Indhold
Dette afsnit beskriver, hvad arbejdsgiveren skal gøre, når han stiller telefon, computer og datakommunikationsforbindelse til rådighed for en medarbejder.
Afsnittet indeholder:
- Fastnettelefon og mobiltelefon på arbejdspladsen
- Fastnettelefon på medarbejderens bopæl
- Mobiltelefon som medarbejderen tager med hjem på bopælen (arbejdsmobiltelefon)
- Datakommunikationsforbindelse på arbejdspladsen eller på medarbejderens bopæl, herunder mobilt internet, som medarbejderen tager med hjem på bopælen.
Se også
Se også afsnit
- C.A.5.2.1 Baggrund for reglerne
- C.A.5.2.2 Personer omfattet
af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
- C.A.5.2.3 Telefon
- C.A.5.2.4 Computer
- C.A.5.2.5 Datakommunikationsforbindelse
- C.A.5.2.6 Fælles regler
om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
Fastnettelefon og mobiltelefon på arbejdspladsen
Fastnettelefon og mobiltelefon på arbejdspladsen udløser ikke beskatning af medarbejderen, og arbejdsgiveren skal ikke føre kontrol med brugen af telefonen.
Fastnettelefon på medarbejderens bopæl
Fastnettelefon på medarbejderens bopæl udløser altid beskatning af fri telefon på 2.500 kr. (2012) årligt. Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag og foretages
indberetning heraf. Se KSLbek § 18, nr. 49 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 3.
Mobiltelefon som medarbejderen tager med hjem på bopælen (arbejdsmobiltelefon)
Stiller arbejdsgiveren en arbejdsmobiltelefon til rådighed for medarbejderen, skal medarbejderen ikke beskattes heraf, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Brugen af telefonen uden for arbejdsstedet er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (fx at arbejdsgiveren, kunder mv. har behov for at kunne komme i kontakt med medarbejderen eller
at medarbejderen har behov for at kunne komme i kontakt med arbejdsgiveren, kunder mv.) og
- Medarbejder og arbejdsgiver har aftalt, at telefonen kun må anvendes erhvervsmæssigt, bortset fra enkeltstående private opkald til og fra telefonen mv. og
- Arbejdsgiveren fører kontrol med anvendelsen
Kravene til arbejdsgivernes kontrol af en skattefri arbejdsmobiltelefon er lempet i forhold til de kontrolkrav, der var gældende under multimediebeskatningen.
Det er kun, hvis arbejdsgiveren konstaterer, at der for en medarbejder sker væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster" uden nogen arbejdsmæssig grund, at
arbejdsgiveren vil skulle foretage en nærmere kontrol af, om den konkrete medarbejder har anvendt arbejdsmobiltelefonen i strid med det aftalte (tro og love erklæringen).
En sådan kontrol vil arbejdsgiveren også skulle foretage, hvis arbejdsgiveren konstaterer, at en af vedkommendes medarbejdere har brugt arbejdsmobiltelefonen til betaling af private
udgifter fx donering af penge til indsamlinger, køb af varer osv. Selvom betalingen af private udgifter ikke er omfattet af beskatningen af fri telefon, og derfor beskattes særskilt, er
betalingen en indikation af, at der er behov for en nærmere kontrol af, om telefon er anvendt i strid med den afgivne erklæring.
Kontrollen af, om der er sket betaling af private udgifter med telefonen, er for så vidt ikke anderledes end den kontrol, der fx skal foretages af om et firmakreditkort er anvendt til
betaling af private udgifter. Fra de fleste udbydere af telefoni er det muligt for arbejdsgiveren at spærre telefoner, så de ikke kan benyttes til betaling, hvis medarbejderne ikke
har behov for at kunne benytte denne funktion. Hvis det kan aftales med teleudbyderen, kan arbejdsgiveren få specificeret, hvis en medarbejder har doneret penge til indsamlinger osv.,
ligesom.
