Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af diverse indtægter, som børn kan have.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Børnepension mv.
  • Børnetilskud
  • Underholdsbidrag
  • Arbejdsindtægter
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.9.3 om gaver fra forældrene
  • C.A.9.4 om forældres løn til deres børn
  • C.A.4.1.4 om bidrag ved separation, skilsmisse, samlivsophævelse og børn.

Regel

Børn er selvstændigt skattepligtige. Se KSL § 5, stk. 1. Børn skal derfor som udgangspunkt beskattes af deres indtægter. Det gælder uanset deres alder og uanset, om de er hjemmeboende eller ej.

Afgørende for, om en indtægt eller ydelse skal beskattes hos forældrene eller hos barnet, er, hvem af parterne, der har et retligt krav på ydelsen.

Børnepension mv.

Børnepension mv. er skattepligtig indtægt. Følgende ydelser beskattes hos barnet:

  • Børnepension efter § 14, stk. 2 i lov om tjenestemandspension.
  • Børnepensionstillæg til egenpension efter § 14, stk. 1 i lov om tjenestemandspension.
  • Årlig rente efter § 22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
  • Løbende årlige ydelser, der er tillagt et barn efter § 21 i lov om arbejdsskadesikring.
  • Børnepension fra private pensionskasser. Skatteministeriet har på en konkret forespørgsel bekræftet, at børnepension, der udbetales i henhold til vedtægterne for selskabets pensionskasse, skal beskattes hos de pågældende børn. Se skd.1971.15.11.

Børnetilskud mv.

Børnetilskud mv. er skattefrie. Følgende ydelser er skattefrie:

  • Børnetilskud, flerbørnstilskud og adoptionstilskud. Se LL § 7, nr. 14.
  • Forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Se LL § 7, nr. 14.
  • Særlige bidrag i anledning af dåb og konfirmation. Se LL § 7, nr. 14.
  • Børne- og ungeydelse for børn og unge under 18 år. Se lov om en børne- og ungeydelse § 1, stk. 1 og 2.
  • Ydelser efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren. Se LL § 7, nr. 9.

Underholdsbidrag

Bidrag i anledning af forældrenes skilsmisse eller separation

LL § 10, stk. 1, handler om bidrag i anledning af forældrenes skilsmisse eller separation. Bestemmelserne i stk. 1 gælder også for underholdsbidrag under forældrenes faktiske adskillelse. Se LL § 10, stk. 3.

Socialministeren fastsætter et normalbidrag. Det er kun den del af underholdsbidraget, der overstiger normalbidraget, som skal regnes med til barnets skattepligtige indkomst.  Se LL § 10, stk. 1, 4. pkt.

Normalbidraget består af summen af et grundbeløb og et tillæg. Normalbidraget reguleres én gang om året pr. 1. januar. Se også afsnit C.A.4.1.4 om bidrag ved separation, skilsmisse, samlivsophævelse og børn.

Har barnet kun modtaget underholdsbidrag for en del af indkomståret, er der kun skattefrihed for den del af underholdsbidraget, der ikke overstiger normalbidraget i den pågældende periode.

Bidrag til underhold af børn uden for ægteskab

LL § 11, stk. 1, handler om underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab.

Socialministeren fastsætter et normalbidrag. Det er kun den del af underholdsbidraget, der overstiger normalbidraget, som skal regnes med til barnets skattepligtige indkomst. Se LL § 11, stk. 1, 2 pkt. Se om normalbidraget under "Bidrag i anledning af forældrenes skilsmisse eller separation".

Har barnet kun modtaget underholdsbidrag for en del af indkomståret, er der kun skattefrihed for den del af underholdsbidraget, der ikke overstiger normalbidraget i den pågældende periode.

Underholdsbidrag/uddannelsesbidrag til et barn over 18 år

Underholdsbidrag/uddannelsesbidrag til et barn over 18 år medregnes altid fuldt ud til barnets skattepligtige indkomst, selvom det ikke overstiger normalbidraget.

