilgik boet, måtte hun imidlertid forudse, at midlerne ville blive benyttet til dækning af Skattestyrelsens krav på boafgift.

A ønskede derfor at disponere over sin formue, dels således at hun reserverede midler til begunstigelse af andre, som hun anså for sine nærtstående, dels således at resten af hendes formue skulle tilgå en almenvelgørende fond, som hun ønskede stifte.

Dette var baggrunden for et ønske om, at den fond, hun havde til hensigt at stifte blev, indsat som ejer af eller begunstiget i forsikringen med Nordben ved As død. A rettede henvendelse til Nordben i maj 2017 herom, jf. vedhæftede brev (bilag 4), som blev underskrevet af A og sendt til Nordben. Forsikringsselskabet ville imidlertid ikke medvirke til indsættelse af en fond som begunstiget eller ejer af forsikringen ved A død.
Baggrunden herfor blev ikke nærmere belyst.
Herefter måtte forsikringen flyttes til et andet selskab. Valget faldt herved på G1, som ikke havde vanskeligheder med en sådan ændring. Den almenvelgørende fond, A Fond, blev stiftet i januar 2018.

As helbred har i hele forløbet være skrøbeligt. Det var derfor magtpåliggende, at formuen i forsikringen ikke blev udbetalt til As rådighed, blot i et teoretisk øjeblik, fordi tegning af en ny forsikring ville være udsat for krav om omstødelse med henblik på udredelse af boafgift.

Det var derfor et stærkt ønske, at forsikringen blev overført til G1 uden blot i et øjeblik at indgå i As fri midler. Dette gav også anledning til vanskeligheder, men det lykkedes at opnår en aftale mellem selskaberne om, at formuen overførtes således, at det blot noteredes på forsikringens konto i F2-Bank, at midlerne nu tilhørte G1 og ikke som tidligere Nordben.

Forud for overførslen af midlerne var der hævet følgende midler på forsikringen i Nordben:

9. september 2014	DKK	10.000.000	Bilag 5	Udskrift F1-Bank
30. juni 2016	DKK	10.000.000	Bilag 6	Udskrift F1-Bank
12. december 2017	DKK	11.300.000	Bilag 7	Udskrift F2-Bank

Der var således hævet i alt DKK 31.300.000 før forsikringens overførsel til G1.

Det bemærkes afslutningsvis, at det lykkedes at slutte boet efter B uden insolvens, fordi X besluttede at udrede boafgiften."

Klagerens repræsentant har den 7. november 2022 sendt bemærkninger til sagsfremstillingen af 27. oktober 2022, hvoraf følgende fremgår:

"Vi har modtaget Skatteankestyrelsen sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Vi er uenige heri, idet vi fortsat er af den opfattelse, at den omhandlede forsikring ikke er ændret i et omfang, der kan begrunde at den skattemæssige behandling heraf er ændret. Vi fastholder derfor, at forsikringen fortsat er omfattet af den tidligere § 50 i pensionsbeskatningsloven.
Vi savner endvidere en stillingtagen til de argumenter, vi tidligere har fremført i sagen og dermed også en fyldestgørende begrundelse for, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes.
Vi anmoder om retsmøde med Landsskatteretten."

Klagerens repræsentant har den 5. december 2022 sendt bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

"Vi har modtaget Skattestyrelsens udtalelse til sagen, dateret 22. november 2022. Vi har ingen kommentarer hertil, da der ikke er nyt deri. Vi fastholder ønsket om retsmøde i sagen."

Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at den omtvistede forsikringsordning er omfattet af personbeskatningslovens § 50, og ikke personbeskatningslovens § 53 A, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale. Det blev yderligere anført, at den oprindelige police indeholdt en mulighed for at få udbetalt 111,6 % af den oprindelige investering fratrukket hævede beløb. På tidspunktet for overførsel til den nye police var der allerede hævet et beløb, som langt oversteg den oprindelige investering. Muligheden for udbetaling af det oprindelige indskud med tillæg på 11,6 % var derfor udelukket. Den nye polices udbetalingsbestemmelse anviser, at der sker udbetaling af forsikringens værdi på udbetalingstidspunktet med et tillæg på 0,01 % dog maksimum EUR 5.000. Dette beløb er øremærket til advokat. Repræsentanten anførte endvidere, at der således ikke er sket andre ændringer end at der er kommet en ny udbyder, og at skift af udbyder ikke er diskvalificerende, jf. SKM2013.608.SR.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skal stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Udenlandske pensions- og livsforsikringer, som ikke kunne omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og som var oprettet før den 18. februar 1992, var omfattet af den nu ophævede pensionsbeskatningslovs § 50 om, at kapitaludbetalinger og kapitalafkast var skattefritaget.