Som det fremgår, er det tilstrækkeligt, hvis arbejdsgiveren tilrettelægger kontrollen således, at det kun er i de tilfælde, hvor der sker væsentlige afvigelser fra
det "sædvanlige samtalemønster" i form af en markant stigning i udgiften til telefoni/dataforbrug uden arbejdsmæssig grund eller hvor der sker betaling af private udgifter via
arbejdsmobiltelefonen, at arbejdsgiveren foretager en individuel kontrol af den pågældende medarbejders brug af arbejdsmobiltelefonen.
En sådan individuel kontrol vil kunne foretages med udgangspunkt i en undersøgelse af, om den konkrete medarbejder uden arbejdsmæssig grund har anvendt arbejdsmobiltelefonen i
forbindelse med ferie og/eller weekender. Det er altså ikke et krav, at der løbende føres særskilt kontrol med arbejdsmobiltelefonernes anvendelse i ferieperioder, eller at der
som under multimediebeskatningen foretages en kontrol af telefonlister for et forholdsmæssigt antal arbejdsmobiltelefoner i virksomheden for en afregningsperiode på en måned.
Dokumentation i forbindelse med arbejdsgiverkontrolbesøg fra SKAT
Ved et arbejdsgiverkontrolbesøg fra SKAT bør der i virksomheden forefindes:
- oversigter over hvilke medarbejdere der har arbejdsmobiltelefon til rådighed
- aftaler (tro og love erklæring) om anvendelse af arbejdsmobiltelefon med disse medarbejdere
- dokumentation for at det kontrolleres om der sker væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster" eller om der sker betaling af private udgifter. Det er i den
forbindelse tilstrækkeligt, hvis det fx er aftalt med telefoniudbyderen at arbejdsgiveren underrettes, hvis der sker væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster"
eller hvis der sker betaling af private udgifter i form af donationer eller lignende.
Se afsnit C.A.5.2.3.4 om betingelserne for skattefrihed for
arbejdsmobiltelefon.
Datakommunikationsforbindelse på arbejdspladsen
Datakommunikationsforbindelse på arbejdspladsen udløser ikke beskatning af medarbejderen, og arbejdsgiveren skal ikke føre kontrol med brugen af forbindelsen.
Datakommunikationsforbindelse på medarbejderens bopæl, herunder mobilt internet, som medarbejderen tager med hjem på bopælen.
Hvis der er adgang til arbejdsgiverens netværk, skal medarbejderen ikke beskattes, og arbejdsgiverens skal ikke føre kontrol med brugen af datakommunikationsforbindelsen.
Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, og medarbejderen derfor skal beskattes af fri datakommunikationsforbindelse, skal vedkommende beskattes som af fri telefon på 2.500
kr. (2012) årligt. Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag og foretages indberetning heraf. Se KSLbek § 18, nr. 49 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 3.
Se afsnit C.A.5.2.5 om betingelserne for skattefrihed for arbejdsgiverbetalt
datakommunikationsforbindelse.
Stationær eller bærbar computer på arbejdspladsen
Stationær eller bærbar computer på arbejdspladsen udløser ikke beskatning af medarbejderen, og arbejdsgiveren skal ikke føre kontrol med brugen af computeren.
Stationær computer på medarbejderens bopæl eller bærbar computer, som medarbejderen tager med hjem
Hvis en stationær computer eller en bærbar computer er på bopælen til brug for arbejdet skal medarbejderen ikke beskattes af den private brug. Arbejdsgiveren skal ikke
føre kontrol med brugen af computeren.
Hvis computeren derimod udelukkende er til privat brug eller medarbejderen har kompenseret arbejdsgiveren for at få stillet computeren til rådighed fx, via en aftale om lønnedgang,
skal medarbejderen beskattes af fri computer. Det er medarbejderen der skal selvangive det skattepligtige beløb som skattepligtig B-indkomst. Der skal ikke betales AM-bidrag. Se
arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 3 modsætningsvis.
Se afsnit C.A.5.2.4 om betingelserne for skattefrihed for arbejdsgiverbetalt computer.