I en konkret sag fandt Landsskatteretten, at uddannelsesbidrag, som faren betalte til barnet, efter at barnet var fyldt 18 år, var fuldt ud skattepligtigt for barnet. Se TfS 1999, 236 LSR.

Særlige dåbs- og konfirmationsbidrag

Særligt bidrag til barnets dåb, skal ikke regnes med til barnets skattepligtige indkomst, hvis bidraget ikke overstiger 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb. Se LL § 10, stk. 1, 5. pkt. og LL § 11, stk. 1, 3. pkt.

Særligt bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, skal ikke regnes med til barnets skattepligtige indkomst, hvis bidraget ikke overstiger 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb. Se. LL § 10, stk. 1, 5. pkt. og LL § 11, stk. 1, 3. pkt.

Se under " Bidrag i anledning af forældrenes skilsmisse eller separation" om normalbidraget.

Beskatningstidspunktet

Underholdsbidrag beskattes i betalingsåret under forudsætning af, at bidraget forfalder til betaling i dette år. Hvis et bidrag vedrører to indkomstår, skal det derfor beskattes i det indkomstår, hvor bidraget bliver betalt.

Arbejdsindtægter

Børn er skattepligtige af indtægter fra erhvervsarbejde. Se C.A.9.4 om forældres løn til deres børn.

Børn skal beskattes af løn, selv om lønnen er tjent i strid med forbud i love uden for skattelovgivningen om beskæftigelse af børn ved erhvervsarbejde.

Ved lov om ændring af lov om arbejdsmiljølov har Folketinget gennemført et EU-direktiv om beskyttelsen af unge på arbejdspladsen. Se lov nr. 458 af 12. juni 1996. Det er derfor ikke muligt for børn under 13 år at påtage sig lønnet arbejde. Der udsendes derfor ikke automatisk forskudsopgørelser med en registreret A-indkomst til børn, der ikke er fyldt 13 år i forskudsåret. Det er kun A-indkomsten, som nulstilles ved den ordinære forskudsregistrering - alle øvrige kendte indkomst- og fradragsbeløb bliver medtaget på normal vis. Ved anmodningen om at få forskudsregistreret en A-indkomst for et barn under 13 år, skal SKAT som udgangspunkt udstede et skattekort. SKAT skal dog underrette politiet i tilfælde af mistanke om overtrædelse af arbejdsmiljølovens bestemmelser.

Barnet får automatisk et skattekort, det år det fylder 15 år.

Hvor mindreårige har indtægt ved hjemmearbejde eller ved arbejde for fremmede i fællesskab med forældrene, må SKAT kun beskatte den mindreårige, hvis arbejdets karakter og omfang sammenholdt med børnenes alder giver tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at arbejdet kan være udført af børnene. Det kan derfor, hvor de konkrete oplysninger tilsiger dette, være nødvendigt at foretage en skønsmæssig fordeling af vederlagene mellem forældrene og børnene eller eventuelt at beskatte hele vederlaget hos forældrene.

Eksempel på forbud mod beskæftigelse af børn ved erhvervsarbejde

En 11-årig pige havde fået udbetalt løn fra en fabrik, hvor hendes far var afdelingsleder. Lønnen var udbetalt for hjemmearbejde, som bestod i at samle kuglepenne, afgratning af kuglepennespidser samt at pakke nøglevedhæng. Arbejdet blev aflønnet som stykakkord, og der forelå ikke nogen arbejdskontrakt eller arbejdsaftale, fordi pigen havde udført arbejdet i det omfang, hun havde tid og lyst.  Fabrikken havde ca. 100 hjemmearbejdere beskæftiget. Landsskatteretten fandt, at pigen havde udført arbejde for lønnen, og at forbuddet i arbejderbeskyttelsesloven mod at beskæftige børn under 14 år ikke udelukkede, at barnet skulle beskattes af lønnen. Faren skulle derfor ikke beskattes af pigens løn. Se LSRM 1974, 75 LSR.