Efter vedtagelsen af overgangsreglen i lov nr. 569 af 24. juni 1992 blev blandt andet udenlandske pensions- og livsforsikringer, som ikke kunne omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og som var oprettet den 18. februar 1992 eller senere, omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, herunder blandt andet pensionsbeskatningslovens § 53 A, i det omfang de nævnte bestemmelser finder anvendelse på den konkrete forsikringsordning. Skattefritagelsen for forsikringsordninger efter dagældende pensionsbeskatningslovs § 50 blev ophævet ved lovens ikrafttræden for nyoprettede forsikringsordninger oprettet fra den 18. februar 1992 eller senere.

Ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 er reglerne om indkomstskattepligtige ordninger i pensionskasser og -fonde, forsikringer mv. samlet i afsnit II A. Som et led i denne regelforenkling er den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50 ophævet.

Forsikringer oprettet før 18. februar 1992 er som udgangspunkt stadig omfattet af de tidligere regler.

Hvis der foretages ændringer i en forsikringsordning, der er oprettet før den 18. februar 1992, og ændringerne er af sådan karakter, at forsikringsordningen bliver anset som en ny ordning, vil forsikringsordningen ikke længere at være omfattet af dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, men i stedet for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Overgang fra en type livsforsikring med opsparing oprettet inden skæringsdagen i et udenlandsk forsikringsselskab til en anden type livsforsikring med opsparing i samme forsikringsselskab vil således bevirke, at den fortsatte ordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. TfS 1993, 270.

Afkastet af pensionsordninger er indkomstskattepligtigt som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Indsættelse af begunstigede eller tilbagekaldelse af en sådan indsættelse fører ikke til, at der bliver tale om en nyoprettet forsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det kan udledes af SKM2014.127.SR, hvor ejeren ville foretage en ændring, der alene gik ud på at indsætte en anden person, der skulle arve forsikringen, end den der oprindeligt var indsat i forsikringen. Ændringen var udelukkende af testamentarisk karakter og forsikringen var derfor fortsat omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.

I TfS 1993, 270 LR var to udenlandske kapitallivsforsikringer, Nordben Individual Plan og Nordben Flexplan, godkendt af Ligningsrådet som omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 for forsikringsordninger oprettet før den 18. februar 1992. En ændring bestående i overførsel imellem de nævnte forsikringsordninger efter den 18. februar 1992 blev anset som udbetaling fra en forsikringsordning og indbetaling til en anden. Overførsel medførte derfor, at forsikringen blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvorfor skattefriheden af afkastet efter pensionsbeskatningslovens § 50 ikke kunne opretholdes. Overgang til anden valuta eller udskiftning af investment manager i en af de nævnte forsikringsordninger ville imidlertid ikke bringe forsikringen ind under de nye regler under pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det er ubestridt, at en ændring af begunstigede og en ændring af porteføljemanager i klagerens oprindelige forsikringsordning ikke medfører, at beskatningen ændres fra pensionsbeskatningslovens § 50 til pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens forsikring har været omfattet af reglerne i dagældende pensionsbeskatningslovs § 50 før den 18. februar 1992.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at Nordben og G1 såvel forsikringsmæssigt som skattemæssigt må anses som to selvstændige forsikringsprodukter.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at der ved klagerens flytning af forsikring fra Nordben til G1 er tale om en ændring i forsikringspolicen, som fører til, at der foreligger en nyoprettet forsikringsordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Der er lagt vægt på, at klageren har valgt at flytte sin forsikringsordning fra Nordben til en nyoprettet forsikringsordning hos G1, som imidlertid er oprettet efter den 18. februar 1992. Det bemærkes i den forbindelse, at indestående i Nordben overføres til en anden forsikringsordning i G1, og at det anses som udbetaling fra en afgivende forsikringsordning og til indbetaling i en modtagende forsikringsordning, jf. TfS 1993.270.LR. Det kan ikke medføre et andet resultat, at der ikke fysisk er lavet en pengetransaktion i forbindelse med flytningen.

Der er endvidere henset til, at vilkårene i policerne ikke er enslydende, og at der blandt andet er tale om ændring i policerne ved tilfælde af dødsfald. Hos Nordben udbetales 111,6 % af den oprindelige investering (the initial investment paid to the company,less any surrenders, or the total of the Investment value of death), hvorved der hos G1 udbetales 100 % af overgivelsesværdien af forsikringsordningen (the Surrender Value of the Policy). Herudover er der en yderligere dækning ved dødsfald, som er 0,01 % af overgivelsesværdien af forsikringsordningen (the Surrender Value of the Policy).

Det af repræsentanten anførte om, at ændringen i klagerens sag ikke måtte bringe yderligere midler uden for formue- og indkomstbeskatning, kan ikke medføre et andet resultat i det konkrete tilfælde, jf. TfS 1993,270.LR.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at den nye forsikringsordning hos G1 er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvilket medfører, at afkastet er skattepligtigt, jf. personbeskatningslovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.