Eksempel på at arbejdet reelt skal kunne være udført af barnet

En far havde ladet sine to børn udføre viceværtsarbejde. Lønnen for jobbet som vicevært var indgået på farens lønkonto, og der var ikke truffet nogen aftale med ejerforeningen om fordelingen af lønnen. På den baggrund fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at det var børnene, der havde krav på lønnen. Lønnen skulle derfor beskattes hos faren. Se Østre Landsrets dom af 26. september 1983 (skd.1984.69.212).

Eksempel på forbud mod beskæftigelse af børn ved erhvervsarbejde og at arbejdet reelt skal kunne være udført af barnet

En 7-8-årig dreng havde i en periode på to år tjent 9-18.000 kr. årligt ved at udføre lettere hjemmearbejde på akkord for et aktieselskab. Landsskatteretten udtalte, at den omstændighed, at et udført arbejde var udført i strid med arbejdsmiljølovens regler om beskæftigelse af børn under 15 år, ikke udelukkede, at lønnen kunne indkomstbeskattes hos barnet. Se TfS 1985,216. I det konkrete tilfælde fandt Landsskatteretten efter de foreliggende oplysninger, herunder om barnets alder, det ikke sandsynligt, at barnet udførte et reelt selvstændigt arbejde, og lønnen skulle derfor beskattes hos barnets mor. Se TfS 1985,216.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende
SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

skd.1984.69.212

En far havde ladet sine to børn udføre viceværtsarbejde. Lønnen for jobbet som vicevært var indgået på farens lønkonto, og der var ikke truffet nogen aftale med ejerforeningen om fordelingen af lønnen. På den baggrund fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at det var børnene, der havde krav på lønnen. Lønnen skulle derfor beskattes hos faren. Skattepligt forælder.

 

Landsskatteretskendelser

TfS 1999, 236 LSR

Uddannelsesbidrag, som faren betalte til barnet, efter at barnet var fyldt 18 år, var fuldt ud skattepligtigt for barnet. Skattepligt barn.

 

TfS 1985,216

En 7-8-årig dreng havde i en periode på to år tjent 9-18.000 kr. årligt ved at udføre lettere hjemmearbejde på akkord for et aktieselskab. Landsskatteretten udtalte, at den omstændighed, at et udført arbejde var udført i strid med arbejdsmiljølovens regler om beskæftigelse af børn under 15 år, ikke udelukkede, at lønnen skulle indkomstbeskattes hos barnet. Skattepligt barn.

I det konkrete tilfælde fandt Landsskatteretten efter de foreliggende oplysninger, herunder om barnets alder, det dog ikke sandsynligt, at barnet udførte et reelt selvstændigt arbejde, og lønnen skulle derfor beskattes hos barnets mor. Se LSRM 1974,75 LSR. Skattepligt forælder.

Tidligere afgørelse LSRM 1974, 75 LSR havde været indbragt for domstolene og hjemvist til ligningsmyndig-
hederne.

LSRM 1974, 75 LSR

En 11-årig pige havde fået udbetalt løn fra en fabrik, hvor hendes far var afdelingsleder. Lønnen var udbetalt for hjemmearbejde, som bestod i at samle kuglepenne, afgratning af kuglepennespidser samt at pakke nøglevedhæng. Arbejdet blev aflønnet som stykakkord, og der forelå ikke nogen arbejdskontrakt eller arbejdsaftale, fordi pigen havde udført arbejdet i det omfang, hun havde tid og lyst.  Fabrikken havde ca. 100 hjemmearbejdere beskæftiget. Landsskatteretten fandt, at pigen havde udført arbejde for lønnen, og at forbuddet i arbejderbeskyttelsesloven mod at beskæftige børn under 14 år ikke udelukkede, at barnet skulle beskattes af lønnen. Faren skulle derfor ikke beskattes af pigens løn. Skattepligt barn.